Offentlig forskning for private midler

Transkript

1 Offentlig forskning for private midler Universiteternes samarbejde med erhvervsdrivende fonde og private virksomheder

2 Offentlig forskning for private midler Universiteternes samarbejde med erhvervsdrivende fonde og private virksomheder Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Telefon: Fax: Publikationen udleveres gratis, så længe lager haves, ved henvendelse til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Telefon: E-post: ubst@ubst.dk Publikationen kan også hentes på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside: Tryk: GP-TRYK A/S Oplag: 500 ISBN: Trykt udgave: Internet udgave:

3 Offentlig forskning for private midler Universiteternes samarbejde med erhvervsdrivende fonde og private virksomheder Universitets- og Bygningsstyrelsen februar 2011

4

5 Indhold > Forord 5 Samarbejdsformer 7 Donation 7 Forskningssamarbejde 7 Køb af en forskningsydelse 7 Indgåelse af en aftale (uanset samarbejdsform) 8 Aftalens parter 8 Indgåelse af en aftale 8 Aftalens udformning 8 Løsning af tvister 9 Overordnede rammer for et samarbejde (uanset samarbejdsform) 10 Forskningsfrihed 10 Rettigheder 10 Offentlighed og offentliggørelse 11 Konkurrenceforhold 11 Løn- og ansættelsesforhold 11 Donation 14 Projektbeskrivelse 14 Relationen mellem parterne 14 Forskningsfrihed 15 Rettigheder 15 Offentliggørelse 15 Forskningssamarbejde 16 Projektbeskrivelse 16 Parternes bidrag til samarbejdet 16 Forskningsfrihed 16 Rettigheder 17 Offentliggørelse 17 Køb af en forskningsydelse 18 Projektbeskrivelse 18 Parternes bidrag til samarbejdet 18 Forskningsfrihed 18 Rettigheder 18 Offentliggørelse 19 Relevante love og regler 20

6 4

7 Forord > Samarbejde med offentlige forskningsmiljøer er en del af nøglen til vækst i omsætning og produktivitet i private virksomheder. Også universiteterne kan vinde meget ved samarbejdet med både små og store private virksomheder. Derfor er der over en årrække afsat flere midler til det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation, som støtter den erhvervsrettede forskning og samspil mellem universiteter og erhvervsliv. For yderligere at stimulere den private opbakning til universitetsforskningen har regeringen netop lanceret en matchfond. Den skal gøre det muligt at belønne de universiteter og forskningsinstitutioner, der formår at tiltrække nye forskningspenge fra virksomheder, fra fonde og fra privatpersoner. Usikkerhed omkring rammerne for samarbejde mellem private virksomheder og universiteter kan imidlertid gøre det svært at gå i gang. Det er en barriere, som vi skal forsøge at overvinde. Der er skrevet meget om dette emne, og pjecen er ikke et forsøg på at nytænke området. Pjecen er tænkt som et værktøj til at skabe et overblik over de forhold, som man skal være opmærksom på ved samarbejder mellem private virksomheder og universiteter om forskning. Pjecen er et udtryk for, hvad der er god skik i forbindelse med forskningssamarbejder. Den retter sig primært til private virksomheder og fonde, der ønsker at medfinansiere offentlig forskning. Alle spørgsmål og problemer kan naturligvis ikke løses ved denne pjece, men med pjecen i hånden skulle processen gerne blive lidt mere overskuelig. Der kan desuden hentes hjælp både på universiteterne og i Universitets- og Bygningsstyrelsen. God læselyst. Jens Peter Jacobsen 5

