3. marts Afrapportering Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

Transkript

1 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, Delprojekt 1. Effekt af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Resume Ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder som kartofler og roer er blandt de mest rentable behandlinger mod ukrudt, da selv en mindre mængde ukrudt vil medføre mærkbare udbyttetab. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse under optimale forhold viser i tidligere forsøg en effekt svarende til kemisk bekæmpelse. I 2010 blev der udført to forsøg, hvor forskellige kombinationer af mekanisk/kemisk ukrudtsbekæmpelse blev undersøgt. Der blev anvendt henholdsvis en Einböck stjernerullerenser og en Gruse økohypper. Forsøgene i 2010 viste, at effekten af mekanisk ukrudtsbekæmpelse i de to forsøg var på niveau med kemisk ukrudtsbekæmpelse. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse gav en øget kørsel i marken, en kombineret nedrivning og opbygning af kammen med deraf følgende risiko for udtørring, skader på kartoflernes rodnet, strukturskader og forekomst af grønne knolde. Som gennemsnit af de to forsøg var der ingen statistisk forskel i knoldudbyttet ved de forskellige behandlinger. Forsøget viste, at en efterfølgende jordløsning gav et statistisk sikkert merudbytte, både når der sammenlignedes med en ren kemisk ukrudtsbekæmpelse og en kombination af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Der var tilsyneladende ingen forskel mellem behandlingerne på antallet af grønne knolde, som kan have stor betydning i specielt spisekartofler. Projekts faglige forløb. Ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder som kartofler og roer er blandt de mest rentable behandlinger mod ukrudt, da selv en mindre mængde ukrudt vil medføre mærkbare udbyttetab. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse under optimale forhold har i tidligere forsøg vist en effekt svarende til kemisk bekæmpelse. Kemisk ukrudtsbekæmpelse bør dog gennemføres i vindstille vejr og skal ske rettidigt i forhold til ukrudtets fremspiring. Ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse har man i sammenligning med kemisk bekæmpelse en lav arbejdskapacitet.

2 Til gengæld har virkningen af stjernerullerensere vist sig at være mindre følsom over for ukrudtets vækststadium, ligesom behandlingstidspunktet er uafhængigt af vindforhold, hvilket giver mulighed for flere effektive arbejdstimer. I 2010 blev der udført to forsøg, hvor forskellige kombinationer af mekanisk/kemisk ukrudtsbekæmpelse blev undersøgt. Der blev anvendt henholdsvis en Einböck stjernerullerenser og en Gruse økohypper. Forsøgsplan og resultater fra forsøgene fremgår af tabel 1. Den mekaniske ukrudtsbekæmpelse blev udført efter behov. I det ene forsøg blev der udført to behandlinger før og en behandling efter kartoflernes fremspiring efter. I det andet forsøg blev der udført en behandling før og to behandlinger efter kartoflernes fremspiring. I det ene forsøg blev der ved opgørelsen udeladt enkelte forsøgsparceller, hvor der forekommer tørkestress, hvorfor resultaterne må tages med et vist forbehold. Forsøgene i 2010 viste, at effekten af mekanisk ukrudtsbekæmpelse i de to forsøg var på niveau med kemisk ukrudtsbekæmpelse. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse gav en øget kørsel i marken, en kombineret nedrivning og opbygning af kammen med deraf følgende risiko for udtørring, skader på kartoflernes rodnet, strukturskader og forekomst af grønne knolde. Som gennemsnit af de to forsøg var der ingen statistisk forskel i knoldudbyttet ved de forskellige behandlinger. Det ene forsøg i Nordjylland viste dog et sikkert udbyttetab, når der kun anvendtes mekanisk ukrudtsbekæmpelse både før og efter kartoflernes fremspiring, sammenlignet med en ren kemisk bekæmpelse, men et sikkert merudbytte, når mekanisk ukrudtsbekæmpelse kombineredes med Fenix og Roundup. Forsøget viste, at en efterfølgende jordløsning gav et statistisk sikkert merudbytte, både når der sammenlignedes med en ren kemisk ukrudtsbekæmpelse og en kombination af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Der var tilsyneladende ingen forskel mellem behandlingerne på antallet af grønne knolde, som kan have stor betydning i specielt spisekartofler. Der var en tendens til, at en mekanisk ukrudtsbekæmpelse før og efter kartoflernes fremspiring gav et dårligere økonomisk udbytte, når omkostningerne til både ukrudtsmidler og kørsel indregnedes, men at en kombineret behandling var på niveau med en ren kemisk bekæmpelse. Forsøgene viste, at der var perspektiver i en kombineret anvendelse af mekanisk og kemisk ukrudtsbekæmpelse i konventionel kartoffelproduktion. Der er dog behov for større kendskab til omfanget af trykskader, udtørring, eventuelle skader på rodnettet samt kapacitet og rentabiliteten af forskellige maskinstørrelser på forskellige jordtyper. Derudover er der behov for udvikling af maskiner med en højere kapacitet. Tabel 1. Mekanisk og kemisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Før fremspiring forsøg 1. 1 l Fenix + 1,5 l Roundup Bio 15 g Titus WDB 1) , mekanisk ukrudtsbek. 2) 1-2 mek. ukrudtsb , l Fenix + 1,5 l Roundup Bio 1-2 mek. ukrudtsb , ,5 l Roundup-Bio 1-2 mek. ukrudtsb , ,5 l Roundup-Bio 1-2 mek. ukrudtsb , jordløsning 3) LSD ns ns 1) Tilsat 0,2 l Lissapol Bio. Efter fremspiring 14 dage efter Før 1. behandling, Før optagning, Pct. Udb. og merudb., Nettoudb. sidste behandling pl. pr. m 2 Pct. pct. dækning grønne hkg/ha og merudb. 4) pl. pr. m 2 stivelse knolde græs tokimbl. græs tokimbl græs tokimbl. knolde stivelse kr. pr. ha 2) Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er gennemført med henholdsvis Einböck stjernerullerenser og Gruse økohypper i de to forsøg. 3) Jordløsning er i det ene forsøg lavet som en selvstændig behandling (30-40 cm dybde fra bunden af kammen Agrisem). I det andet forsøg er jordløsning udført til cm dybde i kombination med den mekaniske ukrudtsbekæmpelse efter kartoflernes fremspiring. I det andet forsøg er jordløsning udført til cm dybde i kombination med den mekaniske ukrudtsbekæmpelse efter kartoflernes fremspiring 4) Nettoøkonomiberegningerne er udført på baggrund af en udgift på henholdvis 172 kr. pr. ha og 287 kr. pr. ha for mekanisk ukrudtsbekæmpelse før og efter kartoflernes fremspiring samt 140 kr. for en sprøjtning. Der er ikke beregnet nettomerudbytte for behandlingen med jordløsning. kartoflernes fremspiring samt 140 kr. for en sprøjtning. 2 / 8

