Økonomisk Prognose, februar 2016

Transkript

1 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud til at være i god gænge, så smitter den globale usikkerhed også af på os. Særligt eksporten og investeringerne trækkes således ned, hvilket er en medvirkende forklaring på, hvorfor at har nedjusteret vores forventninger til væksten i år til under 1% - og næste år til en vækst på 1,4%. Trods udsigt til afdæmpet vækst, så venter vi fremgang i beskæftigelsen men med en i forvejen meget lav ledighed, så bliver flaskehalsproblemer en stigende udfordring og muligvis også hindring for vækst fremadrettet trods den lave vækst. Global økonomi Der er ingen tvivl om, at usikkerheden om den globale økonomiske situation er steget hen over de seneste måneder. Med udgangspunkt i usikkerhed omkring retningen for kinesisk økonomi, bekymringer omkring konsekvenserne af stigende renter i USA og effekterne af de meget voldsomme olieprisfald, har vi set aktiekurserne falde globalt fra årsskiftet til midten af februar er S&P500 faldet med godt 6 procent, mens C20CAP er faldet med lidt over 8 procent. Faldende aktiekurser markerer ikke nødvendigvis indgangen til en periode med økonomisk krise, men aktiemarkederne sender et signal om, at verdensøkonomien er langt fra topformen. Selvom aktiemarkedet indikerer krise, så er det endnu ikke et billede, som vi ser i de realøkonomiske nøgletal. Men de seneste nøgletal fra både USA og Europa indikerer dog, at væksten bliver noget lavere, end tidligere vurderet. De globale PMI er ligger således på ganske lave niveauer. I det lys ventes væksten i år i både USA og Europa at blive moderat, og den længe ventede økonomiske genindhentning i Europa ser endnu engang ud til at være skudt til næste år. Den globale økonomiske usikkerhed er steget Globale PMI er ligger på lave niveauer Selvom der således ikke er tale om en global økonomi på katastrofekurs, så har den i forvejen lave inflation og den lavere oliepris i kombination med den økonomiske usikkerhed fået centralbankerne til at reagere. Den Europæiske Centralbank har således signaleret yderligere pengepolitiske tiltag i forbindelse med mødet i marts, og vi forventer på den baggrund, at Danmarks nationalbank kommer til at sænke renten. De lave renter stimulerer den indenlandske efterspørgsel via blandt andet effekten på boligmarkedet og de lave renter er således en vigtig del af forklaringen på, at vi trods global usikkerhed venter pæn forbrugsvækst herhjemme, se næste afsnit. Udsigten til endnu lavere renter er med til at stimulere forbruget Den globale usikkerhed har også haft konsekvenser for valutakurserne. Dollaren er blevet svækket i løbet af det seneste år, og kigger man på den effektive kronekurs, som måler valutabevægelsernes samlede effekt på vores konkurrenceevne, så er den blevet styrket med over 1 procent i forhold til gennemsnittet sidste år. Sammenlignet med efteråret sidste år er der tale om en svækkelse på 2%. Vores konkurrenceevne er med andre ord lige blevet svækket med 1-2 procent. Det er ikke alene dollaren, som er svækket. Det samme gælder svenske og norske kroner og kinesiske yuan er ligeledes faldet i værdi. Senest har vi set pundet blive svækket som følge af risikoen for et brexit. Det vil ikke være overraskende, hvis tendensen til en stærkere effektiv kronekurs kommer til at fortsætte igennem Den stærkere effektive kronekurs kan blive en udfordring for dansk eksport i Valutakursudviklingen er med til at gøre det svært for vores eksport Side 1/8 Dato: 29. februar 2016

2 Dansk økonomi Usikkert farvand men fortsat fremdrift Dansk økonomi skuffede i 2. halvår sidste år. Efter en pæn start på året, så faldt BNP i 3. kvartal, og 4. kvartal bød desværre ikke på nogen genopretning. Samlet blev væksten kun på 1,2% i 2015 men hvad der var mere bekymrende, så var BNP i 4. kvartal faktisk lavere end BNP i 1. kvartal sidste år. Året 2016 er som nævnt indledningsvis startet med global økonomisk usikkerhed, og selvom det efter vores vurdering ikke kan forventes at føre til faldende BNP i Danmark, så bliver vækstraterne gennem 2016 lavere end tidligere vurderet. Vores vurdering er, at kvartalsvæksten gennem 2016 bliver i størrelsesorden en kvart procent i første halvår stigende til i underkanten af en halv procent i andet halvår. Dermed bliver væksten i 2016 i underkanten af 1 procent - men det er trods alt vigtigt at understrege, at vi ikke forventer fald i BNP eller en egentlig krise i dansk økonomi, som følge af den globale økonomiske usikkerhed men det er oplagt, at hvis den globale økonomi skuffer endnu mere, så risikerer vi, at fremgangen forsvinder helt. Fremgangen i dansk økonomi i år ventes i høj grad at være drevet af det private forbrug. Lav vækst, men ikke recession Fortsat kun lav vækst i sigt Årlig vækst i BNP i procent Dansk økonomi har det fortsat svært Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Når vi kigger ind i 2017, så forventer vi en lidt højere vækst end i 2016 men trods, at der i dele af dansk økonomi er ledig kapacitet, så er det ikke vores vurdering, at der bliver tale om høj vækst. Væksten ventes i 2016 af være drevet af det private forbrug, mens både investeringer og eksport har det svært som følge af den globale økonomiske usikkerhed og den stærkere kronekurs. I 2017 venter vi, at væksten bliver en smule bredere baseret, da både eksportvæksten og investeringsvæksten forventes at blive højere som følge af mere gunstige globale forhold. Finanspolitikken er i tråd med finansloven antaget af være lettere opstrammende, men den offentlige sektor er fortsat meget stor målt som andel af økonomiens størrelse i forhold til, hvad vi har haft set historisk. Underskuddet på de offentlige finanser ventes at blive på 3,4 procent af BNP - dermed er Danmark teknisk set på kollisionskurs på underskudsreglerne i EU. Underskuddet er drevet af lave oliepriser, udgifter til flygtninge samt det faktum at de ekstraordinære indtægter fra fremrykket pensionsbeskatning falder bort. I Vi venter bredere baseret vækst i 2017 men vi venter ikke stærk vækst Side 2/8

3 jan-05 aug-05 mar-06 okt-06 maj-07 dec-07 jul-08 feb-09 sep-09 apr-10 nov-10 jun-11 jan-12 aug-12 mar-13 okt-13 maj-14 dec-14 jul-15 feb-16 sep-16 apr ventes underskuddet at holde sig under de magiske 3 procent med et faktisk underskud på 2 procent af BNP. Forsyningsbalancen Mia. kr. Real vækst Privat forbrug 0,6 2,1 1,8 1,9 Offentligt forbrug 0,2 0,9 0,4 0,5 Faste bruttoinvesteringer 2,1 0,8 1,3 1,9 Lagerforøgelser 1) 0,3-0,4 0,2 0,0 Eksport af varer og tjenester 3,1-0,9-0,4 3,5 Import af varer og tjenester 3,3-1,3 0,8 3,7 BNP 1,3 1,2 0,8 1,4 Bruttoledighed (1.000 personer) Beskæftigelse (1.000 personer) Inflation 0,6 0,5 0,6 1,5 Vi venter en mere normal vækst i 2017 efter et meget svagt 2016 Kilde: Danmarks Statistik (2014) og Dansk Erhvervs egne skøn ( ). 1) Bidrag til realvækst i BNP. Indenlandsk efterspørgsel, privatforbruget er kommet i gang: Efter en langvarig krise er der endelig kommet gang i det private forbrug. Realindkomstvækst, større økonomisk tryghed og stigende boligpriser har været væsentlige elementer i den forbrugsvækst, som vi så i 2015, hvor det private forbrug for første gang siden krisen steg med over 2 procent. Indikatorerne for 2016 er fortsat positive, men lidt lavere forbrugertillid og en tydelig opbremsning på boligmarkedet gør, at vi ikke venter høj vækst i forbruget gennem 2016 trods lave oliepriser. Dertil kommer, at husholdningernes gæld fortsat er på et meget højt niveau, hvilket vil være med til at dæmpe forbrugsvæksten trods reallønsvæksten. Det private forbrug bidrager pænt til væksten i BNP i prognoseperioden Udvikling i det private forbrug, pr. kvartal Det private forbrug, mia. kroner Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Side 3/8

