Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal
|
|
- Augusta Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til regionens uddannelsesinstitutioner. Beskrivelsen vil danne baggrund for drøftelse af, hvordan regionsrådet kan være på forkant og derigennem endnu bedre kan understøtte et bredt uddannelsesudbud i regionen. Forinden har der været en kort drøftelse herom i Regionalt UngdomsuddannelsesRåd (RUR), der er rådgivende i forhold til Regionsrådet, ligesom problemstillingen har været drøftet i regionsrådets særlige udvalg vedr. den Regionale UdviklingsPlan. Hensigten med notatet er, at beskrive udviklingen i ansøger- og optagetal i det omfang der er umiddelbare data til rådighed, herunder specifikt i en geografisk kontekst. De data, der benyttes, er primært fra officielle kilder: Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og Den Koordinerede Tilmelding. Med udgangspunkt i ovennævnte data laves fremskrivninger, hvor det har været nødvendigt at benytte en række antagelser. Fremskrivningerne er derfor forbundet med meget stor usikkerhed. Fremskrivningerne er udført for et udvalgt antal mindre ungdoms- og videregående uddannelsesinstitutioner. Notatet er opbygget med en baggrundsdel, der giver et overordnet billede af udviklingen i optaget i regionen generelt og et billede af den demografiske udvikling. Efterfølgende vil udviklingen i optaget på enkelte institutioner i årene blive gennemgået, og på baggrund heraf vil der blive lavet en fremskrivning over den fremtidige udvikling i optaget på en række af regionens uddannelser både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. I fremskrivningen vil der blive fokuseret på uddannelser og uddannelsesinstitutioner, der på baggrund af udviklingen i de senere års søge- og optage mønstre vurderes at være lukningstruede. Eksempelvis har en række af de store tekniske skoler en så stor masse, at deres eksistens ikke er truet. Konkret vil der blive fokuseret på udvalgte gymnasier og handelsskoler, samt regionens mellemlange videregående uddannelser. De korte videregående uddannelser har vist en pæn fremgang de senere år efter etableringen af 3 erhvervsakademier i regionen, ligesom Syddansk Universitet heller ikke er truet. Den generelle søgning til de almene gymnasier er stigende, men der kan være små gymnasier som kan komme under pres, og som derfor er en del af fremskrivningen. Tilsvarende gælder for de mindre handelsskoler. 1
2 1. Baggrund a. Demografi Antallet af årige har været stigende den seneste halve snes år. Det fører alt andet lige til flere elever i ungdomsuddannelserne og dermed et generelt højere optag af elever. Imidlertid topper antallet de næste par år, hvorefter elevtallet alt andet lige vil falde. Dette kan naturligvis modvirkes, hvis andelen, der starter, øges. Udviklingen i antallet af 2-29 årige udviser samme tendens, men forskudt i forhold til de årige. De næste 1 år vil antallet af 2-29 årige således stige, hvorfor antallet af studerende alt andet lige vil stige. Udviklingen fra 1998 til 21 samt den forventede udvikling frem mod 22 ses i nedenstående figur. Figur 1 - Antal årige og 2-29 årige i Region Syddanmark, år 2-29 år Anm. For perioden er der tale om en fremskrivning. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FOLK1 og PROG19. Den umiddelbare udfordring er derfor at øge uddannelsesfrekvensen både for at øge uddannelsesniveauet generelt, men også for at få, numerisk set flere veluddannede end det er tilfældet i dag. 2
3 b. Ansøgere Der findes forskelligt ansøgerstatistik. Her er valgt at tage udgangspunkt i ansøgningerne til uddannelserne i Region Syddanmark, uanset om ansøgerne kommer fra Syddanmark eller andre regioner i landet 1. Søgningen til de gymnasiale uddannelser bygger på oplysninger fra skolerne selv. Søgningen til de videregående uddannelser stammer fra Den Koordinerede Tilmelding. Desværre findes der pt. ingen tilgængelige opgørelser over, hvor ansøgerne kommer fra. De gymnasiale uddannelser Søgningen til den almene studentereksamen har stort set været stigende siden 1998, hvilket til dels kan skyldes et stigende antal årige. Til HF har den til gengæld været meget svingende, og var blandt andet meget stor i 29, hvilket blandt andet skyldes udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor mange, der tidligere havde ufaglært beskæftigelse, søgte over i en HF eller anden uddannelse. På det erhvervsgymnasiale område tegner der sig ikke et entydigt mønster på HHX-området, men overordnet set kan søgningen til HHX uddannelserne betragtes som svingende omkring samme niveau. På HTX-området har der derimod været en generel stigende tendens. Der knytter sig dog en del usikkerhed til data, da der er en del manglende oplysninger. De erhvervsfaglige