Økonomiudvalget til orientering

Transkript

1 Torvegade Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte Økonomiudvalget til orientering Finansiel afrapportering pr. 31. marts 2012 Sammenfatning Der har i 1. kvartal 2012 været en samlet netto rentegevinst på 0,51 pct. af de likvide aktiver og kommunens lån set under et, hvilket er meget tilfredsstillende. Der har været et afkast på de likvide aktiver på 1,07 pct. i 1. kvartal 2012, hvilket er tilfredsstillende. Samtidig har der været finansieringsomkostninger på den samlede låneportefølje i 1. kvartal 2012 på 0,56 pct., hvilket også er tilfredsstillende. Svagt stigende renter har givet mindre kursgevinster 1 på den samlede låneportefølje, men samtidig også små kurstab på obligationsbeholdningerne. Positive afkast på aktier og erhvervsobligationer har medført, at resultatet er blevet tilfredsstillende. Renter og bidrag samt realiserede kurstab og -/gevinster udgør ca. 0,53 pct. eller en samlet omkostning på 4,3 mio. kr. i 1. Kvartal De resterende 0,03 pct. eller 0,3 mio. kr. kan henføres til urealiseret kursgevinster og valutakurstab. CHF-kursen er steget fra 611,57 pr. 31. december 2011 til 617,68 pr. 31. marts Denne ugunstige udvikling har i 1. kvartal givet et urealiseret kurstab på ca. 3,3 mio. kr. Rentefaldet i kvartalet har medført, at kurserne på de fastforrentede lån og swapaftaler er faldet, og som følge heraf er der urealiserede kursgevinster med 3,0 mio. kr. Renterne er siden marts 2012 faldet tilbage igen. På længere sigt, tror Økonomi at renterne skal stige, om end der kan gå længere tid, før stigningen indtræffer. I tidligere kvartaler har Økonomi udnyttet det lave renteniveau, og omlagt variabel forrentede lån til lån med fast rente. Denne rentesikring og budgetsikkerhed medfører imidlertid, at renteud- 1 Når renten stiger, falder kursen på fastforrentede aftalelån/swapaftaler, og dermed mindskes restgælden Telefon Telefax f-f@esbjergkommune.dk

2 gifterne umiddelbart øges 2, da den faste rente overstiger den variable. Omvendt så vil kommunen ikke i samme omfang blive ramt at fremtidige rentestigninger, og vil i stedet opnå kursgevinster. Uro på de finansielle markeder øger risikoen for stigende CHF kurs, men med SNB s faste valutakursmål, om at kursforholdet mellem EUR og CHF ikke må gå under 1,20 (EUR/CHF), så er risikoen herved væsentligt nedsat. Der eksisterer dog en mindre risiko for, at presset på SNB bliver så stort, at de igen må lade kursen flyde. Kommunens lån i CHF har en meget lang løbetid (op til 25 år), og det er Økonomis opfattelse, at der før eller siden vil indtræde en normalisering på de finansielle markeder, og det er derfor Økonomis anbefaling, at kommunen foreløbig fastholder den nuværende CHF finansiering uagtet kursrisikoen. For delvis at imødegå kursrisikoen er der dog indgået aftale om, at omlægge 30 pct. af CHF gælden til DKK, såfremt kursen igen stiger til over kurs 623, for så har SNB opgivet at fastholde det ønskede valutakursmål for CHF. En lang række af forskellige forhold, herunder bl.a. tvivl om styrken i det amerikanske opsving og uroen omkring statsgælden i en række EUlande, stiller konstant nye udfordringer på de finansielle markeder. Senest har Hollande vundet det franske præsident valg, og der kan derfor være tvivl om den tysk-franske europagt. Hertil kommer, at der er opstået nye usikkerheder omkring Grækenland, som følge af at valget den 6. maj 2012 har givet de 2 regeringspartier Pasok og Nyt Demokrati en gedigen vælgerlussing. Det lave renteniveau og en mindre lånoptagelse for 2011 medfører netto færre renteudgifter. Renter på likvide aktiver forventes stort set fastholdt på grund af kommunens gode likviditet, mens der på de langfristede lån er besparelser. Samlet set er der netto en besparelse på 5,0 mio. kr. på det finansielle område ved budgetrevisionen pr. 31. marts For yderligere information henvises der til vedlagte bilag 1. Lene Andersen Budget- og regnskabschef Frank Nybo Jensen teamkoordinator 2 Da den faste rente ikke overstiger den budgetterede rente, medfører rentesikringen og budgetsikkerheden ikke et behov for øgede bevillinger - 2 -

