Notat: Modeller for etablering af adgang til flere permanente og midlertidige boliger til boligplacering af flygtninge

Transkript

1 Sagsnr P Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Anne Korbo Christensen Notat: Modeller for etablering af adgang til flere permanente og midlertidige boliger til boligplacering af flygtninge Der er behov for at få skabt et fleksibelt administrativt beredskab i forhold til forskellige muligheder for tilvejebringelse af såvel permanente som midlertidige boliger. Dette for at det bliver muligt for administrationen at foretage de nødvendige dispositioner for at skabe adgang til et tilstrækkeligt antal boliger til flygtninge og undgå unødig anvendelse af dyre midlertidige løsninger, såsom brug af vandrerhjem, hoteller mv. I dette notat præsenteres derfor fem delprojekter, hvoraf tre primært har til formål at skabe adgang til flere permanente boliger, mens to skal bidrage til flere midlertidige boliger. Indledningsvist præsenteres først Næstved Kommunes forpligtelser og udfordringer i forhold til boligplacering af flygtninge. Dernæst gives der et foreløbigt bud på det fremadrettede behov for midlertidige og permanente boliger ligesom den mulige husleje, som flygtningene kan betale i en permanent bolig, præsenteres. Herefter følger fem bud på delprojekter, inklusive anbefalinger til det videre arbejde i projekterne. Tidsplan for politisk behandling af projektet Af skemaet herunder fremgår tidsplanen for den politiske behandling af den generelle sag omkring boligplacering. Derudover vil der, i varierende omfang, være efterfølgende politisk behandling af de forskellige faser i de enkelte delprojekter. Forum Mødedato Direktionen Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget Byrådet Side 1 af 17

2 Indhold Næstved Kommunes forpligtelser i forhold til flygtninge... 3 Udfordringer med at finde permanente boliger... 3 Mod færre midlertidige og flere permanente boligplaceringer... 4 Det fremadrettede behov for midlertidige og permanente boliger... 4 Huslejeniveau i de permanente boliger... 6 Kommunens indsats for at skaffe flere midlertidige og permanente boliger... 7 Hvilke muligheder er der for at få adgang til flere boliger?... 7 Delprojekt A: Køb af boliger med en rentabel økonomi... 7 Delprojekt B: Annoncering efter og leje af private boliger mhp. videreudlejning til permanente boliger... 9 Delprojekt C: 1) Øget anvisningsret til almene boliger, 2) etablering af deleboliger i almene boliger og 3) flygtningeboliger i nyt alment byggeri ) Øget anvisningsret ) Etablering af deleboliger ) Flygtningeboliger tænkes ind i fremtidigt alment boligbyggeri Delprojekt D: Muligheder for at benytte kommunens egne bygninger (primært midlertidige boliger) Delprojekt E: Etablering af yderligere pavillonløsninger til midlertidig boligplacering

3 Næstved Kommunes forpligtelser i forhold til flygtninge Efter integrationsloven har Næstved Kommune pligt til at anvise nyankomne flygtninge en permanent bolig snarest muligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen. 1 For at kunne opfylde kriterierne som permanent bolig, skal der være tale om et tidsubegrænset lejemål, som flygtningen indgår med udlejeren (som både kan være et almennyttigt boligselskab, en privat udlejer eller kommunen selv). Der er ikke i Integrationsloven noget særligt krav om, at der skal være tale om en selvstændig bolig. Det antages således, at en kommune efter omstændighederne kan anvise en flygtning til et kollegieværelse, hvis lejeforholdet ikke er tidsbegrænset. Derudover kræves det, at kommunen vurderer, at flygtningen har økonomi til at betale huslejen; og at flygtningen får en selvstændig lejekontrakt og således ikke sættes i et aftaleretligt eller økonomisk afhængighedsforhold til andre personer. Hvis kommunen ikke er i stand til at opfylde sin forpligtelse om en permanent boligplacering, skal kommunen anvise flygtningene en midlertidig indkvartering. Når flygtningene bor i midlertidige boliger, indgås der ikke en egentlig lejekontrakt. Den midlertidige bolig stilles til rådighed af kommunen (som så har indgået en lejekontrakt med udlejeren/selv ejer boligen), og flygtningene betaler en lovbestemt ydelse (2.122 kr. for enlige og kr. for par (2015-priser)). Forskellen mellem den lovbestemte ydelse og den reelle husleje, skal kommunen betale. Der kan ikke opkræves yderligere beløb for el, vand og varme. Udfordringer med at finde permanente boliger På grund af de stigende flygtningestrømme, og dermed også flere flygtninge til kommunerne, har det ikke været muligt for Næstved Kommune at finde permanente boliger til de nytilkomne flygtninge, som de kan betale for den forsørgelsesydelse, de får. I 2015 har kommunen således fået tildelt en kvote på 225 flygtninge, mens kvoten for 2016 lyder på 242 flygtninge. Dertil kommer familiesammenføringer. (Det bemærkes, at statsministeren netop har opjusteret kvoten for 2016 på landsplan fra til flygtninge. Hvis Næstved tildeles samme andel som hidtil vil det betyde en kvote på godt 400 flygtninge i 2016.) For at undgå udstrakt brug af meget dyre løsninger, såsom leje af værelser på vandrerhjem, hoteller, feriehuse mv. er der, gennem det seneste år, blevet gjort en stor indsats for at finde flere boliger til flygtningene. Det muliges kunst har gjort, at de nye boliger, der er blevet skaffet, primært har været såkaldte midlertidige boliger. Medio november har Næstved Kommune boligplaceret flygtninge midlertidigt i ca. 188 boliger/værelser på følgende lokationer: Birkebjergkollegiet på Troensevej i Næstved (ca. 80 boliger) Hammer (9 værelser) Ndr. Farimagsvej i Næstved (7 værelser) 1 Der er ikke i Ankestyrelsens praksis, eller i øvrigt ved domstolene taget nærmere stilling til hvad der skal forstås ved snarest muligt. Det må således bero på en konkret vurdering og prioritering af flygtningens og andre boligsøgendes behov i forhold til tilgængelige boliger. I vurderingen skal tages højde for det integrationsmæssige sigte med de særlige boligplaceringsregler for flygtninge, men også forhold som karakteren og kvaliteten af en evt. tilvejebragt midlertidig indkvartering kan indgå. 3

4 Hjarnøvej i Næstved (16 værelser) Tomgangsramte ældre- og handicapboliger forskellige steder i kommunen (27 værelser/boliger). Pavillonerne på Skyttemarksvej (50 værelser) Mod færre midlertidige og flere permanente boligplaceringer Udfordringen ved at bruge midlertidig boligplacering i så udstrakt grad, som det har været tilfældet det seneste år, er dels at det er dyrere for kommunen, end hvis vi er i stand til at boligplacere flygtningene permanent (se forklaring længere nede i notatet), dels at det kan have uheldige konsekvenser for integrationen af flygtningene på længere sigt. Der skal derfor arbejdes for, at den fremadrettede boligplaceringsindsats i højere grad kommer til at gå på permanente boliger. Optimalt set kan nogle af flygtningene, særligt dem der kommer hertil som familier, anvises en permanent bolig fra dag 1. Dermed sparer kommunen penge på udgifter i forbindelse med midlertidig boligplacering, ligesom der spares penge på at undgå en flytning fra en midlertidig til en permanent bolig. Det må dog fortsat forventes at være nødvendigt at anvende midlertidige boligplaceringer til en relativt stor del af de nytilkomne flygtninge, fordi deres økonomiske situation (alene) gør, at det er meget vanskeligt at finde en bolig, de kan betale. En del af de enlige venter på at få deres familie hertil, og af såvel økonomiske, praktiske og sociale årsager kan der være fornuft i at vente med at anvise dem til en bolig, der passer til deres familiære situation og økonomi. Det fremadrettede behov for midlertidige og permanente boliger Et bud på det fremadrettede behov for boligplaceringsløsninger er forbundet med store usikkerheder, blandt andet fordi vi ikke på forhånd ved, hvor mange nye flygtninge, der kommer hver måned og/eller hvor mange af disse, der vil ansøge om familiesammenføring efterfølgende. Behov for midlertidige boliger (gennemsnit ud fra flygtningekvoten) Med udgangspunkt i den udmeldte kvote for 2016, må det dog forventes, at der gennemsnitligt kommer omkring 20 nye flygtninge pr. måned, som i første omgang typisk vil blive boligplaceret midlertidigt indtil deres situation og muligheder kendes. Dette giver et gennemsnitligt behov for midlertidige boligplaceringsmuligheder til 20 flygtninge (med forskellig familiestatus) pr. måned. Hvor stort et behov for værelser til midlertidig boligplacering, dette giver, vil dels afhænge af flygtningenes familiekonstellationer, dels af om der åbnes op for at boligplacere flere flygtninge midlertidigt i samme rum, jf. pkt. 12 i Aftale om en ny, stram og konsekvent udlændingepolitik (del 1) 2 (og om Næstved Kommune benytter sig af denne mulighed). Derudover vil et fremtidigt behov også afhænge af, om der sker en opjustering af Næstveds kvote for 2016, jf. tidligere beskrivelse. Behov for permanente boliger (ud fra aktuelle midlertidige boligplaceringer) Hvad angår behovet for permanente boliger tages udgangspunkt i de flygtninge, der allerede er kommet til kommunen, og som aktuelt er midlertidigt boligplaceret. 2 Aftalen kan læses her: 4

5 Næstved Kommune har aktuelt (november 2015) boligplaceret 176 enlige/familier i midlertidige boligplaceringer fordelt på 3 : 79 enlige som ikke venter på familiesammenføring (inkl. forlovede som ikke kan få familiesammenføring) 87 enlige som venter på familiesammenføring 1 par uden børn 1 enlig med børn, som ikke venter på familiesammenføring. 5 par med 1-2 børn 2 par med 3-4 børn 1 par med 5+ børn Der arbejdes på at finde permanente boligløsninger i følgende, prioriterede rækkefølge: 1. Familier med børn (herunder også enlige med børn) 2. Par uden børn 3. Enlige som ikke venter på familiesammenføring Hvis det er muligt, vil der også blive arbejdet på permanent boligplacering af de enlige, der venter på familiesammenføring. Men som følge af vanskeligheder med at finde boliger til en husleje, de kan betale for deres ydelse, vurderes det ikke som værende realistisk at skulle finde permanente boliger til denne gruppe når der tænkes på, at der også skal findes permanente boliger til de 79 enlige, som ikke venter på familiesammenføring. Med udgangspunkt i ovenstående vurderes der at være et aktuelt behov for følgende permanente boliger: 3 boliger på 3-4 værelser til familierne med mellem 3 og 5+ børn 5 boliger på 2-3 værelser til familierne med 1-2 børn 2 boliger på 2 værelser til én enlig med børn samt et par uden børn. 79 boliger på 1 værelser til én enlig. Dertil kommer løbende familiesammenføringer i varierende antal, som også har betydning for behovet for permanente boliger. Der arbejdes på en opgørelse af, hvor mange familiesammenføringer, der gennemsnitligt kommer om ugen. Opgørelsen forventes at være klar til den politiske behandling i Beskæftigelsesudvalget 7. december Der gøres opmærksom på, at der er forskel i antal midlertidige boliger og antallet af enlige/familier, som er midlertidigt boligplaceret. Dette skyldes, at eksempelvis et par med 3-4 børn kan fylde tre små værelser osv. 5

6 Huslejeniveau i de permanente boliger Af skemaet herunder fremgår, hvilken ydelse forskellige familiekonstellationer af nytilkomne flygtninge får udbetalt efter skat samt hvilket huslejebeløb, de vurderes at kunne betale. Der er regnet med, at man skal kunne betale en ren husleje svarende til 50% af integrationsydelsen efter skat. Derudover er der regnet med, at en enlig flygtning vil have et a/c beløb på 1000 kr., mens det tilsvarende beløb for par uden børn er 1500 kr. og for par med børn 2000 kr. Målgruppe Integrationsydelse 2015 efter skat Muligt huslejeniveau incl. a/c beløb (1000 kr. enlig; 1500 kr. par; 2000 kr. familie m. børn) Ren husleje Til rådighed efter boligudgifter betalt Enlig u. børn Par u. børn Enlig m. børn Par m. børn Det har ikke været muligt at finde frem til retningslinjer for, hvor stort et rådighedsbeløb, man skal have. Ovenstående huslejeniveauer er fastlagt med udgangspunkt i Integrationsteamets vurdering af, hvor meget flygtningene som minimum skal have i rådighedsbeløb for at kunne klare dagligdags fornødenheder. 6

7 Kommunens indsats for at skaffe flere midlertidige og permanente boliger Hvilke muligheder er der for at få adgang til flere boliger? Efter Integrationslovens 13 har kommunen en særlig adgang til at erhverve, indrette og leje boliger i kommunen med henblik på gennem udlejning til beboelse at medvirke til en bedre fordeling af udlændinges bosætningsmuligheder. Med henblik på udlejning, kan kommunen købe eksisterende beboelsesejendomme, villaer, nedlagte landbrug mv. samt købe og ombygge tomt erhvervsbyggeri. Men henblik på videreudlejning kan kommunen endvidere indgå aftaler om leje af boliger som så lejes videre til flygtninge (her gælder lejelovens regler). I det følgende vil der blive set på mulighederne for at få adgang til flere permanente boliger via: A. Køb af boliger med en rentabel økonomi B. Leje af private boliger mhp. videreudlejning C. Øget anvendelse af almene boliger gennem 1) øget anvisningsret, 2) etablering af deleboliger i almene boliger og 3) tænke flygtningeboliger ind i nyt alment boligbyggeri. Derudover vil følgende muligheder for at skabe adgang til flere midlertidige boliger blive undersøgt i form af: D. Ombygning af kommunens egne ejendomme, som står tomme (herunder også ejendomme, som er til salg). E. Etablering af yderligere pavillonløsning(er) I det følgende beskrives de overordnede muligheder og indhold i de forskellige delprojekter. Delprojekt A: Køb af boliger med en rentabel økonomi Med henblik på at skaffe adgang til et tilstrækkeligt antal billige permanente boliger, særligt til familier samt for at muliggøre en geografisk spredt boligplacering, hvor de integrationsmæssige muligheder der ligger i de mindre lokalsamfund udnyttes, vurderes opkøb af billige huse rundt om i kommunen som en hensigtsmæssig vej at gå. Næstved Kommune har en særlig låneadgang til bl.a. at købe huse med henblik på udlejning til flygtninge. Der er tale om en låneadgang, der ikke belaster kommunens låneramme i øvrigt. Såfremt husene har en pris og en beskaffenhed, som gør, at det vil være muligt at ombygge og udleje til en pris, som flygtningene kan betale, vil der således ikke, set over en årrække, umiddelbart være udgifter forbundet med køb og udlejning af huse rundt om i kommunen. Behov for forskellige boligstørrelser og økonomi Som følge af, at en løsning med etablering af boliger via køb og lettere ombygning af huse ikke forventes at give de første indflytningsklare huse før i løbet af foråret, giver det ikke mening at tage udgangspunkt i det aktuelle behov for permanente boliger til familier. Disse skulle meget gerne have fået en permanent bolig inden da, enten som en almen bolig eller som en bolig via delprojekt B. I stedet tages derfor udgangspunkt i en gennemsnitsbetragtning om, at der arbejdes efter følgende fordeling mellem boligstørrelser: 30% skal være på fire værelser (til familier med 4+ børn) 50% skal være på 3 værelser (til familier med 2-3 børn) 7

8 20% skal være på to værelser (til én enlig med børn samt et par uden børn). 4 Det skal både sikres, at boligerne huslejemæssigt kommer til at ligge inden for den økonomiske ramme, som flygtningene har råd til at betale, og at udgifterne forbundet med køb og klargøring vil kunne dækkes ind via huslejen over en årrække. I den forbindelse skal Boligadministrationens gebyr for administration og viceværtsfunktioner på lejemålet også regnes med. Boligernes husleje fastlægges ud fra en kombination af forskellige faktorer, herunder salgsprisen, Boligadministrationens administrative gebyr for administration og viceværtsfunktion på lejemålet, samt gennemsnitlige priser på lignende lejemål. Der gøres opmærksom på, at der ikke må laves en kunstigt lav husleje. Huslejen skal være et udtryk for kommunens reelle udgifter forbundet med lejemålet. Hvor kan boligerne ligge hvilke kriterier skal være opfyldt? Der lægges op til at boligerne ligger fordelt i kommunens forskellige bysamfund, da der her vurderes at være de bedste muligheder for integration. Med til kommunens bysamfund regnes Næstved by, de lokale udviklingscentre (Fensmark, Fuglebjerg, Glumsø og Tappernøje/Brøderup) samt lokalcentre og større såkaldte støttepunkter i landdistrikterne (Everdrup, Fodby, Hammer, Herlufmagle/Gelsted, Holme-Olstrup/Toksværd, Hyllinge, Karrebæk/Karrebæksminde, Kyse-Vallensved, Menstrup/Spjellerup, Mogenstrup/Lov, Sandved/Tornemark, Tybjerglille Bakker og Skelby). Derudover lægges der op til følgende: at boligerne ligger i nærhed (cykelafstand defineret som 3 km) til daginstitution eller dagpleje, at der er transportmulighed til folkeskole, sprogundervisning og beskæftigelsesforanstaltninger (enten via gang, cykel eller offentlig transport) Hvem skal varetage driften af boligerne? Der lægges op til, at Boligadministrationen, der har erfaring med tilsvarende opgaver varetager den daglige drift og administration, herunder udleje, af boligerne mod et fast gebyr, som skal fastlægges efter dialog med Boligadministrationen og ud fra en vurdering af de administrative ressourcer, der vil gå til opgaven. Hvad gøres, hvis kommunen en dag ikke skal bruge boligerne mere? Hvis behovet for boligerne ændres, således at der er opkøbt boliger, som der ikke længere er behov for til flygtninge, kan de enten lejes ud til andre målgrupper eller de kan sælges som boliger igen. Volumen Det forventes, at der via denne løsning, kan skabes adgang til 40 boliger i Anbefalinger vedr. delprojekt A: Administrationen anbefaler følgende vedr. delprojekt A: 1. at der igangsættes et arbejde med at opkøbe indtil videre 20 boliger til permanent boligplacering af omkring 40 familier (afhængig af boligernes størrelse og indretningsmuligheder). 4 Værelsesangivelserne er inklusive stue, men eksklusive Køkken, bad, bryggers og lignende. 8

9 2. at husene udvælges, så de er placeret i eller i nærhed af de opregnede bysamfund og ud fra et skøn over deres egnethed i forhold til at kunne opdeles til to familier, pris kombineret med stand, herunder varmekilder og energimærkning, vurderet vedligeholdelsesarbejde, såvel indvendigt som på udenomsarealer. 3. at Center for Jura gives mandat til, i et tæt samarbejde med Center for Arbejdsmarked, Center for Trafik og Ejendomme og Center for Plan og Erhverv, at opkøbe indtil videre 20 huse ud fra de tidligere nævnte kriterier. 4. at der gives en rammebevilling på 20 mio. kr. på anlæg og en lånebevilling på 20 mio. kr. til finansiering af køb og klargøring af husene. Finansieringen tilvejebringes via den særlige lånemulighed der er for flygtningeboliger, og vil ligge inden for Beskæftigelsesudvalgets budget. Ved et 25-årigt lån vil den årlige terminsudgift blive godt 1 mio. kr. 5. at opgaven med at administrere boligerne varetages af Boligadministrationen som indtægtsdækket virksomhed. 6. at der ikke foretages politisk orientering i forbindelse med køb af enkelthuse, men at der vil blive forelagt orienteringssager, hver gang der er foretaget køb af fem huse. 7. da der er tale om køb af enkelthuse med spredte placeringer, foretages der ikke naboorientering, men lokalråd o.lign. vil blive orienteret så vidt muligt. Delprojekt B: Annoncering efter og leje af private boliger mhp. videreudlejning til permanente boliger Ved at Næstved Kommune lejer sig ind i private boliger mhp. videreudlejning vurderes det muligt at skaffe sig adgang til et noget større boligmarked, end det ellers er muligt, når det er flygtningene selv, der skal leje sig ind. Dette skyldes at Næstved Kommune, ved anvendelse af denne løsning, bliver garant for betaling af husleje, istandsættelsesudgifter mv. Erfaringer på området Næstved Kommune har erfaring med at indgå lejeaftaler med private udlejere med henblik på at kunne stille midlertidige boliger til rådighed for flygtninge. Nogle af de private lejemål har en karakter (f.eks. klubværelser) og en pris (under 3000 kr. pr. måned), som gør, at de reelt kunne udlejes som permanent bolig, såfremt kommunen indgik en tidsubegrænset lejekontrakt med udlejer for derpå at indgå i en lejekontrakt med den enkelte flygtning. Mulighederne herfor vil blive undersøgt. Ligeledes har kommunen erfaringer med at annoncere efter permanente boliger til flygtninge. Annonceringen gik på boliger, som den enkelte udlejer skulle leje direkte ud til flygtningene. Kommunen fik under 15 henvendelser, hvoraf hovedparten var fra folk, som enten ville sælge eller leje direkte til kommunen. Der er ikke kendskab til lejemål direkte til flygtninge, som er indgået på baggrund af annonceringen. Det er håbet, at en model, hvor der annonceres efter boliger, som kommunen lejer, vil give flere interesserede udlejere. Mulighederne for at opfylde forpligtelsen i forhold til særligt permanent boligplacering, vil således blive forbedret ved denne løsning. 9

10 Hvor kan boligerne ligge hvilke kriterier skal være opfyldt? Der lægges op til at boligerne opfylder de samme kriterier som beskrevet under delprojekt A. Behov for forskellige boligstørrelser og økonomi Som det fremgår af beskrivelsen tidligere i notatet, vurderes der at være et aktuelt behov for følgende boliger til familier. 3 boliger på 3-4 værelser til familierne med mellem 3 og 5+ børn 5 boliger på 2-3 værelser til familierne med 1-2 børn 2 boliger på 2 værelser til én enlig med børn samt et par uden børn. Det er forventningen, at en del af dette behov kan dækkes qua det, at nogle af flygtningene er opskrevet på ventelister i boligforeninger og kan få tilbudt en bolig ad den vej. Der forventes dog fortsat være et behov for boliger til nogle af ovenstående, ligesom der løbende kommer nye familiesammenføringer og dermed nye behov for yderligere permanente boliger. Der vil primært blive arbejdet på at finde 1-4 værelses boliger, som ligger inden for den økonomiske ramme, der tidligere er præsenteret. Hvem skal varetage driften af boligerne? Der lægges op til, at Boligadministrationen, der har erfaring med tilsvarende opgaver varetager den daglige drift og administration, herunder udleje, af boligerne mod et fast gebyr. Det betyder, at boligernes husleje bliver en smule højere end den oprindelige husleje. Lovmæssig regulering Integrationsloven indeholder hjemmel til at kommunen kan indgå (tidsubegrænsede) lejeaftaler med private udlejere for efterfølgende at leje videre ud som en permanent bolig til flygtninge. Der gives 100% refusion fra staten for tomgangshusleje i perioder, hvor boligen venter på at en flygtning flytter ind. Volumen Det er meget usikkert, hvor mange boliger, der kan skabes adgang til via denne løsning. Fordelen ved løsningen er, at den er relativt enkelt at justere ned i volumen, hvis vi pludselig skulle have adgang til for mange boliger. Anbefalinger vedr. delprojekt B Administrationen anbefaler følgende vedr. delprojekt B: 1. at der igangsættes annoncering efter lejeboliger mhp. videreudlejning til flygtninge efter de beskrevne retningslinjer 2. at lejemålene så vidt muligt er placeret i eller i nærhed af de opregnede bysamfund og ud fra et skøn over deres egnethed i forhold til det aktuelle behov, pris kombineret med stand, herunder varmekilder og energimærkning samt evt. vedligeholdelsesforpligtelser. 3. at arbejdet med at annoncere og indgå lejemål varetages af Center for Arbejdsmarked, Center for Trafik og Ejendomme og Center for Jura i fællesskab. 4. at opgaven med at administrere boligerne varetages af Boligadministrationen som indtægtsdækket virksomhed. 5. at der ikke foretages politisk orientering i forbindelse med indgåelse af enkelte lejeaftaler, men at der gives en politisk status på indgåede lejeaftaler inden sommerferien

11 Delprojekt C: 1) Øget anvisningsret til almene boliger, 2) etablering af deleboliger i almene boliger og 3) flygtningeboliger i nyt alment byggeri 1) Øget anvisningsret Næstved Kommune har aktuelt en anvisningsret til hver 7. ledige af de almennyttige boliger i kommunen. Det betyder, at kommunen får stillet hver syvende ledig bolig til rådighed til såkaldt boligsociale opgaver. Det betyder dog også, at kommunen kan forpligtes til at betale husleje i de anviste boliger, uanset om kommunen kan finde lejere til boligerne. Kommunen har ret til at få stillet indtil hver fjerde ledige bolig til rådighed til boligsociale opgaver med tilhørende betalingspligt. En ændring i anvisningsretten kan ske i både opadgående og nedadgående retning via en byrådsbeslutning. Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre på at få anvisningsret til hver 4. ledige bolig, således at der tilvejebringes en større boligmasse til de boligsociale opgaver. En sådan ændring af anvisningsretten betyder, at kommunen både får ret og pligt til anvisning af hver 4. ledige bolig. Hvis kommunen ikke er i stand til at anvise en lejer til boligen og boligselskabet heller ikke selv kan finde en lejer, vil kommunen være forpligtet til at betale lejen. For så vidt angår de boliger, der tænkes anvist til flygtninge, har kommunen mulighed for at reservere en bolig, således at den står klar, når der er en flygtning/flygtningefamilie, der skal bruge den. I de tilfælde, hvor en bolig er reserveret til flygtningeformål, får kommunen refunderet huslejeudgiften fuldt ud fra staten (100% refusion). Det anbefales, at en ændring af anvisningsretten sker i tæt dialog med de almene boligselskaber, så bl.a. kriterier for hvilke boliger, der tildeles og retningslinjer for det løbende samarbejde, fastlægges. Som nævnt tidligere skal en ændring desuden ske via en byrådsbeslutning. Boligsociale kriterier Administrationen af de boliger, kommunen får stillet til rådighed, sker via en akutboligliste. Kriterier for at være skrevet op på denne liste er (fra kommunens hjemmeside), at man skal: være folkeregistreret i Næstved Kommune være skrevet op til en lejebolig i et boligselskab Derudover skal du opfylde et eller flere af følgende kriterier: du/ I er uden bolig, du/i inden for kort tid er uden bolig, (det skal kunne dokumenteres) du/ I har væsentlige helbredsmæssige problemer, der kan dokumenteres at have sammenhæng med den nuværende bolig, eller der efter forvaltningens vurdering er sket en sådan ændring, at kriterierne for formidling til en almen bolig efter boligsociale kriterier opfyldt 11

12 Man kan stå på venteliste i 4 måneder. Efter 4 måneder bliver man automatisk slettet, og man skal herefter ansøge på ny, hvis man fortsat er boligsøgende efter denne ordning. Hvis man bliver tilbudt bolig, skal man selv betale depositum/indskud. Der er i den forbindelse mulighed for at søge om indskudslån og boligstøtte efter gældende regler. Bemærk, at man IKKE kan komme på venteliste, hvis man: har en bolig, men eksempelvis ønsker en billigere, større eller mindre er enlig, men ønsker en lejlighed i stedet for eksempelvis et værelse er ung og ønsker at flytte hjemmefra kommer fra en anden kommune og midlertidigt opholder sig hos familie og bekendte. Umiddelbart indgår kriteriet flygtninge ikke på akutboliglisten, ligesom flygtningene heller ikke opfylder de eksisterende boligsociale kriterier, idet de bor i en midlertidig bolig og på denne vis har tag over hovedet. Der lægges ikke umiddelbart op til en ændring af kriterierne på akutboliglisten. I stedet anbefales det, at tildele de yderligere boliger, som det vil give at gå fra hver 7. til hver 4. bolig, til flygtninge. På denne vis, vil de borgere, der står på den eksisterende akutboligliste ikke opleve en forskel. Hvis denne ændring gennemføres, vil det betyde, at for hver gang boligselskaberne har 100 ledige boliger, skal Næstved Kommune have anvist de 25. Heraf bliver de 14 boliger (svarende til hver 7.) fordelt via akutboliglisten, mens de 11 tildeles flygtninge. Anbefalinger vedr. delprojekt C1 Administrationen anbefaler følgende vedr. delprojekt C1: 1. at der indledes dialog med boligselskaberne med henblik på en ændring af anvisningsretten fra hver 7. til hver 4. ledige bolig. 2. at den nuværende praksis, hvor hver 7. ledige bolig tildeles via akutboliglisten, fastholdes. 3. at de ekstra boliger, der tilvejebringes ved at gå fra hver 7. til hver 4. ledige bolig, tildeles flygtninge. 2) Etablering af deleboliger En ny lov, som trådte i kraft 1. maj 2015, giver mulighed for, at der kan etableres kollektive bofællesskaber for minimum 3 personer i en 3-4 værelses lejlighed (der skal være et fællesrum med spiseplads som kan være køkken-alrum). For etablering af deleboliger kræves dels, at kommunen (Byrådet) beslutter, at et antal familieboliger skal udlejes som familieboligfællesskaber, dels af det er muligt at indgå aftale med de almene boligselskaber om en sådan lejeordning. De almene boligselskaber er med andre ord ikke tvunget til at indgå i en sådan ordning. Løsningen med deleboliger har den fordel, at den vil øge udbuddet af og skabe adgang til nogle relativt billige 1-værelsesboliger. 12

13 Det skal dog samtidig bemærkes, at etablering af deleboliger vil stille øgede krav til kommunens indsats med at få udpeget og parret de flygtninge, som er egnede til at bo i en sådan type bolig og som vurderes at kunne fungere sammen. Der er ikke tale om en ny opgave for kommunen, idet samme forhold gør sig gældende i en lang række af kommunens midlertidige boliger, hvor flere flygtninge også deles om eksempelvis et hus. Dialog med boligselskaberne og efterfølgende politisk behandling På baggrund af et netop afholdt dialogmøde med de almene boligselskaber er det vurderingen, at nogle af de almene boligselskaber er positivt indstillet i forhold til at indgå i en dialog om muligheden for at etablere et antal deleboliger. For at afdække de konkrete muligheder og ønsker blandt de forskellige boligselskaber, vil der blive udsendt en forespørgsel til boligselskaberne om følgende: deres vurdering af, hvilke af deres boliger, der vil være anvendelige til kollektive boligfællesskaber, herunder hvor mange? om de vil indgå i dialog om etablering af en sådan løsning? Når denne dialog er gennemført forelægges der politiske sager, hvori det anbefales at et antal boliger fremover udlejes som almene familieboligbofællesskaber, som kommunen har anvisningsret (og -pligt) til. Boligselskaberne vil fortsat være udlejer til den enkelte flygtning, som skal have sin egen lejekontrakt. Volumen Det er endnu meget usikkert at sige noget om mulig volumen for denne løsning, idet der ikke er kendskab til, hvor mange boliger der findes, som kan leve op til kriterierne om etablering af sådanne bofællesskaber. Anbefalinger vedr. delprojekt C2: Administrationen anbefaler følgende: 1. at der indledes dialog med de almene boligselskaber med henblik på at indgå en aftale om etablering af et antal deleboliger til udlejning til flygtninge. 2. at der efterfølgende forelægges politisk sag vedr. endelig godkendelse af etablering af et antal familieboligbofællesskaber til flygtninge. 3) Flygtningeboliger tænkes ind i fremtidigt alment boligbyggeri For også at skabe muligheder for boliger til flygtninge (og andre befolkningsgrupper, der har en tilsvarende forsørgelsesydelse) anbefales det, at flygtningeformål tænkes ind i fremtidigt alment boligbyggeri. Dette kan eksempelvis ske ved at sætte det som et krav for garantistillelse for lån, at hver femte bolig opføres som en flygtningebolig med lav husleje. Anbefalinger vedr. delprojekt C3: Administrationen anbefaler, at flygtningeformål tænkes ind i fremtidigt alment boligbyggeri. 13

14 Delprojekt D: Muligheder for at benytte kommunens egne bygninger (primært midlertidige boliger) Der er truffet politisk beslutning (ØK d. 3. november 2015) om at det, for alle ledige kommunale bygninger, skal undersøges om det er muligt at ombygge dem til flygtningeboliger førend oversendelse til Økonomiudvalget med henblik på salg. Der skal således, hver gang der er en ledig kommunal bygning, undersøges om den kan anvendes/ombygges til bolig for flygtninge. Midlertidige eller permanente boliger Der vil som hovedregel være tale om midlertidige boliger; dog kan der etableres permanente boliger i kommunale ejendomme, som, inden for den eksisterende planramme, kan anvendes som beboelse. I tilfælde, hvor der er behov for en plandispensation til etablering af flygtningeboliger, vil der ikke umiddelbart kunne etableres permanente boliger. Ulempen ved at etablere permanente boliger i kommunens egne bygninger, hvor der lejes ud til eksempelvis 10 flygtninge vil være, at der i forbindelse med ophør af brug som flygtningebolig (enten fordi der ikke er det fulde behov eller fordi kommunen ønsker at bruge bygningen til andet formål), kan blive udfordringer med, at det er stort set umuligt at opsige lejere. Én tilbageværende lejer kan således blokere et helt lejemål. Hvis der er tale om en midlertidig boligplacering, kan kommunen selv flytte lejerne til andre boliger. Hvilke ejendomme er aktuelt i spil? Der har været foretaget en undersøgelse af ejendommen beliggende Marievej i Fensmark. Ejendommen er ikke fundet anvendelig til flygtningebolig pga. for store ombygningsomkostninger kombineret med boligens generelle stand. Der er aktuelt en bevillingsproces i gang i forhold til ombygning af den tidligere fritidsklub Skallegården, Englebjergvej 79 i Næstved, til 9-10 boliger for flygtninge. Såfremt bevillingsproces går igennem (Byrådet d. 15. december), og ombygningen i øvrigt forløber som forventet, vil der være 10 værelser klar til indflytning pr. 1. marts Derudover er der igangsat en undersøgelse af anvendeligheden af Helgesvej 23 i Herlufmagle (tidligere dagplejefælleshus) og Trollesgave 1 i Fensmark. For begge bygninger har Center for Plan og Erhverv meddelt, at anvendelse til flygtningeboliger vil ligge inden for de eksisterende planmæssige rammer. Der er endnu ikke foretaget vurdering af egnethed til ombygning eller skøn på udgifter i den forbindelse. Endelig er der igangsat undersøgelser af egnetheden af de to ejendomme, der aktuel er til salg på Bygårdsvej 9 i Tappernøje og Ringstedgade 136 i Næstved. Der vil løbende blive igangsat undersøgelser af anvendeligheden af ledige kommunale bygninger. Procedure for undersøgelse af ejendommes egnethed og evt. beslutning om brug til flygtningebolig, herunder bevilling I forbindelse med undersøgelsen af en bygnings egnethed som flygtningebolig, vil indgå følgende: 14

15 1. Undersøgelse af de planmæssige forhold (kan flygtningeboliger rummes inden for den eksisterende planramme eller kræves der (og kan der gives) dispensation via den særlige undtagelsesbestemmelse for flygtningeboliger?) 2. Overslag over udgifter forbundet med ombygning til et antal værelser til flygtninge. 3. Vurdering af egnethed i forhold til særligt mulighed for transport til sprogundervisning og Næstved Ressourcecenter (cykelafstand (3 km.) til offentlig transport eller cykelafstand til Næstved). Der tages ikke højde for nærhed til institutioner/skoler osv. i forbindelse med vurdering af de midlertidige boligers egnethed. Hvis bygningen vurderes egnet som flygtningebolig ud fra ovenstående, udarbejdes sag til Beskæftigelsesudvalget, som skal tage stilling til, hvorvidt der skal arbejdes videre med muligheden for flygtningebolig, herunder 1. tilvejebringe det nødvendige plangrundlag. 2. Indhente egentlige tilbud (underhåndsbud) på en ombygning fra Center for Trafik og Ejendomme samt sikre at de nødvendige byggetilladelser kan tilvejebringes. Beskæftigelsesudvalget skal desuden tage stilling til, hvorvidt der skal afholdes borgermøde inden den endelige beslutning træffes. Hvis bygningen vurderes egnet som flygtningebolig udarbejdes bevillingssag til ombygningen, som forelægges Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Når bevillingssagen er godkendt ansøges om byggetilladelse, og der indgås aftale med den/de håndværkere, der kan levere den bedste/billigste ydelse og ombygningsprocessen igangsættes (når byggetilladelsen er på plads). Det bemærkes i øvrigt, at der er ved at blive nedskrevet administrative procedurer for undersøgelse af boligers egnethed som flygtningeboliger, herunder den politiske behandling. Krav til den midlertidige bolig Der stilles ikke nogle særlige krav til en midlertidig bolig, andet end at der skal være adgang til køkken, bade og toiletfaciliteter. Næstved Kommune sikrer derudover adgang til faciliteter til vask af tøj. Det har hidtil været praksis, at der ikke er blevet boligplaceret to ikke-familiært forbundne personer på samme værelse. Beskæftigelsesudvalget har drøftet muligheden for at ændre denne praksis, for derigennem at få mulighed for at boligplacere flere flygtninge inden for den eksisterende masse af midlertidige boliger. Udvalget har besluttet, at man ønsker at boligplacere to flygtninge sammen på et værelse af en vis størrelse såfremt det er lovligt. Lovændring på vej Det er ikke helt klart, hvorvidt det er lovligt på nuværende tidspunkt, men der gøres opmærksom på, at et nyt forslag om 13 ændringer på flygtningeområdet behandles i Folketinget på fredag. Hvis forslaget vedtages i sin fulde form, vil det blandt andet betyde en lempelse af kravene om, at der ikke må bo flere "ikke-familiært forbundne" personer i samme rum. I aftalen står der blandt andet følgende: "Kommunerne er forpligtet til at finde en bolig inden for integrationslovens bestemmelser. Der er eksempelvis krav om, at der ikke må bo flere enlige i samme rum. Disse krav gælder, selvom boligen kun er midlertidig. 15

16 Aftaleparterne er derfor enige om at give kommunerne adgang til at dispensere fra visse integrationsbestemmelser i forbindelse med midlertidige indkvarteringssteder, så kommunerne får større fleksibilitet og bedre muligheder for at indkvartere enlige flygtninge af samme køn." Det vides endnu ikke hvilke konkrete ændringer det vil medføre i lovgivningen. Men det forventes, at det vil betyde, at der vil blive åbnet op for en mulighed for at indkvartere enlige flygtninge af samme køn på samme værelse. Hvis denne mulighed udnyttes, vil det betyde, at der kan boligplaceres flere flygtninge midlertidigt i den eksisterende midlertidige boligmasse. Derved vil det også blive nødvendigt at revurdere behovet for nye midlertidige boliger. Omvendt vil en evt. opjustering af Næstved Kommunes kvote for 2016, jf. tidligere beskrivelse, betyde flere flygtninge til kommunen. Samlet set er det meget usikkert at sige noget om den fremtidige situation og behov og udviklingen vil blive fulgt nøje. Automatisk låneadgang til istandsættelsen Kommunen har automatisk låneadgang til etablering og istandsættelse af flygtningeboliger. Anbefalinger vedr. delprojekt D: Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med løbende at undersøge kommunale bygningers egnethed som midlertidige og permanente boliger, og at der etableres midlertidige eller permanente boliger for flygtninge, hvor det er muligt. Der vil være politisk behandling i de enkelte sager, først i Beskæftigelsesudvalget i forbindelse med en generel godkendelse af, at der arbejdes videre med sagen og i forbindelse med godkendelse af anlægsbevilling (Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet). Delprojekt E: Etablering af yderligere pavillonløsninger til midlertidig boligplacering En anden mulighed for etablering af midlertidige boliger er flere pavilloner. Fordelen ved denne løsning er, at det giver et stort volumen af midlertidige boliger på én gang samt at det rent administrativt giver nogle fordele i forhold til at kunne planlægge og få stordriftsfordele i forhold til dele af indsatsen. Ulemperne er blandt andet, at der er tale om en relativt udgiftstung løsning (i hvert fald her-og-nu), at pavilloner er noget nyt i landskabet og meget synlige og at det, blandt nogle borgere, vil blive oplevet som meget massivt, hvis pavillonerne kommer til at ligge tæt på, hvor de bor. Undersøgelse af muligheden for at etablere yderligere pavillonløsninger Administrationen ønsker at igangsætte et arbejde med at undersøge muligheden for etablering af yderligere pavillonløsninger til midlertidig indkvartering af flygtninge. Dette for at sikre, at der er parathed til at handle, hvis det skulle blive nødvendigt. Ved en vurdering af, hvorvidt der skal etableres yderligere pavillonløsninger, skal der blandt andet overvejes følgende: Hvor skal en pavillonløsning placeres (evt. flere grunde)? Hvor mange pavilloner ønskes placeret sammen? Hvilke muligheder findes der for at købe eller leje pavilloner, og hvordan er de økonomiske perspektiver? Politisk proces Administrationen lægger op til følgende tidsplan for politisk behandling af spørgsmålet om etablering af yderligere pavillonløsninger, herunder placering og volumen: 16

17 Beskæftigelsesudvalget anmodes, på møde d , om at godkende, at der arbejdes videre med at undersøge forskellige muligheder for pavillonløsninger. Herefter undersøges forskellige muligheder, herunder placering, volumen og hvorvidt der skal satses på en købs- eller lejemodel. På baggrund heraf udarbejdes et bilag til dette notat, som vedlægges sagen efter Direktionens behandling, så der, i forbindelse med behandlingen af denne sag (Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget d , Byrådet d. 15. december) kan blive taget politisk stilling til: Retningslinjer for placering af evt. pavilloner Hvor mange pavilloner ønskes placeret sammen? Skal der satses på en købs- eller en lejeløsning? Med udgangspunkt i politisk besluttede retningslinjer, vil der efterfølgende blive arbejdet videre med muligheden for etablering af en yderligere pavillonløsning. Der vil blive forelagt en ny politisk sag i forbindelse med den endelige stillingtagen til placering, volumen og løsning, ligesom en evt. bevilling vil skulle godkendes politisk. Anbefalinger vedr. delprojekt E: Administrationen anbefaler, at der fastlægges politiske regningslinjer for placering af pavilloner, hvor mange pavilloner, der ønskes placeret sammen samt hvorvidt der skal satses på en købs- eller lejeløsning. 17