FASTHOLDELSE AF TWEENS VIA TRÆNERUDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FASTHOLDELSE AF TWEENS VIA TRÆNERUDVIKLING"

Transkript

1 FASTHOLDELSE AF TWEENS VIA TRÆNERUDVIKLING PROJEKTBESKRIVELSE FOR UDVIKINGSPROJEKT DBTU OG DIF 1. Projektets titel: Fastholdelse af tweens via trænerudvikling 2. Projektperioden: 1/ / Projektets baggrund DBTU s klubber oplever, at de med en forholdsvis lille indsats kan rekruttere nye (drenge) spillere til klubben, men at en forholdsvis stor del af dem ofte mistes mellem første og andet år af deres medlemskab. Denne oplevelse bekræftes af en analyse blandt tidligere bordtennisspillere som DBTU og DIF gennemførte i Analysen viste således at frafaldet især sker for gruppen af tweens (8-12 år) altså inden de egentlige teenageår. Den brændende platform for DBTU og medlemsklubberne er derfor en bedre fastholdelse af ungdomsspillere mellem 8 og 12 år. Der eksisterer en særlig udfordring for pigerne, idet de udgør under 10 % af medlemmerne i DBTU. For pigernes vedkommende er det således både rekruttering og fastholdelse, der er en udfordring for klubberne. Fra DBTU s side er det derfor et politisk og sportsligt fokusområde at arbejde for en mere ligelig kønsmæssig fordeling indenfor bordtennissporten 3.1 DBTU s medlemstal og udvikling DBTU s medlemstal bekræfter kun delvis at rekruttering og fastholdelse er en udfordring i 8-12 års alderen. Det skyldes at medlemstallene opgøres for 0-12 årige og fra årige. Derved indfanger medlemstallene ikke helt problematikken, omend det klassiske teenagefrafald genfindes i faldet i medlemmer fra de 0-12 årige til de årige. Senest er frafaldet i DBTU på næsten 900 medlemmer i mellem de to alderskategorier DBTU medlemstal Årstal Alder: 0-12 år Alder: år Hvis der skal arbejdes med at forbedre fastholdelse, må det selvsagt ske der hvor medlemmerne er i klubberne. Indsatser som f.eks. teenagerfastholdelse kan efterfølgende inddrages i takt med, at antallet af teenagere øges. Et udviklingsprojekt med det formål at skabe en større fastholdelse af de ældste tweens vil betyde, at der i løbet af projektperioden vil ske en stigning i alderskategorien år, i takt med at de ældste tweens overgår til denne

2 gruppering. Men det er også en afledt effekt af udviklingsprojektet, at der vil ske en vækst af tweens (alderskategorien 0-12 år), da forholdet mellem rekruttering og fastholdelse ændres, hvis flere fastholdes længere. DBTU har via et pilotprojekt erfaret, at trænerinspirationsbesøg er i høj kurs og at klubbesøg med et træningsmæssigt indhold er i høj kurs. Ultimo september 2013 tilbød DBTU klubberne et trænerinspirationsbesøg i en fastlagt periode (6 uger i oktober-december). På under 14 dage var der 15 klubbesøg i kalenderen og yderligere 5 klubber henvendte sig efter tilbagemeldingsfristen. Det vidner om, at interessen blandt klubberne for at kunne tilbyde medlemmerne et bedre produkt er til stede. Ved at have en mere attraktiv vare på hylderne vil klubberne være i stand til bedre at fastholde tweens. En opdeling af DBTU s klubber efter størrelse og antal medlemmer i målgruppen (8-12 årige, som i medlemsregistreringen er registreret i alderskategorien 0-12 årige) viser, at der i 2013 er 244 medlemsklubber i DBTU, hvoraf de 165 har registreret minimum et medlem i alderen 0-12 år. Blandt de 79 klubber der dermed ikke har nogen medlemmer i alderen 0-12 årige vil der dog være enkelte potentielle klubber alligevel, da der er klubber der i 2012 havde medlemmer i målgruppen, ligesom enkelte klubber har undladt medlemsregistreringen Udgangspunktet er dog, at det er blandt disse 165 klubber med medlemmer i alderen 0-12 år, at der skal iværksættes en indsats. SIDE 2 AF 14 Hvis man deler DBTU s klubber op efter størrelse og kigger på medlemsudviklingen i aldersgruppen 0-12 årige fås følgende udvikling: Tabel 1: Medlemsudvikling for 0-12 årige opdelt efter klubstørrelse Mellem 0-30 medlemmer (N=136) -2,0 medlemmer i alderen 0-12 Mellem medlemmer (N=38) +1,2 medlemmer i alderen 0-12 Flere end 50 medlemmer (N=57) -0,7 medlemmer i alderen 0-12 Som det fremgår af tabellen er det blandt klubber med medlemmer at der er sket en nominel vækst i antallet af medlemmer mellem 0-12 år det seneste år. Dette dækker dog over, at der indenfor de tre klubstørrelser er store forskelle. En klub med medlemmer har således fået 16 flere spillere mellem 0-12 årige, mens en anden klub i denne kategori har mistet 14 spillere mellem 0-12 år. Kigger man i stedet på hvor mange klubber der har vækst i aldersgruppen og opdeler på klubstørrelse finder man, at 55 klubber enten fastholder eller får flere medlemmer mellem 0-12 år. Disse 55 klubber fordeler sig på følgende vis: Tabel 2: Antal klubber med vækst ( ) blandt 0-12 årige opdelt efter klubstørrelse Mellem 0-30 medlemmer 20 klubber Mellem medlemmer 12 klubber Flere end 50 medlemmer 23 klubber Tabel 2 viser at det især er de store klubber med mere end 50 medlemmer der har vækst blandt 0-12 årige. De 44 klubber vokser med gennemsnitlig 7 spillere, mens middelværdien ligger på 5. Tallene dækker over, at en række klubber får 2-3 ekstra spillere, mens fire klubber får mere end 20 nye spiller mellem 0-12år. Analysen af DBTU s medlemsklubber i forhold til målgruppen af 8-12 årige giver dermed ikke et fuldstændigt stringent billede af, hvor de lavthængende frugter findes, i forhold til hvilke klubber der mest frugtbart kan arbejdes videre med. De afgørende parametre for hvilke

