Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Transkript

1 Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder følgende beskrivelse af miljøteknologi: På globalt plan forventes der i de kommende år en stigende efterspørgsel efter miljøteknologi, fx inden for områder som klima, luftforurening, vand og miljø- og sundhedsskadelige kemikalier og jordforurening. Inden for disse områder har Danmark forskningsmæssige styrkepositioner, som kan styrkes yderligere. Det gælder også inden for de miljømæssige aspekter af husdyrproduktion. 1. Forskningsområder Med miljøteknologi menes alle teknologier der er mindre miljøbelastende end tilsvarende alternativer. Det drejer sig om teknologier til at reducere forurening ved hjælp af rensning eller lignende, om mere miljøvenlige produkter og produktionsprocesser, om mere effektiv ressourcehåndtering og om miljøeffektive teknologiske systemer 1. Bredgade København K Telefon Telefax E-post fist@fist.dk Netsted CVR-nr Hanne Haarup Thomsen Telefon E-post hht@fist.dk Fremme af miljøteknologi er relevant i forhold til en række forskellige teknologiske anvendelsesområder som transport, energi, fødevareproduktion, dagligdagens forbrugerprodukter, industriel produktion, landbrugsbygninger, vandforsyning, håndtering af affald og spildevand samt oprydning efter jordforurening. Strategisk forskning i miljøteknologi er relevant når der inden for de mulige anvendelsesområder, er potentiale for at skabe nye væsentlige bidrag til at skabe velstandsudvikling eller løse prioriterede miljøudfordringer. Der kan igangsættes forskning inden for følgende områder: Klima: Her drejer det sig primært om teknologi der kan bidrage til at reducere udledningen af de væsentligste drivhusgasser (CO 2, metan, lattergas og forskellige industrielle drivhusgasser). 1 Dette er den definition som såvel OECD som EU arbejder med

2 Vand og vandforsyning: Her drejer det sig primært om teknologi der kan bidrage til reducere forureningen af vandmiljø og naturområder med næringsstoffer, miljøskadelige kemikalier og mikroorganismer. Miljømæssige aspekter af husdyrproduktion: Fokus er her på udvikling af teknologier, som kan bidrage til at reducere husdyrproduktionens miljøpåvirkning. Forskningsaktiviteterne skal understøtte regeringens Flerårsplan for en bæredygtig og miljørigtig husdyrproduktion. Regeringen ønsker en konkurrencedygtig og bæredygtig landbrugssektor, som via gode rammevilkår skal kunne udvikle sig dynamisk. Luftforurening: Her drejer det sig primært om at udvikle teknologiske bidrag til at reducere den sundhedsskadelige luftforurening i byerne med fokus på partikler, NO x, SO 2 og VOC. Sundhedsskadelige kemikalier: Miljø- og sundhedsskadelige kemikalier.: Teknologi til substitution af uønskede stoffer i miljø og produkter, herunder artikler. Især prioriteres CMR samt PBT og vpvb stoffer, stoffer der mistænkes for at have en hormonforstyrrende effekt, stoffer der er prioriterede i EU s vandrammedirektiv, stoffer der bliver omfattet af EU forbud, og stoffer på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Emnet kan inkludere teknologi til at reducere forekomsten af uønskede stoffer i indeklimaet. Jordforurening: Teknologier til omkostningseffektiv og miljøvenlig oprensning af forurening af jord og grundvand. Fokus bør være på forureninger som på grund af deres farlighed og udbredelse i særlig grad udgør en risiko for miljø- og sundhed, herunder blandt andet klorerede opløsningsmidler. Moniterings-, overvågnings- og kortlægningsteknologi: I tilknytning til alle de ovenstående områder er der behov for teknologi der effektivisere og forbedre overvågning, monitering og kortlægning af de relevante miljøfaktorer. Vurderingsværktøjer: I tilknytning til vurderingen af teknologiers mulige potentiale for at bidrage til miljøforbedringer kan indgå forskning i miljøøkonomi og forskning, der understøtter metode- og værktøjsudvikling. Generelt er miljømæssige, sundhedsmæssige og etiske problemstillinger ved anvendelse af ny teknologi i lighed med samfundsmæssige (herunder økonomiske og forvaltningsmæssige) aspekter en integreret del af de strategiske programmer 2. Forskningsmæssige styrkepositioner i Danmark Der er behov for at inddrage en række gensidigt komplementerende forskningskompetencer og forskningsmiljøer: a) Forskningsmiljøer med kompetencer inden for lovende generiske teknologiske udviklingsområder med potentiale for at skabe nye og bedre 2