uddannelser Der foreligger pt. ingen oplysninger i forhold til de erhvervsfaglige uddannelser. De videregående uddannelser Den Koordinerede Tilmelding offentliggør umiddelbart før sommerferien antal ansøgere, herunder med 1. prioritet, samt antal optagne til de enkelte studier på de videregående uddannelser. Det er her valgt at fokusere på antal af 1. prioritetsansøgere, som udtryk for den primære interesse for uddannelserne i Region Syddanmark. Antallet af 1. prioritetsansøgere til SDU steg frem til midten af det forløbne årti, men har de sidste 2 år ligget ca. 15 % under det højeste niveau. Hvor faldet fra 27 til 28 især foregik i Odense, var faldet fra 28 til 29 især i Kolding og Sønderborg. Til de mellemlange videregående uddannelser har der generelt været et fald frem til 28, hvorefter antallet af 1. prioritetsansøgere steg med 2 %. Stigningen faldt inden for stort set alle områder. Undtagelser var transport, hvor faldet betød en tilbagevenden til det normale niveau samt levnedsmiddel- og transport. Det er dermed, over de seneste år overordnet set blevet mere populært at studere på mellemlange videregående uddannelser i Syddanmark. Til de korte videregående uddannelser var der et fald fra 2 til 25, men de sidst par år har der været en stærkt stigende tendens, og det er dermed blevet mere populært at søge til Syddanmark for at tage en kort videregående uddannelse. Det gælder på både det samfundsmæssige og det tekniske område. Den store søgning til og det store optag på de videregående uddannelser i 29 sammenlignet med 28 har flere årsager. En af årsagerne er udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor den faldende beskæftigelse har fået mange til at søge over i en videregående uddannelse. Desuden trådte ændrede krav til de nye studerende i kraft fra 28, hvilket betød at mange potentielle studerende ikke havde den rigtige fagsammensætning fra ungdomsuddannelsen. Derfor ventede mange med at søge optagelse på en videregående uddannelse til Der findes yderligere en detaljeret ansøgerstatistik, hvor der tages udgangspunkt i grundskolelevernes ønsker ved afgangen fra 9. og 1. klasse, men kun til uddannelsestype og ikke hvor, de søger (eller om de kommer/går i gang). Denne statistik indgår ikke dette notat. 3
4 Der kan dog være store forskelle i søgningen til de enkelte uddannelsesinstitutioner. Så selvom der overordnet set sker en stigning i søgningen til de forskellige uddannelser, kan der godt være fald på den enkelte uddannelse/institution. c. Geografisk baggrund På ungdomsuddannelserne findes der nye data om eleverne på de almengymnasiale uddannelser. Heraf fremgår det klart, at den relativt gode geografiske dækning i regionen samtidig betyder nogenlunde klart afgrænsede optagelsesområder. Mange af skolerne får således 8-9 % af deres elever fra den kommune, hvori skolen ligger. På de erhvervsgymnasiale uddannelser findes kun ældre data fra de fynske skoler. HHX udbydes her kun i tre byer, mens HTX kun udbydes i to byer Odense og Svendborg (tidligere også i Middelfart). Såvel HHX som HTX udbydes også i trekantområdet, hvilket har betydning for det vestligste af Fyn. Også på de erhvervsgymnasiale uddannelser får skolerne langt hovedparten af deres elever fra den kommune, hvori skolen ligger. Fra Region Syddanmark optages kun 2/3 af de der påbegynder en videregående uddannelser inden for regionens grænser. Herudover optages 18 % i Region Midtjylland. Det er især fynboerne, der bliver optaget i Region Syddanmark og til dels også sydvestjyderne. Der er relativt få fra de øvrige regioner, der bliver optaget på en videregående uddannelse i Syddanmark. 2. Fremtidig udvikling a. Fremskrivning I det følgende vil der blive givet et overblik i udviklingen i optaget på en række uddannelser i regionen. Der vil blive set både på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, og ud fra den faktiske udvikling i optaget i de seneste år, vil der for udvalgte uddannelser blive lavet en fremskrivning over den forventede udvikling i optaget. Det vil sige, for de uddannelser, hvor der de seneste år har været en negativ udvikling i optaget, vil det blive belyst hvordan udviklingen i optaget forventes at udvikle sig. Fremskrivningsmodellen bygger på udviklingen i de seneste års optag korrigeret for elevgrundlaget for uddannelsen. Jo større elevgrundlag jo større forventet optag. Der er mange eksterne faktorer som modellen ikke tager højde for, og det skal derfor pointeres, at fremskrivningsmodellen er behæftet med en stor grad af usikkerhed. Ungdomsuddannelserne Almengymnasiale uddannelser Generelt har der været en stigning i antallet af optagne elever i perioden på de almene gymnasier i regionen. I samme periode har der imidlertid også været en stigning i antallet af årige, hvorfra langt hovedparten af de nye elever kommer. Det er derfor interessant at se på fremskrivningsmodellen, for at se på hvordan optaget kan udvikle sig de kommende år, hvor elevgrundlaget er mindre. I fremskrivningsperioden vil der være en tilbagegang i elevgrundlaget fra 212. Det vil sige, at kun skoler, der haft en væsentligt større stigning i optagetallet frem til 28 i forhold til stigningen i elevgrundlaget i samme periode, vil kunne få en stigning i fremskrivningsperioden. Dette skyldes at modellen bygger på de seneste års søgemønstre korrigeret for størrelsen på elevgrundlaget. 4
5 Nedenstående figur viser en beregning over de fremtidige optagetal på en række af regionens mindre gymnasier. Modellen bygger på de seneste 1 års søgemønstre og sammenholder disse med den forventede demografiske udvikling i elevgrundlaget for de enkelte skoler. Figur 2.1 Fremskrivning over fremtidigt optag på udvalgte gymnasier Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase samt Danmarks Statistik, Statistikbanken: FOLK1 og PROGA19. Faaborg Gymnasium Grindsted Gymnasium Nordfyns Gymnasium Ribe Katedralskole Vestfyns Gymnasium På Ribe Katedralskole, Nordfyns Gymnasium og Vestfyns Gymnasium har elevoptaget været så meget større end befolkningsstigningen i årene , at i fremskrivningsperioden vil dette mere end opveje faldet i elevgrundlaget, hvilket betyder, at antallet af optagne på de tre gymnasier fortsat forventes at udvikle sig i en positiv retning. På Faaborg Gymnasium har der ligeledes været en relativ stigning i forhold til antallet af årige i gymnasiets geografiske rekrutteringsområde, men kun lige så stort, at nedgangen i elevgrundlagt i fremskrivningsperioden kan opvejes, hvilket betyder, at der ikke forventes store ændringer i antallet af optagne elever på Faaborg Gymnasium. Det er dog værd at bemærke, at der generelt ikke optages mange elever på Faaborg Gymnasium, hvorfor et lille fald i antallet af elever kan have stor betydning for gymnasiet. På Grindsted Gymnasium har stigningen i antal optagne været mindre end stigningen i elevgrundlaget, hvorfor nedgangen i elevgrundlaget i fremskrivningsperioden ventes at slå stærkt igennem, og der kan derfor forventes en lavere søgning til Grindsted Gymnasium. Samlet kan det konstateres, at der i fremtiden kan opstå problemer for Faaborg og Grindsted Gymnasium. Den fremtidige udvikling på det almene gymnasium vil dog i høj grad afhænge af, hvordan kapacitetsfastsættelsen på de enkelte gymnasier fastsættes i fremtiden. Hvis gymnasierne selv kan fastsætte deres kapacitet vil det sandsynligvis sætte de mindre gymnasier under pres. Udvalgte handels- og erhvervsskoler I forhold til erhvervsskolerne er der problemer ved den simple model. Modellen ser på det samlede antal optagne altså både HHX og HG uddannelserne på den enkelte handelsskole. Det vil sige, at man i prin- 5
6 cippet kan forestille sig, at f.eks. et grundforløb kan få for få ansøgere, så det evt. kan ønskes lukket, men dette vil modellen ikke tage hensyn til, da antallet af ansøgere til HHX samtidig kan være steget. Dermed bliver det samlede antal ansøgere til den enkelte skole uændret. Generelt tager modellen ikke hensyn til de samspilsmuligheder der er på en erhvervsskole, og det er dermed ikke muligt at sige om den forventede søgning til de forskellige erhvervsuddannelser indenfor den enkelte uddannelsesinstitution. Nedenstående figur viser en beregning over de fremtidige optagetal på en række af regionens mindre erhvervsskoler. Modellen bygger på de seneste 1 års søgemønstre og sammenholder disse med den forventede demografiske udvikling i elevgrundlag for de enkelte skoler. Der er 6 tekniske skoler i regionen. De er alle så store, at de vil kunne bære et fald i elevantallet i de kommende år. Det er dog valgt at vise fremskrivningen for Kold College, der er i konkurrence med Syddansk Erhvervsskole i Odense. Bemærk, at i nedenstående figur viser højre akse optagetal for Kold College, mens venstre akse viser optagetal for handelsskolerne. Fremskrivningen for Kold college viser et markant fald i optaget. Skolens optag ligger dog stadig på et så højt niveau, se højre akse, at skolen ikke vurderes at være lukningstruet. Figur Fremskrivning over fremtidigt optag på udvalgte erhvervsskoler Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase samt Danmarks Statistik, Statistikbanken: FOLK1 og PROGA Kold College Grindsted Erhvervsskole Ribe Handelsskole Varde Handelsskole Vejen Handelsskole Haderslev Handelsskole Tønder Handelsskole Vestfyns Handelsskole Kold College Grindsted Erhvervsskole, Ribe, Varde, Vejen og Haderslev handelsskoler samt Kold College har alle haft en udvikling i optagetallet, der har været mindre end stigningen i elevgrundlaget i perioden Det betyder, at der kan forventes et markant fald i antallet af optagne på disse uddannelser, såfremt tendensen for de seneste 1 år fortsætter i en periode, hvor elevgrundlaget for de nævnte skoler vil falde. 6
7 Tønder Handelsskole har haft en lidt gunstigere udvikling i optagetallet end elevgrundlaget tilsagde, men det er dog ikke nok til at kunne opveje det fald i elevgrundlaget, der kommer i fremskrivningsperioden. Der forventes derfor et mindre fald i antallet af optagne på Tønder Handelsskole i årene fremover. Kun Vestfyns Handelsskole har oplevet en markant højere stigning i antal optagne end stigningen i elevgrundlaget i Det betyder, at selv ved et fald i elevgrundlaget i fremskrivningsperioden, vil der fortsat kunne være fremgang i optagetallet, såfremt tendensen i søgemønstrene fra de seneste 1 år fortsætter i fremskrivningsperioden. Der tegner sig et billede af, at en række af de mindre handelsskoler i regionen i fremtiden vil komme under et stadig stigende pres i forhold til at fastholde antallet af elever på det nuværende niveau. Det faldende elevgrundlag og søgemønstrene mod de større byer vil i et eller andet omfang presse de mindre skoler. Mellemlange videregående uddannelser Udvalgte sundhedsuddannelser Nedenstående figur viser udviklingen i optaget på en række udvalgte sundhedsuddannelser i regionen fra 1999 til 28. Figur 2.3 Optaget på udvalgte sundhedsuddannelser Antal optagne sam t indeks 2= Ergoterapeutuddannelsen i Odense, UCL Fysioterapeutuddannelsen i Odense, UCL Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg, UCV Ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg, UCV Radiografuddannelsen i Odense, UCL Jordemoderuddannelsen i Esbjerg, UCV Ernæring og sundhedsuddannelsen i Haderslev, UCS Sundhed i alt excl. sygeplejersker. Indeks 2= 2-29 årige. Indeks 2= Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Udviklingen i optaget på ergoterapeutuddannelserne i Odense og Esbjerg har, som det ses, været meget negativ. I Esbjerg er optaget faldet med næsten 7 % fra 2 til 28. Derfor er der for disse to uddannelser, ud fra udviklingen i optaget fra 1999 til 28 lavet en fremskrivning over det forventede optag frem mod 219. Fremskrivningen kan ses af nedenstående figur. For de øvrige uddannelser i ovenstående figur, har der været en positiv udvikling de senere år, og da befolkningsgrundlaget for de videregående uddannelser i de kommende år stiger, så vurderes disse ikke at være lukningstruede, hvis man alene tager udviklingen i optaget til grund for uddannelsernes eksistens. Til sammenligning vises dog en fremskrivning over radiografuddannelsen i Odense. 7
8 Figur 2.4 Fremskrivning over forventet optag på udvalgte sundhedsuddannelser i Syddanmark Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase samt Danmarks Statistik, Statistikbanken: FOLK1 og PROGA19 Radiograf, Odense (UC Lillebælt) Ergoterapeut, Odense (UC Lillebælt) Ergoterapeut, Esbjerg (UC Syddanmark) 2-29 år, indeks Antallet af optagne på ergoterapeutuddannelsen i Odense og Esbjerg har været klart faldende fra mere end befolkningstallet er faldet, dvs. der har været en negativ tendens i andelen af optagne i forhold til befolkningstallet. Denne negative tendens er så stor, at end ikke stigningen i befolkningstallet i fremskrivningsperioden vil opveje dette. Det forventes således at antallet af optagne vil falde dramatisk i fremskrivningsperioden, hvilket også tydeligt illustreres i figur 2.4 ovenfor. Antallet af optagne på radiografuddannelsen i Odense har generelt været stigende - og da befolkningstallet samtidigt er faldet, har der været en positiv tendens i andelen af optagne i forhold til befolkningstallet. Denne positive tendens betyder - i samspil med det stigende befolkningstal i fremskrivningsperioden - at optagelsestallet forventes at vokse dramatisk i fremskrivningsperioden. Det skal endnu engang understreges, at den forventede udvikling i optaget kun vil finde sted, såfremt de nuværende søgemønstre fastholdes. Samlet set, er der grund til at følge udviklingen i optaget på de to ergoterapeutuddannelser i Odense og Esbjerg nøje i de kommende år, for at se om den negative udvikling i optaget forsætter sådan som modellen forudser. Udviklingen i optaget på jordemoderuddannelsen i Esbjerg, fysioterapeut i Odense, radiograf i Odense og ernæringsuddannelsen i Esbjerg forventes alle at få en positiv udvikling i optaget. 8