3 klubber der udvælges til at indgå i et samarbejde med DBTU omkring fastholdelse af tweens er derfor flerartede. Det drejer sig bl.a. om klubbens egen motivation og interesse for at være med til at ændre ved de eksisterende rammer for træningen i klubben, klubbens nuværende antal medlemmer i målgruppen, antallet af frivillige trænere tilknyttet samt det nuværende træningstilbud og kvaliteten heraf. I hverdagens træning i bordtennisklubberne er den frivillige klubtræner for de 8-12 årige afgørende for fastholdelsen Det er derfor afgørende at klubtrænerne har de redskaber og kompetencer der skal til, for at skabe en permanent forandring ude i klubberne. Fra Frivillighedsundersøgelsen (2011) ved vi at DBTU havde 998 trænere, svarende til 4,53 trænere pr. klub på daværende tidspunkt. Heraf går en del naturligvis også til træning af andre aldersgrupper end nærværende projekts målgruppe. En del af dette udviklingsprojekt vil indebære en opdateret og yderligere kortlægning af trænerne i DBTU s klubber. Formålet herved er at afdække dels antallet af trænere tilknyttet ungdomsholdene dels omfang og varighed af den træning der tilbydes ungdomsspillere. Disse oplysninger kan sammenkobles med DBTU s registre over deltagere på trænerkursus, for at fastligge trænernes kompetenceniveau i forhold til målgruppen. Fra disse opgørelser fremgår det, at der i løbet af 2013 har været 225 trænere på uddannelse eller kursus hos DBTU. Det betyder at ca. ¼ af alle trænere har været på kursus det seneste år, velvidende at der ikke er tale om unikke deltagere. Dette parameter indgår således også i vurderingen af, hvilke klubber der med fordel kan indledes samarbejde med. SIDE 3 AF Projektets formål For at styrke klubbernes muligheder for bedre at fastholde tweens er det afgørende at tilbyde et bedre produkt til tweens medlemmerne. Det handler ganske enkelt om, at give de 8-12 årige medlemmer i bordtennisklubberne et bedre produkt og oplevelse, så flere af dem bliver fastholdt i klubberne. Et bedre produkt indebærer, at der skal uddannes flere trænere, da det er trænerne der har den daglige kontakt med målgruppen. DBTU og DIF s frafaldsanalyse fra 2013 identificerede og tydeliggjorde at trænernes manglende engagement i trænergerningen er af stor betydning for frafaldet. Derfor er trænerne og styrkelse af deres kompetencer det redskab, der skal bruges for at fastholde tweens. En bedre fastholdelse vil således blive opnået når tween medlemmer møder en engageret træner, der kan holde en god træningsstruktur som er tilpasset spillernes ambitioner. Dette vurderes at være gældende for både drenge og piger. Den særlige udfordring med at fastholde piger forventes således at blive imødekommet på samme vis som for drengene gennem et bedre kvalitativt tilbud i klubberne. DBTU vil i samarbejde med Lokalunionerne derfor uddanne et korps af unionstrænere. Unionstrænerne får til opgave at være ambassadør for den gode træner, der leverer et produkt af høj kvalitet, der kan tilpasse træningen til spillernes evner, ambitioner og kønsmæssige kompetencer. Unionstrænerne skal derfor være med til at styrke, skabe og udvikle klubbernes træningsmiljø for derved at øge fastholdelsen af tweens i klubben. Projektet hovedformål er at udpege og uddanne unionstrænere der skal virke i afgrænsede forløb i klubberne for at igangsætte processer der giver et bedre bordtennisprodukt og derved øge fastholdelsesprocenten blandt tweens (8-12 år), samt øge andelen af piger i sporten.

4 For at klubberne er i stand til at fastholde tweens, er der en række faktorer der har betydning. Den vigtigste vurderes at være klubtrænerens evne til at lave en inspirerende træning, og derfor er det der udviklingsprojektets helt store fokus ligger. Med en inspirerende træning menes der, at træningen er udfordrende og sjov for børnene, hvilket indebærer at den er differentieret afhængig af niveau. Det er vigtigt at understrege at det ikke er formålet at lave en elitær træning eller talentudvikling, snarere tværtimod skal træningen være inkluderende og medvirke til at så mange som muligt bliver fastholdt i klubben. Udover en god træning spiller en række andre faktorer en vigtig rolle for fastholdelsesprocenten i en bordtennisklub. Det drejer sig fx. om klubbens faciliteter og adgangen til faciliteterne, klubbens interne organisering, antallet af frivillige trænernes kompetencer mv. Unionstrænernes besøg i klubberne og den oplæring og udvikling, der skal ske fra unionstræner til klubtræner er udviklingsprojektets primære virkemiddel. Men for at styrke klubbernes evne til at fastholde tweens skal der også ske en udvikling og opkvalificering af den uddannelse DBTU udbyder til klubbernes ungdomstrænere. De erfaringer der indsamles fra unionstrænere gennem udviklingsprojektet, og de erfaringer der opsamles fra klubber der deltager i udviklingsforløb skal bruges til, DBTU s ungdomstræneruddannelser bliver kvalificeret og udviklet. Formålet herved er at DBTU s uddannelser for ungdomstrænere er evidensbaseret udfra de erfaringer der kommer fra udviklingsprojektet. SIDE 4 AF Projektets målsætninger Udviklingsprojektet indeholder både procesmål og resultatmål, hvor procesmålene omhandler trænerudvikling i klubberne, samt implementering af klubudviklende tiltag i de involverede klubber. Disse procesmål vil gøre det muligt at generalisere erfaringer til andre idrætsgrene omkring arbejdet med tween fastholdelse, på samme måde som DGF og Dansk Svømmeunions udviklingsprojekt om bedre tween fastholdelse også kommer andre forbund til gode. De erfaringer der samles op i projektet, vil således blive gjort tilgængelige for andre specialforbund der arbejder med at fastholde og rekruttere tweens. Derved vil udviklingsprojektet give værdi for hele DIF familien. Resultatmålene vil derimod være mere håndgribelige at evaluere på, og vil derfor være et supplement til procesmålene. Det vurderes først som realistisk at vurdere på projektets resultatmål ultimo Procesmål Procesmålene er baseret på relationerne i samarbejdet med Lokalunioner, unionstrænere og klubberne. Procesmålene omhandler derfor opbyggelse og udvikling af de relationer som projektet kræver mellem de involverede parter. For DBTU er decentralisering og processen med at finde et fælles og bredt accepteret indhold af stor betydning. Målet er at inddrage og involvere i første omgang Lokalunionerne og siden trænerne og klubberne for i fællesskab at opfylde udviklingsprojektets formål. Procesmål for udviklingsprojektet: Samarbejde og involvere Lokalunionerne i processen omkring udvælgelsen af unionstrænere der skal uddannes, samt sikre ejerskab og forståelse for udviklingsprojektets formål i Lokalunionerne, ved at inddrage unionerne i en følgegruppe for udviklingsprojektet.

