Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelse inden. inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom

Transkript

1 Professionshøjskolen VIA University College Att.: Konstantin Lassithiotakis Sendt pr. Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK) Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 3. december 2010 behandlet anmodning om akkreditering af det eksisterende udbud i Horsens af erhvervsakademiuddannelse inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK). Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter Undervisningsministerens beslutning, jf. 15 i Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Udbuddet er akkrediteret positivt, jf. 13, stk. 2, 1. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Undervisningsministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt udbuddet kan opretholdes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt, jf. 14 i Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med senere ændringer. Akkrediteringsrådet 8. december 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Rebekka Birkebo Byberg Telefon Telefax E-post rby@acedenmark.dk Sagsnr. Dok nr Side 1/1 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Rådssekretariatsleder Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Undervisningsministeriet

2 Erhvervsakademiuddannelse inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK) ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens Akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Erhvervsakademiuddannelse inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK) ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Oplysninger om udbuddet 8 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK) i Horsens. EVA indstiller udbuddet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af det eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK) ved Professionshøjskolen VIA University College som udbydes i Horsens. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbuddet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om udbuddet kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at udbuddet er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af et uddannelsesudbud er en faglig vurdering af om udbuddet lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbuddet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består for det første af professionshøjskolens skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for hvordan udbuddet opfylder kriterierne. For det andet består det af den information som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på udbuddet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbuddet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af markedsføringsøkonomuddannelsen. Alle ekspertpaneler der medvirker i akkreditering af udbud af uddannelsen, har sammen med EVA været med til at fastsætte de vejledende grænseværdier på et indledende ekspertmøde. Der gælder derfor samme vejledende grænseværdier for alle udbud af uddannelsen. Hvis et eller flere kriteriers nøgletal for udbuddet ligger under den vejledende grænseværdi, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende dokumentation, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. 5

7 Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Hans Jørgen Lorenzen, master i business administration, master of science i economics and business administration, administrerende direktør i Euro Export Consult A/S. Rådgiver om akademiuddannelsen i international handel og marketing for Undervisningsministeriet og ekstern lektor på Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy og Copenhagen Business School. Konsulent for flere ministerier, råd og fonde og censor på flere erhvervsakademiuddannelser, bl.a. markedsføringsøkonomuddannelsen. Medforfatter til flere fagbøger om international markedsføring og forretningsplaner. Jørgen Sander Laursen, cand.merc. i international økonomi, pædagogikum og pædagogikumvejlederuddannelse, lektor og konsulent i pædagogik og udvikling på Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy. Coach og cooperative learning-instruktør, censor på Nationalt Center for Erhvervspædagogik, på alle merkantile erhvervsakademiuddannelser og på flere akademiuddannelser hvor han også er hovedopgavevejleder. Stor undervisningserfaring, bl.a. fra flere merkantile erhvervsakademiuddannelser, og erfaring med udvikling af disse uddannelser. Forfatter til lærebøger i international økonomi. Emil Senius Johansen, studerende på markedsføringsøkonomuddannelsen på Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København. Formand for De Studerendes Råd for de videregående uddannelser og studenterrepræsentant i institutionens bestyrelse. Finn Märcher, HD i afsætning, international lederuddannelse i Danfoss, International Advertising Association masterclass, corporate brand manager i Danfoss. Stor erfaring med international business to business-reklame og kommunikation. Tidligere underviser på merkantile erhvervsakademiuddannelser og gæsteforelæser på Syddansk Universitet. Censor på professionsbacheloruddannelserne i international handel, markedsføring, multimediedesign og sportsmanagement og erhvervsakademiuddannelsen i webudvikling. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Inge Enroth har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. 6

8 EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra december 2009 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 7

9 3 Oplysninger om udbuddet Udbudsadresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Markedsføringsøkonomuddannelsen i Horsens Chr. M. Østergaards Vej Horsens Præsentation af udbuddet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbuddet taget direkte fra institutionens redegørelse. Udbuddets struktur Uddannelsen er normeret til to studenterårsværk eller 120 ECTS. Uddannelsen består af fire semestre, der tilsammen giver den færdige markedsføringsøkonom en kompetenceprofil, der kombinerer viden om økonomiske, juridiske, organisatoriske, kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske forhold i forbindelse med markedsføring på et globalt marked. Den uddannede markedsføringsøkonom skal kunne indgå i samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Hvert semester udgør et samlet og afgrænset læringsforløb med egen udprøvning. Det er således muligt for en studerende at erstatte et semester med en dokumenteret ækvivalerende læring og udprøvning fra en anden dansk eller udenlandsk institution. Ligeledes kan udenlandske studerende gennemføre et eller flere semestre på uddannelsen. Den, der har gennemført og bestået uddannelsen, opnår erhvervsakademigraden AK og er berettiget til titlen Markedsføringsøkonom AK. Den engelske betegnelse er AP Graduate in Marketing Management. Uddannelsen består af fire kerneområder, to valgfri uddannelseselementer, praktik og afsluttende eksamensprojekt. Uddannelsens indhold og ECTS omfang opdelt på kerneområder fremgår af tabellen på næste side: 8

10 1. semester 2. semester Obligatoriske uddannelseselementer: International markedsføring og salg (10 ECTS) Økonomi (5 ECTS) Kommunikation, organisation og ledelse (10 ECTS) Erhvervsret (5 ECTS) Obligatoriske uddannelseselementer: International markedsføring og salg (10 ECTS) Økonomi (5 ECTS) Kommunikation, organisation og ledelse (5 ECTS) Erhvervsret (5 ECTS) Valgfri uddannelseselement (5 ECTS) 3. semester 4. semester Obligatoriske uddannelseselementer: International markedsføring og salg (10 ECTS) Økonomi (10 ECTS) Kommunikation, organisation og ledelse (5 ECTS) Valgfri uddannelseselement (5 ECTS) Obligatorisk praktik (15 ECTS) Afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS) Udbuddets centrale fagområder International markedsføring og salg (30 ECTS) Økonomi (20 ECTS) Kommunikation, organisation og ledelse (20 ECTS) Erhvervsret (10 ECTS) Valgfag (10 ECTS) Antal studerende og undervisere på udbuddet Antal indskrevne studerende: 144. Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 13 Antal årsværk 7,5 Udbuddets centrale praktiksteder Uddannelsen til markedsføringsøkonom fører til job i mange forskellige typer virksomheder og organisationer, og udbuddets studerende er derfor i praktik i et bredt udsnit af handels-, produktions- og servicevirksomheder både nationalt og internationalt. Eksempler på konkrete praktiksteder er: STÆRK Reklamebureau, Langkilde Byg, Slovak Icehockey Federation og Telia Stofa A/S. Andre forhold som er centrale for udbuddet Den faglige profil er markedsføring og salg. Uddannelsens øvrige fagområder støtter op omkring dette. Uddannelsen er opbygget som en tværfaglig uddannelse og bindes sammen af tværfarlige projekter. Markedsøkonomuddannelsen startede i I forbindelse med revisionen af de korte videregående uddannelser i 2000 blev navnet ændret til markedsføringsøkonom, og der skete en ændring i strukturen og fagindhold. I 2008 blev uddannelsen igen revideret, og der blev indlagt ob- 9

11 ligatoriske elementer af salg og innovation efter ønske fra aftagerne. På samme tid blev studieordningen revideret, og der blev opstillet læringsmål i henhold til de nye uddannelsesbekendtgørelser og Bologna processen. Markedsføringsøkonomuddannelsen i Horsens blev oprettet i 2000 under Ingeniørhøjskolen i Horsens. I 2001 fusionerede Ingeniørhøjskolen med Teknisk Uddannelsescenter Horsens til Vitus Bering Center for videregående Uddannelse. I 2008 fusionerede Vitus Bering CVU med de øvrige CVU er i Region Midt til VIA University College. VIA University College, Campus Horsens (Chr. M. Østergaards Vej) er kendetegnet ved at have mange internationale studerende, og hovedparten af uddannelserne udbydes kun på engelsk, således også Markedsføringsøkonomuddannelsen. Det giver institutionen et særligt internationalt præg, og de studerende opfordres til at give deres uddannelse internationalt udsyn ved fx at tage en del af uddannelsen eller praktikken i udlandet. I oktober 2009 stod Vitus Bering Innovation Park færdig som en del af Campus Horsens. Markedsføringsøkonomuddannelsen har nogle af sine undervisningslokaler i det nye hus og er en del af Danmarks måske mest innovative campus, der indeholder uddannelse, studenterboliger, erhverv og erhvervsfremme-aktører. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for udbuddet, og som fremgår her, citeret fra uddannelsens bekendtgørelse BEK nr. 689 af 03/07/2009: Mål for læringsudbytte for erhvervsakademiuddannelse inden for international handel og markedsføring Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en markedsføringsøkonom skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede har viden om: 1) virksomhedens strategiske og økonomiske grundlag, 2) grundlæggende samfundsøkonomiske forhold, 3) salgets gennemførelse, 4) erhvervsjuridiske forhold, herunder lovgivning om markedsførings- og konkurrenceforhold samt 5) metoder til løsning af komplekse og praksisnære problemstillinger inden for markedsføring. Færdigheder Den uddannede kan: 1) foretage en international markedsvurdering, 2) vurdere problemstillinger og gennemføre problemorienterede projekter inden for markedsmæssige emner, 3) formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag på dansk og engelsk, 4) på et analytisk grundlag opstille relevante løsningsforslag inden for markedsføringsmæssige problemstillinger, 5) vurdere virksomheds- og samfundsøkonomiske forhold, 6) vurdere erhvervsjuridiske problemstillinger i relation til handel nationalt og internationalt og 7) vurdere organisatoriske, logistiske og ledelsesmæssige problemstillinger. 10

12 Kompetencer Den uddannede kan: 1) deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i udviklingen af virksomhedens marketingsstrategi og internationalisering, 2) håndtere udviklingsorienterede situationer nationalt og internationalt inden for salg og markedsføring, 3) håndtere markedsførings- og salgsplanlægning for virksomheden samt deltage i udførelsen heraf, 4) tilegne sig nye færdigheder og ny viden inden for erhvervet, 5) analysere en virksomheds økonomiske udvikling under hensyntagen til de samfundsøkonomiske vilkår med henblik på handlemuligheder og 6) deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang på dansk og engelsk skriftligt og mundtligt. 11

13 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 3 % af udbuddets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 8 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af alle de ekspertpaneler som er med til at vurdere et udbud af markedsføringsøkonomuddannelsen, og EVA og gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK) baseret på data fra Danmarks Statistik og beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen,

14 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbuddet har løbende kontakt med et tilfredsstillende felt af aftagere. Panelet vurderer at kontaktfladen er dækkende for udbuddets aftagerfelt som omfatter en bred gruppe af private og offentlige virksomheder. Ifølge en national beskæftigelsesundersøgelse finder markedsføringsøkonomer primært ansættelse inden for salg, sekundært inden for marketing og i mindre omfang inden for administration, logistik og indkøb og økonomi. Institutionen redegør for en række samarbejder og mødefora hvorigennem udbuddet har kontakt med aftagerfeltet. På landsplan sker det bl.a. gennem uddannelsesnetværket for studieledere og koordinatorer på markedsføringsøkonomuddannelsen hvis årskonference indeholder oplæg fra erhvervsfolk. Lokalt sker det bl.a. gennem halvårlige møder i uddannelsesudvalget med medlemmer udpeget af bl.a. Business Danmark, Dansk Erhverv og DI, kontakt til praktikvirksomheder, jævnlig brug af gæsteundervisere og brug af aftagercensorer fra relevante beskæftigelsesområder. Ekspertpanelet vurderer at udbuddets kontakt med dimittenderne er tilfredsstillende. Hvert år udarbejdes der en national beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer et år efter dimission. Årets resultater sammenlignes med de to forrige årganges. Den nationale undersøgelse giver oplysning om udbuddets egne dimittender i forhold til andel i job, heltidsbeskæftigelse og anden beskæftigelse eller ledighed, mens resten af resultaterne er nationale. Udbuddet vurderer dog at de nationale resultater også er dækkende og relevante for udbuddets dimittender, og udbuddet bruger undersøgelsen til at drage konklusioner og handle ud fra dem. Ekspertpanelet vurderer at den nationale undersøgelse giver udbuddet viden fra et felt af dimittender som er dækkende for uddannelsen, og at denne viden kan bruges til at sikre udbuddets relevans. Panelet bemærker dog at internationale studerende ikke indgår systematisk i undersøgelsen, hvilket giver nogen uklarhed i resultaterne, og udbuddet bør overveje at indsamle viden fra denne gruppe af dimittender på anden vis. Ud over den nationale beskæftigelsesundersøgelse har udbuddet også uformel kontakt til dimittenderne gennem brug af dimittender som gæsteundervisere. Via de forskellige samarbejder, mødefora og dimittendundersøgelsen indhenter udbuddet viden om temaer som ekspertpanelet vurderer som centrale for at sikre udbuddets fortsatte relevans. Det gælder fx de studerendes kompetencer og færdigheder, den regionale uddannelsesdækning, 13

15 beskæftigelsessituationen for dimittender og uddannelsens indhold, profil, kvalitet og relevans. Institutionen redegør tilfredsstillende for hvordan udbuddet anvender denne viden til at sikre udbuddets fortsatte relevans igennem systematisk videndeling og opfølgning på feedback fra aftagere og dimittender på nationale studieledermøder, lokale uddannelsesmøder og lokale ledermøder. Udbuddet har bl.a. brugt viden fra aftagere til at indføre frivillig praktik i uddannelsen fra 2006 og viden fra dimittender til bevidst at have en overvægt af projekter og cases der relaterer sig til små og mellemstore virksomheder, idet beskæftigelsesundersøgelsen har vist at knap 80 % af dimittenderne er ansat i virksomheder med maks. 100 ansatte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 2.1: Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer årgang Bilag 2.2: Program for årskonference 2010 Bilag 2.3: Forretningsorden, tidl. uddannelsesudvalg Bilag 2.4: Mødeindkaldelse, nyt uddannelsesudvalg Bilag 2.5: VIAs uddannelsesudvalgs opgaver Bilag 2.6: Forretningsorden, nyt uddannelsesudvalg Bilag 2.7: Uddannelsesudvalgets sammensætning Bilag 2.8: Praktikvejlederens opgaver Bilag 2.9: Virksomhedsliste, Vitus Bering Innovation Park Bilag 2.10: Liste over gæstelærere på markedsføringsøkonomuddannelsen Bilag 2.11: Invitation til Gensynsdag i alumnenetværket 2009 Bilag 2.12: Nyhedsbrev nr. 1/2010 fra alumnenetværket Bilag 2.13: Invitation til fyraftensmøde i alumnenetværket: Innovation eller optimering Bilag 2.14: Career Service Center, Events spring 2010 Bilag 2.15: Mødereferater fra virksomhedsmøder. 14

16 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for internationale, nationale og lokale aktiviteter der bidrager med relevant viden fra beskæftigelsesområdet. Underviserne deltager bl.a. i internationale konferencer, på netværksmøder med internationale samarbejdspartnere og i studiebesøg på udenlandske universiteter som bidrager med ny viden om centrale tendenser i erhvervet. Nationalt deltager uddannelseslederen og -koordinatoren i det landsdækkende netværk for markedsføringsøkonomuddannelsen (også omtalt under kriterium 2) der bl.a. holder møder med aftagerne og censorformandskabet med gensidig udveksling af informationer om centrale tendenser i erhvervet og i uddannelsen. Lokalt er der flere forskellige aktiviteter som bidrager til at der tilgår ny viden fra beskæftigelsesområdet til udbuddet. Det sker fx gennem møder i uddannelsesudvalget hvor der sidder repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, når undervisere underviser på efter- og videreuddannelsesniveau og kommer i kontakt med kursister fra erhvervslivet og gennem kontakten til praktikvirksomheder og virksomheder der er involveret i de studerendes afgangsprojekter. Derudover har flere undervisere egne netværk fra tidligere arbejdspladser eller fra det lokale erhvervsliv. Ekspertpanelet vurderer at de relevante beskæftigelsesområder er dækket af de igangværende aktiviteter der bidrager med viden om private og offentlige virksomheder inden for bl.a. salg, marketing og administration. Ekspertpanelet vurderer at viden fra aktiviteterne på tilfredsstillende vis tilgår udbuddet. Det sker bl.a. gennem diskussion på ledermøder og uddannelsesmøder og gennem den daglige kontakt underviserne har med hinanden. Under besøget fremgik det af interviewet med underviserne at der er en høj grad af videndeling blandt underviserne. Institutionen giver flere eksempler på hvordan ny viden har været anvendt på udbuddet og har ført til ændringer i fagenes indhold, fx hvor ny viden om virksomheders erfaringer med lean eller blue ocean strategy er blevet inddraget i undervisningen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 3, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 3.1: Kursus om oplevelsesøkonomi 15

17 Bilag 3.2: ULD-projekt Bilag 3.3: Praktikoversigt, MFØ, forår 2010 Bilag 3.4: Praktikoversigt, AP, forår 2010 Bilag 3.5: Guidelines for Project A. 16

18 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for en række internationale, nationale og lokale aktiviteter der bidrager med relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde. Eksempelvis tilgår der viden til udbuddet gennem undervisernes deltagelse i konferencer, workshopper og udviklingsprojekter. En underviser er fx tilknyttet et projekt om Userdriven Lifestyle Development, og viden herfra er indgået i faget organisation og international marketing og salg hvor de studerende er blevet præsenteret for projektet og har arbejdet med nye værktøjer inden for brugerdrevet innovation. To andre undervisere har deltaget i udviklingsprojekter om sprog og interkulturel kommunikation, og den ene har også deltaget i arbejdet på Videncenter for Globalisering og Regionalisering og har formidlet sin viden i en række publikationer om kulturmødet. Fire af underviserne har deltaget i planlægningen og afholdelsen af en innovationsuge som foregår i samarbejde med en række eksterne virksomheder og interessenter. Den ene af underviserne har haft ansvaret for at udvikle undervisningsmaterialet som skal give de studerende viden og færdigheder inden for ideudvikling og innovation. Derudover har ledelsen og flere undervisere været involveret i udviklingen og opstarten af det nye 1½-årige overbygningsforløb i International Sales and Marketing Management. Derudover holder underviserne sig ajour med nye forsøgs- og udviklingsprojekter gennem læsning af nye bøger, forskningsartikler og erhvervsartikler. Professionshøjskolen er i gang med at implementere en fælles PURE-platform (PUblication and REsearch platform) der skal fungere som en åben webbaseret national projektdatabase som kan præsentere relevante faglige projekter og udviklingsopgaver til inspiration for studerende, undervisere og vejledere. Ekspertpanelet vurderer at aktiviteterne dækker de relevante beskæftigelsesområder og foregår løbende og i et tilstrækkeligt omfang. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 4 og 5 og følgende bilag: Bilag 4.1: Artikel i Horsens Folkeblad Det kan være sjovt at spare penge på film Bilag 4.2: Omtale i Horsens Folkeblad Kreative unge (nederst til venstre på opslaget) Bilag 4.3: LEAN og dets anvendelsesmuligheder Bilag 4.4: Implementeringsplan for PURE i Teknisk-Merkantil Højskole, VIA UC Bilag 4.5: Indstilling til styregruppen ang. implementering af PURE 17

19 Bilag 4.6: Notat ang. PURE Bilag 4.7: Course description for IDEA Pilots Bilag 4.8: Innovation og tværfaglighed et anvendelsesorienteret undervisningsforløb. 18

20 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for en række aktiviteter der bidrager med ny og relevant forskningsviden inden for udbuddets fagområder. Eksempelvis tilgår der viden til udbuddet gennem underviseres deltagelse i årskonferencer og workshopper under kvalitetsfremmeprojektet Fra forskning til undervisning. 11 af udbuddets 13 undervisere har deltaget i mindst én årskonference, og 4 undervisere har siden 2005 deltaget i en eller to workshopper. Et andet eksempel er fire undervisere som er tilknyttet Aarhus Universitet og Syddansk Universitet som eksterne lektorer hvor de gennem networking, planlægning af undervisningsmoduler og andre aktiviteter bliver opdateret om den nyeste forskningsbaserede viden. Underviserne holder sig også løbende orienteret om den nyeste forskningsviden gennem læsning af relevante forskningstidsskrifter, fagbogsudgivelser og databasesøgning. Professionshøjskolens bibliotek giver undervisere, ledelse og studerende adgang til flere videnskabelige databaser og en lang række elektroniske fortrinsvis engelsksprogede videnskabelige tidsskrifter. Biblioteket udbyder undervisning i informationssøgning og databasesøgning. I 2010 var det amerikanske videnskabelige forlag Wiley på besøg på udbuddet og gennemgik ny litteratur fra fagområderne på markedsføringsøkonomuddannelsen. Underviserne anvender viden om nye forskningsresultater når de forbereder oplæg til klasseundervisning, og ved udformning af cases. Forskningsresultater inddrages i undervisningen, og forskningsartikler indgår som pensum. Interview med underviserne og de studerende under besøget bekræftede at ny forskningsviden indgår i undervisningen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og 5, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 5.1: Samarbejdsaftale mellem VIA UC og Cranfield University Bilag 5.2: Fra forskning til undervisning, kursusprogram Bilag 5.3: Fra forskning til undervisning, beskrivelse af foredragene Bilag 5.4: Rapport: Kvalitetsfremmeprojekt Formidling fra forskning til undervisning Bilag 5.5: Fra forskning til undervisning Bilag til rapport Bilag 5.6: Deltagere i årskonferencer og workshops Bilag 5.7: Samarbejdsaftale mellem VIA UC og Handelshøjskolen i Århus 19

21 Bilag 5.8: Introduktion til biblioteket Bilag 5.9: Beskrivelse af Refworks Bilag 5.10: Case 1: Mobility drives changes in the marketing environment Bilag 5.11: Artikel Fri os fra forkerte forbrugere. 20

22 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for udbuddet, er på erhvervsakademiniveau. Panelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for markedsføringsøkonomuddannelsen som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte og målene for de obligatoriske og valgfrie uddannelseselementer som er beskrevet i studieordningen. Alle udbud af uddannelsen består af fire obligatoriske kerneområder, to valgfrie uddannelseselementer, obligatorisk praktik og et afsluttende eksamensprojekt. Udbuddenes studieordning er opdelt i en fælles del der gælder for alle udbud af uddannelsen, og en institutionsspecifik del der gælder for det enkelte udbud. Den fælles del af studieordningen beskriver dels læringsmål, indhold og vægtning (udtrykt i ECTSpoint) for de fire kerneområder og for praktik og dels formål, indhold og vægtning for det afsluttende eksamensprojekt, mens den institutionsspecifikke del beskriver læringsmål, indhold og vægtning (udtrykt i ECTS-point) for de valgfrie uddannelseselementer som udbuddet udbyder. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 6.1: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse - markedsføringsøkonom Bilag 6.2: Studieordning Markedsføringsøkonomuddannelsen Bilag 6.3: Uddannelsens læringsmål. 21

23 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Markedsføringsøkonomuddannelsen fik ny bekendtgørelse i august 2009 som præciserede de overordnede mål for læringsudbytte for uddannelsen og medførte nogle ændringer af dens indhold og struktur, fx er der indført obligatorisk praktik på 4. semester. På tidspunktet for udarbejdelse af den skriftlige dokumentation til akkrediteringen, var udbuddet i gang med at gennemføre 2. semester. Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold af udbuddets elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte elementer. Institutionen redegør i tilfredsstillende grad for det faglige indhold og viser herunder hvordan elementernes metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Ekspertpanelet vurderer at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer som understøtter at de studerende når fagenes læringsmål. Undervisningsformen på alle fag er en kombination af dialog- og casebaseret holdundervisning, øvelser, rollespil, projektarbejde m.m. Der lægges vægt på at de studerende arbejder med tværfaglige problemstillinger fra erhvervslivet under uddannelsen, og på alle semestre arbejder de studerende gruppevis med projekter i samarbejde med virksomheder. Formålet er at relatere den indlærte teori til praksis, samtidig med at de studerende får erfaring med at arbejde i projektgrupper og lære selvstændigt at identificere og definere erhvervsøkonomiske problemstillinger. Af interviewet med de studerende under besøget fremgik det at der er generel tilfredshed med de anvendte undervisnings- og arbejdsformer. Der er en passende vekslen mellem teori og praksis, og de studerende er tilfredse med brugen af projektarbejde. Ekspertpanelet vurderer at der er en god progression i uddannelsen som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Uddannelsen er opbygget så hvert semester udgør et afsluttet forløb, og prøverne på det enkelte semester skal bestås før den studerende kan gå til eksamen på det efterfølgende semester. Denne binding er fastlagt i studieordningen og skal sikre at de studerende har de nødvendige forudsætninger for at fortsætte på uddannelsen. 22

24 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6 og 7, interview med de studerende under institutionsbesøget, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 7.1: Artikel Ned med fingeren, send en sms Bilag 7.2: Metodenotat Bilag 7.3: Litteraturliste for ECO 1 og 2 Bilag 7.4: Litteraturliste for International Marketing and Sales, 2. semester Bilag 7.5: Litteraturliste for International Marketing and Sales, 3. semester Bilag 7.6: Litteraturliste for Kommunikation 1 og 2 (KOL) Bilag 7.7: Lektionsplan: ECO, 1. semester Bilag 7.8: Lektionsplan: ECO, 2. semester Bilag 7.9: Lektionsplan: International Marketing and Sales, 2. semester Bilag 7.10: Lektionsplan: International Marketing and Sales, 3. semester Bilag 7.11: Lektionsplan: Kommunikation, Organisation og Ledelse, 1. semester Bilag 7.12: Lektionsplan: Kommunikation, Organisation og Ledelse, 2. semester Bilag 7.13: Undervisningsforløb: Økonomi, 1. semester Bilag 7.14: Undervisningsforløb: Økonomi, 2. semester Bilag 7.15: Undervisningsforløb: International Markedsføring og Salg Bilag 7.16: Undervisningsforløb: Kommunikation, Organisation og Ledelse Bilag 7.17: Guidelines for the individual project week 40 Bilag 7.18: Timetable week 40 Bilag 7.19: Guidelines for preparing project reports. 23

25 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen samlet set råder over tilstrækkelige kompetencer og kvalifikationer, og at undervisernes faglige og teoretiske baggrund dækker de fagområder der indgår i markedsføringsøkonomuddannelsen. Undervisergruppen består af 8 fastansatte og 6 timelærere, og 13 af de 14 undervisere har uddannelser som er relevante for de fag de underviser i. Eksempelvis er underviserne i erhvervsret uddannet som cand.jur., og underviserne i økonomi er uddannet som cand.oecon. eller cand.merc. 13 af de 14 undervisere har en uddannelse på kandidatniveau, mens den sidste underviser er uddannet som folkeskolelærer. Størstedelen af underviserne har relevant erhvervserfaring fx fra arbejde med salg og marketing, HR eller juridisk bistand. I gruppen af fastansatte er to lektorbedømt, og to skal lektorbedømmes i 2010, mens de sidste fire er i individuelle adjunktuddannelsesforløb. I gruppen af timelærere har de fleste undervisningserfaring fra andre uddannelsesinstitutioner, og to har gennemført pædagogikum i gymnasieskolen. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende at der er generel tilfredshed med underviserne, og flere fremhævede undervisernes erhvervsmæssige baggrund som en styrke. Underviserne er generelt gode til at inddrage viden fra erhvervet i undervisningen. Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen på tilfredsstillende vis holder sig ajour med ny viden om uddannelsens beskæftigelsesområder og om relevant forskning. Aktiviteter der sikrer undervisernes ajourføring med ny viden, er beskrevet under kriterium 3, 4 og 5. Undervisernes kompetenceudvikling sker under hensyntagen til professionshøjskolens behov for kvalificeret og kompetent opgaveløsning hvor behovet bl.a. afdækkes gennem de studerendes evalueringer af fag og semestre, og under hensyntagen til underviserens behov for et meningsfuldt og personligt udviklende arbejde. Hvert eller hvert andet år holdes der medarbejderudviklingssamtaler hvor behov og ønsker for fremtidig kompetenceudvikling diskuteres, og efter 2-3 måneders ansættelse indkaldes alle nyansatte til forundringssamtaler hvor der også tales om hvordan de nyansatte får gode muligheder for at udvikle deres viden, kompetencer og ambitioner. 24

26 Institutionen redegør for at der på markedsføringsøkonomuddannelsen i 2009 blev anvendt 800 timer til undervisernes kompetenceudvikling, og at der over år er en god spredning i gruppen af undervisere der kompetenceudvikler sig. Ca. hver 8. uge holdes der lærermøder hvor videnformidling og videndeling er med til at sikre undervisergruppens faglige ajourføring. Under besøget fremgik det af interviewet med underviserne at der foregår løbende udveksling af viden i undervisergruppen både i det daglige og på lærermøderne. Hvis man fx har været på en studietur, fortæller man kollegerne om det, og det gør man også hvis man har fået inspiration til en case der kan bruges på tværs af flere fag. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 4, 5, 8 og 14, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 8.1: Retningslinjer for kontaktpersonfunktionen Bilag 8.2: Introdag for nye medarbejdere i VIA Bilag 8.3: Adjunktvejledning Bilag 8.4: Adjunktplan, markedsføringsøkonomuddannelsen Bilag 8.5: Strategi for Teknisk-Merkantil Højskole, VIA UC Bilag 8.6: Spørgeramme til selvevalueringsworkshop Bilag 8.7: Medarbejderudviklingssamtaler i VIA Bilag 8.8: Forundringssamtaler i VIA UC Bilag 8.9: Lektorproces, VIA UC Bilag 8.10: Kompetenceudvikling Bilag 8.11: Beskrivelse af engelskkursus. 25

27 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2) at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Desuden gælder følgende, jf. BEK nr. 568 af 26/05/2010, 1: Udbud af erhvervsakademiuddannelser, der ved udbuddets indstilling til akkreditering ikke har gennemført mindst et fuldt uddannelsesforløb med obligatorisk praktik, skal alternativt redegøre for og dokumentere, at udbuddet har udarbejdet konkrete og realistiske planer for en hensigtsmæssig implementering af obligatorisk praktik med udgangspunkt i, at denne skal tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Praktik blev først en obligatorisk del af markedsføringsuddannelsen for studerende der startede på uddannelsen i efteråret 2009, dvs. at den første obligatoriske praktik på udbuddet i Horsens vil finde sted på 4. semester i Praktik har dog været en mulighed på udbuddet igennem flere år, og mange studerende benytter sig af muligheden. Vurderingen af dette kriterium vil først og fremmest tage udgangspunkt i udbuddets planer for den obligatoriske praktik, men også trække relevante erfaringer frem fra den frivillige praktik som grundlag for ekspertpanelets vurdering af om udbuddet har sandsynliggjort at det opfylder kriteriet. Ekspertpanelet vurderer at praktikkens omfang og placering i studieforløbet er hensigtsmæssige og understøtter at den studerende kan nå de læringsmål der er fastsat for praktikken. Praktikken udgør 15 af uddannelsens 120 ECTS-point og er placeret i første halvdel af 4. semester. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet har sandsynliggjort at praktikken vil blive en integreret del af uddannelsen hvor den studerende vil bruge sin viden fra den teoretiske undervisning i praktikken og trække på sine praktikerfaringer ved det afsluttende eksamensprojekt. Integrationen af praktikken sikres bl.a. gennem den studerendes forberedelse til praktikken. Den studerende får på 3. semester tildelt en personlig vejleder som sammen med den enkelte studerende skal sørge for at afklare den studerendes ønsker og behov i forbindelse med det afsluttende eksamensprojekt, og vejlederen har til opgave at coache den studerende undervejs i processen med at finde en praktikplads. Derudover har et nyoprettet Career Service Centre bl.a. til opgave at oprette en CVog jobbank som også skal indeholde praktikpladser. P.t. findes der en database over danske og udenlandske virksomheder der har haft studerende i praktik, men den indeholder primært information om ingeniørstuderendes praktikophold og er kun i begrænset omfang relevant for de studerende på udbuddet. Under interviewet med de studerende under besøget var der flere der kritiserede at informationen om den frivillige praktik først ligger sent på 3. semester. De kunne 26

28 godt tænkte sig mere hjælp til at finde relevante praktikpladser. Under interviewet med ledelsen fortalte ledelsen at informationen har ligget tidligere, men at det også mødte kritik fra de studerende. Ekspertpanelet vurderer dog at informationen om praktik med fordel kunne ligge tidligere end den har gjort på den frivillige praktik. I udbuddets retningslinjer for den frivillige praktik bliver det nævnt at den studerende skal gøre sig overvejelser om hvilke faglige elementer i uddannelsen der skal være i fokus i praktikken. I institutionens redegørelse er der flere eksempler fra den frivillige praktik som viser at studerende på udbuddet har brugt viden fra uddannelsen i praktikken og problemstillinger fra praktikken som udgangspunkt for det afsluttende projekt. Dette samspil mellem teori og praksis blev bekræftet under interviewet med de studerende hvor flere gav udtryk for at de fx har kunnet bruge viden fra uddannelsen i praktikken. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 9, interview med de studerende og ledelsen under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 9.1: Retningslinjer for virksomhedspraktik som specialeforløb Bilag 9.2: Præsentation af Career Service Center. 27

29 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Desuden gælder følgende, jf. BEK nr. 568 af 26/05/2010, 1: Udbud af erhvervsakademiuddannelser, der ved udbuddets indstilling til akkreditering ikke har gennemført mindst et fuldt uddannelsesforløb med obligatorisk praktik, skal alternativt redegøre for og dokumentere, at udbuddet har udarbejdet konkrete og realistiske planer for, hvordan det løbende vil blive sikret, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktikstedet, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Som omtalt under kriterium 9 bliver den første obligatoriske praktik gennemført i Ekspertpanelets vurdering af dette kriterium vil derfor tage udgangspunkt i udbuddets planer for kvalitetssikring af praktikken, og panelet vil vurdere om udbuddet har sandsynliggjort at det opfylder kriteriet. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet har sandsynliggjort at det vil stille tilstrækkelige og hensigtsmæssige krav til praktikstederne når den første obligatoriske praktik starter i Af institutionens redegørelse fremgår det at udbuddet vil fortsætte med at stille de krav de aktuelt stiller til praktiksteder under den frivillige praktik. Her har udbuddet ikke et egentlig regelsæt med krav til praktikstedet, men relevansen af praktikken sikres gennem en praktikpladskontrakt hvor de væsentligste arbejdsopgaver under praktikperioden skal beskrives. Kontrakten skal underskrives af praktikvejlederen på udbuddet, den studerende og supervisoren fra praktikvirksomheden. Under praktikopholdet besøger praktikvejlederen virksomheden eller taler i telefon med supervisoren for at sikre at praktikken forløber godt. Praktikvejlederen besøger de praktikvirksomheder der ligger i regionen, mens resten (nationale og internationale praktikvirksomheder) bliver ringet op. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet har sandsynliggjort at det vil sikre en løbende evaluering af praktikken med inddragelse af relevante parter. Af institutionens redegørelse fremgår det at den vil fortsætte den evalueringspraksis der er i den frivillige praktik. Her evaluerer de studerende praktikken i dagbogsblade, i praktikrapporten og gennem udfyldelse af et evalueringsskema. Hvis der opstår problemer i praktikken, kan den studerende også kontakte sin praktikvejleder, uddannelseskoordinator eller uddannelsesleder. Dette er sket enkelte gange, og problemerne er blevet løst. Praktikstedet inddrages i evalueringen ved at udfylde et evalueringsskema, ligesom det har mulighed for at pege på evt. problemer på mødet eller under telefonsamtalen med praktikvejlederen i løbet af praktikken. Praktikvejlederen inddrages gennem besøget på eller den telefoniske samtale med praktikvirksomheden hvor supervisoren interviewes og praktikvejlederen uploader et 28

30 kort referat til professionshøjskolens interne netværk så det tilgår ledelsen. Udbuddet giver eksempler på at der er blevet fulgt op på evalueringer af praktikken. Eksempelvis har feedback fra studerende vist at nogle er usikre på deres arbejdsopgaver, og det har medført en større bevidsthed om ikke at godkende praktikforløb uden at arbejdsopgaverne klart fremgår af praktikpladskontrakten. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10 og følgende bilag: Bilag 10.1: Dagbogsblad for praktikophold Bilag:10.2: Evaluation of business placement Bilag 10.3: Erasmus Student Report Bilag:10.4: Følgebrev til virksomhed Bilag:10.5: Evaluation of the trainee. 29

31 Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de faciliteter og ressourcer der er nødvendige for at udbyde markedsføringsøkonomuddannelsen, er til stede på udbuddet. Det gælder bl.a. undervisningslokaler, grupperum, bibliotek og forskelligt it-udstyr. Alle undervisningslokaler er udstyret med borde og stole der kan indstilles i højden, stik til de studerendes pc er, skyde- og hejsetavler, lærred og o- verhead- og pc-projektor. Som et supplement til det traditionelle klasselokale er der adgang til mere utraditionelle lokaler på professionshøjskolen. Undervisningslokalet Apollo er fx designet til at facilitere gruppearbejde og gruppefremlæggelser. Rummet er rundt og indrettet med tolv trapezformede borde og seks stationære computere der kan bruges til gruppearbejde. Under besøget blev det under rundvisningen bekræftet at de nødvendige faciliteter og ressourcer er til stede på udbuddet. Det fremgik også af interviewet med de studerende at der er en generel tilfredshed med de fysiske faciliteter og materielle ressourcer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11, interview med de studerende under institutionsbesøget og rundvisning under besøget. 30

32 Kriterium 12: Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Kriteriet om internationalisering er trådt i kraft pr. 1. august 2009 og er først udmøntet i EVA s skriftlige vejledning fra december Institutionerne har derfor kun haft kort tid til at arbejde for at opfylde kriteriet, og ekspertpanelet vil derfor ikke kun basere sin vurdering på udbuddets praksis, men også inddrage evt. planer udbuddet har for internationalisering. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet er tilrettelagt så det er muligt for de studerende at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet. Der er mulighed for at gennemføre et studieophold i udlandet på 3. semester, og på 4. semester er der mulighed for at gennemføre praktikken i udenlandske virksomheder eller organisationer og efterfølgende udarbejde det afsluttende eksamensprojekt for disse så hele semestret gennemføres i udlandet. På grund af studiets relativt korte varighed satser udbuddet primært på at udsende studerende på 4. semester. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet på tilfredsstillende vis fremmer og understøtter at de studerende gennemfører en del af uddannelsen i udlandet. Professionshøjskolens Campus Horsens har fx indgået aftaler med ca. 400 udenlandske uddannelsesinstitutioner om at studerende kan gennemføre en del af uddannelsen her. Med to af disse uddannelsesinstitutioner indgår udbuddet af markedsføringsøkonomuddannelsen i et EU-finansieret samarbejdsprojekt der indtil videre har resulteret i at tre danske studerende har været på et semesters studieophold i Australien og tre australske studerende har været på studieophold i Danmark. Der er dog flere end disse tre studerende på udbuddet der har været på studie- eller praktikophold i udlandet. I foråret 2010 var i alt 18 studerende på praktikophold i udlandet, og 2 studerende var på studieophold i udlandet. Den internationale afdeling på professionshøjskolens Campus Horsens holder i samarbejde med Career Service Centre (der også er placeret på Campus Horsens) halvårlige stormøder for alle studerende om mulighederne for studie- og praktikmuligheder i udlandet. Derudover holder de et informationsmøde om mulighederne for studieophold i udlandet på udbuddets 2. semester og et informationsmøde om mulighederne for praktikophold i udlandet på udbuddets 3. semester. Den faglige vejledning for studerende på studieophold i udlandet varetages af studielederen, mens den faglige vejledning for studerende på praktikophold i udlandet varetages af de respektive praktikvejledere (som beskrevet under kriterium 9). De studerende kan søge vejledning om praktiske forhold i den internationale afdeling. Den beskrevne informations- og vejledningsindsats blev bekræftet af de studerende under interviewet. De gav også udtryk for at underviserne støtter de studerende i at tage på studie- eller praktikophold i udlandet. 31

33 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12, interview med de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 12.1: Internationale partnere på VIA UC, Campus Horsens Bilag 12.2: Internships and jobs - CSC Bilag 12.3: International strategi 2009 Bilag 12.4: International strategi 2009 bilag 1 Bilag 12.5: International strategi 2009 bilag 2 Bilag 12.6: Arbejdsområder for international koordinator i Teknisk-Merkantil Højskole, VIA UC Bilag 12.7: Centrale opgaver i International Relations efteråret 2009 Bilag 12.8: Internationale medarbejdere i VIA UC Bilag 12.9: Procedure for studieophold i udlandet Bilag 12.10: Opgørelse af udrejsende studerende. 32

34 Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2) at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3) at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige krav til de dele af uddannelsen som gennemføres i udlandet. Næsten samtlige af de ca. 400 uddannelsesinstitutioner udbuddet har indgået samarbejdsaftale med, er professionshøjskoler eller universiteter og matcher dermed som minimum niveauet for en dansk erhvervsakademiuddannelse. Samarbejdet med en uddannelsesinstitution indledes normalt med et besøg hvor muligheder for studieophold set i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte drøftes. For at den studerende kan få godkendt et studieophold, skal der underskrives en learning agreement. Uddannelseslederen eller uddannelseskoordinatoren læser i den forbindelse de udenlandske kursusbeskrivelser og sikrer at fx de danske læringsmål stemmer overens med læringsmålene for det eller de fag den studerende skal følge i udlandet. I forhold til praktikophold i udlandet stiller udbuddet de samme krav som til praktik i Danmark. Kravene er beskrevet i forbindelse med kriterium 10, og ekspertpanelet vurderer at kravene er tilstrækkelige og hensigtsmæssige. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet på tilfredsstillende vis evaluerer uddannelsesdele der gennemføres i udlandet. Det er et krav at de studerende evaluerer både korte og længerevarende studieophold i udlandet. De skal udfylde et evalueringsskema, de skal udarbejde et rejsebrev der gøres tilgængeligt for medstuderende, og de skal drøfte skema og rejsebrev med uddannelseslederen når de er kommet hjem. Til gengæld er dialogen med de udenlandske uddannelsesinstitutioner mindre systematisk og finder kun sted når uddannelseslederen, uddannelseskoordinatoren, underviserne eller den internationale konsulent er på besøg på institutionen. Evalueringerne gennemgås af enten uddannelseslederen eller uddannelseskoordinatoren, og ved problemer tager de kontakt til uddannelsesstedet. I forhold til praktik i udlandet stiller udbuddet de samme krav om evaluering som til praktik i Danmark (som er beskrevet under kriterium 10) sammen med et krav om at studerende der er i praktik i et EU-land, skal udfylde et Erasmus-evalueringsskema. Ekspertpanelet vurderer at ud- 33

35 buddet på tilfredsstillende vis evaluerer praktikophold i udlandet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10, 12 og13, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 13.1: Samarbejdsaftale med Chambéry Graduate Schoole og Business Management Bilag 13.2: Learning Agreement Studies abroad Bilag 13.3: Evalueringsskema; Studieophold hos international partner Bilag 13.4: Erasmus Student Report. 34

36 Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2) at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3) at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og - udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbuddets kvalitetsarbejde er dækkende og omfatter de forhold der er centrale for udbuddets kvalitet. Udbuddets kvalitetsarbejde omfatter bl.a. forhold som mål for læringsudbytte, tilrettelæggelse af undervisningen, fagligt indhold, pensum, undervisningen, fysiske faciliteter og materielle ressourcer, praktik og studieophold i udlandet. De to sidstnævnte er behandlet detaljeret i hhv. kriterium 10 og 13. Ekspertpanelet vurderer at udbuddets kvalitetsarbejde gennemføres løbende og systematisk. Professionshøjskolens kvalitetsmodel udstikker rammerne for udbuddets kvalitetsarbejde og beskriver bl.a. hvem der har ansvaret for kvalitetsarbejdet. På udbuddet er det fx uddannelseslederen der har det overordnede ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelsen. Udbuddet sørger for at de forskellige evalueringer gennemføres med hensigtsmæssige intervaller. Enkelte gennemføres hvert andet år, mens resten gennemføres en eller to gange om året. Ekspertpanelet vurderer at både interne og eksterne interessenter inddrages tilstrækkeligt i kvalitetsarbejdet. De studerende bliver bedt om at deltage i midtvejsevaluering af fag, projektevaluering, semesterevaluering og praktikevalueringer to gange årligt og en brugertilfredshedsundersøgelse hvert andet år. Underviserne inddrages bl.a. gennem lesson learned-lærermøder to gange årligt, selvevaluering af uddannelsen en gang om året og en medarbejdertilfredshedsundersøgelse hvert andet år. Eksterne interessenter inddrages i kvalitetsarbejdet gennem møder i uddannelsesudvalget to gange årligt, gennem møder med aftagercensorer to gange årligt og gennem praktikevalueringer en gang om året. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet på tilfredsstillende vis følger op på de forskellige evalueringer. Eksempelvis har en semesterevaluering ført til at den interne valgfagseksamen blev flyttet fra december til januar, så de studerende fik mere tid til at forberede sig til eksamen, og midtvejsevalueringer har ført til ændringer i undervisningsmaterialer og undervisningsformer og til udvikling af et introkursus i Excel. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende at resultaterne af fx midtvejsevalueringer gennemgås i klassen, og flere har oplevet at underviserne følger op på evalueringerne og ændrer på deres undervisning. 35

37 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13 og 14, interview med de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 14.1: VIA s kvalitetsmodel Bilag 14.2: Agenda og referat fra møde med ledelsen Bilag 14.3: Handlingsplaner, markedsføringsøkonom 2010 Bilag 14.4: Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Bilag 14.5: Dagsorden lærermøde Bilag 14.6: Halfway evaluation of courses Bilag 14.7: Slutevaluering af projekter Bilag 14.8: Slutevaluering af 1. semester Bilag 14.9: Tilfredshedsundersøgelse blandt studerende på Teknisk-Merkantil Højskole. 36

38 Kriterium 15: Gennemførelse Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2) at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 21 % af udbuddets studerende som er startet på årgang 2007, har afbrudt uddannelsen. Frafaldstallet for udbuddet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 41 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af alle de ekspertpaneler som er med til at vurdere et udbud af markedsføringsøkonomuddannelsen, og EVA og gælder for alle udbud af uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet har et tilstrækkeligt kendskab til årsagerne til frafald. Studieadministrationen noterer frafaldsårsagen når den studerende mundtligt melder sig ud, mens studerende der melder sig ud skriftligt, modtager et spørgeskema om årsagerne til udmeldelsen. Årsagerne til udmeldelsen kodes efter et aftalt regelsæt på professionshøjskolen. Det største frafald på uddannelsen sker på 1. semester. Det kan fx dreje sig om internationale studerende der har svært ved at følge studiet på grund af kulturforskelle, en relativt dårlig økonomi (hvorfor de prioriterer fritidsarbejde) eller uvante krav til selvstændig problembaseret læring og kommunikative udfordringer. Det kan også dreje sig om danske studerende med svage faglige og teoretiske forudsætninger. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet har iværksat relevante indsatser for at øge antallet af studerende der gennemfører uddannelsen. Udbuddet har indført individuelle standpunktssamtaler med klassens kontaktlærer og den enkelte studerende. På 1. semester gennemføres der to samtaler a 15 minutter pr. studerende, mens der på de efterfølgende semestre gennemføres én samtale. Derudover er der på hvert semester placeret en række obligatoriske aktiviteter som skal godkendes for at den studerende kan få adgang til eksamen ved semestrets afslutning. Disse aktiviteter kan hjælpe underviserne til at identificere studerende der risikerer at falde fra, ligesom det er med til at bevidstgøre de studerende om de krav der stilles ved eksamen. Der er også tilbud om studievejledning. Af interviewet med ledelsen under besøget fremgik det at studievejledningen også spiller en stor rolle i forhold til at få de rigtige studerende ind og at sikre at de studerende ved hvad de kan forvente sig af studiet og ikke vælger det forkerte studium. Ledelsen gav udtryk for at frafald bliver taget alvorligt, og at de løbende evalueringer af fx undervisningen også bruges til at iværksætte relevante indsatser. Eksempelvis har udbuddet valgt at tilbyde et kursus i Excel for de studerende der har behov for det. Ifølge redegørelsen holdes der interne møder om årsagerne til frafald og om hvad der kan gøres for at modvirke frafald. På disse møder deltager uddannelseslederen, uddannelseskoordinatoren, kontaktlærerne for klasserne og andre relevante undervi- 37

39 sere. På et møde i marts i år blev årsagerne til frafald fx diskuteret, og det blev også drøftet hvilke nye initiativer der kan sættes i værk. Udbuddet overvejer bl.a. motivationssamtale ved optag, bedre intro-uge for danske studerende, etablering af studiegrupper, indførelse af mentor- og buddy-ordning, niveaudeling og mødepligt, men der er endnu ikke taget beslutning om hvad der skal iværksættes. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 15, institutionens nøgletal for kriterium 15, interview med ledelsen under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 15.1: Frafaldsårsager Bilag 15.2: Rapport: Initiativer til modvirkning af frafald Bilag 15.3: Indsatsområder vedr. frafald Bilag 15.4: Oversigt over frafald på markedsføringsøkonomuddannelsen Bilag 15.5: Semesteroversigt Bilag 15.6: Referat af møde om frafald. 38

40 Kriterium 16: Vurdering af læringsudbytte Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2) at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de prøver og eksaminer der holdes på udbuddet, generelt er velegnede til at belyse om en studerende når de forventede læringsmål. Studieordningen fastlægger at 1. semester afsluttes med en intern skriftlig flerfaglig prøve. 2. semester afsluttes med en ekstern mundtlig tværfaglig projekteksamen og en intern skriftlig eller mundtlig prøve i et valgfag. 3. semester afsluttes med fire prøver: en ekstern mundtlig prøve i international markedsføring og salg, en ekstern skriftlig prøve i økonomi, en intern mundtlig prøve baseret på et projekt og en intern mundtlig og/eller skriftlig prøve i valgfag. Praktikforløbet på 4. semester afsluttes med en intern skriftlig og/eller mundtlig prøve, og studiet afrundes med det afsluttende eksamensprojekt med både skriftlig og mundtlig prøve. Der er defineret læringsmål for fagene for hvert semester og for praktikken, og prøverne ligger inden for disse læringsmål. Ekspertpanelet vurderer derfor at prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer der svarer til mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet bemærker at der ikke er defineret eksplicitte mål for det afsluttende eksamensprojekt. I studieordningen beskrives blot at formålet med det afsluttende eksamensprojekt er at den studerende skal dokumentere evne til på et metodisk grundlag at bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for forvaltningsområdet. Dette betyder dels at det kan være vanskeligt for den studerende at blive helt klar over hvad der forventes, dels at karaktergivning efter 7-trins-skalaen er vanskeliggjort fordi der ikke nødvendigvis er klar og fælles viden om hvad der forventes af et eksamensprojekt som opfylder målene. Dette betyder også at der principielt vil kunne være forskel på hvad der forventes af en studerende på de forskellige udbud af uddannelsen. Trods dette vurderer ekspertpanelet dog at det afsluttende eksamensprojekt er et godt studieelement som i praksis er velegnet til at opøve og afprøve de kompetencer den studerende har opnået ved uddannelsens afslutning, og at kriteriet derfor samlet set er opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, 9, 10 og

41 Kriterium 17: Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 18 % af karaktererne som fremgår af eksamensbeviserne for udbuddets dimittender, er på karakterskalaens niveau 2 eller derunder. Nøgletallet for udbuddet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 31 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af alle de ekspertpaneler som er med til at vurdere et udbud af markedsføringsøkonomuddannelsen, og EVA og gælder for alle udbud af uddannelsen. Nøgletallet er beregnet ud fra karaktererne for de eksaminer som har været fælles for udbuddets dimittender fra de sidste to semestre, dvs. fire eksterne prøver og en intern prøve. Dokumentation: Institutionens nøgletal for kriterium