8 6

9 Samarbejdsformer > Overordnet set er der tre typer af samarbejde mellem private virksomheder eller erhvervsdrivende fonde og universiteterne om forskning: 1. Donation 2. Forskningssamarbejde 3. Køb af en forskningsydelse Sondringen mellem de tre typer af samarbejde er vigtig, da den private virksomheds eller fonds mulighed for indflydelse og medvirken er meget forskellig alt efter, hvilken type der er tale om. Donation Den første type af samarbejde er de tilfælde, hvor en privat virksomhed eller fond giver et økonomisk bidrag til en forsker eller et universitet for at støtte den forskning, der udøves. Forskningssamarbejde Den anden type af samarbejde er mere forskelligartet og dækker over et spektrum af samarbejdsformer - fra korte specifikke samarbejder til længerevarende samarbejder med et bredere sigte. Fælles for dem er, at der etableres et egentligt forskningssamarbejde, hvor begge parter bidrager aktivt og deltager i det fælles forskningsprojekt. Køb af en forskningsydelse Den tredje type af samarbejde er de kommercielle tilfælde, hvor en privat virksomhed betaler et universitet for at løse en klart defineret forskningsopgave. 7

10 Indgåelse af en aftale (uanset samarbejdsform) > I dette og næste kapitel beskrives nogle mere overordnede forhold, som parterne med fordel kan tage stilling til, inden en privat virksomhed eller en erhvervsdrivende fond medfinansierer offentlig forskning lige meget hvilken type af samarbejde, finansieringen falder indenfor. I de efterfølgende kapitler vil særlige forhold for de tre typer af samarbejde blive belyst. Aftalens parter Ved alle de tre typer indgås en aftale mellem den private virksomhed eller fonden og universitetet. Aftalens kompleksitet kan dog variere meget. Universiteterne er selvejende institutioner og kan derfor selv indgå aftaler med private virksomheder eller fonde. På universiteterne er det altid ledelsen, der indgår aftaler om samarbejder om forskning. Rektor, eller den som rektor har delegeret sin kompetence til, skal godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet. Det skal på den anden side selvfølgelig også være klart, hvem der tegner den private virksomhed eller fonden. Det skal altid være klart for begge parter, hvem der tegner selve projektet på såvel universitetet som i den private virksomhed eller fonden ikke mindst i forhold til offentligheden. Indgåelse af en aftale Ved indgåelsen af en aftale om et samarbejde om forskning uanset om det er køb af en enkelt forskningsydelse, et egentligt forskningssamarbejde eller en donation er det en fordel at bruge den nødvendige tid på at skabe klarhed omkring parternes forventninger til projektet og til hinanden. Særligt kan der være behov for at være tydelige omkring parternes rettigheder og forpligtelser. Dette vil lette både aftaleindgåelsen og det kommende samarbejde. Det bør desuden overvejes, om der ved kontraktindgåelsen er brug for eksperthjælp til afklaring af særlige spørgsmål eller advokatbistand til selve kontraktudarbejdelsen. Det vil især være relevant ved større og mere komplekse samarbejder. I forbindelse med aftalens indgåelse og under projektet kan det anbefales, at der er så stor gennemsigtighed som muligt i de beslutninger, der tages, og måden, hvorpå de tages. Der er bred interesse for universiteternes samarbejde med private virksomheder og fonde, og der kan derfor komme spørgsmål fra offentligheden. Dette er som regel ikke noget problem, når blot begge parter er forberedte på det. Aftalens udformning Som oftest har det enkelte universitet en helt klar praksis for indgåelse af aftaler med private virksomheder eller fonde. Der er udarbejdet modelaftaler, som kan anvendes ved indgåelse af en aftale om et forskningssamarbejde. Modelaftalerne er udarbejdet sådan, at de kan tilpasses det konkrete forskningssamarbejde. Modelaftalerne findes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside ( Dette site har også en samlet værktøjskasse, som blandt andet indeholder manualer, Q&A mv. 8

11 Selvom der findes en fast praksis, bør det altid ved indgåelsen af en aftale om et samarbejde tydeligt defineres, hvilket konkret forskningsprojekt der samarbejdes om, og hvilket indhold det mere præcist har. Ved donationer er det ikke altid nødvendig at beskrive forskningsprojektet. Det vil afhænge af donationens karakter. Som regel vil der dog i alle tilfælde være behov for en afklaring af, om samarbejdet skal have en bestemt tidsmæssig udstrækning, eller om samarbejdet løber, indtil opgaven er løst uanset hvor lang tid det måtte tage. Der bør desuden tages stilling til, om aftalen skal kunne genforhandles, og hvilke forhold der skal kunne udløse en genforhandling, som for eksempel det tilfælde, at en bestemt forsker med en ekspertise, der er afgørende for projektets succes, opsiger sin stilling. Løsning af tvister Ved alle former for samarbejde kan der opstå tvister, interessekonflikter mv. Det er derfor en fordel, at der tages højde for løsningen af eventuelle tvister allerede i aftalen. Hvis den private virksomhed eller fonden har hovedsæde uden for Danmark, er det vigtigt, at der tages stilling til, efter hvilket lands regelsæt eventuelle tvister skal løses. Det er muligt at aftale, at tvister i sidste ende løses ved domstolene eller ved en voldgift. Af hensyn til forretningshemmeligheder og ikke mindst det tidsmæssige aspekt kan voldgiftsløsningen være at foretrække. 9

12 Overordnede rammer for et samarbejde (uanset samarbejdsform) > Universiteterne er som offentlige institutioner underlagt nogle overordnede rammer, som ikke kan fraviges. Disse rammer kan have betydning for universiteternes samarbejde med private virksomheder eller erhvervsdrivende fonde om forskning lige meget hvilken type af samarbejde, der er tale om. Forskningsfrihed Helt grundlæggende skal alle former for samarbejder indeholde en forskningsmæssig interesse for universitetet. Projektet skal med andre ord falde inden for universitetets forskningsstrategiske rammer, hvilket betyder, at projektet skal ligge inden for universitetets profil, og det er universitetets ansvar at sikre dette. Universiteterne har desuden forskningsfrihed. Det betyder, at en privat virksomhed eller fond ikke kan give universitetet påbud om at forske i en bestemt retning, ligesom det heller ikke er muligt ved samarbejder at begrænse den forskning, der i øvrigt sker ved universitetet. Den private virksomhed eller fonden kan heller ikke påvirke selve forskningens udøvelse og naturligvis heller ikke resultaterne. Hvis den private virksomhed eller fonden har særlige ønsker til samarbejdet, for eksempel at der skal forskes inden for et bestemt forskningsområde, eller at bestemte forskere skal tilknyttes projektet, må dette drøftes, inden aftalen indgås. Resultatet af drøftelserne bør naturligvis fremgå af aftalen. Derudover har den enkelte forsker forskningsfrihed, hvilket betyder, at forskeren selv vælger emne, fremgangmåde og metode, når forskeren ikke er pålagt opgaver. Pålagte opgaver kan for eksempel være undervisning eller opgaver i forbindelse med myndighedsbetjening, eller når en privat virksomhed køber en forskningsydelse af universitetet. Rettigheder Udgangspunktet er, at den person, der har skabt en opfindelse, har rettighederne til den. Eventuelle patentrettigheder tilfalder normalt også opfinderen. Universiteterne har imidlertid krav på at få overdraget de til opfindelsen knyttede rettigheder fra deres ansatte mod et rimeligt vederlag. Ophavsretten til edb-programmer, som er frembragt under udførelse af arbejde for universitetet eller efter universitetets anvisninger, overgår ligeledes til universitetet, hvorfor universitetet kan råde over disse (og altså indgå aftale herom). Man skal dog være opmærksom på, at forskningsresultater af intellektuel karakter, så som litterære værker, behandles anderledes. Som udgangspunkt kan universitetet kun råde over tilknyttede rettigheder (og kan derfor kun indgå aftale med en privat virksomhed herom), hvis der er indgået en specifik aftale med den ansatte. I de følgende kapitler behandles alene de rettigheder, som universitetet kan råde over. Vejledning om vilkårene for overdragelse af forskningsresultater af intellektuel karakter, så som litterære værker, kan hentes hos Videnskabsministeriet. Universitetet kan på egne og på forskerens vegne ved forudgående aftale med den private virksomhed aftale hel eller delvis afståelse af de rettigheder, der fremkommer ved projektet. Hvor langt universitetets afståelse af rettigheder kan række, vil blandt andet afhænge af, hvor vigtigt forskningsområdet og -resultatet er for universitetets kerneområde. 10