5 Udpegning og kompetenceudvikling af de unionstrænere, der skal forestå træningen i de involverede klubber. Unionstrænerne forventes at være bordtennisfagligt kompetente, og processen skal sikre at unionstrænerne opnår ejerskab over projektets mål samt udvikler en fællesskabsfølelse, der gør det muligt at erfaringsudveksle. Dertil kommer at unionstrænerne skal have en tæt tilknytning til DBTU og DBTU s udviklingskonsulenter, så erfaringerne videregives og videreudvikles med henblik på at udvikle klubberne på andre områder end det træningsmæssige f.eks. rekruttering af frivillige, organisatorisk udvikling, partnerskabsaftaler mm. Igangsætte udviklingsprocesser i klubberne med henblik på at styrke klubbernes muligheder for at fastholde flere tweens i foreningerne. Unionstrænerne skal introducere den gode træning, hvor børnene bliver udfordret på deres niveau og samtidig har en god oplevelse. Processen involverer inspirationsforløb og dialog med DBTU s udviklingskonsulenter og unionstræneren med henblik på at skabe en permanent ændring i klubben. I forbindelse med unionstræner forløb i klubben forpligter klubben sig til dialog og møde med DBTU s udviklingskonsulenter for at udvikle klubben organisatorisk. SIDE 5 AF 14 Klubbens trænere får tilbud om gratis uddannelse og DBTU og unionstrænerne vil arbejde med klubberne i bestræbelserne på at styrke deres organisatoriske fundament ved at styrke antallet af frivillige trænere i klubben. Processen kan måles på en forøgelse i søgning på DBTU s træneruddannelse samt en forøgelse af antallet af trænere i de involverede klubber. 4.2 Resultatmål Med et formål om at øge fastholdelsesprocenten i bordtennisklubberne blandt tweens, samt øge andelen af piger i sporten er der lagt op til en resultatmåling af DBTU s medlemstal gennem den årlige medlemsregistrering. Denne registrering giver dog ikke det nuancerede billede af hver enkelt klubs udvikling indenfor målgruppen. I stedet vil der blive lavet en løbende måling af medlemstallet i de udvalgte klubber, der har valgt at samarbejde om fastholdelse via trænerudvikling. For det første laves der en måling inden klubben igangsætter et forløb med unionstrænerne og DBTU s udviklingskonsulenter for at fastligge udgangspunktet. Dernæst foretages der en optælling af medlemstal i perioden umiddelbart efter forløbet med unionstræneren, og endelig laves der en måling af klubbens medlemstal ca. et år efter forløbets afslutning. Dette suppleres med kvalitative opfølgende samtaler mellem klubberne og DBTU, hvilket giver mulighed for løbende vurdering af projektets erfaringer og dermed øge mulighederne for hurtigere justeringer i projektforløbet, såfremt der skulle være behov for dette. Resultatmålene for medlemsvæksten afhænger derfor af de involverede klubbers udgangspunkt, og vil derfor først blive udfærdiget når der indledes proces med en klub. Konkret betyder det, at når en klub starter et forløb med DBTU og unionstræneren, noteres det hvor mange medlemmer mellem 8 og 12 der findes i klubben, samt den kønsmæssige fordeling heraf. Efter forløbet med unionstræneren og DBTU laves en tilsvarende optælling, og denne gennemføres igen et år efter afsluttet forløb for at vurdere forankringen på længere sigt.

6 De overordnede resultatmål for de enkelte klubber der samarbejdes med vil blive drøftet i forbindelse med styregruppemøder mellem DBTU og DIF, ligesom der årligt vil skulle fremligges medlemstal for målgruppen i de klubber man samarbejder med, jf. de tre målinger af medlemstal der er beskrevet ovenfor. Som analysen af medlemsudviklingen i DBTU viste i pkt. 3, er der ikke et stort medlemspotentiale for DIF familien som helhed. De klubber der har klaret sig godt det seneste år er i gennemsnit vokset med 7 medlemmer, hvilket dog er sket uden en dedikeret og strategisk indsats fra en unionstræner og DBTU. Derudover er der i udviklingsprojektet et resultatmål omkring antallet af unionstrænere der skal uddannes, samt hvor mange klubber hver unionstræner skal samarbejde med: Målet er at uddanne unionstrænere i projektets første år. Dette indebærer at DBTU udarbejder og afholder et udviklingsforløb, der skal klæde unionstrænerne på, så de kan være ambassadører for det fastholdende træningsmiljø for henholdsvis piger og drenge i aldersgruppen tweens. SIDE 6 AF 14 Målet er at involvere mellem klubber gennem udviklingsprojektet. Det svarer til, at hver unionstræner forpligtiges til at gennemføre trænerudviklingsforløb og udvikling af 2 klubber pr. sæson. Kombinationen af unionstrænerne og målsætninger for deres klubber kan deles op i følgende årlige delmålsætninger: Antal klubber Med 12 unionstrænere Med 15 unionstrænere 2015 (ultimo) (primo) I alt Oversigt over årlige delmålsætninger. Antallet af klubber der involveres i trænerudviklende aktiviteter 5. Målgruppe Udviklingsprojektets målgruppe er trænere, som et middel til at nå målet om bedre fastholdelse af både piger og drenge i 8-12 års alderen. At målgruppen for indsatsen er trænerne i klubben skyldes en erkendelse af, at klubudvikling på gulvet løfter mere end forsøg på at implementere et ønske om udvikling blandt en gruppe af klubledere, der er nødsaget til at tænke drift/overlevelse frem for de ekstra opgaver som traditionel klubudvikling automatisk medfører. Målgruppen for resultatmålene er antallet af klubber og tweens (8-12år). Hvor fokuspunkterne for drenge udelukkende omhandler fastholdelse, så er fokuspunktet for pigerne både rekruttering og fastholdelse. Det er et bevidst valg ikke at fokusere på teenagefastholdelse, da frafald starter i en yngre målgruppe. På sigt er der dog erfaringer at hente i udviklingsprojektet til gavn for bedre teenagefastholdelse. 6. Projektets handleplan DBTU ønsker i projektperioden en fritagelse fra to af fordelingsnøglens hovedaktivitetssøjler nemlig bredde og uddannelse. Ønsket er begrundet i, at DBTU s udviklingskonsulenter skal