4 jan-06 jun-06 nov-06 apr-07 sep-07 feb-08 jul-08 dec-08 maj-09 okt-09 mar-10 aug-10 jan-11 jun-11 nov-11 apr-12 sep-12 feb-13 jul-13 dec-13 maj-14 okt-14 mar-15 aug-15 Boligmarkedet spiller en central rolle i forhold til det private forbrug. Boligmarkedet har på landsplan været i bedring siden starten af 2012 men først i løbet af 2014 og starten af 2015 blev fremgangen bredt ud fra de store byer til resten af landet. I 3. kvartal 2015 lå huspriserne i 9 ud af 11 landsdele mindst 5 procent højere end samme tid året før. Det var kun på Bornholm og i Vestjylland, at priserne ikke steg så meget, her faldt de faktisk. At fremgangen på boligmarkedet er blevet bredt ud gør, at langt flere danskere har haft oplevet stigende formuer, og dermed større privatøkonomisk sikkerhed, sammenlignet med da prisfremgangen var isoleret til storbyområderne. Udviklingen på boligmarkedet spillede en aktiv rolle i at sikre en privatforbrugsvækst sidste år på over 2 procent. Når vi kigger ind i 2016, så er der dog noget, som kunne tyde på, at denne positive stimulans af det private forbrug ebber lidt ud i styrke. Boligpriserne steg nemlig primært i starten af 2015, siden har de været stort set uændrede på landsplan. Baggrunden for prisvæksten sidste år var det voldsomme rentefald, som vi så i starten af året. Siden steg renterne noget, men det har alligevel været overraskende, at boligpriserne så hurtigt begyndte at bøje af. Her i starten af det nye år er renterne atter faldet, men der er ikke indikationer på, at boligmarkedet på landsplan har fået fornyet luft under vingerne. Boligmarkedet er bøjet af Vi venter blandt andet i det lys, at forbrugsvæksten tager lidt af i styrke sammenlignet med sidste år. Men det er dog værd at holde fast i, at forbrugsvækst på næsten 2 procent om året er højere end den gennemsnitlige årlige forbrugsvækst i perioden siden 1966, så der er tale om et forbrugsopsving. Vi forventer derimod ikke noget egentligt forbrugsboom. Samtidig ses en ændret forbrugeradfærd omkring detailhandels-køb, hvor blandt andet høj vækst i danskernes e-handel i udlandet gør, at det ikke er alle dele af den danske detailhandel, som kan forventes at få glæde af forbrugsfremgangen. Vi forventer næsten 2 procent forbrugsvækst om året det er ganske høj vækst Væksten i boligpriserne er løjet af Huspriserne, 2006 = Kilde: Danmarks Statistik, egen sæsonkorrektion Offentligt forbrug: Stigningstakten i det offentlige forbrug i de kommende år forventes at blive moderat, hvilket er nødvendigt for ikke også at komme i karambolage med den maksimalt tilladte underskudsgrænse på 3-procent i I 2016 venter vi, at 3-procent grænsen overskrides. Når det Side 4/8

5 jan-00 okt-00 jul-01 apr-02 jan-03 okt-03 jul-04 apr-05 jan-06 okt-06 jul-07 apr-08 jan-09 okt-09 jul-10 apr-11 jan-12 okt-12 jul-13 apr-14 jan-15 okt-15 jul-16 apr-17 er sagt, så vil udgifterne til flygtninge og indvandrere være en udfordring at håndtere for den offentlige sektor og det er på den baggrund ikke utænkeligt, at finanspolitikken bliver mere ekspansiv, end der lagt op til i Finansloven for I den forbindelse skal det erindres, at det faktum, at en del af udviklingsbistanden kanaliseres til asylansøgere i Danmark alt andet lige, virker ekspansivt på den økonomiske aktivitet. Investeringer: De faste bruttoinvesteringer består af erhvervsinvesteringer, boliginvesteringer og offentlige investeringer. De offentlige investeringer har i en årrække ligget højt, men er nu faldende, mens erhvervs- og boliginvesteringerne så småt er begyndt at stige. Virksomhederne er dog fortsat forsigtige i forhold til at igangsætte nye investeringer. Den globale økonomiske usikkerhed er med til at holde investeringsaktiviteten nede trods meget lave renter. Når vi kigger på virksomhederne, så har de gennem de seneste år øget deres finansielle opsparing, men der er ikke meget, som tyder på, at vi står foran et investeringsløft. Der er heller ikke noget i bankernes udlånsaktivitet som på nogen måder antyder et snarligt investeringsdrevet opsving, og selvom vi forventer positiv investeringsvækst over de kommende år, så er det vores vurdering, at væksten bliver meget moderat. Virksomhederne er langsomt ved at blive mere positive i deres vurdering af økonomien, men det går fortsat trægt med at få gang i investeringerne De faste bruttoinvesteringer ventes at stige i afmålt tempo Bruttoinvesteringerne, mia. kr Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Udenrigshandel Udenrigshandlen var den store økonomiske skuffelse i Eksporten faldt i 3. kvartal og selvom vareeksporten faktisk rettede sig lidt i 4. kvartal, så fortsatte tjenesteeksporten sit fald. Tjenesteeksporten fylder meget i dansk BNP, men da cirka halvdelen af tjenesteeksporten er søtransport, så har ændringer i tjenesteeksporten ikke så stort et gennemslag på eksempelvis beskæftigelsen. Den faldende tjenesteeksport skal ses i lyset af svagere vækst i blandt andet Kina. Den danske tjenesteeksport er således blandt andet transport af gods mellem Kina og USA; denne handelsaktivitet er udfordret af Kinas ændrede rolle i verdensøkonomien, og resultatet har været lavere aktivitet og lavere fragtrater. Det kan mærkes på dansk økonomi. Tjenesteeksporten er faldet med 6,5 procent fra slutningen Side 5/8

6 jul-11 nov-11 mar-12 jul-12 nov-12 mar-13 jul-13 nov-13 mar-14 jul-14 nov-14 mar-15 jul-15 nov-15 mar-16 jul-16 nov-16 mar-17 jul-17 af 2014 til slutningen af 2015, når man måler det i løbende priser. Det svarer på årsbasis til et fald på 28 mia. kroner. Men det var ikke alene tjenesteeksporten som skuffede i Vareeksporten skuffede også efter en eller fin start på året. Når vi kigger fremad så vil både vare- og tjenesteeksporten være udfordret af, at den effektive kronekurs er blevet styrket ganske markant over de seneste måneder. Kombinationen af svagere nordiske valutaer, en svagere dollar og en pundsvækkelse har resulteret i, at den effektive kronekurs er blevet styrket med 1 procent i forhold til gennemsnittet af En stærkere krone gør det alt andet lige vanskeligere at eksporterer vores varer og tjenester. Vi venter i lyset heraf kun en afdæmpet vareeksportvækst gennem 2016 da udgangspunktet for eksporten er meget svagt med fald i både 2. og 3. kvartal 2015 og kun 0,1 procents fremgang i 4. kvartal, så bliver resultatet, at eksporten samlet set ventes at falde fra 2015 til 2016, men det er altså vigtigt at holde sig for øje, at vi venter stigende vareeksport kvartal for kvartal så vi er grundlæggende forholdsvis optimistiske, når man tager højde for forløbet gennem Valutakursudviklingen har svækket vores konkurrenceevne ganske meget Eksporten under pres i 2015 fremgang i vente Tjenesteeksporten, mia. kroner, højre akse Vareeksporten, mia. kroner Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Arbejdsmarkedet På trods af forholdsvis beskeden økonomisk vækst i år er antallet af beskæftigede steget støt siden Igennem 2015 steg lønmodtagerbeskæftigelsen med personer. Fremgangen på arbejdsmarkedet har været drevet af den private sektor målt siden bunden er der skabt lønmodtagere job i den private sektor hvorved vi faktisk er præcis halvvejs i relation til at have genskabt de private arbejdspladser, der forsvandt i forbindelse med krisen. Beskæftigelsen er steget mere end væksten skulle tilsige. Vil ikke være sundt hvis det fortsætter Side 6/8