3 Bilag 1 Finansiel afrapportering pr. 31. marts 2012 Kvartalets og årets akkumulerede resultat Resultatet for 1. kvartal 2012 er vist i nedenstående tabel. Sum Afkast/omk. År-til dato (mio. kr.) (pct.) (pct.) Likvide aktiver 1.236,2 1,07 1,07 Samlet låneportefølje 846,3-0,56-0,56 Netto (- = tab) 0,51 0,51 Som det fremgår, har der været et afkast de likvide aktiver på 1,07 pct. i 1. kvartal. Omkostningerne på den samlede låneportefølje har samtidig været 0,56 pct. Samlet set er der opnået en gevinst på 0,51 pct. i 1. kvartal og det er meget tilfredsstillende, i forhold til budgetforudsætningerne om, at renter af likvide midler og omkostninger på den samlede låneportefølje skal balancere. I procentsatserne indgår de periodiserede renter, realiserede og urealiserede kursgevinster og/eller kurstab, herunder også valutakursændringer og administrationsbidrag. Likvide aktiver Et afkast på de likvide midler på 1,07 pct. for 1. kvartal 2012 er tilfredsstillende. Kommunens 4 kapitalforvaltere med balancerede porteføljer (aktier, erhvervsobligationer, obligationer) forvalter ca. 850 mio. kr., og har pr. 31. marts 2012 opnået et gennemsnitligt afkast på 1,37 pct. Afkastet for kapitalforvaltere svinger mellem 0,94 og 1,97 pct. jfr. nedenstående graf: - 3 -

4 Knap 400 mio. kr. af de likvide midler har været placeret i obligationer med kort løbetid/varighed. Disse har i kvartalet givet et afkast på 0,39 pct. Pr. 31. marts 2012 er de likvide midler placeret med 84,9 pct. i obligationer, 7,1 pct. i erhvervsobligationer, 6,5 pct. i aktier og 1,5 pct. i kontanter. Låneportefølje På den samlede låneportefølje har der været en samlet omkostning på 0,56 pct. eller 4,6 mio. kr. i 1. kvartal 2012, og det er meget tilfredsstillende. I 1. kvartal 2012 er den overvægtede varighed på den samlede låneportefølje opretholdt i forhold til varigheden på de likvide aktiver, da Økonomi forventer at såvel den korte rente som den lange rente, vil være svagt stigende. Renter og bidrag samt realiserede kurstab og -/gevinster udgør ca. 0,53 pct. eller en samlet omkostning på 4,3 mio. kr. i 1. Kvartal De resterende 0,03 pct. eller 0,3 mio. kr. kan henføres til urealiseret kursgevinster og valutakurstab. CHF-kursen er steget fra 611,57 pr. 31. december 2011 til 617,68 pr. 31. marts Denne ugunstige udvikling har i 1. kvartal givet et urealiseret kurstab på ca. 3,3 mio. kr. Rentefaldet i kvartalet har medført, at kurserne på de fastforrentede lån og swapaftaler er faldet, og som følge heraf er der urealiserede kursgevinster med 3,0 mio. kr. Forventninger til 2012 I løbet af 2011 fik uroen på de finansielle markeder renterne til at falde til rekordagtige bundniveauer, ligesom enkelte (flugt) valutaer, herunder CHF kom under voldsomt pres. Økonomi forventer ikke, at væksten og risikoappetitten vil stige meget i løbet af 2012, men at markederne i stedet vil stå i stampe. Flere EU landes store budgetunderskud er stadig et tilbagevendende tema, som skaber stor uro på de finansielle markeder. I takt med at et problem bliver løst, så dukker der straks nye op. Senest er der rejst tvivl om den tysk-franske europagt, som følge af at Hollande vandt det franske præsidentvalg foran Sarkozy, ligesom det nyligt overståede valg i Grækenland også kan give nye udfordringer. Hertil kommer, at der er tvivl om, hvorvidt opsvinget i den amerikanske økonomi er så stærk som antaget. Den ene måned kan der være positive jobtal fra USA, men måneden efter er der tilbagegang igen. Tyskland er blandt de lande som kom godt i gennem finanskrisen i 2011, og de har ikke haft de samme behov for at stramme op, som de fleste øvrige EU-lande. Det ser imidlertid ud til, at recessionen i de sydeuropæiske lande er ved at sætte sig i væksten i Tyskland, og dette kan få afgø

5 rende betydning for udviklingen i Danmark, idet Tyskland så klart er den største økonomi i EU, og Danmarks vigtigste samhandelspartner. Der forventes ganske lille vækst i 2012 og bl.a. på grund af de finansøkonomiske stramninger, så vil der være en negativ vækst i EU-landene. Forskellige økonomer, professorer og rente- og aktiestrateger har stadig hver deres bud på de finansielle markeders udvikling, og i den aktuelle situation må det erkendes, at det nærmest er umuligt at vurdere, hvad der vil ske. Renten steg svagt i 1. kvartal 2012 men som nedenstående figur viser, så er swaprenten pr. 8. maj faldet over hele rentekurven i forhold til swaprenterne pr. december 2011, og der er lige nu historisk lave renteniveauer. Grafen viser således den samme swaprente, blot på 2 forskellige tidspunkter. 2.50% 2.25% 2.00% 1.75% 1.50% 1.25% 1.00% 0.75% 0.50% 0.25% DKKSWAP(08May12) DKKSWAP(30Dec11) Der vil til stadighed være risici i forhold til verdensøkonomien, og det er vigtigt, at Økonomi løbende forholder sig til den aktuelle situation, og efter bedste evne forsøger, at optimere såvel aktiv- som passivsiden i forhold til Økonomis forventninger og mulighederne i markedet. Bankerne forventer, at nationalbankernes styringsrenter vil forblive lave hele året. Bankerne forventer endvidere, at såvel de korte som de lange markedsrenter vil stige svagt, og derfor fastholder Økonomi foreløbig aktivsammensætningen og den overvægtede varighed på kommunens samlede låneportefølje. Samtidig med at de finansielle markeder normaliseres, forventer bankerne, at SNB vil kunne holde CHF-kursen på det fastsatte mål, og at CHFkursen på sigt vil falde igen 3, og sammenholdt med svagt stigende renter 4, vil det medføre, at omkostningerne på den samlede låneportefølje vil være på et meget lavt niveau i CHF kursen er pr. 12/ på 592, og er dermed steget i løbet af 2. kvartal som følge af de forskellige økonomiske ubalancer i en række lande, geopolitisk uro m.m. 4 De lange renter er dog faldet pr. 12/ i forhold til renteniveauet pr. 31. marts

6 Den samlede renterisiko Varigheden for såvel de likvide aktiver og den samlede låneportefølje pr. 31. december 2011 og pr. 31. marts 2012 fremgår af følgende tabel: Sum Varighed 31/12-11 Varighed 31/3-12 (mio. kr.) Likvide aktiver 1.236,2 2,40 2,39 Samlet låneportefølje 846,3 6,05 5,89 Varighedsbånd 5 2,52 2,46 Som det fremgår, er varighedsbåndet faldet lidt i forhold til ultimo Pr. 31. marts 2012 vil en omtrentlig værdiændring med 1 pct. points rentestigning medføre et værditab på de likvide aktiver på ca. 29,5 mio. kr. og en værdigevinst på lånene med ca. 49,8 mio. kr. Esbjerg Kommune ligger derfor til at vinde 20,3 mio. kr. ved en rentestigning på 1 pct. point. Gevinsten skal naturligvis ses i lyset af, at de likvide aktiver er større end låneporteføljen, ligesom Kommunens sammensætning af såvel obligationer som aktier vil bidrage til, at den faktiske værdiændring bliver anderledes. Ud fra forventninger om et stigende renteniveau, er varigheden på den samlede låneportefølje øget i løbet af Da renten ikke umiddelbar ser ud til at stige, er lånet for 2011 optaget i variabel rente ultimo marts 2012, og derfor vil varigheden på den samlede låneportefølje falde i løbet af april kvartal Den forholdsvise høje varighed på låneporteføljen sikrer en høj grad af budgetsikkerhed på et lavt renteniveau, men omvendt så vil et uventet rentefald på 1 pct. point medføre urealiserede kurstab (omkostninger) på 20,3 mio. kr. Den samlede valutakursrisiko Den samlede låneportefølje fordeler sig således på de forskellige valutaer: (mio. kr.) 31. dec Pct. 31. marts 2012 Pct. CHF 335,3 41,3 335,3 39,6 DKK 476,5 58,7 511,0 60,4 I alt 811, ,3 100 I løbet af 1. kvartal 2012 er CHF kursen steget fra kurs 611,57 til kurs 617,68, og dette har bl.a. medført et urealiseret kurstab på 3,3 mio. kr., og derfor er restgælden i CHF uændret uagtet, at der er afdraget på gælden i kvartalet. 5 varighed på samlet låneportefølje divideret med varighed på likvide aktiver - 6 -

7 Den forholdsmæssige finansiering i CHF er faldet fra 41,3 pct. til 39,6 pct., som følge af at lånoptagelsen for 2011 er hjemtaget i DKK. På grund af statsgældsproblematikken i USA og EU var der ekstremt store udsving i CHF kursen i 2011 jfr. nedenstående graf. Kursen toppede på 730 den 10. august. Herefter faldt kursen tilbage til kurs 625, for igen at stige til kurs 675 den 5. september Den 6. september 2011 meddelte Den Schweiziske Nationalbank (SNB), at den fremadrettet ikke vil acceptere, at schweizerfrancen handles under 1,20 over for euroen (maksimal kurs 620 i danske kroner). I forbindelse med annonceringen oplyste SNB, at de vil gøre alt der er nødvendigt for at sikre, at det nye valutamål overholdes. Det indebærer at centralbanken har forpligtet sig til at købe udenlandsk valuta i ubegrænset mængder for at holde CHF over 1,20 over for EUR. SNB har indtil videre kunnet fastholde valutakursmålet, idet kursen konstant har været mellem siden beslutningen. Det samlede kurstab ved en valutakursstigning på 1 pct. udgør pr. 31. marts ,3 mio. kr., og omvendt vil et fald i valutakurserne give en tilsvarende gevinst. Samlet tab ved valutakursstigning på 1 pct. 31. december marts Med SNB s fastkurspolitik er risikoen for styrkelser i CHF blevet væsentligt mindre, og det er Økonomis opfattelse, at CHF kursen på længere sigt vil være faldet i forhold til det aktuelle niveau på kurs 619 pr. 7. maj

8 Budgetopfølgning på det finansielle område Det finansielle område er jf. foranstående afgrænset til afkast på de likvide aktiver og omkostninger på den samlede låneportefølje, ekskl. lån til ældreboliger og lån med statslig ydelsesstøtte i øvrigt. I forbindelse med den kommende budgetrevision pr. 31. marts 2012 er der medtaget samlede besparelser på det finansielle område med 5,0 mio. kr. Det lave renteniveau og en mindre lånoptagelse for 2011 medfører netto færre renteudgifter mens renteindtægterne på likvide aktiver forventes fastholdt på grund af den gode likviditet