9 Sygeplejerskeuddannelserne Nedenstående figur viser udviklingen i optaget fra 1999 til 28. Figur Optaget på sygeplejeruddannelserne i Syddanmark Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, UCL Antal optagne Sygeplejersker i alt samt 2-29 årige Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, UCL Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg, UCS Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg, UCV Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, UCL Sygeplejersker i alt. Indeks 2= 2-29 årige. Indeks 2= Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Der er stor forskel på udviklingen i optaget på regionens sygeplejerskeuddannelser. Optaget i Odense og Vejle har været stærkt stigende i de seneste år og er nu de klart største sygeplejerskeuddannelser i regionen. Optaget i Esbjerg er forholdsvis stabilt. Derimod har uddannelsen i Sønderborg og særligt i Svendborg mærket en markant tilbagegang de senere år. En del af stigningen i antallet af studerende i Odense er sandsynligvis et resultat af, at flere hellere vil studere i Odense frem for i Svendborg. Ser man på den forventede fremtidige udvikling, se figur 2.6, viser det sig, at den positive udvikling i Odense, Vejle og Esbjerg fortsætter, mens uddannelserne i Sønderborg og Svendborg forventes at have et uændret antal optagne på uddannelserne. Det er stigningen i antallet af 2-29 årige i fremskrivningsperioden, der er årsag til, at modellen ikke forudser et yderligere fald i antallet af optagne i Sønderborg og Svendborg. Samlet set forventes en stigning i antallet af studerende ved sygeplejeruddannelserne, men det er dog værd at være opmærksom på udviklingen i Svendborg og Sønderborg. Antallet af studerende i Sønderborg og Svendborg er så lave, at det kan blive problematisk, hvis de fremtidige optagetal falder bare lidt. 9
10 Figur 2.6 Forventet optag på sygeplejerskeuddannelserne i Syddanmark Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase samt Danmarks Statistik, Statistikbanken: FOLK1 og PROGA19. Sygeplejerske, Odense (UC Lillebælt) Sygeplejerske, Svendborg (UC Lillebælt) Sygeplejerske, Vejle (UC Syddanmark) Sygeplejerske, Esbjerg (UC Syddanmark) Sygeplejerske, Sønderborg (UC Syddanmark) 2-29 år, indeks Udvalgte pædagogiske uddannelser Nedenstående figur 2.7 viser udviklingen i optaget på pædagoguddannelserne i regionen frem mod 28. Der kan generelt konstateres et fald i optaget på de forskellige pædagoguddannelser i regionen. Særligt pædagoguddannelserne i Odense og Esbjerg har oplevet et stort fald i antallet af optagne, mens pædagoguddannelsen i Haderslev er lukket. Optaget på pædagoguddannelsen i Odense er dog stadig markant højere end tilsvarende pædagoguddannelser og derfor er pædagoguddannelsen i Odense ikke umiddelbart lukningstruet. Optaget i Kolding har været præget af større udsving, men med en klart nedadgående tendens siden 25 fra ca. 23 optagne til ca. 12 optagne i 28. For læreruddannelserne i regionen gælder det tilsvarende, at der fra har været et generelt fald i antallet af optagne. Læreruddannelsen i Odense er stadig klart den største og derfor ikke umiddelbart lukningstruet. Udviklingen i optaget på læreruddannelserne i Haderslev, Jelling og Esbjerg er derimod faldet til et kritisk niveau. Udviklingen i optaget på læreruddannelserne i regionen fremgår af figur 2.8 nedenfor. 1
11 Figur Optaget på pædagoguddannelserne i regionen Antal optagne Pædagoger i alt samt 2-29 årige Pædagoguddannelsen i Odense, UCL Pædagoguddannelsen i Haderslev, UCS Pædagoguddannelsen i Aabenraa, UCS Pædagoguddannelsen i Esbjerg, UCV Pædagoguddannelsen i Jelling, UCL Pædagoguddannelsen i Kolding, UCL Pædagoger i alt. Indeks 2= 2-29 årige. Indeks 2= Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Figur 2.8 Optaget på læreruddannelserne i regionen Antal optagne Lærere i alt samt 2-29 årige Den Frie Lærerskole, Ollerup Læreruddannelsen i Odense, UCL Skårup Seminarium, UCL Læreruddannelsen i Haderslev, UCS Læreruddannelsen i Esbjerg, UCV Læreruddannelsen i Jelling, UCL Lærere i alt. Indeks 2= 2-29 årige. Indeks 2= Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. 11
12 Med baggrund i ovenstående figur er der foretaget en fremskrivning over den forventede udvikling i optaget på en række af lærer- og pædagoguddannelserne i regionen. Fremskrivningen fremgår af nedenstående figur, der viser den forventede udvikling frem mod 22. Figur 2.9 Fremskrivning over forventet fremtidigt optag på en række lærer- og pædagoguddannelser i Syddanmark Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase samt Danmarks Statistik, Statistikbanken: FOLK1 og PROGA19 Lærer, Haderslev (UC Syddanmark) Lærer, Jelling (UC Lillebælt) Pædagog, Jelling (UC Lillebælt) Pædagog, Kolding (UC Syddanmark) Lærer, Esbjerg (UC Syddanmark) Pædagog, Esbjerg (UC Syddanmark) 2-29 år, indeks Antal optagne på læreruddannelserne i Haderslev og Jelling samt på pædagoguddannelserne i Kolding og Jelling er faldet mere end antallet af 2-29 årige frem til 28. Denne tendens bliver til dels opvejet af den forventede stigning i antal 2-29 årige i fremskrivningsperioden, hvor elevgrundlaget for de videregående uddannelser i regionen stiger. På de to pædagoguddannelser forventes der derfor et stabilt antal optagne i fremskrivningsperioden. Når optaget på pædagoguddannelserne ikke fortsætter med at falde, som vi har set det frem mod 28, skyldes det den demografiske udvikling, hvor elevgrundlaget stiger frem mod 22. Den demografiske udvikling og det øgede elevgrundlag er dog ikke stort nok til at opveje den generelt lavere søgning til læreruddannelserne i Haderslev og Jelling. Der forventes således et fald i optaget på læreruddannelserne i Jelling og Haderslev i fremskrivningsperioden. Endelig viser fremskrivningen et stort fald i optaget i Esbjerg både på lærer og pædagoguddannelserne. Særligt forventes der et stort fald i optaget på pædagoguddannelserne i Esbjerg. Det er værd at bemærke, at faldet i antallet af optagne på uddannelserne i perioden forventes at forsætte selv i perioden, hvor elevgrundlaget for de videregående uddannelser stiger. 12
13 3. Kan udviklingen vendes? På møde i det Regionale UngdomsuddannelsesRåd (RUR) den 19. marts 21 blev denne temadrøftelse og særligt fremskrivningerne for ungdomsuddannelserne kort drøftet. Det er ikke muligt for skolerne, at give et eksakt tal for, hvad den kritiske masse er for ungdomsuddannelserne. Det vil sige, hvor stort det årlige optag mindst bør være, for at skolen er økonomisk bæredygtig. En del af skolerne har såvel ungdomsuddannelser, AMU kurser og efteruddannelsesaktiviteter. For skoler med både ordinære ungdoms- eller videregående uddannelser og efteruddannelsesaktiviteter, vil der derfor være en mulighed for at opretholde den ordinære uddannelse, selvom søgningen er lille, hvis det samtidig lykkes at sætte andre aktiviteter i gang, som f.eks. indtægtsdækket efteruddannelse. Strategien er at satse bredt, så man ikke er for sårbar. Professionshøjskolerne er ligeledes kendetegnet ved at udbyde efteruddannelse i vid udstrækning. Herudover kan skolerne forsøge at udvikle de ordinære uddannelser til mere specialist eller niche uddannelser, hvorved de evt. kan tiltrække flere elever/studerende. Sådanne særlige uddannelser har været forsøgt flere steder, med forskelligt held. Det er derfor ikke entydigt en god ide. Skolerne bør ved udviklingen af nye uddannelser være bevidste om arbejdsmarkedets behov. For skolerne bliver udfordringen de kommende år derfor ikke kun at tiltrække flere elever/studerende men også at fastholde og tiltrække lærere, der er fleksible og som både kan arbejde med udviklingsaktiviteter, ordinær uddannelse og efteruddannelse. 4. Konklusion Den samlede konklusion af belysningen af udviklingen i søge-, optagetal sammenholdt med en fremskrivning for optaget på udvalgte uddannelsesinstitutioner viser, at det kan være relevant at følge udviklingen for følgende uddannelsessteder: Almene gymnasier: Faaborg gymnasium og Grindsted Gymnasium Handelsskoler: særligt Vejen Handelsskole og Grindsted Erhvervsskole (som både udbyder handelsskole uddannelser og teknisk skole uddannelser), men også Varde, Haderslev, Tønder og Ribe Handelsskoler viser nedgang Ergoterapeut: Odense (UC Lillebælt) og Esbjerg (UC Syddanmark) Sygeplejerske: Svendborg (UC Lillebælt) og Sønderborg (UC Syddanmark) Lærere: Jelling (UC Lillebælt), Haderslev (UC Syddanmark) og Esbjerg (UC Syddanmark) Pædagog: Esbjerg (UC Syddanmark) Det skal igen præciseres, at der er tale om simple alt andet lige fremskrivninger. Regionsrådet har via deltagelse i uddannelsesinstitutionernes bestyrelser og det Regionale UngdomsuddannelsesRåd (RUR) mulighed for at være opmærksomme på udviklingen i søgemønstre og optag, og kan derigennem være med til at initiere en proaktiv indsats, hvor det er nødvendigt. Regionsrådets Uddannelsespanel vil styrke denne rolle. Herudover har regionsrådet en myndighedsopgave med koordinering i forhold til at sikre et tilstrækkeligt udbud af ungdomsuddannelser. Regionsrådet kan derfor via denne myndighedsopgave være opmærksomme på kommende udfordringer og påvirke disse gennem dialog med såvel Undervisningsministeriet som de relevante institutioner. 13
Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal
Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til
Læs mere21. april Temadrøftelse om uddannelsesinstitutioner med faldende elevtal
21. april 2010 Temadrøftelse om uddannelsesinstitutioner med faldende elevtal Uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Udfordring: Eleverne søger generelt til de større byer og væk fra de små byer
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 213 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.6 Fremskrivning af ansøger- og klassetal i
Læs mereDer er valgt at anvende en forholdsvis mekanisk fremskrivningsmodel med få forudsætninger.
Bilag 24. Antal ansøgere til Stx i Fredericia, Kolding og Vejle. - En fremskrivning til 23 1. Indledning Gymnasierne har fået stadig flere stx-ansøgere og -optagne. Det er derfor relevant at se nærmere
Læs mereUDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024
MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ
Læs mereUddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark
Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort
Læs mere2. Uddannelse i Danmark
2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil
Læs mereSøgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark
Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 27. juli 2007 Carsten Ulstrup Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark 1. Indledning
Læs mereDe begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse.
Folketingets Uddannelsesudvalg ft@ft.dk 11-06-2010 Sag nr. 06/2313 Dokumentnr. 26709/10 Uddannelsesmuligheder til alle unge en langsigtet løsning For at indfri målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 7: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020?
Læs mereBEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND
JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning
Læs mereBilag til dagsordenspunkt Optagelse på ungdomsuddannelse i Syddanmark 2019
Bilag til dagsordenspunkt Optagelse på ungdomsuddannelse i Syddanmark 2019 Område: Regional Udvikling Afdeling: Uddannelse og Mobilitet Journal nr.: 19/38896 Dato: 3. oktober 2019 E-mail: bhe@rsyd.dk Telefon:
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 6: Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 6: Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.5 Fremskrivning af antal ansøgere til og
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse 14 Indledning
Læs mereREGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser
REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 12: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 12: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse er et af de 4 regionale initiativområder i Regionsrådets Regionale
Læs mereVEU Center Fyn. Din guide til voksen- og efteruddannelse
VEU Center Fyn Din guide til voksen- og efteruddannelse VEU Center Fyn Har til formål at vejlede og rådgive personer og virksomheder i forbindelse med voksen- og efteruddannelse Dækker følgende kommuner:
Læs mereFremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
Bilag 12 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland REGIONAL UDVIKLING Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 1 Udarbejdet for
Læs mereUddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK
Uddannelser i verdensklasse Uddannelsesbarometer 2015 REGION SYDDANMARK Uddannelsesbarometeret 2015 Uddannelsesniveauet i Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden vil have en region
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereDe unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser. Syddanmark
De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark Dette er publikationen De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark. Publikationen
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 7: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning
Læs mereNotat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013
Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Nordjylland har i de sidste 5 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.
Læs mereUdfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune
Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereSøgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020
Søgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland Udarbejdet
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mereSYDDAnSk UDDAnnElSES- AftAlES EffEktmoDEl
uddannelser i verdensklasse SYDDAnSk UDDAnnElSES- AftAlES EffEktmoDEl Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne De
Læs mereOptag vinter 2013 Diplomingeniør
Optag vinter 213 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU.
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereSyddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse
Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.07 baggrund og analyse Hjerner tur/retur I Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen.
Læs mereNotat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015
Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I
Læs mereAfstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse
A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse
Læs mereAnsøgere til ungdomsuddannelser og 10. klasse i Syddanmark opgjort på 3 måder
Ansøgere til ungdomsuddannelser og 10. klasse i Syddanmark opgjort på 3 måder 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Ændring 2018-2019 Fordeling af ansøgninger 2019 10. klasse Institution i Syddanmark 9.600
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 10: Fremskrivning af antal unge samt antal ansøgere og klassetal ved de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark Regional udvikling
Læs mereSøgning til og fremtidig elevgrundlag for HF i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020
Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HF i Nordjylland En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HF i Nordjylland Udarbejdet
Læs mereOptag sommer 2011. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende
Optag sommer Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil
Læs mereTalmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium.
Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik, Ministeriet for Børn og Unge s databaser, rejseplanen og egne
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereUddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling
Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland Rapport, februar 2011 Eventuelle henvendelser
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde i Danmark. Der er blevet vedtaget
Læs mere,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereFakta til Politiken Skoleliv om læreruddannelsen
Fakta til Politiken Skoleliv om læreruddannelsen Indhold 1. Professionshøjskolerne uddanner lærere til hele landet...2 2. Byer med læreruddannelsesudbud i 2008 og i 2017...3 2.1 Uddannelsesstationer...4
Læs mereAnalyse 13. marts 2013
13. marts 2013 Nogle konsekvenser af skærpede adgangskrav for optag på læreruddannelsen Af Esben Anton Schultz Regeringen har sammen med V, K og DF netop indgået en aftale om en ny læreruddannelse, som
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 7: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning
Læs mereOptag vinter 2011 Diplomingeniør
Optag vinter 2011 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen
Læs mereSådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereTabel 1 Optaget på Syddansk Universitet og Aalborg Universitet Esbjerg fordelt på fakultetsniveau 2000 2011
Bilag 18 Oversigt over optaget på videregående uddannelser I bilaget findes en oversigt over optaget på de videregående uddannelser i Syddanmark, fordelt henholdsvis på geografi og Uddannelse/fakultet.
Læs mereMøde i regionsrådets Uddannelsespanel
Område: Regional Udvikling Afdeling: Vækstforum og Erhvervsudvikling Journal nr.: 14/15465 Dato: 27. maj 2015 Udarbejdet af: Jonas Svane Jakobsen E-mail: jsj@rsyd.dk Telefon: 29201050 Referat Møde i regionsrådets
Læs mereNotat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015
Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Nordjylland har i de sidste 8 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs mereOptag vinter 2010 Diplomingeniør
Optag vinter 2010 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereBilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2
Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Uddannelsessøgende 18. December 2007. Public
TNS Gallup - Public Tema: Uddannelsessøgende 18. December 2007 Public Metode Feltperiode: 13. til 19. december 2007 Målgruppe: Uddannelsessøgende på 15 år og derover (excl. grundskoleelever) Metode: G@llupForum
Læs mereNotat om elevers tilmelding til ungdomsuddannelse 2018 Assens Kommune
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Notat om elevers tilmelding til ungdomsuddannelse 2018 Assens Kommune Ledelsessekretariatet BSF Politik og Strategi BSF Der er fremgang på det danske arbejdsmarked,
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereDimittendundersøgelse
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Dimittendundersøgelse Dimittendernes vurdering af deres uddannelses relevans Januar 2016 Tværgående Uddannelsesudvikling Konsulent Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Konklusion...
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereDet almene gymnasium i tal 2015
Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereOptaget på de videregående uddannelser 2011
11-0731 Jørgen Pater - 10.08.2011 Kontakt: jopa@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Optaget på de videregående uddannelser 2011 Optaget på de videregående uddannelser i 2011 viser en rekordstor stigning. Gennemsnitlig
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereI arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.
Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første
Læs mereÅRGANG 2004. Profil af de studerende, der er optaget på DTU sommeren 2004. Studieadministrationen
ÅRGANG 2004 Profil af de studerende, der er optaget på DTU sommeren 2004 Studieadministrationen Årgang 2004-undersøgelsen Indhold: Profil af de studerende på årgang 2004... 2 Antal og køn... 3 Kvotient,
Læs mereEvaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015
Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereProfilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereBilag til. Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, Regional udvikling Strategi og Analyse
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde i Danmark. Der er
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereOmråde: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereGrundforløbet Sundhed, Omsorg og Pædagogik Grundforløbet SOP er en uddannelse som eleverne kan starte på efter 9. eller 10. klasse.
Baggrund for ansøgning om etablering af grundforløb Sundhed, Omsorg og Pædagogik (SOP) i Haslev. SOSU Sjælland har indsendt en ansøgning for at oprette SOP, Grundforløb Sundhed Omsorg og Pædagogik i Haslev.
Læs mereNotat: Elevers tilmelding til ungdomsuddannelse Assens Kommune
FTU 2019 Assens Kommune Notat: Elevers tilmelding til ungdomsuddannelse 2019 - Assens Kommune Det politiske mål er, at alle unge i Danmark skal have en ungdomsuddannelse eller have tilknytning til arbejdsmarkedet.
Læs mereREGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser
REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning Indledning.............................................................................. 3 Kampen
Læs mereOprettelse af 2-årigt HF i Vordingborg
NOTAT Hovednotat 1 Oprettelse af 2-årigt HF i Vordingborg Voksenuddannelsescenteret VUC Storstrøm har den 8. december 2010 indsendt ansøgning til Regionsrådet om at oprette udbud af 2-årigt højere forberedelseseksamen
Læs mere- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx
Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015
Læs mereFakta om uddannelser til hele Danmark
Fakta om uddannelser til hele Danmark Indhold 1. Professionsuddannelsernes placering i Danmark 2. Optag af studerende i og uden for de fire store byer 3. Tiltrækning og fastholdelse af dimittender 4. Uddannelsesudbud
Læs mereForslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til
Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
Læs mereOptag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende
Optag sommer 202 Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år bliver der af DTU
Læs mereSe yderligere bemærkninger nederst i dokumentet. Der tages forbehold for fejl. Antal. LO-Storkøbenhavn 1305 2 0,2 % 207 18,9 %
Den 20. maj 2009 3UDNWLNSODGVV JHQGHHOHYHUPDUWVIRUGHOWSn/2 VHNWLRQHU Denne opgørelse baserer sig på praktikpladstal for marts måned 2009. Tallene er offentliggjort af Undervisningsministeriet, og beregningerne
Læs mere