unge tager folkeskolefag om

Transkript

1 7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer unge tager folkeskolefag om Sidste år tog unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det er en markant stigning fra tidligere. Voksenundervisning i dansk på folkeskoleniveau er ikke kun for den 55-årige ufaglærte, der gik i stråtækt folkeskole ude på landet. Sidste år deltog knap unge mellem 18 og 25 år i voksenundervisning på folkeskoleniveau. Det drejede sig hovedsageligt om matematik og dansk. Færdigheder som ellers burde være opnået i folkeskolen.

2 Flere og flere unge tager folkeskolefag om Antal årspersoner i alderen år (alder på starttidspunktet) på FVU og AVU, dansk herkomst og efterkommere this.ma.parentelement is undefined Kilde: Specialkørsel fra UNI-C Det viser en specialkørsel, som Agenda har fået foretaget hos UNI-C, der er Ministeriet for Børn og Undervisnings statistikleverandør. Analysen medtager kun de unge, der har haft mulighed for mindst fulde ni år i folkeskolen. Det vil sige, at unge indvandrere ikke er regnet med. Medtager man også indvandrerne under 25 år, er det i alt knap unge, der hvert år modtager voksenundervisning på folkeskoleniveau. Agendas analyse ser på unges brug af Almen Voksen Uddannelse (AVU) og Forberedende Voksen Uddannelse (FVU). AVU er hovedsageligt dansk, engelsk og matematik på folkeskoleniveau. FVU er kurser i læsning, stavning, skrivning og regning på folkeskoleniveau. Realiteterne går op for de unge Professor Niels Egelund fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, mener, at det er meget kritisabelt, at så mange unge bliver nødt til at tage grundskolefag en gang til. Det er bestemt ikke godt nok, at man efter mindst ni år i folkeskolen ikke har de basale ting i orden, siger han og henviser også til, at Pisa-undersøgelsen siden 2001 har vist samme manglende kundskaber hos en stor del af eleverne. Han mener, at mange skoleelever er blevet skoletrætte og derfor bliver demotiverede i løbet af skoletiden, og at det går ud over fagligheden. Men på et tidspunkt efter folkeskolen møder de så realiteternes verden, og det åbner deres øjne for, at der er behov for faglige kompetencer. Så må man jo på en måde være glad for, at der efterfølgende er nogle tilbud til disse unge. Det er bare ærgerligt, at det skal være nødvendigt,

3 Lidt under halvdelen af de unge er år. Resten er år. Henrik Daugaard er uddannelseschef på VUC Vestegnen, der underviser mange unge på AVU og FVU. Han mener, at der blandt de unge elever er mange, som han kalder uddannelsesfremmede. Det er unge, der har haft en svær folkeskoletid, og som har mødt faglige og personlige nederlag i en folkeskole, der ikke rigtigt har kunnet håndtere dem. De har især haft problemer med lærerne og pædagogikken i folkeskolen. Jeg hører mange kursister, der siger, at det er dejligt at komme et sted som her, hvor de bliver behandlet, som de gør her. Vi prøver at forholde os anderledes til dem, og prøver hele tiden at tilpasse lærerstabens kompetencer, så vi udvikler os pædagogisk og tænker undervisningen lidt utraditionelt til dem, der behøver det, Han tilføjer, at det absolut også er en fordel for ham, at han får eleverne lidt senere i livet, hvor de er modnet, og kan se meningen med at få de faglige kvalifikationer, som de mangler. De kommer her jo frivilligt. Det siger noget om deres motivation, Folkeskolen er en ø Det er typisk mere end ét fag de unge i analysen har behov for. I gennemsnit deltog hver ung sidste år i ca. 4,5 fag. Det skyldes også, at dansk og matematik udbydes på fem niveauer, der tages som et fag for sig. De danske erhvervsskoler overtager hvert år flere tusind elever, der kommer direkte fra folkeskolen. Formanden for foreningen Danske Erhvervsskoler - Lederne og direktør på EUC Vest, Peter Amstrup, er ikke imponeret over det faglige niveau hos de elever, og det kommer ikke bag på ham, at det er nødvendigt for en stor del at tage folkeskolefag om. Mit generelle indtryk er faktisk, at de nye elever har ringere faglige forudsætninger i dag, end de havde for år siden. Erhvervsuddannelserne kræver masser af viden, som folkeskolen burde give dem, men som vi må konstatere, at de ikke har. Der kræver f.eks. masser af matematik at kunne blive tømrer, smed eller elektriker, Han mener, at folkeskolen er blevet en isoleret enhed, der er for fjern fra erhvervslivet.

4 De unge ved ikke noget om, hvad de skal bruge deres viden til, og hvad det kræver, at være på en virksomhed, UU tager fat i flere Antallet af unge, der tager folkeskolefag er steget markant de senere år. De knap unge fra sidste skoleår er en stigning på ca. 45 procent i forhold til skoleåret 2008/2009, hvor der var godt unge, der tog folkeskolefag om. John Vilhelmsen, formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der har ansvaret for at tage kontakt til og vejlede unge ledige uden uddannelse, mener stigningen til dels kan forklares med en øget indsats fra UU s side. Tidligere var vores målgruppe alle ledige uden uddannelse til og med 18 år. Fra 2010 blev det udvidet til under 25 år. Dertil kommer nok en effekt fra konjunkturerne. En del unge ufaglærte mistede jobbet efter finanskrisen, og de har nok ikke været dem med de bedste uddannelsesmæssige forudsætninger, Han mener, det optimale ville være, at alle lærte det, de skulle i folkeskolen. "Så kunne vi lære de unge at bygge videre på det, de havde lært i grundskolen i stedet for at skulle supplere. Men når nu det ikke er muligt, er jeg glad for, at der er en mulighed for at samle gruppen op, Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, synes det overordnet set er positivt, at så mange unge gør en indsats for at rette op på manglende færdigheder. Men jeg er med på pointen, at de unge burde have lært de ting i grundskolen. Skolerne gør en kæmpe indsats, men de kan blive bedre, og det prøver skolerne hele tiden på at blive. En af de store udfordringer i skolen er netop at blive bedre til at rumme både de dygtigste og de svageste. Vi prøver med undervisningsdifferentiering og har ambitiøse mål på området, Han mener, at der er sket kraftige økonomiske nedskæringer på skoleområdet, og det gør det svært at holde

5 niveauet. Jeg tror aldrig, at vi har været tvunget så langt nede i undervisningstimetal, som vi er nu, Anders Balle gør desuden opmærksom på, at der også er to andre parter i sagen. Hvis den unge selv gør en indsats i skolen, og han eller hun får opbakning fra forældrene, så går det næppe galt, Uddannelse på folkeskoleniveau Der eksisterer to typer voksen- og efteruddannelse på folkeskoleniveau. Den forberedende voksenuddannelse (FVU), samt den almene voksenuddannelse (AVU). FVU uddanner kursisten helt grundlæggende. Her lærer man at læse, stave, skrive og regne på ganske basalt niveau. FVU er meget redskabsorienteret, og hvis kursisten er i beskæftigelse tages udgangspunkt i de tekster eller problemstillinger, han eller hun møder i hverdagen. AVU breder undervisningen ud, og minder om fagene i folkeskolen, med f.eks. også analyse af litteratur, og lign. Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: / E: agenda@da.dk