3 miljøteknologiske løsninger, f.eks. bioteknologi, informations og kommunikationsteknologi, sensorteknologier, katalyse, nanoteknologi mv., b) Forskningsmiljøer som har kompetencer inden for relevante anvendelsesområder som spildevandshåndtering, transport, landbrug, oprensning efter jordforurening eller byggeri. c) Klassiske miljøforskningsinstitutioner; primært hvor der er tale om komplekse miljøudfordringer, hvor de teknologiske løsninger må baseres på detaljeret viden om miljøproblemets karakter. Inden for alle de prioriterede miljøudfordringer har Danmark førende forskningsmiljøer. Mangfoldigheden fremgår bl.a. af at FORA har identificeret 26 danske vidensinstitutioner inden for det miljøteknologiske område, inkl. universiteter, sektorforskningsinstitutioner og godkendte teknologiske serviceinstitutioner. Det fremgår af regeringens flerårsplan for bæredygtigt og miljørigtigt husdyrbrug, at Danmark har væsentlige forskningsmæssige kompetencer in international klasse inden for miljøeffektive landbrugsteknologier. Det vil være muligt at finde dansk baserede forskningskompetencer af høj kvalitet inden for alle de ovenfor skitserede hovedområder. Omvendt er der specifikke teknologier, hvor danske virksomheder i dag må til udlandet for at finde offentlige forskningskompetencer der matcher deres behov. Den brede men ujævne dækning når det gælder danske forskningskompetencer i forhold til miljøteknologi, peger på at sikringen af forskningskvaliteten, bedst sker ved at lave relativt brede/åbne udbud kombineret med en vurdering af de konkrete ansøgninger. Afgørende er det at der indgår virksomheder i ansøgningerne, der har kapacitet til levere med og modspil til de offentlige forskningsinstitutioner, inkl. mulighed for at omsætte forskningsresultaterne til miljøteknologiske løsninger der virker i praksis. Det bør i tilknytning til planlægning af udbudene vurderes om der er mulighed for at disse kan samordnes med tilsvarende udbud i andre EU-lande herunder de udbud der etableres i forlængelse af ERA-NET med fokus på miljøteknologi f.eks. EU s ERA-NET projekt SUSPRISE (Sustainable Enterprise). Dette vil give støre mulighed for at inddrage de relevante forskningsmæssige kompetencer, samtidigt med at forskningsprogrammet lettere vil kunne få den tilstrækkelige tyngde. 2. Erhvervsmæssige styrkepositioner i Danmark I 2006 offentliggjorde Økonomi og Erhvervsministeriets erhvervsøkonomiske forsknings- og analyse enhed (FORA), en rapport som indeholder en kortlægning af danske styrkepositioner på det miljøteknologiske område. Den identificerede ca. 420 danske virksomheder med mere end ansatte, der 3

4 har levering teknologiske løsninger til miljøindsatsen, som en central udviklings og konkurrence parameter. Disse fordeler sig således: Energi/klima ca. 250 virksomheder med godt ansatte Vand ca. ca. 165 virksomheder med godt ansatte Luftforurening ca. 70 virksomheder med godt ansatte Kemikalier ca. 55 virksomheder med godt ansatte Affald ca. 85 virksomheder med godt ansatte Jordforurening ca. 45 virksomheder med godt ansatte Ressource- og materialeforbrug ca. 65 virksomheder med godt ansatte Arealanvendelse og biodiversitet ca. 35 virksomheder med godt ansatte I en række tilfælde er virksomhederne aktive i forhold til flere af de i undersøgelsen anvendte kategorier. Danmark har endvidere væsentlige kompetencemæssige styrkepositioner inden for miljøvenlige landbrugsteknologier og området er karakteriseret ved en veletableret tradition for privat-offentligt samspil. Når der ses bort fra meget specifikke teknologiområder, er det vanskeligt eksakt at opgøre omfanget af produktion og eksport, fordi der er tale om et bredt spekter af produkter og teknologier, inden for mange forskellige anvendelsesområder. Men samlet set er danske eksport af energi- og miljøteknologi på mindst mia. kr. årligt. 3. Internationale styrkepositioner Egentlige analyser af hvordan de danske forskningskompetencer i forhold til miljøteknologi står sig i international konkurrence, er os bekendt ikke foretaget men en vigtig indikation kan hentes ved at se hvor danske forskningsinstitutioner har formået at hente medfinansiering fra EU s forskningsprogrammer samt fra EU s LIFE program. For at beskrive state of art i forhold til en række miljøteknologiske indsatsområder, kan bl.a. henvises til de forskningsstrategier som er udarbejdet i tilknytning til en række af EU s teknologiplatforme, inkl. forskningsplatformen for vand og for bæredygtig kemi. Hertil kommer at der under 6. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, er initieret en række lang række forskningsprojekter, med fokus på udvikling af bæredygtige teknologiske løsninger til bl.a. transport- og energiområdet. 4

5 En række af disse forsknings og teknologiprojekter repræsenterer hver for sig state af art når det gælder specifikke typer miljøteknologi. Et godt eksempel er B&W Diesels deltagelse i Herkules projektet, hvor der er fokus på at reducere skibsfartens luftforurening. 4. Potentiale og perspektiver i styrket forskning på området I tilknytning til vurderingen af hvad Det Strategiske Forskningsråd skal satse på inden for denne brede ramme, ønskes fokus på forskning der bidrager til følgende overordnede målsætninger: Potentiale for mærkbare bidrag til løsning af væsentlige miljøproblemer Marked for løsningerne skal have potentiale for at blive så stort at det kan blive en væsentlig drivkraft for spredning af teknologien. I forhold til de miljømæssige udfordringer pegede regeringen i sin redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi fra maj 2006 på følgende miljøudfordringer: Menneskeskabte klimaændringer. Forurening og overudnyttelse af vandmiljøet. Forurening der truer sundheden med særlig fokus på luftforurening, støj og giftige kemikalier. Forskning og teknologisk udvikling inden for dette område er afgørende for at det fremover vil være muligt at sikre at den økonomiske vækst kan foregå uden at belastningen af miljøet øges. Erfaringerne fra den eksisterende miljøindsats peger på at udvikling af nye miljøteknologiske løsninger ofte har været en forudsætning for at kunne tage fat på løsning af et specifikt miljøproblem. Gode resultater på dette område kan samtidigt være med til at give teknologi et mere positivt omdømme - herunder være med til at øge de unges interesse for de tekniskvidenskabelige uddannelser. Samtidigt er her tale om et område hvor Danmark, danske virksomheder og danske forskningsmiljøer har forudsætninger for at udvikle højteknologiske løsninger til et marked, hvor der globalt forventes at være stor efterspørgsel fremover. Der forventes også en stor stigning i den internationale efterspørgsel efter teknologier til at håndtere produktion og gødning. En styrket forskningsindsats kan skabe basis for fremvækst af en underskov af små og mellemstore agroindustielle virksomheder og iværksættere, der med afsat i landbrugssektoren etablerer sig i landdistrikterne. Med EU s miljøteknologiske handlingsplan som bl.a. afspejler sig i forskningsprioriteringerne under EU s 7. rammeprogram for Forskning, Teknologisk Udvikling og Demonstration vil der også være gode 5

6 forudsætninger for at skabe synergi mellem en dansk forskningsindsats og EU s forskningsprioriteringer. Etablering af fælles udbud med andre EUlande med udgangspunkt i ERA-NET projekter, vil kunne bidrage til skabelse af bedre synergi med forskningen i andre EU-lande. 6