7 være de drivende kræfter i udviklingsprojektet, hvor det også bliver udviklingskonsulenternes opgave at sørge for at dokumenterer projektets proces og resultater. DBTU vurderer, at en udtrædelse af fordelingsnøglen vil frigøre konsulentressourcer til målrettet at arbejde for udviklingsprojektets mål om bedre fastholdelse via trænerudvikling samt videreformidle resultaterne så projektet mangfoldiggøres. Den vigtigste opgave for DBTU s udviklingskonsulenter er at søge dialog med de klubber hvor unionstrænerne er involveret. Dialogen foregår med klubbens bestyrelse og har til formål at udvikle klubbens frivillige fundament til at håndtere flere medlemmer gennem fastholdelsen. Det er således nødvendigt at klubberne er indstillet på de ændringer der følger af flere medlemmer og mere uddannelse til trænere. Det er et krav til klubben, at den er indstillet på dette samarbejde med DBTU for at få tilknyttet en unionstræner. Det er samtidig anledning for DBTU til at komme tættere på klubberne og få større synlighed og fokus på de ydelser og produkter DBTU tilbyder klubberne. Udover det organisatoriske fokus på klubbens udvikling og antallet af frivillige skal udviklingskonsulenterne sælge flere af DBTU s tilbud til klubben. SIDE 7 AF 14 Desuden vil DBTU s udviklingskonsulenter have ansvaret for at sikre unionstrænernes uddannelsesmæssige kompetencer, så de efter endt kursusforløb kan fungere som aflønnede trænerrollemodeller ude i klubberne, samt bruge de erfaringer der opstår på uddannelsessiden til at udvikle og opkvalificere DBTU s uddannelser. Følgende aktiviteter og handlinger skal iværksættes af DBTU s udviklingskonsulenter og Lokalunionerne i første projekt år (ultimo 2014 og primo 2015): Starte proces med at sikre ejerskab og forankring blandt klubber og lokalunioner Finde mulige kandidater til unionstræner posten og udpege dem endeligt Udvikle og afholde uddannelsesforløb for unionstrænere Udvikling af klub yde-yde kontrakter, herunder fokus på de tilbud DBTU har med Udvikling af ambasadørpakke Klubinformation og "efterlysning" af klubber. Koordinering og parring mellem klubber og unionstræner I samarbejde med unionstrænere udarbejde et katalog med inspiration til et struktureret træningspas, der gør det nemt for klubtrænerne at lave spændende og inspirerende træning. Kataloget er inspireret af DGF s GYMFIT koncept hvor trænerne får et inspirationshæfte til 10 træningsgange. I projektets første år vil DBTU arbejde tæt sammen med forskellige klubber for at finde den bedst mulige yde-yde fordeling mellem klub, unionstræner og DBTU. De klubber der er med i projektet får mulighed for at sende deres ungdomstrænere på gratis træneruddannelse i DBTU regi, for derved at sikre en forankring i klubben. Udviklingsprojektet vil derfor medvirke til at udvikle bordtennisklubberne så de efterfølgende står bedre rustet til at være samlingssted for bordtennisspillere. Det er DBTU s erfaring fra det tidligere udviklingsprojekt med DIF, at opstartsfasen er yderst vigtig i forhold til involveringsgraden og succesen af det højt prioriterede samarbejde. Derfor ønsker DBTU, at prioritere en grundig proces, hvor ikke mindst Lokalunioner, unionstrænere og klubber inddrages og involveres i forhold til at udfylde projektets rammer. Ligesom det er

8 DBTU s ønske, at der i projektforberedelsesfasen arbejdes tæt sammen med forskellige klubber for at finde den bedst mulige yde-yde fordeling for trænerudviklingen i klubberne. Følgende aktiviteter og handlinger skal iværksættes af DBTU s udviklingskonsulenter, unionstrænerne og Lokalunionerne i løbet af projektets efterfølgende tre år (ultimo 2015, 2016, 2017 og primo 2018): Trænerinspirationsforløb hvor unionstrænerne virker i klubberne jf. målsætningerne Udviklingskonsulenterne har dialog med de involverede klubber med henblik på at udvikle klubberne organisatorisk og styrke det tilbud de har til målgruppen. Samtidig udbreder udviklingskonsulenterne kendskabet til DBTU og produkterne målrettet klubberne. Klubinformation og "efterlysning" af klubber til samarbejde. Lokalunioner udpeger og prikker mulige klubber i eget lokalområde. Fokus på pigerekruttering gennem et særligt fokus og målrettede tilbud til målgruppen. Evaluering og evt. justering af procesforløb med klubber og unionstrænere Evt. efteruddannelse af unionstrænere SIDE 8 AF Udvikling af DBTU s uddannelser Via den direkte formidling mellem unionstræner og klubtræner, når budskabet og redskaberne til bedre fastholdelse ud til klubber. Men da formålet med projektet ligeledes er at give et kvalitetsløft af træningen i flere DBTU klubber fremadrettet, skal træneruddannelsen i DBTU regi udvikles på baggrund af erfaringerne i projektet. DBTU s kursusrække fra Klubtræner K1 til Klubtræner K4 er i høj grad fokuseret på det bordtennistekniske og selvom formidling af teknik, trænerrollen og træningsplanlægning er faste elementer i træneruddannelsen, så kan disse områder kvalificeres ved at inddrage erfaringerne fra projektet. Dertil kommer, at DBTU s uddannelse ikke er specifikt målrettet børne- og ungdomstrænere, men er opbygget efter spillernes niveau. Klubtræner K1 absolut begynder. Fokuserer på basis teknik og formidling. Fokus på læring via (bordtennis)lege. Klubtræner K2 begynder og let øvede samt specielle målgrupper (DHIF). Fokus på træningsmetoder/teknik og øvelser. Opbygning af træningspas. Klubtræner K3 let øvede og øvede spillere. Fysisk træning og skadesforebyggelse. Idrætspsykologi og øvelsesvalg/øvelsessammensætning. Klubtræner K4 øvede og præelite. Idrættens organisering, træningsplanlægning, teknik med fokus på serv og returspil. At kursusrækken henvender sig til målgruppen klubtrænere og opdeles efter spillerniveau, betyder at elementer med blødt indhold, der inden projektets start vurderes at have indflydelse på fastholdelsen af børn og unge pt. er placeret i et separat kursus (Åbent BAT bygger på DIF kurset Børn og Unge skab sammenhæng). Dette kursus kan tages på et hvilket som helst tidspunkt uafhængigt af de øvrige klubtrænerkurser (K1, K2, K3, K4), men det betyder desværre, at kurset ikke opfattes som et kursus i rækken. DBTU vil bruge erfaringerne fra projektet til at evaluere og vurdere om den nuværende struktur, hvor spillernes niveau ligger grund for kursusrækkens opbygning er hensigtsmæssigt

9 i forhold til den fastholdelseskultur, som skal grundlægges via projektets erfaringer. Et naturligt alternativ er at opbygge træneruddannelsen så den tage udgangspunkt i Bordtennis Aldersrelateret Træning (BAT), hvor et materiale, der tager udgangspunkt i alderen (og kønsforskelle) allerede er udarbejdet, men skal struktureres i en evt. ny uddannelsesrække, hvor elementerne fra DIF s træner 1 uddannelse også indgår. De erfaringer der løbende indsamles i forhold til fastholdelse af tweens skal danne baggrund for følgegruppens vurdering af træneruddannelsesstrukturen, men mindst lige så vigtigt skal unionstrænernes viden om f.eks. træningsniveauet i klubberne inddrages i DBTU s undervisningspraksis. Udviklingsprojektet bliver en naturlig anledning til, at sikre at DBTU s træneruddannelse er relevant og niveaumæssig passende til de træner, der fungerer som trænere for børn og unge i DBTU s klubber. Arbejdet med at vurdere og evaluere uddannelsesstrukturen bliver forankret i følgegruppen. Det vil først være ultimo 2015, at der vil være relevante erfaringer omkring uddannelsesstrukturen, hvorfor det tidligst vil komme på dagsordenen til et følgegruppemøde her. Dette er med til at understrege, at det primære formål med udviklingsprojektet er at sikre fastholdelse af tweens, og følgelig skal udviklingskonsulenterne og unionstrænernes primære arbejdsopgaver afspejle dette. SIDE 9 AF Oversigt over projektets aktører og deres opgaver Lokalunionerne Udpeger blandt deres trænere, kandidater til unionstrænerkorpset. Støtter op omkring projektets unionstrænerkorps, så status og respekt fremgår ikke kun i ord, men også i handling f.eks. ved at bruge unionstrænerne på LU træningslejrene. Bistår i arbejdet med at rekrutterer/udvælge klubber, hvor målsætningen om øget fastholdelse blandt målgruppen kan løftes. Forpligtiger sig til at understøtte arbejdet med at uddanne nye trænere. Udpeger repræsentanter til følgegruppen Klubberne Får besøg af en unionstræner der gennem 4 besøg af 2 timers varighed giver inspiration og vejledning til klubbens trænere for de 8-12 årige. Trænerne får kvalitativ sparring til, hvordan egne spillere kan trænes i egne omgivelser. Har dialog med DBTU s udviklingskonsulenter der igangsætter proces med henblik på at styrke klubbens frivillige fundament, herunder styrke klubbens rekruttering og uddannelse af nye frivillige trænere og ledere, bedre kendskab og brug af tilbud fra DBTU mv. Udvælger/udpeger en klubtræner (ambassadør), der kan indgå i træner-udviklingsforløb og som kan varetage den videre mesterlæringsproces i klubben. Ambassadørerne får en pakke, med f.eks. Stiga tøj og Stiga udstyr, og evt. lodtrækning om bordtennisoplevelser Udvælger/udpeger nye trænere (lærlinge), så antallet af trænere i klubben forøges. Gør brug af DBTU s træneruddannelse for at understøtte trænerudviklingen i egen klub. Klubtrænerne i disse forløb får gratis DBTU træneruddannelse og dermed mulighed for viden samt sparring og erfaringsudveksling med andre klubtrænere på samme niveau. Sørger for at trænerudviklingen er forankret/accepteret i klubbens ledelse og blandt klubbens trænere.

10 Unionstrænerne Får et uddannelsesforløb der klæder dem på til opgaven, så de er både dygtige trænere og uddannelseskonsulenter. Får betaling pr. udviklingsforløb, der indgås aftale om. Unionstrænerne lønnes med 300kr pr. træningsaktive time + kørsel. Får en unionstrænerpakke med f.eks. Stiga tøj, Stiga udstyr, forum for informationer og evt. bordtennisoplevelser Forpligtiger sig til at deltage i den/de planlagte uddannelsesforløb som DBTU udarbejder. Forpligtiger sig til i projektperioden at være udsendt af DBTU via et fastlagt antal klubforløb pr. år (løn aftale pr. klubforløb) At videregive erfaringer, viden og entusiasme til klubtrænerne At være aktive sparringspartner med DBTU s udviklingskonsulenter og være repræsenteret i projektets følgegruppe. Være sparringspartner for hinanden gennem fx. Facebook gruppe, supervision mv. SIDE 10 AF 14 DBTU Får tættere kontakt med klubberne gennem udviklingskonsulenternes proces- og udviklingsforløb med de involverede klubber. Tilrettelægger og afholder uddannelse og teambuilding for projektets unionstrænerkorps, så de udvalgte kandidater bliver klædt på til at varetage trænerudviklingen i klubberne. Får et korps af dygtige engagerede unionstrænere og en tæt tilknytning til denne gruppe, der bliver ambassadører og talerør for DBTU. Formidler kontakten mellem klubber og unionstrænerne. Administrerer forløbet både koordineringsmæssigt og økonomisk. Sikrer udvikling og drivkraft i udviklingsprojektets målopfyldelse Er tovholder på projektet herunder drivkraft i følgegruppen 7. Projektets succeskriterier Udover at udvikle trænerne og sikre en bedre fastholdelse af tweens i udvalgte bordtennisklubber, vil udviklingsprojektet også styrke det organisatoriske fundament for de klubber der indgår i projektet. Desuden er udviklingsprojektet et fælles projekt med decentral forankring, hvor det er muligt at få indflydelse og opnå ejerskab for klubber og Lokalunioner. Der nedsættes derfor en følgegruppe med deltagelse fra samtlige lokalunioner for at sikre ejerskabet og udbredelsen af projektet. Kommissoriet for følgegruppen beskrives, så det bliver personer, der har interesse i, at synliggøre projektets erfaringer og implanterer dem i træneruddannelse der udpeges, så den langsigtede forankringen optimeres. Følgegruppen nedsættes fra projektstart og de involveres i unionstrænernes uddannelse, så Lokalunionerne er medansvarlige i projektets vigtigste indhold uddannelse af unionstrænerne og de derfor kan være garant for det produkt som klubberne tilbydes efterfølgende. I processen med at udvikle og beskrive nærværende udviklingsprojekt har den direkte politiske forankring været DBTU s bestyrelse, men det er et stort ønske, at udviklingsprojektet skal omfatte DBTU som helhed og at både Lokalunioner og klubber

11 involveres. Derfor er ønsker og tendenser som Lokalunionerne via det almindelige samarbejde har givet udtryk for tænkt ind i projektbeskrivelsen. Det er dog vigtigt at understrege, at Lokalunionerne endnu ikke har været direkte involveret i processen. Lokalunionerne skal derfor som en del af projektets inddrages på ny, så processen med at erfaringsudveksle og forhandle med de implicerede partner bliver en del af udviklingsprojektets indledende fase. 8. Projektets evaluering Der nedsættes en styregruppe bestående af DBTU s direktør og udviklingskonsulent(er), samt DIF s udviklingschef og DIF Udviklings kontaktkonsulent til DBTU. Denne gruppe mødes to gange årligt til styregruppemøder og evaluering, første gang i foråret Derudover er der løbende dialog mellem DBTU og DIF om udviklingsprojektet og evt. udfordringer og successer. SIDE 11 AF Oversigt over interessenter i projektet De primære interessenter i udviklingsprojektet er unionstrænerne, de involverede klubber og de frivillige trænere i disse klubber. 10. Oversigt over adgang til professionelle ressourcer i projektet DBTU s udviklingskonsulenter er de drivende kræfter i udviklingsprojektet, og DBTU træder som konsekvens af udviklingsprojekt ud af fordelingsnøglen. DBTU s udviklingskonsulenter får det overordnede ansvar for trænerudviklingen gennem unionstrænernes virke, samt dialogen med klubberne omkring udvikling og styrkelse af deres organisatoriske fundament. DIF bidrager løbende på konsulentsiden med primært sparring og styring af projektet, samt deltagelse i opfølgende møder i projektgruppen med henblik på at sikre målopfyldelse og evaluering. 11. Forankring af projektet Det vidensmæssige niveau samt antallet af DBTU undervisere, unionstrænere og klubtrænere bliver løftet gennem projektperioden og dermed videregives den bordtennismæssige trænerviden også på et højere niveau til kommende trænere. DBTU s uddannelsesstruktur og indhold i uddannelserne bliver ligeledes opkvalificeret og udviklet i projektet, hvorved der er et bedre fundament fremadrettet til at sikre trænernes kompetencer og dermed i sidste ende det produkt klubberne tilbyder tweens. Udviklingsprojektet er dermed med til at skabe en permanent forandring af kompetencerne hos DBTU s frivillige trænere. Derudover er DBTU s klubber gennem proces- og udviklingsforløb bedre rustet og gearede som frivillige foreninger..

12 12. Budget budget budget budget budget budget SIDE 12 AF 14 Konsulenter Lønninger m.v kørsel i alt Unionstrænere Uddannelsesforløb Løn Kørsel Udstyr i alt Klubtrænere Uddannelse og kurser Ambassadørpakker i alt Klubber møder ekstra aktiviteter - jf. ind. yde-yde kontrakter i alt Projekt følgegruppe/uddannelsesrevision Følgegruppe Revision af DBTU uddannelse I alt Generelt Møder lokalunioner, klubber m.v PR i alt TOTAL DBTU DIF Total Indstilling Det indstilles at DIF s bestyrelse bevilliger kr. af projektets samlede budget på kr., fordelt med: kr. i kr. i kr. i kr. i kr. i 2018

13 Det samlede beløb på kr. over fire år skal ses i lyset af, at DIF s udviklingspulje i samme periode forventes at have en volumen på 60 mio. kr., fordelt med: kr. i kr. i kr. i kr. i 2017 DIF s udviklingspulje er blevet oprettet med det formål, at DIF og specialforbundene i fællesskab kan igangsætte initiativer der tjener et eller flere af følgende formål: Udvikling og styrkelse af idrætten ved at inddrage nye tendenser og rekruttere nye målgrupper Udvikling og styrkelse af frivilligheden i forbund og foreninger. Øget synliggørelse af DIF-idrætten og dens mangfoldighed Udviklingsinitiativer med henblik på at synliggøre idrættens samfundsmæssige ansvar og sociale og sundhedsmæssige potentiale Udvikling og styrkelse af træner-, leder- og officialuddannelser. Organisationsudvikling/modernisering af specialforbundenes politiske og administrative struktur. Talentarbejde og talentudvikling SIDE 13 AF 14 Det nærværende udviklingsprojekt fra DBTU og DIF har som målsætning at udvikle og forbedre det tilbud som bordtennisklubberne har til de 8-12 årige. Formålet herved er at styrke klubbernes mulighed for bedre at fastholde medlemmerne i denne målgruppe og midlet til det er at uddanne et korps af unionstrænere der skal ud i klubberne og hjælpe med at forbedre træningen. Projektet lever dermed op til udviklingspuljens formål og at udvikle og styrke DIF idrætten, ligesom det vil udvikle og styrke frivilligheden i de bordtennisklubber der er villige til at samarbejde med DBTU og unionstrænerne. Baggrund og indhold i projektet DBTU s klubber har forholdsvis let ved at rekruttere bordtennisspillere, men ligeså let er det tilsyneladende at få dem til at melde sig ud igen. Den brændende platform for DBTU og klubberne er derfor at udvikle og forbedre det produkt som klubberne har til de årgange hvor frafaldet sker. For at gøre dette vil DBTU udvælge, uddanne og samarbejde med et korps af unionstrænere der skal give de frivillige klubtrænere inspiration til den gode strukturerede og differentierede klubtræning for målgruppen. Det skal medvirke til at bordtennisklubberne og dens frivillige får indsigt og kompetencer til at udbyde et bedre produkt så flere tweens bliver fastholdt i klubberne. Bordtennisklubberne vil på baggrund af udviklingsprojektet derfor komme til at arbejde mere strategisk og kundeorienteret. Til gengæld opnår de en bedre fastholdelse af tweens, styrkelse af deres organisatoriske fundament, herunder en styrkelse af det frivillige arbejde. Projektets målsætninger

14 Projektet operer med følgende resultatmålsætninger over antallet af klubber der skal gennem et forløb med besøg af en unionstræner og et tættere samarbejde med DBTU: Antal klubber Med 12 unionstrænere Med 15 unionstrænere 2015 (ultimo) (primo) I alt Derudover er der procesmål i udviklingsprojektet der knytter sig til DBTU s samarbejde med lokalunionerne, unionstrænerne og de involverede klubber. Indstilling Det indstilles at DIF s bestyrelse bevilliger kr. af projektets samlede budget på kr., fordelt med: SIDE 14 AF kr. i kr. i kr. i kr. i kr. i 2018

Det batter udviklingsmiljøer for tweens (8-12 årige piger og drenge)

Det batter udviklingsmiljøer for tweens (8-12 årige piger og drenge) YDE/YDE KONTRAKT MELLEM KLUB OG DBTU Det batter udviklingsmiljøer for tweens (8-12 årige piger og drenge) ---------- DANSK BORDTENNIS UNION IDRÆTTENS HUS 2605 BRØNDBY Projektperioden har et års løbetid

Læs mere

Talentcentre og kraftcentre

Talentcentre og kraftcentre Talentcentre og kraftcentre 1.0 Indledning Team Danmark anser talentcentre og kraftcentre som en hjørnesten i en langsigtet udvikling af dansk eliteidræt. Formålet med talentcentrene og kraftcentrene er

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent 16.01.08 Fra leg til landshold 1 Det er projektets formål at styrke klubudviklingen, så klubberne fremover er endnu bedre til at imødekomme spillernes ønsker og behov

Læs mere

VEJEN TIL SUCCES Best Practice inden for klubudvikling og drift

VEJEN TIL SUCCES Best Practice inden for klubudvikling og drift VEJEN TIL SUCCES Best Practice inden for klubudvikling og drift INSPIRATION TIL UDVIKLING BEST PRACTICE INDEN FOR KLUBUDVIKLING OG -DRIFT I denne folder kan du læse et sammenkog af de bedste erfaringer,

Læs mere

Tweens i bordtennis. Bjerringbro den 11. januar 2015

Tweens i bordtennis. Bjerringbro den 11. januar 2015 Tweens i bordtennis Bjerringbro den 11. januar 2015 Udviklingsprojekt Samarbejde mellem DIF og DBTU 1. Juni 2014 til 31. maj 2018 Baggrund for projektet Frafaldsanalysen påviser at frafaldet blandt spillerne

Læs mere

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Handlingsplan... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)... 2 1.2.1 Systematisk videndeling... 2 1.2.2 Implementering

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune

Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune Partnerskabets ramme: Med denne aftale indgår Social, Esbjerg Kommune og Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab

Læs mere

Ambassadør for medborgerskab i praksis

Ambassadør for medborgerskab i praksis Projektbeskrivelse til ansøgningen Ambassadør for medborgerskab i praksis (puljen Øget sammenhængskraft ) 19.9.2011/Berit Rosenkilde Ambassadør for medborgerskab i praksis 1. Generelle oplysninger Ansøgers

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Handlingsplan... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)... 2 1.2.1 Systematisk videndeling... 2 1.2.2 Implementering

Læs mere

Innovations- og medborgerskabsudvalget

Innovations- og medborgerskabsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Udviklingskoordinator Lene Rydal, DBU S. udvikling, lery@dbu.dk STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

Udviklingskoordinator Lene Rydal, DBU S. udvikling, lery@dbu.dk STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Udviklingskoordinator Lene Rydal, DBU S. udvikling, lery@dbu.dk STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Strategiens formål DBU har fra 2014 lanceret en fireårig kommunestrategi i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen ) PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION ANSØGNINGSSKEMA TIL PULJEN: Det frivillige integrationsarbejde og deltagelse i idræts- og foreningslivet 1. Generelle oplysninger Ansøgers navn og

Læs mere

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE Til Børnekulturens Netværk - modelkommuneforsøg SUB-FILM Film fra kanten for, med og af unge fra de ældste klasser i Århus forstæder. SUB-FILM er et samarbejde mellem århusianske forstadsskoler, konsulenter

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent

Læs mere

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Ringsted Kommune marts 2012 Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes Borgere og foreningsliv Indhold 1. Kort om papir og proces

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Samarbejdsaftale om analysearbejde mellem Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland

Samarbejdsaftale om analysearbejde mellem Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland Samarbejdsaftale om analysearbejde mellem Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland Indhold 1. Baggrund...1 2. Formål...1 3. Overvågningsopgaven...2 3.1 Overvågningsopgave for Region Midtjylland...2

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Hovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016

Hovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 Hovedlinjer i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 indholdsfortegnelse 1. Beslutningsproces og høring...3 2. Sammenhængen mellem lovgrundlaget og støttekonceptet...4 3. Tendenser i international eliteidræt...6

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. Finanslovens konto 17.46.67.80 Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige

ANSØGNINGSSKEMA. Finanslovens konto 17.46.67.80 Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige ANSØGNINGSSKEMA Finanslovens konto 17.46.67.80 Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige Ansøgningen sendes til: Styrelsen for Arbejdsmarked og

Læs mere

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Formålet med denne strategi er at sikre, at Notas ansatte besidder de kompetencer, der er nødvendige, for at Nota kan opfylde de mål, der er beskrevet i den overordnede

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Code of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen

Code of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen 1 Code of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen Som ESAA udøver indgår du ikke blot i et program, der understøtter og optimerer din egen sportslige og uddannelsesmæssige udvikling. Ved at blive ESAA

Læs mere

STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE

STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE Et recoveryorienteret jobstøtteprojekt for fleksjobgodkendte borgere med psykiske lidelser. Vi vil sikre mennesker med en psykisk lidelse en plads på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

ursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening

ursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E ursisthæfte Navn Forening Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Velkommen - som kursist på Dansk Håndbold Forbunds Træneruddannelse For alle trænere

Læs mere

2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering

2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering 2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering Projekt:_Fra ufaglært til_faglært Glostrup Projektansvarlig: Heine Hansen Slutevalueringen består af følgende dele: Et skema som

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Forretningsmodel for Haderslev Ungdoms Håndbold (HUH)

Forretningsmodel for Haderslev Ungdoms Håndbold (HUH) Forretningsmodel for Haderslev Ungdoms Håndbold () Formål og målsætninger: Haderslev Ungdoms Håndbold () er et holdfællesskab af deltagne samarbejdsklubber. For tiden deltager Team Haderslev KFUM () og

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011. Streetfodbold et organiseret tilbud til unge

Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011. Streetfodbold et organiseret tilbud til unge Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011 Streetfodbold et organiseret tilbud til unge DBU København tillader sig hermed at ansøge Københavns

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg

Læs mere

Grundelementerne i forløbene under MUS med værdi 2

Grundelementerne i forløbene under MUS med værdi 2 11.11.2015 Grundelementerne i forløbene under MUS med værdi 2 Moderniseringsstyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg har ved OK13 og OK15 aftalt at iværksætte en særlig indsats for at styrke

Læs mere

BREDDESTRATEGI FOR ESBJERG TAEKWONDO KLUB

BREDDESTRATEGI FOR ESBJERG TAEKWONDO KLUB 1. Erfaringer Hvad har klubben gjort indenfor breddeområdet indtil nu? Hvad har erfaringerne været? (fokusér på fakta) Hvad har betinget, at klubben har arbejdet med bredden? List i punktform. Hvad har

Læs mere

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi OM DEN PÆDAGOGISKE VISION OG STRATEGI Arbejdet med den pædagogiske vision og strategi påbegyndte i vinteren 2012, hvor uddannelsescheferne i dialog med ledere

Læs mere

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Sagsnr. 2013083548 4488 9344

Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Dato 22. august 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 3 2. Krav...

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der

Læs mere

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.

Læs mere

Sport2Go samarbejdsaftale Herning og Ikast-Brande kommuner

Sport2Go samarbejdsaftale Herning og Ikast-Brande kommuner Sport2Go samarbejdsaftale Herning og Ikast-Brande kommuner Aftalen indgås mellem Ikast-Brande Kommune, Herning Kommune og DGI Midtjylland. Parterne indgår aftale om igangsætning og etablering af Sport2Go

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Mål, ramme- og effektstyringsmodel

Mål, ramme- og effektstyringsmodel Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan

Læs mere

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Politik for udviklende fællesskaber

Politik for udviklende fællesskaber Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:

Læs mere

Evaluering af ressourcepædagoger

Evaluering af ressourcepædagoger Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser.

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Social- og Integrationsministeriet 15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk

Læs mere

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet. Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en

Læs mere

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Dokument nr xx -11 Revision nr xx Udgivelsesdato xx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt xx

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.2016

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

HANDLEPLAN 2016-2018. Vesterbrogade 4 7000 Fredericia 76 22 12 00 post@boligfa.dk www.boligfa.dk

HANDLEPLAN 2016-2018. Vesterbrogade 4 7000 Fredericia 76 22 12 00 post@boligfa.dk www.boligfa.dk HANDLEPLAN 2016-2018 Indsatser på baggrund af Målsætnings- og Handleplan godkendt af Repræsentantskabet i Boligkontoret Fredericia på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 19. november 2015 Vesterbrogade

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

DREJEBOG. - et arbejdsredskab i udvikling. Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup.

DREJEBOG. - et arbejdsredskab i udvikling. Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup. DREJEBOG - et arbejdsredskab i udvikling April 2013 Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup. 1 DISPOSITION 1. INDLEDNING 2. PARTNERSKAB OM SOCIAL ANSVARLIGHED 3.

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Dynamisk Virksomhedsmentornetværk Projektperiode: 12 måneder startende

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Kaizenevent En introduktion til metoden

Kaizenevent En introduktion til metoden : LEANREJSEN - Kaizenevent En introduktion til metoden Adobe full screen: Ctrl + L Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation For filer i formatet Adobe giver DI en brugerlicens til alle

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere