Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Transkript

1 NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik

2 1. Indhold 2. Indledning Fakta om Norddjurs Kommune Mål og udviklingstemaer Dialog, samarbejde og partnerskaber Offentlig service Erhvervsmuligheder Attraktive landsbyer Muligheder for fællesskab og oplevelser Synliggørelse af det gode liv på landet

3 2. Indledning Landdistriktspolitik rummer kommunalbestyrelsens visioner og mål for, hvorledes vi fremmer en positiv udvikling for kommunens landsbyer og landområder. Politikken er version 02 af kommunens første landdistriktspolitik, der blev vedtaget i 2010, og der er tale om en revidering heraf. Landdistriktspolitikken er tæt forbundet med kommunens overordnede udviklingsstrategi og kommuneplan. Vision Det er kommunalbestyrelsens vision, at det gode liv på landet udfolder sig hver dag i Norddjurs Kommune. Det gode liv er kendetegnet ved, at borgerne kan leve et sammenhængende liv med arbejde, familie, nære relationer og udviklende oplevelser. Forudsætningen er, at der bor mennesker på landet i dag, som vil bidrage til at skabe liv og sammenhængskraft, og at der fortsat kommer mennesker til, som vil engagere sig i udviklingen og bidrage med nye impulser. Sammenhæng mellem by og land Fra Udbyhøj i nordvest til Glatved i sydøst er der cirka 50 km i luftlinje. Spredt over hele kommunen ligger 48 byer af forskellig størrelse. De er alle beskrevet i kommuneplanen. De forskellige lokalsamfund supplerer hinanden og danner rammen om kommunens samlede udvikling. Grenaa er center for den væsentligste vækst i den østlige del af kommunen, og Auning er center i den vestlige del. Her vil man finde de tilbud, som naturligt hører hjemme, hvor et vist befolkningsunderlag er tilstede. I de øvrige byer er der stor forskel på, hvordan udviklingen indtil nu har været, og hvornår den er foregået. Også i fremtiden vil der være forskel på, hvad der kan ske i de enkelte byer. Generelt skal det i fremtiden også være attraktivt for borgere at bosætte sig i de mindre byer. Handlingsplan Landdistriktspolitikken følges op med en handlingsplan for Planen vil årligt blive revideret. I arbejdet med beskrivelse af handlingsplanen vil der foregå dialog med borgerne og med kommunens forskellige fagområder. 2

4 3. Fakta om Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune har et samlet areal på 743 km², inklusiv Anholt på 22 km². Kommunen har 114 km kyststrækning, og cirka 20 % er dækket af skov. Der er pr. 1. januar indbyggere, heraf bor i Grenaa og 2600 i Auning. Det vil sige, at halvdelen af kommunens indbyggere bor i de mindre byer eller på landet i det åbne land. Med cirka 53 indbyggere pr. km² er befolkningstætheden én af landets laveste. Ved indgangen til 2013 er befolkningstallet stabiliseret, men tidligere befolkningsprognoser viser et fald i befolkningstallet frem mod Landdistriktspolitikken skal medvirke til at imødegå negative tendenser i befolkningsudviklingen. Norddjurs Kommune er en del af det østjyske vækstcenter med Aarhus som drivkraft. Norddjurs Kommune har således de fordele, et vækstcenter medfører, når det gælder udveksling af arbejdskraft, borgere, viden og erhvervsmæssigt samarbejde. 3

5 4. Mål og udviklingstemaer Det er kommunalbestyrelsens mål med landdistriktspolitikken, at: Understøtte vilkårene for at bo og arbejde på landet for nuværende borgere og samtidig tiltrække nye. Skabe sammenhængskraft mellem land og by og samtidig styrke udviklingen i landområderne i den takt, der er efterspørgsel. Skabe sammenhæng i de forskellige kommunale indsatser, der tilsammen er med til at sætte rammerne for udvikling af det gode liv på landet i Norddjurs Kommune. Målene skal fremmes gennem arbejde med følgende udviklingstemaer: Dialog, samarbejde og partnerskaber Helhedstænkning og koordinering på tværs af de offentlige forvaltninger Samarbejde mellem kommune og lokalområder, samarbejde på tværs af lokalområder og ud over kommunen Offentlig service Adgang til dagtilbud og skoler, ældretilbud, sundhedstilbud, kultur- og fritidstilbud, kollektiv trafik og vejforbindelser, udvikling af fysisk og digital infrastruktur Erhvervsmuligheder Fastholdelse og fremme af erhverv og turisme i landdistrikter Attraktive landsbyer Fremme forskønnelse og udvikling af byerne Muligheder for fællesskab og oplevelser Styrke adgang til naturen og aktiviteter, understøtte foreningsliv og gentænke samlingssteder Synliggørelse af det gode liv på landet Formidle værdier og levemuligheder, bo-, erhvervs- og byggemuligheder 4

6 4.1. Dialog, samarbejde og partnerskaber Borgernes engagement i foreningsarbejde, socialt arbejde og i udvikling af levende og attraktive byer og bomiljøer i Norddjurs Kommune vil få stor betydning i de kommende år, hvor de offentlige ressourcer bliver knappe. Det betyder, at borgerne skal tage et medansvar for kommunens udvikling, samtidig får de mulighed for at påvirke og få indflydelse inden for mange områder. Virksomhederne kan ligeledes bidrage til udvikling af Norddjurs Kommune gennem engagement i lokalområderne. Norddjurs Kommune er en stor kommune med mange forskellige by- og landsbystrukturer. Norddjurs Kommune har siden 2007 haft fokus på, hvordan levende landdistrikter kan understøttes fra kommunal side. Politikerne har ikke, som tidligere i de mindre kommuner, mulighed for at være i kontinuerlig og tæt dialog med borgerne. Samarbejdet mellem lokalområder og kommune varetages via foreningers og borgergruppers aktive indsats og via borgerinddragelsesprocesser iværksat af Norddjurs Kommune. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at der fortsat tænkes i nye måder at organisere samarbejdet på, som fremmer, at alle lokalområder sikres lokalindflydelse på kommunens udvikling. Kommunalbestyrelsen vil styrke samarbejde på tværs af lokalområder, således at initiativer i ét område vil kunne inspirere i et andet område, og således at man kan løfte opgaver i fællesskab, som et lille lokalområde vil have svært ved at varetage alene. Samarbejde og dialog gælder også på tværs af kommunens forvaltninger. Planlægning skal ske ud fra en helhedstænkning og løbende koordineres på tværs. Fremme samarbejde mellem kommune og lokalområder Fremme samarbejde mellem lokalområder Fremme kommunal helhedstænkning 5

7 4.2. Offentlig service Landområdernes og landsbyernes fortsatte udvikling afhænger af, at dagligdagen kan fungere for beboerne. Det betyder, at der skal være mulighed for blandt andet sundhedstilbud, børnepasning, skole og ældreomsorg. For de unge handler det om adgang til uddannelse og kultur- og fritidstilbud. For både erhvervsaktive, unge uddannelsessøgende og ældre spiller smidig kollektiv transport, gode vejforbindelser og sikre cykelstier en væsentlig rolle. Borgernes erfaringer og ideer er væsentlige, for at servicetilbuddene løbende kan udvikles og matche fremtidens livsstil og moderne borgeres behov. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at afstemme forventningerne med borgerne og tilbyde offentlig service til alle livsfaser. Kvaliteten i tilbuddene skal være optimal, og ikke alle lokalområder kan således have alle typer offentlig service. Der skal derfor være fokus på, hvorledes sammenhængen mellem de større byer og landområderne udvikles bedst muligt. På børne- og ungeområdet er arbejdet med et sammenhængende børneliv et godt eksempel på dette med etablering af børnebyer, hvor dagpasning og skole integreres i samme enhed. Grenaa og Auning har i kraft af deres størrelse nogle af de funktioner, som naturligt hører hjemme, hvor et vist befolkningsunderlag er tilstede. Grenaa har en størrelse, så det eksempelvis er muligt at have ungdomsuddannelser, udvalgsvarebutikker og større erhvervsvirksomheder. I Auning er mulighederne for et vist udbud af udvalgsvarebutikker, offentlig service og større erhvervsvirksomheder tilstede. Sådan skal udviklingen fortsat ske, og trafik og transport skal understøtte sammenhængen mellem byer og landområder. Sammenhængen til faciliteter og services uden for kommunen skal ligeledes være i orden. Alle byer vil have behov for samlingssteder og fritids- og kulturaktiviteter. Udvikling af mobilitetsfremmende trafik- og transporttilbud, som kan understøtte sammenhængen mellem byerne i kommunen Udvikling af nettet af cykel- og vandrestier Styrkelse af en tidlig indsats for udsatte børn og unge gennem et samarbejde mellem børnebyerne og kultur- og fritidslivet samt lokalsamfundet i øvrigt. 6

8 4.3. Erhvervsmuligheder Erhvervslivet I landområderne er under forandring, og de primære erhverv fiskeri og landbrug omlægges. Landbrugene bliver færre og større. Norddjurs Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner ligger i dag inden for metal-, træ- og grafisk industri samt bygge- og anlæg. Disse erhverv udgør en betydelig del af lokal økonomi. Herudover viser analyse, at der er potentiale for nye typer erhverv inden for turisme, fødevarer, energi/miljø og fremstilling. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at fastholde, styrke og skabe nye arbejdspladser i landområderne, og der skal være fokus på at skabe gode vilkår for etablering og udvikling af egen virksomhed. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for udvikling af digital infrastruktur, således at landsbyernes mindre arbejdspladser og hjemmearbejdspladser kan betjene sig af attraktiv og stabil digital infrastruktur, og således at det er muligt at uddanne sig via e- learning. Der skal være mulighed for at etablere mindre virksomheder på velegnede erhvervsarealer i en række landsbyer, og mulighederne for udnyttelse af tiloversblevne landbrugsbygninger eller andre typer af erhvervsbyggeri skal synliggøres. Norddjurs Kommune har et tæt turismesamarbejde med Destination Djursland og Syddjurs Kommune. Der er i samarbejdet udarbejdet en strategi for turisme på Djursland og en turismepolitisk handlingsplan. Norddjurs Kommune har i sammenhæng med handlingsplanen også samarbejde med foreninger og borgergrupper i byerne langs nordkysten om turismeudvikling. Kommunalbestyrelsen vil udvikle og synliggøre Norddjurs Kommunes store værdier i kraft af natur, kyst, hav, havne, bymiljøer og attraktioner. Naturen og kysten rummer mulighed for udviklingsinitiativer og tiltrækning af nye aktiviteter, der kan skabe vækst i turismen. Understøtte udvikling af nye typer erhverv i landsbyer og landområder Medvirke til at fremme digital infrastruktur Udvikle nye turismeinitiativer med udgangspunkt i kyst og hav 7

9 4.4. Attraktive landsbyer Smukke, blomstrende landsbyer er attraktive at bo i og besøge. Et veltrimmet fysisk udseende signalerer overskud og tiltrækker beboere og turister. Kommunalbestyrelsen vægter højt, at arbejdet med planlægning, udvikling og forskønnelse foregår i et nært samarbejde mellem kommune og repræsentanter for de enkelte byer og lokalområder. Det vægtes samtidig højt, at der skabes sammenhængskraft mellem by og land og mellem byerne inden for et lokalområde. Norddjurs Kommune skal samarbejde med byerne med vejledning i forhold til renovering og udvikling af rekreative byrum og friarealer i øvrigt. Der er i de senere år skabt mulighed for at forskønne landsbyer og det åbne land ved nedrivning af tomme og faldefærdige bygninger og boliger med hjælp fra statslige puljer. Denne mulighed vil Norddjurs Kommune fortsat benytte sig af. Udviklingen i landsbyerne skal ses i sammenhæng med udviklingen i de større byer i kommunen. 40 byer er beskrevet i kommuneplanen, og hertil kommer yderligere cirka 10 mindre landsbyer, som ikke er selvstændigt beskrevet, men som repræsenterer et lokalområde. Det er kommunalbestyrelsens mål på sigt at afdække de enkelte byers muligheder og tilhørsforhold til andre byer i lokalområdet. Understøtte landsbyers og lokalområders initiativer til udvikling og forskønnelse Styrke indsatsen for forskønnelse af landsbyer og det åbne land gennem nedrivning af tomme og faldefærdige bygninger ved hjælp fra statslige puljer. Genanvende ledige arealer efter nedrivning af tomme bygninger i landsbyer enten til byggegrunde eller til grønne oaser i det omfang, der kan opnås aftaler om etablering og drift. Afdække de mindre byers muligheder Udarbejde vejledning i god byggeskik 8

10 4.5. Muligheder for fællesskab og oplevelser En landsbys og et lokalområdes herlighedsværdi og identitet skabes i høj grad gennem tilstedeværelsen af fællesskab og mulighed for oplevelser. En livskraftig og blomstrende landsby er afhængig af lokale ressourcer i form af foreninger, uformelle netværk, gode naboskaber og enkeltpersoners drivkraft. De medvirker til at skabe udfoldelses- og samlingsmuligheder. I mange landsbyer er der mulighed for at kunne samles til forskellige aktiviteter både indendørs og udendørs. Der er forsamlingshuse, men også andre bygninger og pladser bliver brugt som samlingssteder. Stederne kan både være offentligt- og privatejede. Det er kommunalbestyrelsens mål at bakke op om nuværende og nye former for samlingssteder, aktiviteter og lokale drivkræfter, som udtrykker lyst og vilje til at påtage sig opgaver til gavn for fællesskabet. Norddjurs Kommune giver med sin natur og lange kystlinje muligheder for et aktivt friluftsliv. Det er kommunalbestyrelsens mål, at understøtte en stadig udvikling af adgang til naturen og igangsætte nye aktiviteter, som samtidig fremmer det sundhedsmæssige aspekt. Understøtte de lokale drivkræfters arbejde Medvirke til at skabe rammer for fællesskab i landsbyerne både udendørs og indendørs Udvikle nye muligheder for natur- og friluftsliv 9

11 4.6. Synliggørelse af det gode liv på landet Kommunalbestyrelsen ønsker, at der også i fremtiden skal være liv og aktivitet i Norddjurs Kommune, både i byerne og i landområderne. I dag er befolkningstallet dalende i landområderne. Norddjurs Kommune er en del af vækstcenter Østjylland, og hvad det positivt betyder, skal synliggøres over for både potentielle nye borgere og erhvervsvirksomheder. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at markedsføre de muligheder, kvaliteter og værdier, som en tilværelse i Norddjurs Kommune rummer. I konkurrencen med de andre kommuner i Østjylland er nøglen ikke mindst begreber som fællesskab og trygge sociale rammer. Udformning af bosætningsstrategi for Norddjurs Kommune Synliggørelse af bo-, erhvervs- og aktivitetsmuligheder i Norddjurs Kommunes lokalområder Fokus på godt værtskab over for tilflyttere Målrettede kampagner over for potentielle tilflyttere og virksomheder Vedtaget af kommunalbestyrelsen, 23. april