Bring forskningsresultater ud på arbejdspladserne

Transkript

1 Nanopartikler i arbejdsmiljøet Center for Arbejdsliv Nyhedsbrev December 2010 Glædelig Jul og Godt Nytår Det har været et begivenhedsrigt år i Center for Arbejdsliv. Vi har hentet ny og interessant viden fra hele verden, fået ny centerchef og har haft travlt med alle vores gode, sjove og spændende projekter, som du har kunnet læse om her i nyhedsbrevet året igennem. I tidlig julegave får du her et temanummer om den helt nye viden inden for nanopartikler i arbejdsmiljøet. Til næste år kommer vi tilbage med beretninger fra vores nyeste projekter om sundhedsfremme blandt byggeriarbejderne, om sænkning af sygefravær på en række hospitalsafdelinger, om bedre arbejdsmiljø for slagteriarbejdere og meget mere. Vi siger tak for året der gik og ønsker alle vore læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår - må det nye år bringe jer alle lykke og glæde i arbejdslivet. Julehilsner fra Center for Arbejdsliv Kontakt: Malene Kjærsgaard Telefon: mch@teknologisk.dk Bring forskningsresultater ud på arbejdspladserne Behovet for viden om nanopartiklers indvirkning i arbejdsmiljøet har fået regeringen til at komme med et udspil til et nanovidencenter under arbejdsmiljøforskningsfonden. Udspillet til øget forskning er vigtigt og godt, men der er fare for, at bindeleddet mellem forskning og behovet for viden i industriel sammenhæng bliver glemt. For vi ved allerede meget, og derfor skal nuværende og fremtidig viden i spil. 1

2 Behovet for forskningsbaseret viden findes allerede i dag, og så længe virksomhederne mangler viden om nanopartiklernes indvirkning på arbejdsmiljøet, vil nogle virksomheder være tilbageholdende med at kaste sig ud i brugen af nanoteknologi også selvom det kan udvikle virksomhedens produkter. Hvis virksomhederne holder sig tilbage, fordi de ikke ved nok om risiciene ved at arbejde med nanopartikler, risikerer vi at standse en vigtig og frugtbar udvikling. Regeringen har for nyligt fremlagt et udspil til en arbejdsmiljøstrategi frem mod Der er rigtig mange gode tiltag i udspillet for eksempel et stort fokus på forskning i nano samt oprettelsen af et videncenter for arbejdsmiljøet i arbejdet med nanopartikler under arbejdsmiljøforskningsfonden. Desværre er der en risiko for, at et så ensidigt fokus på forskning vil overskygge andre meget vigtige behov på området. For eksempel behovet for internationalt samarbejde samt formidlingen af forskningsresultater til de arbejdspladser, der bruger eller overvejer at bruge nanoteknologi. Og det er en skam, fordi nanoteknologiens udvikling rummer store danske erhvervs- og samfundspotentialer inden for en lang række områder som for eksempel miljø, optik, elektronik, byggeri, plast og overfladebehandling. Hvad betyder nano? Nano kommer af græsk og betyder dværg. Nanometer (nm) er en måleenhed svarende til 0, m eller en milliardtedel meter (10-9 meter). Det svarer til størrelsen på et mindre molekyle. Nanoskalaen udgør størrelser mellem 1 og 100 nm. Nanoteknologi er ikke en bestemt teknologi, men snarere en teknologisk platform af viden, udstyr og materialer. Danmark kan ikke lave al forskning selv Der bliver forsket i nanopartikler over det meste af verden, og rigtig mange forskningsprojekter om risici omkring nanopartikler er under udgivelse de kommende år. Det er enormt vigtigt, at de projekter og resultater, man kommer frem til i andre lande, samles op og bliver formidlet, så de kan bringes i spil i arbejdsmiljøarbejdet, hvor det er relevant. Det internationale samarbejde og videnhjemtagning er derfor vigtigt at have for øje i udmøntningen af et fremtidigt videncenter. Et stærkt dansk forskningsmiljø er under opbygning, men forskningsarbejde, det internationale samarbejde og arbejdet med at bringe viden i spil kræver en langvarig indsats. Derfor synes regeringens udkast med sikring af midler i 3 år at kræve opfølgning inden Vidensbehov eksisterer i dag Her og nu er der et stort behov for viden om nanopartikler i arbejdsmiljøet blandt dem, der arbejder med det på danske arbejdspladser, på erhvervsskolerne og på andre uddannelsesinstitutioner. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at opprioritere ressourcer på forskning. Det er nødvendigt også at prioritere formidlingen af resultaterne samt have et samspil mellem erhvervslivet og forskningen. Forskningen bør målrettes de behov, der findes blandt dem, som allerede i dag arbejder med nanopartikler. Center for Arbejdslivs seneste arbejde på området viser klart, at der er andre behov end viden om, hvordan det påvirker medarbejdernes helbred, som det er formuleret i regeringens 2

3 udkast. Der er også brug for viden om, hvornår og i hvilket omfang medarbejdere rent faktisk bliver eksponeret i arbejdsmiljøet. Og ikke mindst hvilke sikkerhedsforanstaltninger vi kan anvende for at arbejde forsvarligt med nanopartikler. Afklaring af disse spørgsmål kræver tæt samspil mellem arbejdspladser og forskning også i den videre udmøntning af forslaget fra regeringen. Forskning skal bringes i spil og gerne hurtigt De erfaringer, vi i Center for Arbejdsliv har fået gennem flere projekter i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og virksomheder i Danmark, peger på tre elementer, der er vigtige i fremtidens fokus på arbejdsmiljø i arbejdet med nanopartikler. Det er nødvendigt, at: Sikre et stærkt forsknings- og udviklingsmiljø i Danmark som grundlag for forskning, der særligt vedrører danske forhold og som grundlag for internationalt samarbejde. Sikre hurtig hjemtagning og formidling af international forskning med relevans for danske arbejdspladser. Sikre en bred formidling og forankring af forsknings- og udviklingsaktiviteter på danske arbejdspladser. Blandt andet ved at forskningsmiljøerne sikrer en aktiv inddragelse af for eksempel erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner, branchearbejdsmiljørådene og GTS-nettet. Et balanceret samspil mellem disse elementer kan skabe resultater i arbejdsmiljøet på arbejdspladserne og samtidig bidrage til et stærkt forskningsmiljø i Danmark. Punkterne bliver uddybet i LO's udgivelse Grønbog om nanoteknologi - Status, perspektiver og udfordringer i arbejdsmiljøet. Læs tidligere artikler i Arbejdslivs nyhedsbrev: Fremtid i viden om nano Nanoteknologi på erhvervsuddannelserne? Kontakt: Henriette Hall-Andersen Telefon: hha@teknologisk.dk Behov for viden om sikkerhed i arbejdet med nanopartikler Risikoaspekterne ved nanopartikler er for alvor rykket ud af forskernes laboratorier og ind på arbejdspladser i industrien, undervisningslokaler på skolerne og mange andre 3

4 steder. Den udvikling medfører et stort behov for viden om sikkerhed i arbejdet med nanopartikler. Selvom ordet nano efterhånden har været et populært udtryk i nogle år, ved vi faktisk meget lidt om, hvad nanopartikler og -materialer betyder for medarbejderes sundhed og arbejdsmiljøet dér, hvor man arbejder med det. Hvilke risici er der forbundet med nanomateriale for dem, som arbejder med det i industrien eller inden for forskningen? Behov i industrien For nyligt blev rapporten Nanopartikler i Arbejdsmiljøet Brug af nano Viden og inspiration om håndtering af nanomaterialer med Man kan lave beton, der lettere tilhørende formidlingsmateriale præsenteret på en kan stå imod vejr og vind ved hjælp konference i Odense for sikkerhedsledere og af nanoteknologi. Derudover kan arbejdsmiljøfaglige nøglepersoner. Omkring 100 man lette rengøringen af betonen repræsentanter fra en lang række virksomheder, eksempelvis ved graffiti. interesseorganisationer og forskningsinstitutioner var mødt op for at blive klogere på risiciene og sikkerhedsspørgsmålene i arbejdet med nanomaterialer. Lars Farving, arbejdsmiljøkonsulent ved B&O, var mødt op for at ruste virksomheden til deres forventninger om at benytte nanoteknologi i fremtiden: Vi arbejder ikke med nanomaterialer i produktionen i dag i B&O, men satser på at skulle det i fremtiden, og derfor er det vigtigt for os at være på forkant og forberedte på, hvilke risici vi skal være opmærksomme på, og hvilke forholdsregler vi derfor bør tage, siger Lars Farving og fortsætter: Jeg er med til konferencen i dag for at opsamle viden, så vi er rustede til arbejdet med nanomaterialer. Det er vigtigt ikke at undervurdere risiciene, som vi tydeligt har hørt om fra oplægsholderne i dag. Derfor skal jeg nu også hjem og snakke med mine kolleger om, hvordan vi kan arbejde videre med det her for at sørge for, at sikkerheden er i top for vores medarbejdere, siger han. Konferencen viste klart, at der er stor efterspørgsel på retningslinjer, og at man fra såvel industriens som forskningsverdenens side ikke ønsker at vente med de usikkerheder, som manglen på retningslinjer giver. Reelle risici Det vigtigste budskab fra rapporten er, at der på danske virksomheder kan opstå situationer, hvor medarbejdere bliver eksponeret for et markant antal nanopartikler i luften, og at man bør gå til arbejdet med forsigtighed. Vi forventer ikke nogen akut sundhedsfare, og der er som sagt stadig stor uvished om farerne på området, men over længere tid, ser det ud til, at der kan være risici for blandt andet hjerte- kar- og kræftsygdomme, siger projektleder, Henrik Vejen Kristensen fra Center for Arbejdsliv. Heldigvis viser projektets resultater dog også, at man i mange situationer kan opstille effektive sikkerhedsforanstaltninger. 4

5 Det kræver, at man har en særlig omtanke og viden om nanopartiklernes særlige egenskaber, og at man har styr på sine processer, instruktioner og sikkerhedsforanstaltninger. Og her kan vi bruge mange erfaringer fra eksisterende arbejdsmiljøarbejde med for eksempel håndtering af svejserøg, flygtige opløsningsmidler og håndtering af støv i procesanlæg, tilføjer Henrik Vejen Kristensen. Brug af nano Nogle komponenter på havmøller har stor risiko for at ruste i den saltholdige luft på havet, men med en overfladebehandling med nanopartikler, kan man minimere denne risiko. Rapport er første skridt Arbejdet med rapporten er ifølge Peter Herskind, som er medlem af projektets styregruppe for Industriens Arbejdsmiljøråd (I-BAR) og chefkonsulent i Dansk Industri, det første skridt på vejen til at opnå viden og god praksis om sikkerhedsforanstaltninger i omgangen med nanomaterialer: Vi tog initiativ til at udvikle denne rapport for at finde ud af, hvad der er op og ned i sikkerhedssnakken om nanomaterialer. Ganske enkelt fordi der ikke fandtes nogen underbygget viden på feltet. Vi ville måle og indsamle viden for at opbygge et videnkatalog. Det er ikke offentligt godkendte forslag til sikkerhedsforanstaltninger, men de første skridt til vejledninger på området, siger Peter Herskind. Som vi har set på konferencen i dag, vægter virksomheder som arbejder med nanomaterialer sikkerheden meget højt, hvilket kun gør det videre arbejde endnu mere vigtigt. Det er en forsigtighedstilgang vi går efter at etablere med det her, kan man sige. Og klart et princip som støttes fra alle kanter., slutter Peter Herskind. På I-BAR s hjemmeside kan man finde selve rapporten samt rådgivningspjecen og læringsredskabet NanoSafer. Rådgivningspjece I materialet fra projektet kan man finde viden og inspiration om aspekter ved arbejdet med nanomaterialer. Udover selve rapporten blev der på konferencen i Odense præsenteret en rådgivningspjece med navnet Nanopartikler i arbejdsmiljøet, som blandt andet beskriver, hvilke sikkerhedsforanstaltninger man kan gøre sig i forskellige arbejdssituationer med nanomaterialer. Nanosafer Der er desuden blevet udviklet et risikoevalueringsværktøj på internettet med navnet Nanosafer, hvor man, ved at indtaste informationer om den specifikke arbejdssituation og de materialer der arbejdes med, kan evaluere eksisterende risici, simulere eventuelle fremtidige arbejdsprocesser og få yderligere inspiration til sikkerhedsforanstaltninger. 5

6 Værktøjet er udarbejdet med rapporten som grundlag og viser således i praksis, hvordan tekniske sikkerhedsforanstaltninger vurderes at kunne forebygge risici i arbejdsmiljøet. Kontakt: Henrik Vejen Kristensen Telefon: hvk@teknologisk.dk Feltstudier sikrer hurtig og relevant viden til arbejdspladser Otte forskellige arbejdspladsers målinger af risiciene for eksponering i arbejdet med nanomateriale punkterer gamle antagelser om, hvad der giver eksponering og hvad der ikke gør. Feltstudier som disse giver hurtig, konkret viden til gavn for både medarbejderne, virksomheden og forskningen. Materialer med nanopartikler bliver brugt flere og flere steder i for eksempel overfladebehandling, plastindustri, beton og byggematerialer, i testlaboratorier med mere. Alle steder er der medarbejdere, der potentielt kan blive eksponeret for nanopartiklerne. I dag kender vi ikke de præcise virkninger af disse partikler på vores helbred. Mistanken om skadevirkninger er begrundet i den eksisterende forskning, men der går formentlig mange år, inden vi når 100 procent klarhed. Det er derfor vigtigt at kende risiciene for eksponering ved arbejdet, hvis ikke vi under forsigtighedsprincippet skal bremse udviklingen. Netop afdækningen af eksponeringsrisici var et af formålene ved et nyligt afsluttet projekt i samarbejde mellem Center for Arbejdsliv og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Studierne er foretaget otte forskellige steder, som inkluderer offentlige forskningslaboratorier, GTS testfaciliteter og virksomheder inden for farve-, lak- og plastindustrien. Alle steder blev der brugt sikkerhedsudstyr som udluftning, stinkskab, handsker, åndedrætsværn med mere, men nogle steder viste sikkerhedsforanstaltningerne sig ikke at være Brug af nano Ved brug af nanobelægning i glaspartier sammen med en elektronisk styring vil man i fremtiden kunne lave vinduer, hvor man kan styre refleksionen af sollyset, så der fx kommer et lysdæmpende filter på solskinsdage. 6

7 tilstrækkelige, mens man andre steder fik vished om, at arbejdet blev udført forsvarligt. Med en reel viden om, hvor eksponeringsrisiciene findes, kan arbejdspladserne opstille de rette sikkerhedsforanstaltninger, som netop er tilstrækkelige for at bevare sikkerheden og samtidig ikke bliver for meget, så det er fordyrende for arbejdsprocesserne. Derfor er feltstudier ofte meget relevante og brugbare ude på arbejdspladserne her og nu, siger projektleder ved Center for Arbejdsliv, Henrik Vejen Kristensen. Fordelene ved at benytte sig af feltstudier er, at man opnår en viden, der hurtigt kan omsættes til handling. På flere af arbejdspladserne er der således i umiddelbar forlængelse af studierne blevet iværksat nye og anderledes sikkerhedsforanstaltninger, så medarbejdernes risiko for eksponering er blevet mindsket. International viden Når man benytter sig af feltstudier af nanopartikler, kommer man ud i de omgivelser, hvor medarbejderne befinder sig, og virksomhederne får direkte gavn af studierne, da de hurtigt får en relevant viden, som de kan indordne sig efter. I udlandet er der iværksat mange studier og feltmålinger, som kan være til gavn for danske virksomheder. Sådanne feltstudier kan for eksempel være med til at kvalificere eller problematisere tidligere antagelser. Man har tidligere antaget, at hvis man opblandede nanopartiklerne i væske, så ville man kunne eliminere eksponeringsrisikoen. Men udenlandske studier viser, at visse typer partikler udvandrer fra væsken under høj energitilførsel, og derfor opstår eksponeringsfaren alligevel, siger han. Resultaterne fra et studie som dette er enormt vigtige at få ud til alle, der arbejder med nanopartikler på denne måde. Desværre er vejen fra internationale undersøgelser til den praktiske brug ude på arbejdspladserne ofte temmelig lang, og der er i dag ingen systematisk opsamling og formidling af denne type forskning. Derfor har Henrik Vejen Kristensen et ønske om, at der i Danmark bliver fulgt op på resultaterne af dette seneste projekt, så vi løbende får opdateret vores egen viden fra dansk og udenlandsk forskning, samt at vi sikrer en hurtig og smidig formidling ud til de relevante arbejdsmiljøorganisationer. I Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut er vi interesserede i at samarbejde med arbejdspladser, uddannelelses- og forskningsinstitutioner samt brancheorganisationerne om at udvikle og formidle viden på området. Hvis du er interesseret i at vide mere om mulighederne og gerne vil deltage aktivt i udviklingen, så kontakt Henrik Vejen Kristensen på telefon eller hvk@teknologisk.dk. Brug af nano Ved hjælp af en rengørings-venlig overfladebehandling med nanomateriale af hospitalssenge kan man minimere bakteriebelægningen på sengene. 7

8 Kontakt: Henrik Vejen Kristensen Telefon: