Energioptimering af de kommunale bygninger.

Transkript

1 Energioptimering af de kommunale bygninger. Statusrapport og generation juli 2013.

2 Indhold: Indledning 2 Proces 3 Besparelsestal 4 Generation 1 5 Generation 2 5 Indledning: Assens kommune har besluttet over 5 år at investere 51 mill. kr. i energibesparende foranstaltninger i den kommunale bygningsmasse. Denne rapport angiver status for udførte projekter og opnåede reduktioner i såvel energiforbrug som co2- udledning for perioden 2010 til Endelig rapport udarbejdes efter projekternes afslutning med udgangen af Byrådets krav til forrentning af investeringen var en simpel tilbagebetalingstid på gennemsnitligt 10 år. (Simpel tilbagebetalingstid: der er ikke indregnet renteudgifter eller energi prisstigninger.) Besparelserne på driftsudgifterne, i form af mindre forbrug af el, vand og varme efterhånden som energiprojekterne gennemføres, trækkes løbende i de enkelte institutioners driftsbudget. Byg, Beredskab og Ejendom (Byg) har via de daglige vedligeholdelsesopgaver et stort kendskab til den kommunale bygningsmasse. Dette er i høj grad udnyttet under vurderingen og udvælgelsen af de enkelte energiprojekter. For at udnytte synergieffekten mellem vedligeholdelsesopgaver og energiprojekter, er såvel udbud som tilsyn med opgaverne hovedsaligt udført af Byg, med indkøbte rådgivere til udførelse af specialopgaver. I det følgende vil der være en del henvisninger til, og sammenligninger med, Sønderborg Kommunes rapport for deres energioptimering i perioden

3 Proces: I lighed med Sønderborg Kommune kunne vi hurtigt konstatere, at de indkøbte energimærker ikke gav tilstrækkeligt grundlag for at planlægge energioptimeringerne. Efter Byg s egen gennemgang af bygningsmassen måtte investeringspotentialet for f.eks. indblæsning af loft- og hulmursisolering reduceres fra energimærkerapporternes ca. 6 mill. kr. til det faktisk udførte på ca. 1.5 mill. kr. Det var derfor nødvendigt at gennemgå alle bygningerne igen, for, med skelen til energimærkerne, at udvælge de projekter der i første omgang kunne tjenes hjem på under 5 år, og efterfølgende udvælge de projekter der havde en simpel tilbagebetalingstid på mellem ca. 5 og 15 år. Arbejderne har været udbudt i fagentreprise hos lokale tilbudsgivere suppleret med tilbudsgivere fra andre kommuner. F.eks. har de forskellige former for solcelleudbud været udbudt til typisk 3 lokale og 2 eksterne entreprenører. Ud af de samlede solcelleinvesteringer på ca mill. kr. er projekter for godt 11 mill. kr. vundet af lokale firmaer. Der bliver løbende udført kontrol af typiske projekters faktiske besparelsestal. Efter målbare årsperioder vil alle projekternes genererede besparelser blive endeligt evalueret. Afhængig af kompleksitet blev beregningerne eller beregningsmodellerne for energi-, økonomi- og co2- besparelser udarbejdet med rådgivning fra eksterne konsulenter. Efter nogle justeringer af specielt lysberegningsmodellerne, har besparelsesformlerne generelt vist sig at stemme overens med de faktiske besparelser. Udbudsproces og tilsynsfunktion er udført af Byg i sammenhæng med de almindelige vedligeholdelsesarbejder på Assens Kommunes bygningsmasse. Lille Danfos varmepumpe. Side 3 af 6

4 Besparelses- og procestal: I er der foreløbigt indgået kontrakter for ca mill. kr. ud af det samlede budget på 51 mill. kr. Der er udført i alt ca. 350 små og store projekter. Det har udmøntet en besparelse på el, vand og varme på 4.05 mill. kr., svarende til en simpel tilbagebetalingstid på 8 år. Efter forbrug af den samlede budgetsum forventes den simple tilbagebetalingstid at lande på 10 år. Solcelleanlæg Tallerupskolen Co2-reduktionen er, for investeringerne i , samlet set tons pr år. Sønderborg Kommune har i deres afsluttede projekt honoreret eksterne rådgivere med ca. 11,5 % af håndværkerudgifterne med en opnået samlet tilbagebetalingstid på 14 år. På grund af kendskabet til bygningsmassen og synergieffekten med bygningsvedligeholdelsen, har Byg kun anvendt ca. 3 % af håndværkerudgifterne til eksterne rådgivere med en opnået tilbagebetalingstid på 8 år og en forventet tilbagebetalingstid ved projektets afslutning på 10 år. Side 4 af 6

5 Generation 1 energibesparelser: Energibesparende foranstaltninger i den ældre del af kommunens bygningsmasse er en enkeltinvestering, som giver et fantastisk godt afkast. Generation 1 energibesparelser tilbagebetales af besparelser på el, vand og varme på 10 år. Selv om investeringen evt. finansieres ved optagelse af lån, uden for lånerammen, med en tilbagebetalingstid på 25 år, vil investeringen fra dag 1 give overskud: Følgende tal er beregnet af økonomiafdelingen: Investering 51 mill. kr. Årlig energibesparelse 5.1 mill. kr. Årlig ydelse på lån mill. kr. (inkl. renter) Årlig besparelse på driftsudgifter: mill. kr. I løbet af lånets løbetid en samlet besparelse når alle udgifter er fratrukket på ca. 55 mill. kr. Generation 2 energibesparelser Generation 2 energibesparelser kan ikke på samme måde tilbagebetales over en kort årrække, men nedenstående viser, at det alligevel er en overordentlig fornuftig investering. For at få den korrekte synlighed på hvad der er rentabelt at udføre, er der i det efterfølgende givet et eksempel på rentabilitetsberegning som iht. energistyrelsen og bygningsreglementet er den korrekte måde at beregne energirenoveringer på. Rentabilitetsregning går i princippet ud på at indregne den renoverede bygningsdels levetid i beregningen, hvorved man får et udtryk for projektets rentabilitet: Hvis en bygningsdel efterisoleres eller vedligeholdes skal energibesparende forslag kun gennemføres, hvis de er rentable. Rentabiliteten beregnes på grundlag af følgende formel: (Levetiden x besparelsen) divideret med investeringen skal være større eller lig med 1,33. I det følgende er der udført en beregning på et facadeudskiftningsprojekt gennemført i 2012 på Aarupskolen. Såfremt det havde været udført som rent energirenoveringsprojekt ville beregningen være således: Varmepumpe på Hjælpemiddeldepot Side 5 af 6

6 Facadeudskiftning på Aarupskolen: Tilbudssum: ,- Årlig energibesparelse: ,- Beregning af simpel tilbagebetalingstid: 29 år. Rentabilitetsberegning: 40 års levetid x / kr. = 1,375. Beregningsresultatet er større end 1,33 og således rentabelt. Generation 2 energibesparelser åbner op for en række projekter, som både omhandler energi og vedligehold, med en simpel tilbagebetalingstid på gennemsnitligt f.eks. 20 år. Hvis samme beregningsmodel som tidligere anvendes med 20 års tilbagebetalingstid giver det følgende resultat: Investering 45 mill. kr. Årlig energibesparelse mill. kr. Ydelse på lån mill. kr. Årlig driftsudgift kr. Energibesparelserne kan derved i alt væsentligt bidrage til betaling af alle udgifter til udskiftning af en del gamle vinduespartier, efterisolering og tagpapfornyelse af ældre tagpaptage, udskiftning af kedelanlæg til f. eks. varmepumper osv. Generation 2 energibesparelser vil medføre mange fordele: Renter og afdrag på lån betales af energibesparelserne, via de årlige driftsbesparelser. En række bygningsdele, som alligevel burde udskiftes på grund af alder, opgraderes til nutidig standart uden særskilt vedligeholdelsesinvestering. Fortsat væsentlige co2- reduktioner. Betydelige indeklimafordele. De løbende vedligeholdelsesudgifter reduceres. Stigende energipriser er ikke indregnet i beregningseksemplet, hvilket kun gør investeringen endnu mere fordelagtig. Side 6 af 6