Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.

Transkript

1 N O T A T Bilag 1 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Kvalitets- og dokumentationskrav Sag nr. 09/2469 Dokumentnr /09 Pernille Christensen Tel pch@regioner.dk 1. Indledning Fra 2010 sker der en skærpelse af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker, som udfører behandlinger mv. under udvidet frit sygehusvalg. Samtidig skal der fremadrettet ske en systematisk opfølgning på de stillede krav. Baggrunden er bl.a. den aftale, Danske Regioner og regeringen indgik 1. april 2009 vedr. det fremtidige samarbejde med private sygehuse. Heri fremgår det, at de private sygehuse skal omfattes af kvalitets- og dokumentationskrav, der modsvarer kravene til offentlige sygehuse. Dertil kommer, at Rigsrevisionen har kritiseret, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til og fulgt op på kvaliteten hos de private leverandører, som udfører behandlinger under udvidet frit valg. Dette notat uddyber de kvalitets- og dokumentationskrav, som stilles til de private sygehuse og klinikker fra Punktet beskriver derudover elementer i opfølgning og kontrol med private sygehuse. Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for. 2. Den Danske Kvalitetsmodel Kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet (både psykiatri og somatik) har omdrejningspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel. Kvalitetsmodellen omfatter både offentlige og private sygehuse. Den bygger på en grundlæggende ide om systematisk kvalitetsarbejde, der bl.a. indebærer, at der skal foreligge dokumenter, der beskriver de procedurer mv. som gør, at kvalitetsmålene nås, og procedurerne skal derefter implementeres. Der sker endvidere en overvågning af kvaliteten, som kan føre til, at sygehusene akkrediteres. Det er IKAS, der står for overvågningen og akkrediteringen.

2 Den Danske Kvalitetsmodel består af i alt 104 standarder. Standarderne kategoriseres indenfor følgende tre temaer: Side 2 Organisatoriske temaer: Her sættes der standarder for eksempelvis ledelse, kvalitet og risikostyring, kompetenceudvikling, hygiejne, beredskab og apparatur og teknologi. Generelle temaer: De generelle temaer vedrører patientforløbsstandarder, eksempelvis patientinddragelse, kommunikation, diagnosticering, medicinering, ernæring og rehabilitering. Sygdomsspecifikke temaer: Der er sat standarder for 11 udvalgte sygdomsområder. Heri præciseres, at nationale kliniske vejledninger eller referenceprogrammer skal være kendte og anvendte af medarbejdere, samt at der skal indberettes til den kvalitetsdatabase, der eksisterer for området. De er alle omfattet af enten Det Nationale Indikatorprojekt eller en anden kvalitetsdatabase. En vigtig del af Den Danske Kvalitetsmodel er, at der gennemføres eksterne surveys, som munder ud i surveyrapporter. På baggrund af surveyrapporten tildeles sygehuset en af følgende akkrediteringsstatus: akkrediteret, akkrediteret med bemærkninger eller ikke akkrediteret. Institutioner, der modtager status som akkrediteret og akkrediteret med bemærkninger skal betragtes som akkrediterede, men med forskellige grader af efterfølgende udviklingsarbejde. Hvis institutionen indstilles til en status som "ikke akkrediteret", tager akkrediteringsnævnet stilling til resurvey. Eksterne survey sker hvert tredje år. 2.1 Danske Regioners krav til private sygehuse vedr. Den Danske Kvalitetsmodel Danske Regioner stiller det krav til private sygehuse og klinikker, at de skal omfattes af Den Danske Kvalitetsmodel, når de får den tilbudt. Siden sidste aftale med private sygehuse kendes nu en mere konkret tidsplan. Derfor skærpes det overfor de private sygehuse, at private sygehuse og klinikker skal aktivt arbejde for at blive omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel, når de bliver tilbudt at tilslutte sig kvalitetsmodellen. Samtidig stilles der krav om, at hvis sygehuset/klinikken omfattet af kvalitetsmodellen ikke kan opnå akkreditering, er det grundlag for at ophæve kontrakten.

3 Den Danske Kvalitetsmodel implementeres i regionerne og på de større privatsygehuse i løbet af 2010, og frem mod 2012 sker akkrediteringen. Den Danske Kvalitetsmodel, er i første omgang tilbudt 36 somatiske private sygehuse, som dækker pct. af den offentligt betalte aktivitet. Den Danske Kvalitetsmodel tilbydes derudover 2 psykiatriske sygehuse. Side 3 Tidsplanen for akkrediteringen er, at: De første 9 private sygehuse bliver akkrediteret i efteråret 2010, sammen med de offentlige sygehuse i Region Nordjylland. De næste 6 bliver akkrediteret i foråret 2011 sammen med sygehusene i Region Sjælland og Region Midtjylland. 14 bliver akkrediteret i efteråret 2011 sammen med sygehusene i Region Syddanmark. Endeligt bliver 9 akkrediteret i foråret 2012 sammen med sygehusene i Region Hovedstaden. De private sygehuse bliver således akkrediteret sideløbende med de offentlige sygehuse, men ikke ud fra geografisk beliggenhed. Det er IKAS, der beslutter, hvilke sygehuse der kan omfattes af kvalitetsmodellen. Derfor kan Danske Regioner ikke stille som krav, at alle er omfattet af kvalitetsmodellen. 3. Øvrige kvalitets- og dokumentationskrav Danske Regioner stiller en lang række af krav til alle private sygehuse og klinikker med aftaler under udvidet frit sygehusvalg. En række af kravene er overlappende med standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel, mens andre ligger udenfor kvalitetsmodellen. Overordnet set skal kravene sikre: At behandling hos den private leverandør ydes med høj kvalitet, og at der løbende sker en kvalitetsudvikling ligesom på de offentlige sygehuse. At patienten oplever en god service og får en god oplevelse igennem hele forløbet, herunder i forhold til patientinformation. At de ydelser, som den private leverandør leverer, sker i sammenhæng med øvrig offentlig indsats, dvs. indsatsen i kommuner, regioner og staten. At regionerne har adgang til en række relevante oplysninger med henblik på at kunne følge op på, hvad regionerne betaler for, herunder at risikoen for svig mindskes.

4 Alle kravene fremgår af andet bilag til dagsordenspunktet. Side 4 Alle kravene er implementeret i den nye kontrakt, som de private leverandører skriver under på. Et eksempel herpå er de forpligtelser mv., som sygehuset/klinikken har vedr. behandling og undersøgelse: Leverandøren er forpligtet til at sikre, at der i henhold til kontrakten alene udføres de behandlinger, som leverandøren og dennes personale besidder den fornødne lægefaglige kompetence og godkendelse(-r) til at udføre ( ). Leverandøren er endvidere forpligtet til at sikre, at de af kontrakten omfattede ydelser udføres i overensstemmelse med god lægeskik, og at der udvises den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed, herunder også ved benyttelse af medhjælp, ordination af lægemidler mv., jf. den til enhver tid gældende lovgivning, herunder den til enhver tid gældende autorisationslov. I forhold til den faglige kvalitet i øvrigt stilles bl.a. særskilte krav om, at private sygehuse og klinikker skal indberette til de kliniske kvalitetsdatabaser, og de skal endvidere følge referenceprogrammer og relevante vejledninger, dvs. de skal følge anerkendte behandlingsmetoder. Det skal bemærkes, at de opstillede kvalitets- og dokumentationskrav er mindstekrav, dvs. de private leverandører skal leve op til de til enhver til gældende love, vejledninger mv., selv hvis de ikke måtte være indskrevet i kontrakten (f.eks. ved ny lovgivning). 3.1 Light-udgave af Den Danske Kvalitetsmodel Danske Regioner har en aftale med ca. 150 klinikker, typisk speciallægeklinikker, som pt. ikke er omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel. Når disse klinikker har aftaler under udvidet frit valg, svarer det til, at de udfører sygehusbehandling i konkurrence med de større private sygehuse. Derfor skal disse i henhold til aftalen under udvidet frit valg stilles overfor tilsvarende krav som de større sygehuse, om end man ikke kan stille krav om akkreditering. I løbet af 2010 skal der arbejdes med en yderligere kvalificering af en "DDKM-light", således at der sker en samlet afvejning af, hvilke krav fra Den Danske Kvalitetsmodel, der bør stilles overfor de klinikker, som ikke omfattes af kvalitetsmodellen. DDKM-light indeholder ikke nogen akkreditering.

5 Det skal understreges, at DDKM-light ikke skal afløse det øvrige arbejde med, at udvikle Den Danske Kvalitetsmodel (eller lignende model for speciallægepraksis) til at omfatte speciallægepraksis (KVIS-projektet). Det skal ses som en overgangsmodel. Side 5 En række af kravene i aftalerne med private sygehuse fremgår allerede af Den Danske Kvalitetsmodel. Man kan derved sige, at konturerne til en DDKM-light er dannet. 3.2 Specialeudmelding Det forventes, at Sundhedsstyrelsen i februar 2010 udmelder de kommende placeringer af behandlinger på regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau. Denne udmelding vil have betydning for aftalerne med private sygehuse, idet private sygehuse på nuværende tidspunkt udfører en række af disse specialiserede behandlinger. Sundhedsstyrelsen vurderer hvilke private sygehuse, der kan opnå en godkendelse til at udføre de specialiserede funktioner ud fra en række sundhedsfaglige kernekrav (volumen, ekspertise og samarbejdsrelationer). Danske Regioner kan i den forbindelse ikke opstille konkurrerende eller skærpede krav på dette område. Det skal respekteres, at det er Sundhedsstyrelsen, som har kompetencen til at opstille betingelser for, at et privat sygehus kan udføre behandling på regionsfunktionsniveau eller højt specialiseret behandling. Hvis et privat sygehus ikke opnår de nødvendige godkendelser inden for de behandlinger, det udfører under udvidet frit valg, er det muligt at ophæve aftalen for så vidt angår de pågældende behandlinger. Dette skrives ind i kontrakterne. 4. Opfølgning på kvalitets- og dokumentationskrav Fremadrettet skal der ske en opfølgning og kontrol med kravene til de private sygehuse. Derved får kravene til de private sygehuse en reel virkning. Der skal således i løbet af 2010 udvikles et koncept for kontrol og opfølgning, bestående af forskellige typer af kontrolmuligheder. Der er dog ikke tale om en akkreditering, eller et koncept, som konkurrer med Den Danske Kvalitetsmodel. I stedet skal den omtalte kontrol og opfølgning supplere kvalitetsmodellen, og ske i tæt samspil med Den Danske Kvalitetsmodel.

6 Der er forskellige typer af kontrolmuligheder. En type baserer sig på analyser, opgørelser mv. af den dokumentation, de private sygehuse indberetter og leverer, f.eks. i form af LPR, indberetning til kliniske databaser, kontrol af regninger mv. Der er tale om en form for opfølgning, som kan foretages uden besøg hos sygehuset. Side 6 En anden type kontrol er audits. Det kan både være journalaudits og mere generelle audits vedr. virksomhedens funktion i øvrigt eksempelvis med fokus på, at arbejdsgange følges på de pågældende sygehuse, herunder interview med impliceret personale. Regionerne foretager audits på egne sygehuse, men der er også eksempler på audits på private sygehuse. F.eks. har Region Sjælland foretaget journalaudits på private sygehuse. Endelig er der kontrol med den rent lægefaglige kvalitet. Denne del er reguleret gennem Autorisationsloven, dvs. det er Sundhedsstyrelsen der her har forpligtelsen til at udøve kontrol. 4.1 Regionernes forpligtelser i forhold til patientklager Danske Regioner stiller i kontrakten krav om, at de private sygehuse og klinikker skal vejlede patienter om klagemuligheder, herunder også klager, der måtte være omfattet af patientforsikringsordningen. De private leverandører skal bl.a. udlevere enhver oplysning, som Patientforsikringen måtte efterspørge. Loven vedr. klager og erstatninger indenfor sundhedsvæsenet forpligter den enkelte region til at følge op på sager, hvor der er udbetalt erstatning i forbindelse med behandlinger på et privat sygehus eller klinik beliggende i regionen. Såfremt regionen observerer et mønster i skaderne, skal regionen indberette det til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen vil herefter vurdere, om der skal iværksættes en tilsynssag: Stk. 3. Såfremt et regionsråd m.v. ( ), i gentagne tilfælde har ydet erstatning for skader forvoldt af privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner, private sygehuse m.v., er regionsrådet forpligtet til at indberette dette til Sundhedsstyrelsen med henblik på en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte tilsynsmæssige foranstaltninger i medfør af sundhedsloven og lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler for, hvornår indberetning til styrelsen skal foretages.

7 5. Krav inden for psykiatrien Psykiatrien er også omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel, på nuværende tidspunkt bliver to private psykiatriske sygehuse omfattet (Vejlefjord og Kildehøj Privathospital). Derudover vil en lang række af de krav, der er gældende i somatikken, også være gældende for psykiatrien. Der vil dog også være en række af kravene, der er særlige for psykiatrien. Flere af disse fremgår også af bilag 1. Side 7 De krav, som Danske Regioner har opstillet inden for psykiatrien, er på nogle punkter en del mere specifikke end i somatikken. Det skyldes, at psykiatrisk behandling er væsentlig anderledes end somatisk behandling. I somatikken er en behandling i langt de fleste tilfælde afgrænset til en eller to undersøgelser og så en operation. Herefter er patienten færdig med behandlingen. I psykiatrien består en behandling af en lang række ydelser, og hvis der ikke stilles specifikke krav hertil, risikerer man, at de private sygehuse leverer en hel anden behandling, end man ville gøre i det offentlige. Eksempler herpå er, at der inden for aftalerne i børne- og ungdomspsykiatrien stilles specifikke krav til, at der skal være en speciallæge inden for børne- og ungepsykiatri ansat. Derudover stilles der krav til, hvilken type af ydelser, der bør indgå i et behandlingsforløb, herunder psykofarmakologisk behandling, pårørendesamtale, fysioterapi mv. Sundhedsstyrelsens specialeudmelding har også betydning for de eksisterende aftaler i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor der er en aftale om døgnbehandling af spiseforstyrrelser, som fremadrettet vil være en regionsfunktion. Hvis sygehuset ikke opnår godkendelse fra Sundhedsstyrelsen, ophæves aftalen for så vidt angår døgnbehandlingen.