Sæsonvarer. Prisen videreføres uændret, hvis det ikke er muligt at estimere en pris og det i øvrigt skønnes at være en rimelig løsning.
|
|
- Ella Brodersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 79 9. Særlige problemer 9.1 Manglende priser Ved manglende priser forstås, at der for en vare eller tjeneste, der indgår i indekset, ikke indkommer en pris. Det kan skyldes forskellige forhold og der kan være tale om midlertidig eller permanent manglende priser. Figur 1 Manglende priser Sæsonvarer Midlertidig manglende priser Andre varer Permanent manglende priser Midlertidig manglende priser Midlertidig manglende priser kan dække over sæsonvarer (fx beklædning og friske frugter og grøntsager), som er nærmere omtalt i afsnit 9.3. Der kan dog også være tale om varer eller tjenester som det af andre årsager ikke lykkes at få indsamlet priser for. Varen kan fx være midlertidig udgået af forretningen, forretningen kan være lukket eller prisen indberettes så sent, at den ikke når at komme med i indeksberegningen. Midlertidig manglende indberetninger behandles på to forskellige måder: Prisen udelades af beregningen Prisen videreføres uændret Prisen udelades Prisen videreføres uændret Prisen for den manglende vare udelades af indeksberegningen. Det svarer til at antage, at prisen for den manglende vare ville have udviklet sig som gennemsnittet af de priser, der er indsamlet for det pågældende basisindeks eller den pågældende gruppe af produkter. Prisen videreføres uændret, hvis det ikke er muligt at estimere en pris og det i øvrigt skønnes at være en rimelig løsning. Der accepteres kun manglende midlertidige indberetninger i 1-2 måneder. Hvis der efter 2 måneder endnu ikke er indkommet en pris udvælges en erstatningsvare. 1 Problemet med denne type manglende priser er af begrænset betydning. Som regel modtages priser for mere end 99 pct. af stikprøven af varer og tjenester. Så længe de manglende priser er spredt jævnt ud over stikprøven udgør de i øvrigt ikke noget problem. Manglende priser giver kun problemer, hvis prisudviklingen herfor systematisk afviger fra den generelle prisudvikling. 1 Kommissionsforordning (EF) nr. 1749/96 fastlægger regler for behandling af manglende priser og bestemmer blandt andet, at der kun må anvendes estimerede priser i op til to måneder, hvorefter der skal vælges en erstatningsvare.
2 80 Særlige problemer Varen forsvinder permanent Hvis indberetning af priser for en vare eller tjeneste ophører permanent, udvælges så vidt muligt en ny vare til erstatning for den udgåede Indberetninger med lavere hyppighed For en række varer og tjenester indhentes der ikke priser månedligt, men kun kvartalsvist, halvårligt eller årligt. Det sker for områder, hvor der foreligger oplysninger om, at priserne kun ændres fx kvartalsvist eller årligt. Eksempler herpå er huslejer, porto, Tv-licens, renovation og daginstitutioner. For varer og tjenester med lav indberetningshyppighed videreføres priserne uændret mellem indberetningsperioderne. 9.2 Kvalitetsændringer Forbrugerprisindekset skal måle prisudviklingen for en fast varekurv. Mens det i teorien er let at definere et sådant indeks, er der flere problemer forbundet med at beregne det i praksis. Et af problemerne er, at varekurven ikke kan holdes uændret over længere tid, hvis den skal forblive repræsentativ. På de fleste områder sker der en løbende udskiftning af de produkter, der findes på markedet. Der kommer hele tiden nye varer og tjenester frem, mens andre forældes og forsvinder fra markedet. For at sikre at prisindekset måler prisudviklingen for en relevant eller repræsentativ gruppe af varer eller tjenester, er det derfor nødvendigt at stikprøven opdateres løbende med nye varer og tjenester. Prisindekset skal imidlertid samtidig kunne tolkes som prisudviklingen for en fast varekurv. I det omfang, der forekommer ændringer i varekurven, er det derfor nødvendigt at korrigere herfor, således at ændringer i prisindekset udelukkende afspejler prisændringer. Korrektion for kvalitetsændringer Kvalitetsændringer i forbindelse med vareudskiftninger Den måske vigtigste type af ændringer i varekurven vedrører kvalitetsændringer. Hermed menes, at et produkt som erstatter et andet produkt, er af en anden kvalitet. Når prisændringen fra det gamle til det nye produkt indregnes i indekset, skal der tages højde for værdien af denne kvalitetsændring, sådan at kun den rene prisændring medtages. I det omfang der forekommer kvalitetsændringer, er det således nødvendigt at korrigere herfor, således at ændringer i prisindekset udelukkende afspejler prisændringer. Spørgsmålet om kvalitetsændringer opstår i princippet hver gang en vare eller tjeneste i stikprøven erstattes af en ny vare eller tjeneste. Hvis de to produkter er af samme kvalitet, kan prisændringen fra det gamle til det nye produkt medtages i indeksberegningen. Hvis der er en kvalitetsforskel mellem det gamle og nye produkt, bør hele prisforskellen derimod ikke medtages i indekset, da den helt eller delvist kan skyldes en kvalitetsændring.
3 Særlige problemer 81 Antag fx at en pc er til kr. erstattes af en ny model til kr. med større ydeevne. I dette tilfælde vil det ikke være korrekt at indregne den fulde prisstigning på 20 pct. i prisindekset, da en del af stigningen kan forklares ved en kvalitetsforbedring. Hvis det nu beregnes eller skønnes, at halvdelen af prisstigningen skyldes kvalitetsforbedringen bør der kun medtages en prisstigning på 10 pct. i indeksberegningen, således at ændringen i prisindekset udelukkende afspejler rene prisændringer. Kvalitetsændringer udbredt indenfor IT-produkter Kvalitetsændringer er især udbredt indenfor IT-produkter eller produkter med højt IT-indhold, fx computere, mobiltelefoner, TV- og Hi-fiudstyr, hårde hvidevarer og køretøjer. Derudover er der også hyppige kvalitetsændringer for beklædning og visse tjenesteydelser. Hvis værdien af kvalitetsforbedringer undervurderes eller helt ignoreres, vil det medføre, at prisindekset over tid overvurderer den reelle prisstigning Metoder til korrektion for kvalitetsændringer Ved vareudskiftninger korrigeres der for værdien af kvalitetsændringer på følgende måder: 1. Direkte sammenligning: Prisen på erstatningsvaren sammenlignes direkte med prisen på den udgåede vare. Det forudsættes således, at de to varer er af sammenlignelig kvalitet og hele prisændringen medtages i indeksberegningen. 2. Prisændringen sættes lig kvalitetsændringen: Prisændringen fra den gamle til den nye varer antages at skyldes en ændring i kvaliteten, og medtages derfor ikke i indeksberegningen. 3. Overlappende priser: Hvis der i samme periode er indhentet priser for både den udgåede og nye vare kan den nye vare kædes ind i indeksberegningen. Metoden forudsætter, at prisforskellen afspejler værdien af kvalitetsforskellen mellem den gamle og nye vare. 4. Imputering: For erstatningsvaren estimeres prisudviklingen fra sammenligningsperioden ved hjælp af prisudviklingen for tilsvarende varer eller grupper af varer. 5. Løbende stikprøveopdatering og kædning: Stikprøven opdateres løbende (også selvom der ikke forsvinder varer) og der beregnes et kædet indeks baseret på matchede periode-til-periode indeks. 6. Korrektion for mængdeændringer: For varer hvor mængden ændres korrigeres der proportionalt for mængdeændringen. 7. Ekspertvurdering: Personer med produktkendskab, fx producent eller forhandler, prisindsamler eller personale i Danmarks Statistik vurderer værdien af kvalitetsændringen og korrigerer herfor i indeksberegningen.
4 82 Særlige problemer Indirekte kvalitetskorrektioner Direkte kvalitetskorrektioner Ad 1. Direkte sammenligninger Metoderne 1 6 er såkaldte indirekte metoder til kvalitetskorrektioner, som er langt de mest anvendte. I stedet for at foretage en eksplicit vurdering af kvalitetsændringen beregnes prisindekset på grundlag af de observerede priser. Den indirekte korrektion fremkommer ved, at prisen for nye varer kan indregnes i indekset på forskellige måder, som hver især er baseret på forskellige forudsætninger om værdien af kvalitetsændringen mellem den udgåede og nye vare. Ekspertvurderinger er et eksempel på en direkte metode til korrektion for kvalitetsændringer, hvor værdien af kvalitetsforskellen estimeres eksplicit, og der korrigeres herfor ved indregning af prisen for den nye vare i prisindekset. En anden type af direkte kvalitetskorrektioner er hedoniske indeks, der dog ikke anvendes i det danske forbrugerprisindeks. 1 Hele prisændringen medtages hvis det skønnes at vareskiftet ikke er forbundet med en kvalitetsændring, eller hvor kvalitetsændringen skønnes at være uden betydning. Afhængigt af indsamlingsmetode foretages dette skøn af respondent, prisindsamler eller personale i Danmarks Statistik. Inden for beklædning specificeres de enkelte produkter forholdsvist bredt således at der foretages direkte sammenligninger, selvom der er mindre kvalitetsændringer fra model til model. Eksempel 1 Direkte sammenligning (Hele prisændringen medtages) Marts April Maj Vare A Vare B 220* 190 Månedligt indeks 100,0 110,0 87,4 Indeks, marts= ,0 110,0 96,1 * Korrigeret pris I maj erstattes vare A af en ny vare, B. Hvis det skønnes, at der ikke er nogen kvalitetsforskel af betydning mellem A og B, medtages hele prisændringen i indekset. Det sker i praksis ved at bruge prisen for A som korrigeret pris i april for den nye vare. Ad 2. Prisændringen sættes lig kvalitetsændringen Hvis en prisændring udelukkende skyldes ændret kvalitet, skal den ikke medtages i indeksberegningen. I dette tilfælde medtages en ny vare med uændret pris fra foregående til aktuel periode. Metoden anvendes, hvis respondent, prisindsamler eller medarbejder i Danmarks Statistik skønner, at prisforskellen alene skyldes ændret kvalitet. 1 Ved hedonisk regression estimeres en sammenhæng mellem produktets pris og de centrale, prisbestemmende karakteristika ved produktet. De estimerede koefficienter angiver, hvor meget de forskellige karakteristika hver for sig bidrager med til den samlede pris. For et nyt produkt med ændrede karakteristika, fx en PC med større RAM, eller en ny bilmodel med større motor, kan der herefter beregnes en pris korrigeret for kvalitetsændringen.
5 Særlige problemer 83 Eksempel 2 Prisændringen sættes lig kvalitetsændringen Marts April Maj Vare A Vare B 400* 400 Månedligt indeks 100,0 110,0 100,0 Indeks, marts= ,0 110,0 110,0 * Korrigeret pris I maj erstattes vare A af vare B, og det vurderes at hele prisforskellen skyldes en kvalitetsforskel. Derfor indregnes vare B med uændret pris for april således at vareskiftet ikke bidrager til, at indekset stiger fra april til maj. Hvis producent eller sælger benytter introduktionen af nye varer til at hæve priserne, vil metoden undervurdere prisudviklingen. Hvis dette ikke er tilfældet og der er tale om produkter med løbende kvalitetsforbedringer, fx personbiler eller computere, vil metoden derimod føre til at prisudviklingen overvurderes, fordi der ikke tages højde for det indirekte prisfald som følge af kvalitetsforbedringer i nye produkter. Ad 3. Overlappende priser Hvis der kan opnås overlappende priser og det vurderes, at prisforskellen er et rimeligt estimat for kvalitetsforskellen anvendes denne metode. I eksempel 3 indgår priserne for vare A i beregningen af basisindekset fra marts til april, og fra april til maj indgår priserne for vare B i indeksberegningen. Eksempel 3 Overlappende priser Marts April Maj Vare A Vare B Månedligt indeks 100,0 110,0 105,0 Indeks, marts= ,0 110,0 115,5 På markeder præget af priskonkurrence vil metoden i de fleste tilfælde give et rimeligt estimat af den reelle prisudvikling. Det er imidlertid langt fra altid muligt at skaffe overlappende priser. Selvom de to varer har været solgt i samme periode, er det fx ikke givet, at respondenten kan oplyse, hvad prisen for den nye vare var i forrige måned. Ad 4. Imputering For et stort antal dagligvarer mv. imputeres prisudviklingen ved hjælp af den gennemsnitlige prisudvikling for de øvrige varer eller tjenester i den pågældende gruppe af produkter. Da basisindeksene beregnes som kædede månedlige indeks sker imputeringen ved først at medtage den nye vare, når der foreligger priser herfor i to måneder. Metoden er illustreret i eksempel 4, hvor vare C udgår i april og erstattes af vare D i maj.
6 84 Særlige problemer Eksempel 4 Imputering Marts April Maj Juni Vare A Vare B Vare C Vare D Månedligt indeks 100,0 103,4 97,6 96,6 Indeks, marts= ,0 103,4 100,9 97,5 Anm.: Indeksene er beregnet på grundlag af geometriske gennemsnit Fra marts til april beregnes indekset på grundlag af priserne på A, B og C. Det månedlige indeks for april-maj beregnes alene på grundlag af A og B, som er de eneste varer, hvor der er priser i begge perioder. Vare D kommer først med i det månedlige indeks for maj-juni (der beregnes på basis af A, B og D), som efterfølgende kædes på den værdi, som det kædede indeks var nået op på i maj. Metoden svarer til at antage, at vare D for april-maj har samme prisudvikling som gennemsnittet af de øvrige varer (A og B) i produktgruppen. 1 Det er en forudsætning, at der er et tilstrækkeligt antal observationer til at sikre en nogenlunde sikker imputeret pris, altså at den gennemsnitlige udvikling for de varer, hvor der er prismatch, er repræsentativ for prisudviklingen for den nye vare. Ad 5. Løbende stikprøveopdatering og kædning Eksempel 5 Metoden er baseret på at stikprøven opdateres løbende (månedligt), således at nye varer kommer med i stikprøven, så hurtigt som muligt efter at de er kommet på markedet. Samtidig udgår løbende en del af stikprøven når forretningerne ophører med at føre gamle modeller. Med den månedlige opdatering af stikprøven vil de enkelte månedsindeks fange prisudviklingen, således at også det kædede indeks rammer den rigtige udvikling. Metoden er illustreret i eksempel 5, hvor et basisindeks beregnes ud fra priserne på 4 varer. Løbende stikprøveopdatering og kædning Måned 0 Måned 1 Måned 2 Måned 3 Måned 4 Vare A a 0 a 1 a 2 a 3 Vare B b 0 b 1 b 2 b 3 b 4 Vare C c 0 c 1 c 2 c 3 c 4 Vare D d 1 d 2 d 3 d 4 1 Hvis den gennemsnitlige prisudvikling anvendes til at estimere prisudviklingen for den manglende indberetning, giver det til og med måneden, hvor prisen mangler, samme resultat som hvis prisen udelades. For den følgende måned kan de to metoder imidlertid give forskellige resultater. Hvis prisen har været udeladt, vil den implicit indgå i næste månedlige indeks med en stigning svarende til den gennemsnitlige stigning. Hvis prisen i stedet har været estimeret, vil der være en ændring fra den estimerede værdi til den indberette værdi, som kan afvige fra den gennemsnitlige prisændring.
7 Særlige problemer 85 Indekset vil her blive beregnet som I 0:4 a1 b1 c1 = a0 b0 c 0 1/ 3 a2 b2 c2 d2 a1 b1 c1 d 1 1/ 4 1/ 4 a3 b3 c3 d3 a2 b2 c2 d 2 b4 c4 d4 b3 c3 d 3 Stikprøven kan over tiden have varierende størrelse, afhængig af forholdet mellem nye og udgåede varer. I de øvrige metoder er der forudsat uændret stikprøvestørrelse, således at når en vare forsvinder, erstattes den af en ny. Metoden forudsætter, at markedet er konkurrencepræget og kræver et stort antal observation for at give et retvisende prisindeks. 1 1/ 3 Ad 6. Korrektion for mængdeændringer Ad 7. Ekspertvurderinger Valg af metode For en række varer indsamles priser for en enhed af varen, men hvor mængden kan variere fra måned til måned. Mængdeændringer er mest almindelige indenfor fødevarer. Fx indsamles priser på salathoveder, agurker og en almindelig pakke hakket oksekød, men størrelsen heraf varierer fra måned til måned. For at tage højde herfor omregnes priserne til en fast mængdeenhed, fx et kg salat eller et kg hakket oksekød. Respondent, producent, prisindsamler eller personale på Danmarks Statistik vurderer ud fra produktkendskab hvor stor en andel af en given prisændring, der kan henføres til kvalitetsændringer. Metoden anvendes kun i enkelte tilfælde. De indirekte metoder er baseret på forskellige antagelser om prisdannelsen på markedet. Valget af metode foretages derfor under hensyn til hvilken type produkter der er tale om og hvordan prisdannelsen foregår. Metodernes hensigtsmæssighed er således afhængig af, i hvilket omfang de forskellige antagelser er opfyldte. Fordelene ved disse metoder er imidlertid at de er gennemskuelige og lette at dokumentere. Ekspertvurderinger er ikke på samme måde afhængige af antagelser om hvordan prisdannelsen foregår. Ulempen ved ekspertvurderinger er, at de i deres natur er subjektive. Imidlertid indebærer de indirekte metoder også skøn, da det i det enkelte tilfælde skal afgøres hvorvidt fx en prisstigning på en ny udgave fortrinsvis skyldes en kvalitetsændring eller om der er tale om en reel prisstigning, der skal medtages i indekset Behandling af helt nye varer eller tjenester Varianter af eksisterende produkter Radikalt nye produkter De nævnte metoder til kvalitetskorrektioner anvendes hvor der er tale om nye varianter eller modeller af eksisterende produkter, men hvor en sammenligning stadig giver mening. For radikalt nye produkter er det derimod ikke muligt eller meningsfuldt at foretage sammenligninger med tidligere produkter. Fx er det 1 Metoden er nærmere beskrevet i Aizcorbe (2000) og i ILO (2004).
8 86 Særlige problemer ikke muligt at korrigere prisforskellen mellem et traditionelt kamera og et digitalt kamera for kvalitetsforskellen, fordi de to produkter har forskellige funktioner og kan dække forskellige behov, som det i praksis ikke er muligt at sætte en pris på. Et andet eksempel kan være ny medicin, som giver bedre resultater eller erstatter kirurgiske indgreb. Kædning I praksis kædes radikalt nye produkter derfor ind i indeksberegningen, således at medtagningen ikke i sig selv påvirker indekset. Prisudviklingen for det nye produkt vil først indgå i indeksberegningen, når der foreligger priser herfor to måneder i træk. Der er ikke nogen klar grænse mellem, hvornår der er tale om varianter af et eksisterende produkt og hvornår der kan tales om et helt nyt produkt; det er i sidste ende et spørgsmål som må afgøres i hvert enkelt tilfælde. Som tommelfingerregel går man ud fra, at der er tale om samme produkt, hvis en ny variant opfylder samme behov og har nogenlunde samme funktionalitet som den udgåede variant. Helt nye produkter vil derimod kunne tilfredsstille kendte behov på nye måder eller opfylde behov, som det ikke tidligere har været muligt at dække. Nye produkter medtages i et eksisterende basisindeks eller ved at der oprettes et nyt basisindeks. 9.3 Sæsonvarer Et andet problem med hensyn til at holde varekurven konstant opstår i forbindelse med såkaldte sæsonvarer. Med sæsonvarer menes varer eller tjenester der ikke er på markedet hele året. Det er derfor heller ikke muligt at følge prisudviklingen fra måned til måned for de samme varer året rundt. Der kan fx ikke indsamles priser året rundt på frisk frugt, nye danske kartofler, badetøj eller vinterjakker. Forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af årlige vægte og viser således prisændringen fra måned til måned for en fast årlig varekurv. Da der for sæsonvarer ikke kan indsamles priser hele året, er det derfor nødvendigt at estimere en pris for de perioder, hvor sæsonvarerne ikke findes på markedet. 1 Problemet kan løses på to måder. Manglende priser estimeres Den første mulighed er at antage, at hvis sæsonvaren havde været på markedet, ville prisen have udviklet sig på samme måde som priserne for tilsvarende produkter, der findes på markedet. Når sæsonvaren forsvinder fra markedet videreføres den derfor med prisudviklingen for sammenlignelige varer der findes på markedet. Når varen igen kommer på markedet sammenlignes prisen herfor med den fremskrevne pris. 1 Problemet med sæsonvarer kan principielt også løses ved at anvende variable (fx månedlige) vægte. Ved anvendelse af månedlige vægte tildeles varer, som er ude af sæson, en vægt på nul og indgår således ikke i indeksberegningen. Fordelen ved metoden er, at der ikke skal estimeres en kunstig pris for varer, som ikke findes på markedet. Ulempen er, at det bliver vanskeligt at tolke ændringen fra måned til måned, fordi varekurven ikke holdes konstant. Indekset kan således i princippet ændre sig mellem to måneder på grund af en ændring i vægtgrundlaget, selvom alle priser er uændrede.
9 Særlige problemer 87 Et oplagt eksempel er basisindekset for jakker, som dækker over både sommer- og vintermodeller, der kun findes en del af året. Når vinterjakker udgår af handlen videreføres priserne herfor med prisudviklingen for sommerjakker, og omvendt. Det kan også tolkes således, at så længe vinterjakken er på markedet, har den hele vægten, mens vægten resten af året tillægges sommerjakker. Manglende priser fremføres uændret Udeladelse af sæsonvarer Den anden mulighed er at fremføre den senest observerede pris uændret, indtil varen vender tilbage på markedet i den efterfølgende sæson. Så længe prisen holdes uændret, vil det trække indekset mod 100 (uændret). I perioder med generelt store prisstigninger kan det derfor fra måned til måned give indtryk af for små prisstigninger. Er der tale om en periode med relativt stabile priser, vil den kortsigtede misvisning være mere begrænset. For årsstigningen vil det derimod ikke have større betydning, forudsat sæsonmønstret er konstant. Hvis en sæsonvare har en meget begrænset vægt og måske kun findes på markedet en eller to måneder om året, kan den eneste praktiske løsning være helt at udelade varen af indekset. I forbrugerprisindekset gælder det fx friske jordbær. Vægten for friske jordbær er medtaget i basisindekset for ferskner og pærer på dåse mv., hvor der også indgår andre bærfrugter mv. Det svarer derfor til at antage, at prisudviklingen for jordbær svarer til den gennemsnitlige prisudvikling for de varer i basisindekset, der indsamles priser for Beklædning Inden for beklædning forekommer der ofte sæsonvarer, og samtidig er der store prisudsving i forbindelse med udsalg. Den typiske sæsonvare indenfor beklædning går således ud af markedet til en udsalgspris, der ligger noget under varens introduktionspris. For at løse problemerne med sæsonvarer og store prisudsving samles sæsonvarianter af samme vare, fx sommer- og vinterjakker, i samme basisindeks, som typisk også vil indeholde varianter, som sælges hele året. Varespecifikationen skal være så præcis, at det er rimeligt at antage uændret kvalitet fra sæson til sæson. Herefter går man frem i følgende trin 1 : I første måned efter en sæsonvare er udgået medtages varens introduktionspris, således at ændringen fra den sidst observerede pris til introduktionsprisen medtages i indeksberegningen. Når der igen indberettes en pris for varen registreres den på normal vis, og der beregnes en korrigeret pris for måneden før som introduktionsprisen ganget med udviklingen i basisindekset i den mellemliggende periode. Ændringen fra den korrigerede pris til den nye introduktionspris indregnes i indekset. 1 Metoden er nærmere beskrevet i Armknecht og Maitland-Smith (2001).
10 88 Særlige problemer Basisindekset for jakker dækker fx både vinter- og sommerjakker og jakker som findes i handlen hele året. Hvis der indberettes priser for en vinterjakke sidste gang i marts måned, medtages forskellen mellem den sidst indberettede pris og introduktionsprisen i beregningen af det månedlige indeks for marts til april. Herefter udelades vinterjakken af beregningen, svarende til at antage, at prisen ville have udviklet sig som gennemsnittet af de priser, der indberettes. Når vinterjakken den følgende sæson kommer på markedet, fx i oktober måned, sammenlignes oktoberprisen med prisen i september, beregnet ved at fremskrive den opregnede introduktionspris i april med udviklingen i basisindekset fra april til september. Figur 2 Vinterjakke udgår efter marts og kommer igen i oktober pris okt. mar. apr. sep. okt. tid Ved at anvende introduktionsprisen til opregning når varen forsvinder fra markedet bringes indekset tilbage til det normale niveau. Stigningen fra marts til april svarer dog ikke til nogen faktisk observeret prisstigning. Hvis den sidst observerede pris, som typisk vil være en udsalgspris, i stedet fremskrives med udviklingen i basisindekset, vil det imidlertid resultere i en endnu større stigning, når varen igen kommer på markedet. Hvis kvalitetsforskellen mellem den gamle og nye sæsonvare vurderes at være så stor, at de to varer ikke kan sammenlignes, kædes den nye vare ind i indekset. I forbindelse med den treårige udskiftning af stikprøven af forretninger opstår det problem, at der ikke foreligger priser for forrige sæson for de nye forretninger. Når der første gang optræder sæsonvarer estimeres derfor en korrigeret pris for foregående måned. Prisen estimeres ved at tilbageføre introduktionsprisen med basisindekset til samme måned sidste år og herefter fremføre denne pris med udviklingen i basisindeks fra den typiske måned, hvor varen forlod markedet, til den foregående måned.
11 Særlige problemer Friske grøntsager og frugt De fleste grønsager og frugter, der indsamles priser på, findes på markedet hele året. En del af året kan der være tale om danske produkter, mens der resten af året er tale om importerede frugter eller grøntsager. Ved beregningen af prisindekset ses der bort herfra, dvs. at importerede og danske varer almindeligvis sammenlignes uden korrektioner. kartofler Friske jordbær mv. Kartofler behandles dog på samme måde som sæsonvarer for beklædning, idet der skelnes mellem henholdsvis nye danske kartofler, danske kartofler og udenlandske kartofler. Når de forskellige typer udgår af markedet, foretages en opregning til introduktionsprisen og når de igen kommer på markedet indregnes de i indekset med ændringen fra den fremskrevne pris for forrige måned til den nye introduktionspris. Friske danske jordbær og andre typer af friske frugter eller grøntsager, som kun findes på markedet en til to måneder om året, er som hovedregel udeladt af indekset i den forstand at der ikke indsamles priser for de pågældende produkter. Vægten er imidlertid medtaget under andre grupper af frugter eller grøntsager Charterrejser Indekset for charterrejser opgøres på grundlag af de annoncerede priser i rejsekataloger fra de største udbydere af charterrejser. Charterrejser opdeles i vinterrejser (oktober til marts) og sommerrejser (april til september). Inden for samme sæson følges priserne på udvalgte destinationer og de månedlige ændringer indregnes i indekset. Efter sæsonen videreføres den sidst observerede pris uændret, og når fx sommerrejser igen kommer på markedet sammenlignes den nye pris med den fremførte uændrede pris fra afslutningen af sidste sommersæson. Videreførelse af uændrede sæsonpriser dæmper udsvingene i det månedlige indeks, hvorfor stigningen fra fx juni til juli ikke ukritisk kan ses som et udtryk for stigningen på sommerrejser den pågældende måned. Den reelle prisændring på sommerrejser alene vil være større. 9.4 Udsalgspriser og rabatter Udsalg og tilbud Rabatter Prisindekset skal så vidt muligt måle udviklingen i de priser forbrugerne faktisk betaler. Udsalgs- og tilbudspriser medtages derfor i indeksberegningen på samme måde som normale priser. Der tages så vidt muligt højde for almindelige og kendte rabatter, som uden særlige betingelser kan opnås af den almindelige forbruger. Derimod tages der ikke hensyn til individuelle rabatter, der fx ydes ved forhandling om prisen, eller rabatter, der kun ydes til særlige grupper af forbrugere, der opnår rabat som følge af medlemskab af en kontokortsordning eller indkøbsforening mv.
12 90 Særlige problemer 9.5 Andre særlige varer og tjenester Husleje for lejeboliger Husleje for ejerbolig Personbiler Medicin Pc er Kulturtilbud mv. Indekset for husleje er baseret på den årlige huslejeundersøgelse, der bygger på en repræsentativ stikprøve af ca lejligheder fordelt over hele landet. I forbrugerprisindekset anvendes den gennemsnitlige udvikling i huslejen for udlejningsboliger. I modsætning til andre varer og tjenester er det således ikke den faktiske forbrugerpris, der indgår i indeksberegningen, men egenbetalingen plus eventuel boligstøtte. I nettoprisindekset anvendes udviklingen i egenbetalingen. Boligstøtte er således fratrukket den husleje, der benyttes ved beregning af nettoprisindekset. Køb af ejerboliger betragtes som en investering og indgår derfor ikke i forbrugerprisindekset. Derimod dækkes det faktiske forbrug af ejerboliger. Vægten for ejerboliger opgøres på grundlag af huslejen for tilsvarende lejeboliger. I forbrugerprisindekset reguleres indekset for ejerboliger med den årlige udvikling i huslejen for udlejningsboliger. I nettoprisindekset reguleres indekset for ejerboliger med den årlige udvikling i egenbetalingen for udlejningsboliger. Vægten for personbiler omfatter husholdningernes køb af både nye og brugte biler. Der indsamles dog kun priser for nye biler. Det betyder at det implicit antages, at prisudviklingen for brugte biler følger prisudviklingen på nye biler. Vægten er baseret på oplysninger fra forbrugsundersøgelsen og nationalregnskabet for det samlede bilkøb, som herefter er fordelt på bilmærker på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks bilstatistik. Der korrigeres for kvalitetskorrektioner ved hjælp af metoderne 1) 4) og i enkelte tilfælde 7) som beskrevet i afsnit 9.2.1, idet det i det enkelte tilfælde vurderes hvilken metode, der giver det mest retvisende resultat. For tilskudspligtig og anden medicin anvendes det af Lægemiddelstyrelsen opgjorte prisindeks, der opgøres på grundlag af indberetninger fra landets apotekere. Indekset er baseret på priser for såkaldte definerede døgndoser (DDD), hvorved man søger at tage højde for kvalitetsændringer og ændringer i pakningsstørrelser mv. I forbrugerprisindekset indgår egenbetalingen. I nettoprisindeks anvendes forbrugernes egenbetaling plus tilskud Prisindekset for pc er og printere er baseret på månedlig indhentning af et stort antal priser via Internet. Der anvendes månedlig stikprøveopdatering og kædning. Indekset bygger på priser for stationære og bærbare pc er og printere. For forlystelsesparker, tivoli, sommerlande mv., der kun er åbne en del af året, videreføres priserne uændret uden for sæsonen. For zoologiske haver og dyreparker kan der for de fleste enheder indsamles priser hele året eller det meste af året. Uden for sæsonen estimeres priserne med den gennemsnitlige prisudvikling for de enheder hvorfra der er indberettet priser. For teatre videreføres priserne uændret uden for sæsonen.
13 Særlige problemer 91 For sportskampe dækkes turneringskampe i fodbold, håndbold og ishockey, hvor priserne udenfor sæson videreføres uændret. Enkeltstående sportskampe, koncerter eller forestillinger medtages ikke i indeksberegningen. Bøger Daginstitutioner Forsikring Finansielle tjenester For bøger følges prisudviklingen for de mest solgte bøger blandt andet følges priserne på bøger på udvalgte top-10-lister. I indeksberegningen anvendes bogens pris divideret med den naturlige logaritme til antal sider i bogen. Herved søges der korrigeret for prisændringer der skyldes forskelle i antal sider. Indekset for daginstitutioner er baseret på oplysninger om takster for børnepasning for dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner, fritidshjem og skolefritidsordninger, der opgøres af Danmarks Statistik på grundlag af indberetninger fra landets kommuner. Indekset for forsikringer er baseret på indberetninger fra de største forsikringsselskaber for et repræsentativt udsnit af forsikringsydelser. Vægtene opgøres netto, det vil sige som husholdningernes udgifter til forsikringspræmier fratrukket selskabernes udbetalinger til husholdningerne, mens udviklingen i bruttopræmien prisfølges som et estimat for udviklingen i nettoprisen, dvs. husholdningernes betaling for de serviceydelser, forsikringsselskaberne yder. Indekset for finansielle tjenester er baseret på indberetninger fra de største pengeinstitutter for et repræsentativt udsnit af ydelser. Indekset opgøres kvartalsvist.
14
16 Huslejeudviklingen
147 16 Huslejeudviklingen 16.1 Grundlæggende information om indekset 16.1.1 Navn Huslejeudviklingen. 16.1.2 Formål Formålet er at belyse huslejeudviklingen for udlejede boliger før hhv. efter boligstøtte.
Læs mere4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester
25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks
Læs merePriser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015
Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2
Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.
Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne
Læs mereDe usynlige skatter er steget voldsomt under VK
De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2016 til juli 2016 steget med 0,2 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for et
Læs mereDe skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet
De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget
Læs mereForbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark.
7 1. Oversigt 1.1 Forbrugerprisindekset Hvad viser indekset? Anvendelse Prisbegreb Dækning af varer og tjenester Klassifikation Sammenligningsperiode Frekvens Stikprøven Indsamlingsperiode Forbrugerprisindekset
Læs merePriser 5. april Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018
Priser 5. april 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2017 til januar 2018 faldt med 0,8 pct. Faldet i forbrugerpriserne skyldes primært
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2016 til januar 2017 steget med 0,1 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for
Læs merePriser Pristallene pr. 1. januar 2014
Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Pristallene pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for
Læs mereDanmarks Statistik. Beregning af Forbrugerprisindekset. - med fokus på huslejeposten. 8. Oktober 2014
Danmarks Statistik Beregning af Forbrugerprisindekset - med fokus på huslejeposten 8. Oktober 2014 Forbrugerprisindekset Formål: Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer
Læs merePriser 9. oktober 2018
Priser 9. oktober 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2018 til juli 2018 steget med 0,3 pct. De halvårlige ændringer i procent i forbrugerpriserne
Læs merePriser 26. september 2017
Priser 26. september 2017 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2017 til juli 2017 steget med 1,2 pct., hvilket er større end i den tilsvarende
Læs merePriser Pristallene pr. 1. juli 2014
Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning
Læs merePriser Pristallene pr. 1. januar 2015
Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken
Læs mereAfgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne
Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret fra 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Mens der hele tiden har været en synlig effekt på sodavand,
Læs mereEU-udbud 2012/S - 194 319241 på levering af fødevarer til Hedensted, Horsens og Odder kommuner
EU-udbud 2012/S - 194 319241 på levering af fødevarer til Hedensted, Horsens og Odder kommuner Nr. Dato for modtagelse af spørgsmål Dato for besvarelse af spørgsmål Spørgsmål 09-10-2012 10-10-2012 Jeg
Læs mereLEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT
November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereOm boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 12. februar 2009 Om boligpriserne Resumé: ADAM s boligprisindeks er Danmarks Statistiks prisindeks for 1-familiehuse. Indekset afspejler prisudviklingen
Læs merePristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal
Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.
Læs merePristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden
Læs mere8 Detailomsætningsindekset
85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper
Læs merePriser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012
Priser 2012:2 Pristallene pr. 1. januar 2012 Indhold 1. Indledning...3 2. Forbrugerprisindekset...4 3. Reguleringspristallet...8 4. Metode...10 5. Udgivelser...12 1. Indledning Formålet med nærværende
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs merePristallene pr. 1. juli 2011
Priser 2011:3 Pristallene pr. 1. juli 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 7 4. Metode 8 5. Udgivelser 9 1. Indledning Formålet med nærværende prisstatistik
Læs mereBOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema I Dansk Jobindex: Jobmarkedet i fortsat svag bedring Ugens tema II Aftale om kommunernes økonomi for 1 Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur
Læs merePristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser 2011:1 Pristallene pr. 1. januar 2011 Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 1,7
Læs mereStrukturelt provenu fra registreringsafgiften
Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,
Læs merePriser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation
Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereUDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE
UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereStor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen
N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.
Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne
Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereFælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET
Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET 5. UDFORMNING AF UDBUDSBETINGELSER NOTAT 07. juli 2010 Johan
Læs merePriser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation
Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først
Læs mereAnalyse 7. januar 2016
Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt
Læs mereFødevarepriser Oktober 2008
Fødevarepriser Oktober 2008 Indhold Kapitel 1 Sammenfatning 1.1 Mælk og smør... 4 1.2 Brød og mel... 7 Kapitel 2 Udviklingen i fødevarepriserne generelt Kapitel 3 Mælk og smør 3.1 Mælk... 21 3.2 Smør...
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2015
Hørsholm Vand ApS (Vand) Att.: Gitte Benner Storm Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/04229 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning
Læs mereKapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse
Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs merePriser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning
Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet
Læs mereØvelse 13 - Rente og inflation
Øvelse 13 - Rente og inflation Tobias Markeprand 1. december 2008 Opgave 14.4 Beregn realrenten ved hhv den nøjagtige formel og den approksimative formel for hvert af de følgende tilfælde a) i = 6% og
Læs mereRapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - April 2011
Rapportering om udviklingen i - April 2011 1. april 2011 3 Rapportering om udviklingen i Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2011 vedrørende udviklingen i takster,
Læs mereDe private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis
Læs mereLøn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet
Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2011
Vejle Spildevand A/S Att.: Jesper Villumsen Toldbodvej 15 7100 Vejle 18. november 2011 Sag 4/1020-0600-0048 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 Forsyningssekretariatet fastsætter
Læs mere12 Byggeomkostningsindeks for boliger
117 12 Byggeomkostningsindeks for boliger 12.1 Grundlæggende information om indekset 12.1.1 Navn Der udgives tre overordnede indeks: Totalindekset: Byggeomkostningsindeks for boliger Byggeomkostningsindeks
Læs mereAfgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S
Vejen Rensningsanlæg A/S Att.: Anja Myrhøj Nytofte-Bæk Grønhøjgade 45 6600 Vejen 16.april 2014 Sag 13/02607 Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand)
Læs mereAfgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg
Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S Att.: Hans A. Schmidt Østergade 130 6900 Skjern Den 20. april 2015 Sag nr. 14/05486 Deres ref.rlj/pmo Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereHvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel
Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION
24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),
Læs merePriser 1. februar 2017
Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen
Læs mereÆndringer i forbrugerprisindeksene
Forbrugerprisindekset: Stregkodedata og ECOICOP Ændringer i forbrugerprisindeksene Fra og med tallene for januar 2016 bliver en række ændringer implementeret i forbruger- og nettoprisindekset samt HICP:
Læs mereBehovsanalyse, almene boliger i Auning 2016
Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...
Læs merePRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER
i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2013
Dragør Spildevand A/S Att.: Asger Nielsen/Asger Djørup Ndr. Dragørvej 162 2791 Dragør 11. februar 2013 Sag 12/06098 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens
Læs mereØjebliksbillede. 4. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,
Læs mereTabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode
Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mere(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)
1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug
Læs mereKonjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Læs mereStørst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Læs mereDatabrud i ATR ved overgang til eindkomst
Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for
Læs merehomes kvartalsfokus Flere handler og højere priser i 3. kvartal
Investeringsanalyse generelle markedsforhold 13. oktober 2015 HUSE homes kvartalsfokus Flere handler og højere priser i 3. kvartal homes husprisindeks viser, at priserne på landsplan steg med 0,7 % fra
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger
Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året
Læs mereForlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006
statistik Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 Danske forlags nettoomsætning (ekskl. forhandlerrabat og moms) blev i 2006 2,292 mia. kr. mod 2,234 mia. kr. i 2005, 2,010 mia. kr.
Læs mereByggevirksomheden historiske oversigter
Byggevirksomheden historiske oversigter 1. Indledning Realdania, Boligøkonomisk Videnscenter har i 2013-14 finansieret et projekt, der skulle etablere lange tidsserier på en række områder inden for bygge-
Læs mereKrisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015
Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om
Læs mereReallønnen har det skidt for nogle af os
13-0542 - Poul - 21.05.2013 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Reallønnen har det skidt for nogle af os Udviklingen i reallønnen for ansatte i den private sektor er positiv. Og tak
Læs mereForbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008
Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Indhold 1. Indledning 2. Generelt om anvendelsesområdet for 15 3. Definition af et gebyr 4. 15, stk. 1 5. 15, stk. 2 6. 15, stk. 3 7. Retsvirkninger af
Læs merePriser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning
Priser 2011:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 1. Sammenfatning Helårsstigning på 1,5 pct. Halvårsstigning på 0,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 1,5 pct. i
Læs mereReestimation af ejendomsskatterelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jakob Jans Johansen 4. Marts 2005 Reestimation af ejendomsskatterelationen Resumé: I dette papir reestimeres ejendomsskatterelationen og lagget i relationens
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mereBILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal februar 2015
Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,
Læs mereUdenrigshandel med Fly og Helikoptere i udenlandske
Maj 2016 Udenrigshandel med Fly og Helikoptere i udenlandske registre 1. INTRODUKTION... 2 2. UDENRIGSHANDEL MED FLY OG HELIKOPTERE I UDENLANDSKE REGISTRE... 2 2.1. HVEM SKAL INDBERETTE?... 2 2.2. HVAD
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.
Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs merehome husprisindeks Huspriserne starter året med fald (3-mdr. glidende gennemsnit)
Investeringsanalyse generelle markedsforhold homes husprisindeks Huspriserne starter året med fald homes husprisindeks viser, at priserne på enfamiliehuse på landsplan faldt med 1,4 % i januar (sæsonkorrigeret)
Læs mere