Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan

Transkript

1 Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan Indhold Mål... 2 Klimaet ændrer sig... 2 Kan vi forudsige oversvømmelser?... 2 Hvad kan vi gøre?... 4 Principper for lokal afledning af regnvand... 4 Nedsivning... 5 Hvor kan vandet nedsives?... 5 Forudsætninger for lokal afledning af regnvand... 6 Ny spildevandsplan... 6 Betalingsreglerne... 8 Nye betalingsregler... 8 Pilotprojekt for Bistrup-oplandet... 9 Strategi for klimatilpasning... 9 Strategi for indsats i forhold til vandplanen... 9 Tillæg til spildevandsplan Litteraturliste Bilag: Ordliste

2 Mål Rudersdal kommune skal i udarbejde en ny spildevandsplan. Det strategiske mål med planen er at sikre, at kapaciteten af kloaknettet og renseanlæggene er i stand til at klare de fremtidige spildevandsmængder, og at systemet kan håndtere fremtidens klimaudfordringer med forventet mere voldsom nedbør end i dag. Samtidig skal systemet overholde kravene i de statslige vandplaner, som ventes sendt i offentlig høring senere i år. Strategien for spildevandsplanen er i nedenstående forsøgt udfoldet. Klimaet ændrer sig Ifølge regeringens Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark fra 2008 /1/, kan der forventes følgende klimaændringer: Øget nedbør Mildere vintre Varmere somre Højere havvandstand Mere vind Mere ekstremt vejr, f.eks. hyppigere kraftige storme Stigningen i vinternedbøren forventes at fortsætte, mens der forventes mindre regn om sommeren, som er karakteriseret ved såvel tørke som kraftigere regnskyl. Der imødeses en generel havniveaustigning på 0,15-0,75 m inden 2100 i de indre danske farvande. Beregninger med klimamodeller viser, at øget drivhuseffekt fører til ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. DMI s beregninger viser for eksempel flere og længerevarende hedebølger og øget vindstyrke for de kraftigste storme. Ekstreme regnskyl forventes at blive ca. 20 % kraftigere end i dag. Et eksempel på øget nedbør og både langvarige og heftige regnskyl fik hele landet i I Rudersdal kommune blev området omkring Vejlesøvej og Holte Midtpunkt således hårdt ramt omkring den august, med flere oversvømmelser til følge. Klimaændringerne kan forstærke hinanden. F.eks. vil hyppigere kraftige storme og højere havvandstand forstærke risikoen for oversvømmelser væsentligt. Et eksempel på ekstrem højvande fik Danmark ved stormen den 1-2. november Der blev registreret vandstande på 1,3-1,8 meter over normalen. Hvis en tilsvarende storm indtræffer igen og den generelle havvandstand samtidig er steget meget, vil det kunne få meget alvorlige konsekvenser langs kysterne. Området ved Vedbæk havn blev oversvømmet ved stormen i 2006, og kloakforsyningen har en række pumpestationer og overløbsbygværker langs Øresundskysten, som ikke er sikret mod højvande. Kan vi forudsige oversvømmelser? Et værktøj til at forudsige hvor der kan opstå problemer med oversvømmelser ved kraftig og langvarig regn, er de såkaldte bluespot kort.

3 Et bluespot kort viser hvor vandet vil løbe hen ved ekstrem nedbør og er baseret på en strømningsanalyse af kommunens terrænmodel. Orbicon har allerede udarbejdet et kort for Rudersdal kommune. Bluespot kortet viser det topografiske wetness index (TWI), hvor de blå nuancer angiver risikoen. De mørke nuancer angiver områderne med den største risiko, hvilket eksempelvis kan ses på nedenstående udsnit af kortet: Eksempel på Bluespots (Holte). Gule linjer er oplandsgrænser. Blå linjer er vandløb. Rød skravering er byområde Bluespot kortet er en screening, der giver et overblik over risikoområder i kommunen. Angivelsen af risikoområderne betyder ikke nødvendigvis, at der er problemer nu eller i fremtiden. Dette afhænger af afvandingskapaciteten i jorden, dræn og kloakeringen. Men bluespot kortet kan anvendes til udpegning af byområder, hvor der bør tages særligt hensyn til bortledning af overfladevand i fremtiden. Bluespot kortet kan ligeledes sammenholdes med allerede oplevede oversvømmelseshændelser. Bluespot kortets angivelser af risikoområderne bør i forbindelse med konkrete sager om oversvømmelser undergå en analyse i hvilken der tages hensyn til kloakering, dræn og jordart. Erfaringen har desuden vist, at oversvømmelser ikke kun skyldes manglende kapacitet i afløbssystemet. Ofte er årsagen i lige så høj grad manglende kapacitet i både åbne og rør-

4 lagte vandløb. Løbende vedligeholdelse af både private og offentlige vandløb er derfor meget vigtig for at sikre funktionen i ekstreme situationer. Hvad kan vi gøre? De vigtigste virkemidler for afledningen af spildevand og regnvand for at imødegå klimaændringerne er kort beskrevet i nedenstående tabel (uddrag af tabel 8 fra /2/) Virkemiddel Forbedring af afløbssystemets hydrauliske kapacitet Lokal afledning af regnvand Ombygning af overløbsbygværker Sikring af installationer mod oversvømmelser Beskrivelse Fjernelse af flaskehalse i afløbssystemet i forbindelse med den løbende renovering for at mindske risikoen for oversvømmelser og overløb Lokal afledning af regnvand aflaster det eksisterende spildevandssystem Overløbsbygværker ændres under hensyntagen til den stigende havvandsstand Driftssikkerheden forbedres ved at sikre anlæg herunder elektriske installationer til pumpestationer mod oversvømmelse Forbedringen af kapaciteten kan løses med virkemidler fra traditionel kloakering, det vil sige udskiftning til større kloakrør, nedgravning af separate ledninger til regnvand i ældre byområder og anlæg af bassiner til at mindske antallet af overløb til vandløbene. Traditionel kloakering herunder - separatkloakering er dog en meget dyr løsning. Kapaciteten kan også øges ved at udnytte det eksisterende spildevandsystem bedre ved større anvendelse af styrings-,regulerings-,overvågnings- og varslingssystemer, således at kapaciteten af eksisterende renseanlæg, pumpestationer, bassiner og ledninger udnyttes optimalt. Løbende vedligeholdelse og renovering af det eksisterende spildevandssystem er naturligvis også særdeles vigtig for at sikre at systemet virker efter hensigten i ekstreme situationer. Et alternativ til traditionel kloakering er lokal afledning af regnvand, der forkortes LAR og er anvendt i mange kommuner i forbindelse med nye byggerier. Der er mange grunde til at dette princip nu generelt tages op som en god løsning på de nye udfordringer. De eksisterende kloaksystemer bevares, og tilpasningen til de højere krav, sker ved at mindske belastningen på anlæggene ved at mindske tilledningen af regnvand fra for eksempel hustage og veje. Det er dette virkemiddel, vi foreslår at der fokuseres på i fremtiden. Principper for lokal afledning af regnvand De overordnede principper for lokal håndtering af regnvand (LAR) er følgende: Nedsivning hvor det er muligt via Ubefæstede arealer, grøfter, mm Faskiner Direkte udledning til nærmeste recipient via separat ledning Reduktion af vandmængden der skal udledes til recipient eller afledes til kloak ved f.eks.: Begrænsning af befæstede arealer Fordampning fra grønne arealer

5 Genanvendelse af regnvand til have-/parkvanding Forsinkelse inden udledning til recipient eller afledning til kloak ved f.eks. Åbne bassiner (tilpasset rekreative formål og/eller naturligt plante- og dyreliv) Lukkede bassiner Opstuvning på terræn Tanken bag LAR metoderne er altså at regnvandet så vidt muligt skal håndteres der hvor det falder, og ansvaret for håndteringen overlades derfor i høj grad til den enkelte grundejer. Men kommunen kan som planmyndighed fremme anvendelsen af metoderne. Og i de områder hvor regnvandet ikke kan håndteres lokalt, er det stadig kommunens kloakforsyning, der har ansvaret for afledningen. Regnvand der afledes fra bebyggelse og befæstede arealer er i miljølovgivningen defineret som spildevand. Tagvand kan dog normalt afledes efter simpel rensning i en sandfangsbrønd. Men for andet overfladevand - f.eks. vejvand kan der blive stillet krav om yderligere rensning inden afledning. F.eks. vil der for vejvand normalt blive stillet krav om rensning i form af både sandfang- og olieudskiller inden afledning. Det er kommunen, der er tilladelsesmyndighed både i forbindelse med nedsivning og direkte udledning af tag- og overfladevand, både i forhold til miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen. I den forbindelse bemærkes, at de kommende statslige vandplaner vil indeholde retningslinjer for den kommunale miljøadministration, som forventes at give anledning til begrænsninger af specielt direkte udledning. Nedsivning Hvor kan vandet nedsives? Et af de vigtigste elementer i lokal afledning af regnvand er mulighederne for nedsivning. Som led i arbejdet med udarbejdelse af den kommende spildevandplan for Rudersdal Kommune, er Orbicon derfor ved at analysere mulighederne for at nedsive regnvandet i Kommunen. Ved vurdering af muligheden for nedsivning af regnvand indgår kortlægning af jordarter, grundvandspotentialer, grundvandsindvinding og jordforurening. Ud fra et jordsartskort har Orbicon foreløbig udarbejdet nedenstående kort. Som det fremgår af kortet, er jordarterne mange steder mindre velegnet til nedsivning. Dette betyder ikke at nedsivning ikke er mulig, anlæggene skal blot være større. Alternativt må andre principper til afledning af regnvand vurderes.

6 Lysegrøn: Egnet til nedsivning Lyserød: Mindre egnet til nedsivning (kræver større faskiner/faskiner med overløb) Ikke udfyldt: Jordtype meget varierende Forudsætninger for lokal afledning af regnvand Lokal afledning af regnvand kræver tæt samarbejde både internt i kommunen mellem de kommunale myndigheder på plan-, natur, vej- bygge- og spildevandsområdet, og mellem kommunen og borgere og virksomheder. Kommunen kan fremme den lokale afledning af regnvand på forskellig vis f.eks. via oplysningskampagner, lokal- og kommuneplaner og ikke mindst gennem kommunens egne bygge- og anlægsprojekter. Det er ikke muligt alene via spildevandsplanlægningen og betalingsreglerne for spildevandsanlæg at gennemføre principperne for lokal afledning af regnvand. Men spildevandsplanen og betalingsreglerne for spildevandsanlæg er en vigtig forudsætning for gennemførelsen. Mulighederne for at fremme lokal afledning af regnvand via spildevandsplanen og betalingsreglerne er beskrevet i de næste afsnit. Ny spildevandsplan Den nuværende spildevandsplan for Rudersdal kommune /3/ er gældende til og med Et af de vigtigste formål med den nye spildevandsplan bliver at lægge en strategi for regnvandshåndteringen både af hensyn til de fremtidige krav til regnbetingede udløb (jf. de statslige vandplaner) og af hensyn til risikoen for overbelastning af kloaksystemet på grund af klimaændringerne. I Hovedopland Nord (tidligere Birkerød kommune) har der, siden en revision af spildevandsplanen i 1986, været krav om at tagvand skal nedsives ved nybyggeri eller tilbygning i fælleskloakerede områder. Det har ikke været et krav, at andet overfladevand skulle nedsives. I praksis er andet overfladevand derfor ofte blevet tilledt kloak, f.eks. ved større byggerier med P-pladser. I Spildevandsplan Hovedopland Syd (tidligere Søllerød kommune), er der derimod stillet krav til den maksimale befæstelsesgrad i hvert enkelt kloakopland. I praksis

7 har det også kun været i sager med større bolig- og erhvervsbyggeri, at den bestemmelse har været anvendt. Bortset herfra har der ikke været faste retningslinjer for regnvandshåndteringen i de to kommuner. Krav om nedsættelse af regnbetingede udløb, er stort set opfyldt ved at bygge bassiner, og ikke ved at ændre kloakeringsprincip. Anvendelse af lokal afledning af regnvand skal bl.a. beskrives i spildevandsplanen. I den nye spildevandsplan bør der fastsættes mere ensartede retningslinjer for afledning af regnvand. Forslag til nye retningslinjer for regnvandsafledning: For helt nye kloakoplande baseres kloakeringen på principperne for lokal afledning af regnvand tilpasset de lokale muligheder for nedsivning, som er den løsning, der har første prioritet. Ved nybyggeri og tilbygning i eksisterende fælleskloakerede oplande stilles krav om, at tagvand skal nedsives. Kravet håndhæves kun for byggeri, som kræver byggetilladelse fra kommunen eller skal anmeldes til kommunen i henhold til byggelovgivningen. Kommunen skal give en nedsivningstilladelse i hvert enkelt tilfælde. For tilbygninger under 10 m 2 foreslås krav om nedsivning af tagvand alene som en frivillig ordning. Ved udstedelse af byggetilladelse vil nedsivning af tagvand være fastlagt som vilkår for byggeri over 10 m 2. For eksisterende byggeri i fælleskloakerede oplande er det mere kompliceret. Kommunen kan ikke tvinge tilsluttede ejendomme til at frakoble regnvandet fra offentlig kloak, idet lovgivningen kræver, at der er enighed mellem grundejeren og kommunen om frakoblingen. I vejledningen til Spildevandsbekendtgørelsen er processen for ophævelse af tilslutningspligten beskrevet således: 1. I spildevandsplanen udpeges de områder, hvor kommunen er indstillet på at ophæve tilslutning (typisk tagvand) 2. Grundejerne tager inden en given tidsfrist (f.eks. 1 år) stilling til, om man er indstillet på at ophæve tilslutningen som angivet i spildevandsplanen (f.eks. ved selv at etablere en faskine) 3. Spildevandsplanens oplandsopgørelser korrigeres for overfladevand, der er frakoblet De korrigerede oplandsopgørelser efter nr. 3 udløser ikke krav om ny revision af spildevandsplanen, men ændringerne indarbejdes ved næste revision af spildevandsplanen. Denne proces er særligt møntet på lokal afledning af regnvand, hvor grundejere selv etablerer faskiner, hvor tagvand og måske også overfladevand nedsives i faskine. Ved at nedsive lokalt i områder, der er fælleskloakerede, og hvor der er overløb, der ønskes reduceret, kan kommunen reducere behovet for bassinvolumen. Endvidere reduceres den hydrauliske belastning på renseanlægget, og derudover vil nedsivningen i faskinen medvirke til en øget grundvandsdannelse. Gennemføres processen ikke med en rimelig kort tidsfrist, bliver det vanskeligt at opnå en hurtig og dokumenteret effekt. Der er dog ikke noget til hinder for, at kommunen ophæver tilslutningspligten for tagvand (og andet uforurenet overfladevand) i samtlige fælleskloakerede oplande. For ejendomme hvor tagvand ikke kan nedsives f. eks. på grund af jordbundsforholdene, eller fordi grunden er forurenet eller vandlidende skal krav til maksimale befæstelsesgrader overholdes.

8 Der fastsættes en maksimal befæstelsesgrad afhængig af bebyggelsestypen for alle fælles- og separatkloakerede kloakoplande både i Hovedopland Nord og Syd. Hvis befæstelsesgraden overskrides på en ejendom skal ejeren etablere forsinkelse af regnvandet således at afledningen svarer til den maksimale befæstelsesgrad. Befæstelsesgraden er den procentdel af et område, som bidrager med afstrømning til afløbssystemet, og beregnes som et vægtet gennemsnit af afløbskoefficienterne for belægningerne i området. Kravet foreslås gældende uanset størrelsen af til- eller ombygning og ved alt nybyggeri. Krav til maksimal befæstelsesgrad vil normalt variere mellem 25 % for villabebyggelser og 75 % for centerområder. De konkrete procentsatser fastsættes i spildevandsplanen Ved udarbejdelse af spildevandsplanen foreslås også undersøgt mulighederne for afkobling af vejvand fra fælleskloaksystemet. Endvidere foreslås den eksisterende bebyggelse gennemgået for større befæstede arealer f. eks. p-pladser og befæstede arealer ved større virksomheder, med henblik på afkobling af overfladevand fra fælleskloaksystemet mod i stedet at etablere nedsivning via faskiner, grøfter eller fordampning mm. Betalingsreglerne Den nuværende betalingsvedtægt for Rudersdal kommune /4/ åbner muligheder for at fremme lokal afledning af regnvand ved tilbagebetaling af en del tilslutningsbidraget til kloakforsyningen, hvis en ejendom udtræder af kloakforsyningen for afledning af tag- og overfladevand. Hvis en ejendom udtræder for tag- og overfladevand kan tilbagebetalingsbeløbet maksimalt udgøre 40 % af standardtilslutningsbidraget, som i 2010 udgør kr ,75 inkl. moms. Betalingsreglerne for spildevandsanlæg er lovbestemte, og kloakforsyningens betalingsvedtægt skal naturligvis være i overensstemmelse med loven. Der er ikke mulighed for at nedsætte det årlige vandafledningsbidrag, som beregnes på grundlag af vandforbruget på ejendommen. For vejvand fra statsveje betaler staten et årligt vejbidrag efter en vandmængde på 0,12 m3 vand pr. m2 vejareal, som er tilsluttet kloak. Bidraget bortfalder hvis vejvandet frakobles kloaksystemet. For vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betaler kommunen i dag et årligt vejbidrag på 8 procent af de årligt afholdte anlægsudgifter til kloakledningsanlæg. Bidraget kan reguleres, idet de 8 procent er det maksimale bidrag, som loven tillader. I den forbindelse bemærkes, at kommunen har overtaget amtsvejene, og at bidrag til kloakforsyningen fra amtsvejene dermed bortfaldt. Men lovgivningsmæssigt er der intet til hinder for at nedsætte procenten, hvis en øget mængde vejvand frakobles kloaksystemet. Betaling for kommunale veje og private fællesveje efter samme regler som for statsveje vil kræve en lovændring og et større registrerings- og opmålingsarbejde. Nye betalingsregler Mulighederne for at påvirke håndteringen af regnvand med de nuværende betalingsregler er begrænsede. Regeringen overvejer at ændre betalingsreglerne for afledning af regnvand, således at borgere der ikke afkobler sig fra kloaknettet skal betale mere. Overvejelserne går på at borgerne i fremtiden skal betale vandafledningsbidrag ikke kun på baggrund af vandforbruget, men også antal kvadratmeter tagflader og andre befæstede arealer. DANVA har i sin vision for klimatilpasning i vandsektoren nævnt et ønske om en ny betalingslov senest 2015.

9 Pilotprojekt for Bistrup-oplandet Det foreslås, at oplandet til Bistrup renseanlæg anvendes til et pilotprojekt for lokal afledning af regnvand, hvor den foreslåede strategi afprøves og justeres for indvundne erfaringer, før strategien udbredes til hele kommunen. Strategi for klimatilpasning I overensstemmelse med Rudersdal kommunes klima- energipolitik /5/ arbejdes videre med grundlaget for klimatilpasning, herunder: Overordnet risikoanalyse for kommunens kloakker som følge af klimaændringerne, baseret på prognoser for havvands- og grundvandsstigninger, bluespotkortet og kloakforsyningens driftserfaringer. Detaljeret analyse af Bistrup-oplandet, herunder modelberegninger for kloaknettet i området, som viser effekten af diverse tiltag, f.eks. flere bassiner, mere nedsivning eller afkobling af større befæstede overfladearealer. Kortlægning af mulighederne for nedsivning, direkte udledning til vandløb, søer eller havet eller afledning via separat- eller fælleskloak. For at harmonisere reglerne vedrørende afledning af regnvand i Hovedopland Nord og Syd og for at fremme nedsivningen af tagvand og andet uforurenet overfladevand, udarbejdes et tillæg til den nuværende spildevandsplan med følgende hovedpunkter: At krav om nedsivning af tagvand (og andet uforurenet overfladevand) ved nybyggeri og tilbygning i fælleskloakerede områder udstrækkes til at gælde hele kommunen. At krav om maksimal befæstelsesgrad udstrækkes til at gælde i hele kommunen. At kommunen udpeger Bistrup-oplandet som et område, hvor grundejerne kan udtræde af kloakforsyningen for så vidt angår tagvand og andet uforurenet overfladevand. Hvis en ejendom udtræder for både tag- og overfladevand tilbagebetaler kloakforsyningen 40 % af tilslutningsbidraget. Starttidspunktet skal aftales med Rudersdal Forsyning A/S, som skal afsætte midler til tilbagebetaling af tilslutningsbidrag i budgettet. På baggrund heraf vurderes de økonomiske konsekvenser for udbredelse af ordningen til hele kommunen. At der iværksættes en kampagne for lokal afledning af regnvand og en særlig kampagne for Bistrup-oplandet. Strategi for indsats i forhold til vandplanen Ud over strategien for klimatilpasninger, skal den nye spildevandsplan tage højde for de krav der er i de statslige vandplaner. I den sammenhæng er der især fokus på reduktion af de regnbetingede udledninger. Som tidligere nævnt må det forventes, at de kommende vandplaner vil indeholde retningslinjer for den kommunale administration af miljølovgivningen, der vil give anledning til begrænsninger af specielt direkte udledning. Samtidig forventes, at vandplanerne vil indeholde opfordring til at rent overfladevand fra f. eks. tagflader nedsives.

10 Rudersdal kommune er omfattet af vandplanen for Hovedvandopland Øresund. Et udkast til vandplanen har været i en teknisk forhøring i kommunerne fra 14. januar til 11. marts 2010, primært med henblik på kontrol af datagrundlaget for planen. Miljøcenter Roskilde har i udkastet udpeget 41 udløb, hvor der af hensyn til vandløbene bør ske en indsats i Rudersdal kommune. Men efter datakontrollen forventes antallet reduceret betydeligt. Indsatsen af hensyn til søerne er endnu ikke konkretiseret. Af udkastet fremgår, at indsatsen over for overløbsbygværker fra fælleskloak som udgangspunkt består i etablering af first-flush bassiner, der kan opsamle den første og mest forurenede del af afstrømningen under regn. Det svarer til bassiner med overløb gennemsnitligt 5 gange om året. Alt andet lige vil det være en stramning af kravene for mange overløb, idet et stort antal bassiner i kommunen - ud fra et hygiejnekrav - er dimensioneret til overløb gennemsnitlig 10 gange om året i overensstemmelse med de tidligere recipientkvalitets- og regionplaner. Det forventes, at kommunerne får frihed til selv at prioritere indsatsen, så længe de overordnede krav er overholdt. Miljøcentret har erkendt, at usikkerheden på datagrundlaget er meget stor og at beregningerne af den nødvendige indsats derfor kun er overslagsmæssig. Som strategi i forhold til vandplanerne foreslås derfor en forbedring af kommunens andel af datagrundlaget, såvel ved modelberegninger som ved måling og registrering, således at grundlaget for spildevandsplanen og handleplanen i forhold til vandplanerne bliver bedst muligt. Tillæg til spildevandsplan Udarbejdes på baggrund af Teknik og Miljøudvalgets beslutning om nærværende udkast til strategi for tillægget. Litteraturliste /1/ Regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark /2/ Klimatilpasning input til Klimaplan Københavns kommune. December /3/ Spildevandsplan Rudersdal kommune. /4/ Betalingsvedtægt for Rudersdal kommunes kloakforsyning, gældende fra 1/ /5/ Klima og energipolitik Rudersdal kommune.