Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler

Transkript

1 Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Betina Bang Sørensen Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 30. oktober 2010

2 Projektgruppen Betina Bang Sørensen, videnskabelig assistent Liselotte Ingholt, projektleder Morten Hulvej Rod, adjunkt Teresa Holmberg, ph.d.-studerende Susan Andersen, videnskabelig assistent

3 Projektets formål I samarbejde med tekniske skoler at udvikle og afprøve indsatser, der kan være med til at øge elevernes generelle trivsel øge gennemførelsen, ved at eleverne får lyst til at møde op hver dag mindske skadelig rusmiddelbrug mindske risikoen for at eleverne udvikler et misbrug

4 Lidt tal 10% af eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser har anden etnisk baggrund end dansk 38% af eleverne med anden etnisk baggrund end dansk forventes at gennemføre uddannelsen (Uni-c)

5 Første fase (lige nu) En udviklingsfase med det formål at undersøge sammenhængene mellem skoleforhold, elevers udvikling af fællesskab, brug og eventuelt misbrug af rusmidler, frafald og trivsel i samarbejde med udvalgte skoler at udvikle et katalog for indsatser

6 Anden fase (fra august 2011) En indsatsfase med det formål at afprøve indsatsen i praksis evaluere indsatsens forløb (proces) evaluere indsatsens virkninger (effekt)

7 Udviklingsfase lige nu Interviews med 22 unge Feltarbejde med observation og interviews på skolen Analyse, udvikling, beskrivelse og forberedelse af indsats

8 Et nyt perspektiv på forebyggelse Vi tager afsæt i skolernes lokale forhold og erfaringer - og vi fokuserer på Rammerne for det sociale liv på skolen Elevernes udvikling af fællesskaber De unges trivsel og lyst til at møde op hver dag Den brede gruppe

9 De unge med anden etnisk baggrund end dansk Hvad med de unge med anden etnisk baggrund end dansk?

10 Faglige fællesskaber Hvilke fællesskaber de unge indgår i Hvor fællesskaber foregår Hvordan fællesskaber opstår

11 Oplevelser af fællesskab så har jeg bare altid fulgt ham (far), og så synes jeg, at motorcykler, det var mig ik, og så har han altid haft motorcykler, så han (far) laver det hele, og der har jeg altid været med så det kunne ikke være anderledes (om uddannelsvalg) (Lars)

12 Fælles fremtidsdrømme (Min far) han laver også automatik og elektronik og mekanik som en automekanikker gør. Han kører sit eget selvstændige firma jeg regner med at gå med ind i det, og bygge det videre til at lave cnc maskiner også og sådan (Jacob)

13 Tilgængelighed af faglige og sociale fællesskaber Vi ved, at denne form for ikke bare socialt men også fagligt fællesskab ikke har været tilgængeligt for alle elever, der starter på teknisk skole Og vi ved også, at det har en betydning for deres start på skolen, hvorvidt de har disse erfaringer med sig kendskab til faget, værktøjet, det sociale omkring det faglige

14 Tilgængelighed unge med anden etnisk baggrund end dansk I forhold til unge med anden etnisk baggrund end dansk, er det relevant at spørge om de har disse erfaringer med sig Og videre om dette har betydning for deres trivsel og gennemførelse

15 Fagligheden Vi ved, at det er en general problemstilling, at ikke alle unge har indsigt i uddannelsens faglighed. Derfor er det vigtigt, at man allerede i uddannelsens første dage giver indblik i faget Allerede første dag skal de unge vide, hvad der er særegent for denne uddannelse

16 Tydeliggørelse af faglighed Et eksempel på, hvordan faglighed kan udvikles i starten af uddannelsen Eksemplet er et par introdage på et murergrundforløb

17 Intro på murergrundforløbet Dag 1: Faget tydeliggøres Læreren taler om faglig stolthed, det står der om 100 år Sikkerhedssko og tøj Eleverne bliver nysgerrige og får begyndende faglig identitet Læreren hjælper fagligt såvel som socialt Dag 2: Morgensnak om hjemmeopgave På vej til at blive et hold

18 Intro på murergrundforløbet - et eksempel blandt flere Det, der er karakteristisk for murergrundforløbet, er: At eleverne allerede dag 1 får indblik i, hvilken faglig uddannelse og hvilket erhverv, som grundforløbet er indledningen til. Faget tydeliggøres, bl.a. ved snak om forbandt og med en case, der omhandler, hvor spand med mørtel og palle med sten skal placeres i forhold til den mur, der skal mures op. Læreren taler om faglig stolthed, det står der om 100 år. Sikkerhedssko er et krav, tøjet må man selv bestemme, men jeg plejer at sige, at det ser godt ud i hvidt. Eleverne bliver nysgerrige og får begyndende faglig identitet. Læreren hjælper snakken på vej, både i undervisningen og i de første pauser. Hvad har du lavet før du kom her?. Der snakkes om tatoveringer, om børn, om knæbeskyttere med gele Dag 2: Morgensnak om hjemmeopgaven I løbet af dagen: god tone, faglig optagethed, gensidig opmærksomhed, man hjælpes ad og kommenterer, når naboen er på forkert vej Man ligner et hold!

19 Det faglige og det sociale går hånd i hånd Det er interessant, at der i eksemplet fra murer uddannelsen udvikles faglig tydelighed i et fagligt fællesskab Det er endvidere interessant, at der samtidigt med udviklingen af det faglige også sker en udvikling af noget socialt Det er en vigtig pointe, at det faglige og det sociale ikke kan skilles ad

20 Hvorfor er det vigtigt? Unge er nysgerrige både hvad angår faget og hinanden De har behov for identitet og for at høre til Nogle elever er tilmeldt uddannelsen samme dag Dette gælder alle unge også unge med anden etnisk baggrund end dansk

21 Tak for opmærksomheden! Betina Bang Sørensen