7 jan-00 okt-00 jul-01 apr-02 jan-03 okt-03 jul-04 apr-05 jan-06 okt-06 jul-07 apr-08 jan-09 okt-09 jul-10 apr-11 jan-12 okt-12 jul-13 apr-14 jan-15 okt-15 jul-16 apr-17 Selvom væksten ventes at blive afdæmpet fremadrettet, så vil den efter vores vurdering være stærk nok til at øge efterspørgslen efter arbejdskraft. Det billede bekræftes af vores egen medlemsundersøgelse og også Dansk Jobindex viser en fortsat stærk efterspørgsel efter arbejdskraft. På den baggrund vurderer vi, at beskæftigelsen vil øges i de kommende år. Vi venter dog, at beskæftigelsesfremgangen vil ske i et noget mere afdæmpet tempo end, hvad vi har set over det seneste år. I 4. kvartal alene blev der skabt fuldtidsjob sammenlignet med 3. kvartal. Den udvikling ventes ikke at fortsætte, og hvis den skulle ske, så er der nok mere et udtryk for økonomiske problemer end økonomisk styrke givet den meget lave vækst i vores økonomi. En fortsat beskæftigelsesvækst trods lav vækst vil nemlig være udtryk for massive produktivitetsproblemer i dansk økonomi. Produktivitetsvæksten er negativ høj beskæftigelsesvækst uden BNP vækst er ikke en styrke for dansk økonomi Med udsigt til stigende beskæftigelse og i forvejen lav ledighed, så skal fokus også rette sig mod at sikre, at opsvinget ikke løber tør for arbejdskraft. Det kræver fortsatte reformer på arbejdsmarkedet men det kræver også højere produktivitetsvækst. En høj beskæftigelsesvækst over de kommende år vil derfor som nævnt ikke være et udtryk for styrke snarere det modsatte, da det vil være ensbetydende med fortsat ugunstig produktivitetsudvikling. Produktivitetsvæksten er negativ i både 2015 og 2016, og det er vigtigt, at denne tendens brydes i løbet af På lang sigt kommer al velstandsfremgang fra produktivitetsvækst. Vi venter, at beskæftigelsesvæksten vil tage af i styrke Den samlede beskæftigelse, personer Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Bruttoledigheden er som nævnt i udgangspunktet lav. Der var således ledige i januar i år, svarende til 4,4 procent af arbejdsstyrken. Det er vanskeligt at vurdere præcis, hvor langt ledigheden kan falde yderligere uden at skabe flaskehalsproblemer, men da ledigheden i 2008 nåede ned under 3 procent af arbejdsstyrken var det ikke sundt for økonomien. Vi skal med andre ord ikke ønske os tilbage til situationen i 2008, målet skal derimod være at sikre vækst gennem produktivitetsfremgang og øget arbejdsudbud. Side 7/8

8 Inflation: Selvom ledigheden er faldet over de seneste år, så er der endnu ingen tegn på tiltagende inflationspres i økonomien. Meget tyder på, at det tiltagende pres på arbejdsmarkedet kun i mindre grad forplanter sig til stigende lønpres. Det er ikke ulig, hvad vi så i , hvor lønvæksten den meget lave ledighed taget i betragtning steg mindre end under tidligere overophedninger af økonomien. At lønvæksten og inflationen ikke reagerer som tidligere betyder også, at de ikke er særligt gode indikatorer på presproblemer i økonomien. Kigger man på inflationen, så blev den sidste år på 0,5. Året i år er startet med faldende oliepriser og en stærkere kronekurs. Det trækker i retningen af meget lav inflation og vores vurdering er, at niveauet fra sidste år fastholdes i I 2017 ventes en mere normal inflationsudvikling, da særlige forhold ikke længere kan forventes at trække inflationen ned men der er ikke meget, som peger i retningen af høj inflation til trods for, at presset på arbejdsmarkedet er tiltagende. Inflationen fortsat lav, om end den vil være for opadgående de kommende år. Fakta om Dansk Erhvervs konjunkturanalyse Dansk Erhvervs økonomiske prognose er udarbejdet i februar 2016 og er baseret på data og vurderinger, ud fra vores kendskab til økonomien og den generelle udvikling på dette tidspunkt, samt konjunkturvurderingen i vores medlemskreds. Prognosen er således baseret på dels økonomiske nøgletal fra Danmarks Statistik, som erfaringsmæssigt navnlig fsva. BNP-estimater kan blive efterrevideret med ikke uvæsentlige ændringer til følge på et senere tidspunkt, og en survey blandt Danske Erhvervs medlemsvirksomheder. Surveyen er blevet til på baggrund af et tilfældigt udsnit af medlemsbasen, og afspejler derfor generelt Dansk Erhvervs medlemmer som repræsenterer servicesektoren bredt. Da servicesektoren tegner sig for over 70 pct. af den private sektors beskæftigelse, giver det en solid indikation på erhvervslivets forventninger til den økonomiske udvikling det kommende år. Side 8/8