13 Spørgsmålet om retten til forskningsresultater kan være kompliceret ved samarbejder, fordi rettighederne kan være delt mellem parterne. Også derfor er det meget vigtigt, at der i kontrakten er skabt klarhed over, hvem de enkelte rettigheder tilfalder. Universiteterne har ofte en særlig enhed for teknologioverførsel (techtrans), som understøtter universiteternes arbejde med patentansøgninger og kommercialisering af opfindelser. Ofte vil denne også kunne vejlede den private virksomhed, hvis det ønskes. Der kan eventuelt også hentes vejledning hos Videnskabsministeriet og andre relevante myndigheder. På Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside ( findes også en værktøjskasse, hvor der kan hentes inspiration. Offentlighed og offentliggørelse Universiteterne er omfattet af regler i offentlighedsloven og forvaltningsloven. Universiteterne skal derfor overholde de samme spilleregler vedrørende offentlighed, mulighed for aktindsigt, skriftlighed, begrundelse af afgørelser mv. som alle andre offentlige institutioner. Hvis universitetet har investeret offentlige ressourcer i et projekt, er der desuden pligt til offentliggørelse. Selve tidspunktet for offentliggørelsen kan dog afstemmes parterne imellem. For eksempel kan det være nødvendigt at give parterne tid til at indgive patentansøgning. Offentliggørelsen må dog ikke trækkes unødigt ud. Den private virksomhed kan have lagt oplysninger til grund for et projekt, som må anses for forretningshemmeligheder. Forretningshemmeligheder må naturligvis ikke offentliggøres. Hvad der er forretningshemmeligheder, skal afgøres helt konkret i det enkelte tilfælde. Universiteterne kan også have interesser, som hindrer offentliggørelse af oplysninger. Det kan for eksempel være interesser, der knytter sig til statens sikkerhed, landets forsvar, udenrigspolitik eller udenrigsøkonomi. Konkurrenceforhold Konkurrencelovgivningen og EU s statsstøtteregler kan medføre begrænsninger for, hvor meget et universitet, som jo er finansieret af statslige midler, kan involvere sig med en privat virksomhed. Det er især i de tilfælde, hvor forskningsprojektet kan give den private virksomhed en konkurrencemæssig fordel. Ved større og komplekse forskningsprojekter vil det derfor være relevant at være opmærksom på konkurrence- og statsstøttereglerne. I disse tilfælde kan der hentes vejledning hos Konkurrencestyrelsen, eller man kan overveje at gøre brug af en advokat. Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår for ansatte på universiteterne er reguleret af statens almindelige overenskomster, regler og aftaler. En privat virksomhed eller fond kan stille som betingelse for en donation eller et samarbejde, at forskningen udføres af bestemte personer. Det kan for eksempel være relevant, hvor der er behov for at sikre særlige forskningskompetencer omkring et projekt. Beslutninger om ansættelse ved universitetet træffes imidlertid altid af universitetets 11

14 ledelse. Den private virksomhed kan ikke stille krav om, at bestemte personer ansættes ved et universitet. Stillinger ved universiteterne skal som altovervejende hovedregel slås op. Opslag af videnskabelige stillinger kan dog i visse tilfælde undlades, for eksempel hvis den private virksomhed har stillet mindst halvdelen af midlerne til rådighed for ansættelsen. Opslag kan også undlades, hvis en såkaldt søgekomité finder, at der er en særlig kvalificeret kandidat til stillingen, og et bedømmelsesudvalg finder, at denne kandidat er klart bedre kvalificeret end andre, der kunne komme i betragtning ved et normalt opslag. I sådanne tilfælde kan rektor beslutte at tilbyde kandidaten ansættelse uden opslag. Denne metode omtales "kaldelse". Det er muligt at foretage en samlet ansættelse af en hel forskergruppe. Også ved gruppeansættelser kan opslag undlades, hvis mindst halvdelen af de penge, som skal finansiere ansættelsen af forskergruppen, kommer fra eksterne bevillingsgivere. Alle ansøgere til en videnskabelig stilling skal bedømmes af et bedømmelsesudvalg eller af en eller flere sagkyndige. Dette gælder også ansøgere til stillinger, der er eksternt finansieret. Ved ansættelse af hele forskergrupper skal der ske bedømmelse af hvert enkelt medlem af gruppen. 12

15 13

16 Donation > Ved en donation giver en privat virksomhed eller en erhvervsdrivende fond et økonomisk bidrag eller anden støtte til en forsker eller et universitet for at støtte den forskning, der udøves. Den aftale, der indgås, kan sidestilles med et gavebrev. I den rene variant har den private virksomhed eller fonden ingen indflydelse på forskningsprojektet, da der alene gives et bidrag til universitetets forskning. Den private virksomhed eller fonden vil dog ofte ønske at opstille visse betingelser for pengenes anvendelse, som for eksempel inden for hvilke områder pengene skal anvendes eller af hvilken forsker. Hvis der er tale om donation af bygninger, kan der være ønsker til for eksempel funktionalitet eller bygningernes udseende. En donation fra en erhvervsdrivende fond vil ofte være friere end en donation fra en privat virksomhed, idet fonden er bundet af sit formål og sine uddelingsbestemmelser. En fond må således ikke opstille betingelser, der kan medføre, at det i sidste ende bliver fonden, der primært får glæde af forskningsprojektets resultater. Projektbeskrivelse Det kan være, at den private virksomhed eller fonden ønsker at støtte forskning i en specifik sygdom eller ønsker at støtte en navngiven forsker, der har særlig ekspertise inden for et felt, der har interesse for den private virksomhed eller fonden. Dette vil som udgangspunkt kunne aftales, hvis forskningens emne ligger inden for universitetets forskningsstrategiske rammer, og der ikke sker begrænsninger i forskningsfriheden. Det kan også være, at den private virksomhed eller fonden ønsker at få navngivet et auditorium med virksomhedens eller fondens navn eller på anden måde ønsker at kunne drage reklamemæssig nytte af donationen. Dette er som alt overvejende udgangspunkt ikke et problem, men rækkevidden af den reklamemæssige udnyttelse bør dog fastlægges. Er det en bygning, der doneres, kan den private virksomhed eller fonden have visse ønsker til for eksempel den arkitektoniske udformning af bygningen. Sådanne ønsker er som oftest ikke et problem. Hvis ønskerne til bygningen har en sådan karakter, at de kan begrænse universitetets mulighed for at bruge bygningen til det formål, bygningen blev givet til, kan det være nødvendigt med en nærmere drøftelse heraf. Alle betingelser forbundet med donationen bør beskrives så klart som muligt, så parterne ikke på et senere tidspunkt kan blive uenige herom. Relationen mellem parterne Udgangspunktet er, at den private virksomhed eller fonden alene bidrager økonomisk eventuelt koblet med et ønske om at kunne anvende donationen i kommercielt (reklamemæssigt) øjemed. Ud over donation af et pengebeløb, kan en donation som nævnt dog også bestå af andre mere fysiske ting, for eksempel en forsknings- eller laboratoriebygning, en byggegrund (eller andet areal) eller forskningsudstyr. Donationen kan også være en kombination af et pengebeløb og en fysisk genstand. 14

17 Den private virksomheds eller fondens bidrag det være sig penge eller fysiske ting bør altid være så klart beskrevet, at der ikke senere kan opstå tvivl herom. Består donationen af fysiske ting, bør der i aftalen tages stilling til, hvem der dækker eventuelle relaterede udgifter, så som forsikring, vedligeholdelse, omkostninger ved afskaffelse mv. Forskningsfrihed Som nævnt har universitetsforskere forskningsfrihed. Det gælder naturligvis også for forskere, som får glæde af en donation. I forbindelse med donationen kan forskningens overordnede hovedformål være mere eller mindre fastlagt ved aftale. I så fald har den eller de pågældende forskere dog stadig frihed til at vælge fremgangsmåde og metode. Hvis donationen går til en navngiven forsker uden andre betingelser, har forskeren fuld forskningsfrihed. Det samme vil være udgangspunktet, hvis der for eksempel doneres laboratorieudstyr. Rettigheder Det helt klare udgangspunkt er, at det er den person, der har skabt opfindelsen, som har rettighederne hertil. Det vil derfor som udgangspunkt være forskeren, der har retten til de eventuelle forskningsresultater, som donationen har givet mulighed for at skabe. Rettighederne vil oftest være overdraget til universitetet, idet universitetet i visse tilfælde har krav på at få overdraget patentrettighederne fra deres ansatte mod et rimeligt vederlag. Hvis der er indgået en aftale om, at den private virksomhed eller fonden kan bruge donationen i reklamemæssig sammenhæng, er det vigtigt, at der ikke ej heller i offentligheden kan opstå tvivl om, at det ikke er den private virksomhed eller fonden, der har rettighederne til forskningsresultaterne. Offentliggørelse Den private virksomhed eller fonden får ikke med en donation mulighed for at kontrollere publiceringen af universitetets forskning. 15

18 Forskningssamarbejde > Forskningssamarbejdsmodellen vil ofte finde anvendelse, hvor den private virksomhed har behov for bistand til et projekt, som virksomheden ønsker at bygge videre på bagefter. Modellen har blandt andet den fordel, at den private virksomhed (og dens medarbejdere) deltager aktivt i projektet, hvorved der er god mulighed for overførsel af viden fra universitetet til den private virksomhed og omvendt. Den aftale, som indgås, er en gensidig forpligtende samarbejdsaftale. Forskningssamarbejder vil være en del af universitetets almindelige virksomhed. Der kan dog af hensyn til den private virksomhed være behov for at opgøre universitetets bidrag til samarbejdet særskilt. Projektbeskrivelse Et forskningssamarbejde kan antage mange forskellige former. Det kan for eksempel være, at universitetet deltager i udviklingen af enkeltdele af et projekt, fordi den private virksomhed mangler en helt særlig og specifik viden, som universitetet kan bidrage med. Der kan dog også være tale om større og mere længerevarende samarbejder, hvor sammenkoblingen af den private virksomheds viden og universitetets viden giver mulighed for at opnå helt nye resultater. Universiteterne har behov for at kunne samarbejde med flere private virksomheder på samme tid. Derfor har universiteterne vanskeligt ved at love den private virksomhed eksklusivitet. På den anden side har private virksomheder dog også en forventning om, at der ikke er andre identiske forskningsprojekter i gang samtidig, da det vil kunne give problemer blandt andet i relation til ophavsret. Det er derfor vigtigt, at der i samarbejdsaftalen tages stilling til, hvad forskningssamarbejdet dækker, herunder samarbejdets tidsmæssige udstrækning og bestemte forskeres involvering, da det eventuelt kan medføre begrænsninger for universitetets samarbejde med andre private virksomheder. Universitetet kan ikke indgå en aftale, som medfører begrænsninger, der går udover, hvad der er nødvendigt for at beskytte den private virksomheds rettigheder og forretningshemmeligheder, ligesom det heller ikke er muligt at begrænse den forskning, der i øvrigt sker ved universitetet, bortset fra det der er nødvendigt for at beskytte den private virksomheds rettigheder. Parternes bidrag til samarbejdet I de fleste tilfælde vil begge parter bidrage med medarbejdere, men det bør i alle tilfælde afklares præcist. Det bør også afklares, hvem der stiller forskningsudstyr og lokaler til rådighed og ikke mindst i hvilket omfang samt hvem der finansierer eventuelle udgifter til vedligeholdelse og afskaffelse af forskningsudstyr mv. Forskningsfrihed Forskningsprojekter er ofte drevet af de involverede forskeres interesse og nysgerrighed for et område. Det kan derfor være svært at skelne mellem pålagte opgaver og fri forskning. Hvis der ikke skelnes klart, vil udgangspunktet være, at de universitetsansatte forskere selv vælger emne, fremgangsmåde og metode. Med andre ord bliver der tale om fri forskning for de universitetsansatte forskere, hvis ikke der er taget stilling til emne, fremgangsmåde og metode i aftalen eller på anden vis, for eksempel i ansøgningen fra forskeren. 16

19 Man bør dog være opmærksom på, at medarbejdere fra den private virksomhed muligvis vil være anderledes stillet. Det bør derfor klart tilrådes at afklare disse rammer på forhånd, sådan at de enkelte medarbejderes forskning kan spille sammen. Rettigheder Det helt klare udgangspunkt er, at det er den person, der har skabt opfindelsen, som har rettighederne hertil. Hvis det kun er universitetets ansatte, der har deltaget i den forskningsmæssige del af projektet, vil rettighederne som udgangspunkt tilfalde universitetet, medmindre der er aftalt andet. Det bør konkret aftales, hvem rettighederne skal tilfalde, i de tilfælde hvor begge parter har stillet ansatte til rådighed, da der ellers kan blive tvivl om, hvem rettighederne tilfalder. Hvor langt universitetets afståelse af rettigheder kan række, vil blandt andet afhænge af, hvor vigtigt forskningsområdet og -resultatet er for universitetets kerneområde. Offentliggørelse Når der er tale om et samarbejde, hvor universiteterne investerer ressourcer, er der en pligt til offentliggørelse. Tidspunktet for offentliggørelsen og omfanget af offentliggørelsen afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, men offentliggørelsen må ikke trækkes unødigt ud. 17

20 Køb af en forskningsydelse > Ved køb af en forskningsydelse er der ofte tale om en enkeltstående transaktion. Det vil sige, at en privat virksomhed henvender sig til et universitet med et konkret problem, som skal løses. Der kan dog også være tale om køb af flere sammenhængende ydelser. Der løses med andre ord en klart defineret forskningsopgave, og den aftale, som indgås, kan sidestilles med en almindelig købekontrakt. For universitetet er der tale om indtægtsdækket virksomhed. Den forskningsydelse, der købes, skal derfor være en naturlig udløber af universitetets almindelige forskningsvirksomhed, og universitetet skal kunne adskille produktionen fra dets øvrige opgaver. Projektbeskrivelse Det kan være en konsulentopgave, der skal udføres, eller et produkt, der ønskes testet, analyseret eller videreudviklet. Oftest vil det dreje sig om opgaver, hvor den private virksomhed mangler den nødvendige viden eller kompetence til selv at løse opgaven, og hvor universitetet kan løse opgaven ud fra den erfaring og viden, der allerede er på universitetet. Den private virksomhed bør være så specifik som mulig i deres opgavebeskrivelse til universitetet og eventuelt inddrage universitetet, som kan komme med input til, hvorledes opgaven formuleres. Universitetet kan kun indgå aftaler om forskningsydelser, der ligger inden for dets forskningsstrategiske rammer. Aftalen må derfor ikke begrænse universitetets forskning på andre områder. Parternes bidrag til samarbejdet Det er universitetet, der leverer forskningsydelsen og den nødvendige arbejdskraft. Den private virksomheds bidrag til samarbejdet består typisk i, at den private virksomhed betaler universitetet for ydelsen. Hvis den private virksomhed derudover skal bidrage til løsning af opgaven, bør det klart defineres, hvordan og med hvad. Hvis universitetet låner udstyr eller andet til brug for opgaveløsningen, bør dette udlån klart defineres, herunder bør forhold som eksempelvis forsikring, udlånsperiode og eventuelle restriktioner for brugen af lånt udstyr afklares. Forskningsfrihed Universitetsforskere udfører normalt de opgaver, der er forbundet med leveringen af forskningsydelsen, som såkaldte pålagte opgaver (modsætningen hertil er den frie forskning, hvor emne, fremgangsmåde og metode vælges af forskeren). Den private virksomhed kan derfor blandt andet under hensyntagen til, hvad der er god videnskabelig praksis aftale med universitetet, hvordan opgaven skal løses, sådan at valg af forskningsmetode fastlægges i kontrakten. Rettigheder Det helt klare udgangspunkt er, at det er den person, der har skabt opfindelsen, som har rettighederne hertil. Når universiteterne sælger forskningsydelser som indtægtsdækket virksomhed, vil parterne dog typisk aftale, at retten til universitetets opfindelser overdrages til rekvirenten. I de tilfælde, hvor den private virksomhed selv har op- 18

21 fundet et nyt produkt, som de betaler universitetet for at afprøve, er det fortsat den private virksomhed, der har rettighederne. Spørgsmålet om rettigheder bør drøftes på forhånd og bør desuden afspejles i den aftale, der indgås mellem den private virksomhed og universitetet. Offentliggørelse Den private virksomhed vil ofte købe en forskningsydelse i forbindelse med udviklingen af et nyt produkt og vil derfor have et behov for at hemmeligholde resultatet af universitetets arbejde eller i det mindste kunne styre offentliggørelsen heraf. Ved køb af en forskningsydelse har universitetet som altovervejende hovedregel ikke investeret ressourcer i projektet (idet arbejdskraften er betalt via køb af forskningsydelsen), og der er derfor ikke pligt til offentliggørelse. Hvis der derimod er investeret offentlige ressourcer i projektet, er der pligt til offentliggørelse. I sådanne tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at den private virksomhed gives tid til at gennemlæse den endelige rapport, inden den offentliggøres, blandt andet af hensyn til beskyttelse af eventuelle forretningshemmeligheder. Dette skal dog ikke ses som en mulighed for den private virksomhed til at rette, tilføje, ændre mv. i rapportens resultater eller konklusioner. 19

22 Relevante love og regler > Bekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 af lov om universiteter (universitetsloven) Bekendtgørelse nr. 210 af 17. marts 2009 af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner Lovbekendtgørelse nr. 753 af 17. juni 2010 om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner (techtransloven) Bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 2008 som ændret ved bekendtgørelse nr. 577 af 28. maj 2010 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne (ph.d.-bekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 972 af 13. august 2010 af konkurrenceloven, og regler udstedt i henhold til loven, samt EF-traktatens regler om konkurrence EF-traktatens regler om statsstøtte og EU's rammebestemmelser om statsstøtte til forskning, udvikling og innovation ( Bekendtgørelse nr. 937 af 16. september 2004 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter med senere ændringer (udbudsbekendtgørelsen) Cirkulære nr. 2 af 13. januar 2010 om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver (udbudscirkulæret) Cirkulære nr af 9. december 2005 om selvforsikring i staten mv. ( Finansministeriets Budgetvejledning ( Vejledning om prisfastsættelse ( 20

23

24 Yderligere information (Det nationale netværk for teknologioverførsel) (Universitets- og Bygningsstyrelsen) (Forsknings- og Innovationsstyrelsen) Samarbejdsaftaler mellem universiteter og erhvervsvirksomheder Forskningsministeriet (august 2000) Retningslinjer for universiteternes samarbejde med private virksomheder Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (januar 2005) Vejledninger i God Videnskabelig Praksis med særlig fokus på sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknisk videnskab Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (februar 2009)