Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget

Transkript

1 Vedrørende: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken og bosætningspolitikken Sagsnavn: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken Sagsnummer: A Skrevet af: Hanne Lykke Thonsgaard Forvaltning: Erhvervs- og udviklingssekretariat Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget Der er udarbejdet en procesplan og en skabelon for en erfaringsopsamling vedrørende visionspolitikkerne i den nuværende byrådsperiode. Erfaringsopsamlingen skal tilgå det nye byråd i forbindelse med visionsprocessen. Byrådet arbejdede i første halvår af 2010 med at udforme Vision Visionen blev godkendt i Byrådet 21. juni Vision 2017, som fik overskriften Vi vil mulighederne! satte en retning for, hvordan Randers Kommune skal udvikle sig frem mod På samme byrådsmøde besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes 13 visionspolitikker i løbet af byrådsperioden. Deres rolle skulle være at konkretisere de politiske målsætninger inden for deres område, danne grundlag for budgetmæssige prioriteringer og fastlægge strategien for, hvordan byrådet ville nå målene i visionen Erfaringsopsamlingen af de 13 visionspolitikker gennemføres med følgende 3 elementer: Erfaringsopsamling af arbejdet med visionspolitikker inden for de enkelte fagområder i administrationen.

2 Drøftelse af opsamlingen på erfaringer i de politiske udvalg. Drøftelsen i udvalgene skal bygge på opsamlingen fra administrationen inden for de enkelte fagudvalg senest på årets sidste udvalgsmøde. Erfaringsopsamling i Lederforum. På baggrund af ovenstående 3 dele udarbejdes en samlet opsamling, som indgår i den videre drøftelse af tilrettelæggelsen af de kommende visionspolitikker. Erhvervsudvalget har ansvaret for erhvervspolitikken Partnerskab for vækst og bosætningspolitikken, og er derfor ansvarlig for at drøfte opsamlingen heraf. Desuden bedes alle udvalg drøfte, i hvilket omfang der er erfaringer i forhold til de øvrige 11 visionspolitikker, der bør videreformidles til den samlede erfaringsopsamling. Som grundlag for erhvervsudvalgets drøftelse er der udarbejdet en status for erhvervspolitikken Partnerskab for vækst samt dette notat med forvaltningens bud på erfaringsopsamling. Dette notat tager udgangspunkt i den udarbejdede skabelon, som besvarer 7 overordnede spørgsmål: Hvordan er arbejdet med politikkerne foregået på et overordnet plan? Hvad har politikken konkret bidraget med? o Har visionspolitikken konkretiseret de politiske målsætninger/visionen? o Har visionspolitikken dannet grundlag for budgetmæssige prioriteringer? o Forholder visionspolitikkerne sig til, hvordan byrådet skal nå målene i visionen? Virker visionspolitikkerne som kommunikationsplatform til borgerne, hvor forventninger til kommunens service og aktuelle målsætninger afstemmes? Erfaringer i forhold til succesoplevelser og udfordringer: o Hvad har været godt i arbejdet med visionspolitikkerne? o Hvad har givet udfordringer? Hvilke erfaringer er der i forhold til inddragelse? o Borgere

3 o Politikere o Andre forvaltninger o Erhvervsliv Hvordan er erfaringerne i forhold til at få ensartede visionspolitikker samt de mere tværgående visionspolitikker? Forslag til forbedringer? Forvaltningen giver et bud på erfaringsopsamling i nedenstående skema der besvarer ovenstående 7 spørgsmål: Oversigt over spørgsmål Erhvervspolitikken Erfaringer på tværs af politikker Hvordan er arbejdet med visionspolitikker foregået? Erhvervspolitikken fik titlen Partnerskab for vækst, fordi den er tænkt som et partnerskab med erhvervslivet og med andre interessenter og samarbejdspartnere. Erhvervspolitikken er opbygget omkring prioriterede vækstlokomotiver, hvor implementeringen kræver et partnerskab med relevante samarbejdspartnere som eksempelvis Randers Regnskov i Bioplanet og produktionsvirksomheder i Industry Smart Center. Der er derfor lagt meget vægt på inddragelse og drøftelser i den tilblivende fase. Samtidig rummer erhvervspolitikken ved siden af lokomotiv-tankegangen en prioritering af de helt grundlæggende rammebetingelser for erhvervslivet. Denne del af tilblivelsen af erhvervspolitikken er foregået ved, at forvaltningen og erhvervsudvalget har drøftet indsatserne og målsætningerne. Uddannelsespolitikken er det bedste eksempel på en tværgående politik, der har haft erhvervsudvalgets interesse. I arbejdet med uddannelsespolitikken skelede den ansvarlige afdeling i Børn og Skole forvaltningen til erhvervspolitikken, og forvaltningen har på styregruppeniveau været inddraget i tilblivelsen af uddannelsespolitikken.

4 Hvad har visionspolitikken konkret bidraget med? Erhvervspolitikken har taget udgangspunkt i Vision 2017, som derved har været grundlaget for forvaltningens oplæg til den politik, man igangsatte. Se vedhæftede statusnotat, hvor de enkelte mål og aktiviteter gennemgås. Her vises en status på de enkelte opstillede mål og indsatser i erhvervspolitikken - både de generelle mål i den erhvervspolitiske indsats i den første del af politikken og de mål, der angår de enkelte vækstlokomotiver. Erhvervspolitikken forholder sig direkte til en lang række af resultatmål og giver præcise bud på, hvordan målene nås. Der er en del mål, som kræver indsatser på langt sigt, og implementering heraf kræver igangsættelse af mange initiativer, hvorfor effekten vil derfor ikke kunne måles allerede. Hvorvidt erhvervspolitikken har dannet grundlag for budgetmæssige konsekvenser kan der ikke entydigt konkluderes på. Men der er igangsat en række projekter og initiativer på baggrund af erhvervspolitikken, og flere af dem har hentet finansiering fra erhvervsudviklingspuljen. Erhvervspolitikken har derfor dannet grundlag for en lang række afsatte midler. Der er blandt andet prioriteret midler til gennemførelse af OPI på sundhedsområdet i to omgange, hvoraf den sidste

5 bevilling implementeres Og Industry Smart Center har fået finansiering gennem et fælles Business Region Aarhus projekt via erhvervsudviklingsmidler. Virker visionspolitikken som kommunikationsplatform til borgerne, hvor forventninger til service og målsætninger afstemmes? Erhvervspolitikken fungerer ikke som kommunikationsplatform til borgerne. Den kan nærmere ses som en invitation til partnerskab på konkrete initiativer til et fælles mål om vækst i Randers Kommune. Erhvervspolitikken har derfor nærmere været en platform for erhvervsliv, organisationer, uddannelsesinstitutioner og potentielle samarbejdspartnere for indgåelse i projektsamarbejder. Erfaringer i forhold til udfordringer og succesoplevelser Erhvervspolitikken kan ses som en videreførelse og videreudvikling af den tidligere erhvervspolitik På vej mod 2016, hvor erfaringer og viden herfra blev brugt i udarbejdelsen af Partnerskab for vækst. I forbindelse med På vej mod 2016 blev der udarbejdet en del analyser og brugt en del tid på indsamling af viden. Forvaltningen valgte at bruge disse eksisterende analyser samt andre analyser foretaget af andre aktører (eksempelvis RegLab) som vidensgrundlag for Partnerskab for vækst og derved bruge energien på at prioritere på baggrund af eksisterende viden.

6 Det er ifølge forvaltningen en succes, når der kan ses en rød tråd og en udvikling i politikkerne. Det er forvaltningens opfattelse, at tilblivelsen af erhvervspolitikken Partnerskab for vækst har været en god proces, hvor erhvervsudvalget har været løbende inddraget og haft ejerskab til de vedtagne lokomotiver og øvrige indsatser. Etablering af partnerskaber er en lang proces, og det er derfor en udfordring at få igangsat og etableret velfungerende partnerskaber på så kort tid som i en tilblivelse af en politik. Samtidig er det efter forvaltningens opfattelse vigtigt, at partnerskaber handler om en løbende indsats, hvorved der etableres en egentlig partnerskabskultur i selve den måde, kommunen driver erhvervspolitik på i dagligdagen. Det er forvaltningens oplevelse, at det er kendetegnende for den måde, hvorpå Erhverv og udvikling forsøger at implementere projekter og udviklingsinitiativer på. Erfaringer i forhold til inddragelse (borgere, erhvervsliv mv.) Den helt grundlæggende logik i erhvervspolitikken er, at den er tænkt som et partnerskab og derved også med inddragelse som en bærende logik og metode. Det er forvaltningens opfattelse, at det har været en helt rigtig indfaldsvinkel til processen. Samtidig er

7 det forvaltningens opfattelse, at det bør styrkes og intensiveres yderligere fremadrettet. Inddragelsen i erhvervspolitikken har været mest fremtrædende i forhold til de eksterne samarbejdspartnere som virksomheder, erhvervsråd, samarbejdspartnere som Regnskoven, Randers Havn med videre. Med andre ord har det været i de prioriterede lokomotiver, at der har været mest inddragelse. Der har også været inddragelse af øvrige afdelinger som Miljø og Teknik og Sundhed og Ældre, idet disse primært er blevet inddraget i forhold til de konkrete vækstlokomotiver. Således har Sundhed og Ældre har været inddraget i forbindelse med lokomotivet Randers Kommune, idet der samarbejdes i OPI-projektet hos Sundhedscentret. Tilsvarende har Miljø og Teknik været inddraget i udviklingen af Bioplanet. Inddragelsen har grundlæggende været som inspiration til udarbejdelsen og beskrivelsen af de konkrete lokomotiver, da forvaltningen formulerede udkastet til politikken. Ikke et forpligtende samarbejde forstået på den måde at der har været en afklaring af kommende roller og konkrete arbejdsopgaver. Erfaringer i forhold til ensartethed og de tværgående visionspolitikker Det er ikke forvaltningens oplevelse, at erhvervspolitikken ligner de øvrige visionspolitikker.

8 Forvaltningen forsøgte i tilblivelsesfasen at hente inspiration hos de på det tidspunkt vedtagne politikker. Men det var primært i forhold til layout og i forhold til, hvor præcist de konkrete mål skulle udarbejdes. Ønsket om partnerskaber med erhvervsliv og samarbejdspartnere var omdrejningspunkt mere end ønsket om at skabe en ensartethed i forhold til de øvrige politikker. Forslag til forbedringer Forvaltningen vurderer, at tanken omkring indgåelse af partnerskaber bør være til inspiration fremadrettet ved formulering af kommende visionspolitikker. Partnerskabstankegangen kan udvikles mere i de fremtidige politikker. En udvikling kunne være i retning af, at partnerskaber tænkes mere konkret og forpligtende. Det vil være med til at styrke implementeringen sidenhen og herved udførelsen af konkrete initiativer. Oversigt over spørgsmål Bosætningspolitikken Erfaringer på tværs af politikker Hvordan er arbejdet med visionspolitikker foregået? Politikkens tilblivelse blev startet med et analysearbejde i 2012, hvor flyttemønstre og mobilitet blev belyst. Der blev herefter afviklet workshops, hvor borgere i tematiserede grupper beskæftigede sig med konkrete problemstillinger. Arbejdsgruppernes anbefalinger blev indarbejdet i Politikkens handlerum blev meget indskrænket i forhold til den parallelle proces med kommuneplan og Land- og By politikkens tilblivelse.

9 udkastet til politikken. I foråret 2013 var politikken reelt klar til at blive sendt i høring. Sideløbende hermed blev kommuneplanen for Randers kommune sendt i høring. Miljø- og Teknik forvaltningen var samtidig langt i processen med den kommende Land- og Bypolitik, der var tiltænkt som afløser af den eksisterende landdistriktspolitik. Det kunne nu konstateres, at de to politikker indgik i et tæt samspil med hinanden samt udkast til Kommuneplan som var sendt i høring. En konsekvens heraf var, at de to politikker var kendetegnet ved 1) et meget begrænset handlerum, da en del naturlige politiske pejlemærker allerede var beskrevet i andre dokumenter (politikker og kommuneplan) 2) nogle konkrete målsætninger, som i omfang var beskeden 3) et tæt overlap med hinanden, som virkede konstrueret og kunstigt. På baggrund af disse forhold besluttede Byrådet via TM og EU at begge politikker skulle erstattes af et princip-program, der sammenfattede målsætningerne for de to politikker. Samtidig anbefalede man, at man i den kommende byrådsperiode skulle forsøge at reducere antallet af politikker og i større udstrækning indarbejde politiske fokusområder som temaplaner i

10 Hvad har visionspolitikken konkret bidraget med? Virker visionspolitikken som kommunikationsplatform til borgerne, hvor forventninger til service og målsætninger afstemmes? Erfaringer i forhold til udfordringer og succesoplevelser Erfaringer i forhold til inddragelse (borgere, erhvervsliv mv.) Erfaringer i forhold til ensartethed og de tværgående visionspolitikker Forslag til forbedringer Kommuneplanen. Bosætningspolitikken er blevet en del af et principprogram, der afstikker nogle overordnede målsætninger for hvilke tilflyttere vi ønsker at tiltrække. Politikkens anbefalinger kan derfor anvendes i markedsføringsindsatsen. Nej. I forlængelse af at Bosætningspolitikken er blevet udformet som et principprogram fungerer målsætningerne primært som administrative retningslinjer i den øvrige indsats. Det er forvaltningens opfattelse, at tilblivelsen af bosætningspolitikken ikke har været optimal, da politikkens indhold er for nært beslægtet med andre politikker og kommuneplan. Hertil kommer, at politikkens handlerum er indskrænket væsentligt alene fordi den er produceret i det sidste år af Byrådsperioden. Flere andre politikker havde allerede markeret politiske pejlepunkter på emner, der naturligt relateres til en bosætningspolitik. Det er forvaltningens opfattelse, at den tidlige inddragelse af borgere i workshops var frugtbar. Det gav politikken en mere skarp profil i forhold til at være mere selektiv i de politiske prioriteringer. Det er ikke forvaltningens vurdering, at bosætningspolitikken ligner de øvrige visionspolitikker alene i kraft af, at den er sammenskrevet med poltikken for Land- og Byudvikling og er endeligt udformet som et principprogram. Forvaltningen vurderer, at en egentlig

11 bosætningspolitik kun kunstigt lader sig adskille fra andre nært beslægtede politikområder, særligt en egentlig vision for udvikling af land og By. Man kan derfor fremadrettet lave færre og bredere politikker. Forvaltningen vurderer også på baggrund af disse erfaringer, at det ikke er hensigtsmæssigt at udforme en politik i en Byrådsperiodes sidste år.