3 Offentliggørelse af vedrørende projektet Projektets er offentliggjort i Oversigten over Landsforsøg 2010 og på fondsitet Kartoffelafgiftsfonden / 8

4 Delprojekt 2. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Resume Prisen på gødning til kartofler udgør en stigende andel af de samlede omkostninger ved dyrkning af kartofler. Overskud af kvælstof i forhold til kalium kan give kvalitetsforringelser som mørkfarvning og udkogning. Både kalium og klor reducerer stivelsesindholdet i kartoflerne. Det er dog kun klor, som medfører et fald i stivelsesudbyttet. Der blev i 2009 og 2010 gennemført forsøg for at undersøge effekten og vekselvirkningen mellem kalium- og klortilførslen på udbytte, udkogning og mørkfarvning. Forsøget i 2009 blev gennemført i en mark med JB 1, hvor udbyttet steg op til 220 kg kalium pr. ha, når der blev anvendt klorholdige gødninger. Ved brug af klorfri gødning steg udbyttet op til 280 kg kalium pr. ha. Det så i 2009 ud til, at man kunne tilføre 70 kg klor pr. ha, uden det i væsentlig grad påvirkede mørkfarvningen eller indholdet af tørstof og dermed stivelsesindholdet. Forsøgene i 2010 viste ingen sikker forskel i udbyttet ved brug af de forskellige gødningstyper. Som i 2009 så der ikke ud til at være øget mørkfarvning i kartoflerne ved brug af 70 kg klor, når mørkfarvningen måltes 1 time efter kogning. Efter 24 timer var der en stigning i mørkfarvningen i ét ud af tre forsøg som faldt igen ved stigende mængder af klor i gødningen. Der var derfor ingen entydig konklusion på anvendelsen af klorholdige gødninger. Forsøgene fortsætter i Projekts faglige forløb. Forsøg i 2009 Der blev gennemført et forsøg for at undersøge effekten og vekselvirkningen mellem kalium- og klortilførslen på udbytte, udkogning og mørkfarvning i kartofler. Alle behandlinger tildeltes 140 kg kvælstof pr. ha og 30 kg fosfor pr. ha, men varierende mængder af kalium og klor ved at anvende forskellige typer af gødning (tabel 1). Der blev udført ét forsøg på JB 1, hvor udbyttet steg op til 220 kg kalium pr. ha, når der anvendtes klorholdige gødninger. Ved brug af klorfri gødning steg udbyttet op til 280 kg kalium pr. ha. Udbyttet var dog ikke større end ved tildeling af 220 kg kalium pr. ha og 70 kg klor. Forsøget viste en større effekt af kalium end klor på mørkfarvningen. Der var en klar tendens til mindre mørkfarvning ved op til 220 kg kalium pr. ha, hvorimod der ikke var nogen sikker effekt af klor. Der var heller ingen klar påvirkning af hverken kalium eller klor på kartoflernes udkogning. Der var ingen forskel på antallet af deforme knolde op til 220 kg kalium pr. ha, men en tendens til, at klor kunne øge andelen af deforme knolde, men kun ved en høj tildeling af kalium. Det så ud til, at man kunne tilføre 70 kg klor pr. ha, uden det påvirkde indholdet af tørstof og dermed stivelsesindholdet. 4 / 8

5 Figur 1. Effekten af klorid og kalium for tørstofindholdet i spisekartofler. Tabel1. Betydning af klorholdige gødninger i spisekartofler Spisekartofler forsøg K, kg pr. ha Cl, kg pr. ha Deformitet Mørkfarvning 2), 1 time Udbytte, procent knolde < 40 mm mm > 60 mm Tørstof, pct. Udb. og merudbytte, hkg knolde pr. ha ,7 1 0,6 1, , ,5 0 0,7 0, , ,3 1 0,5 0, , ,8 1 0,4 0, , ,2 1 0,5 0, , ,5 1 0,5 0, , ,1 1 0,0 0, , ,2 1 0,3 0, , ,4 1 0,2 0, , ,0 0 0,1 0, , ,9 1 0,2 0, , ,0 0 0,1 0, ,1 43 LSD 39 1) Skala 0-10, 0 = faste, 10 = helt udkogte. Karakter 1) for udkogning 2) Skala 0-10, 0 = gule planter, 10 = mørkegrønne planter. Mørkfarvning 2), 24 timer Forsøg i 2010 Forsøgene i 2010 viste ingen sikker forskel i udbyttet ved brug af de forskellige gødningstyper. Der så ikke ud til at være øget mørkfarvning i kartoflerne ved brug af 70 kg klor, når mørkfarvningen måltes 1 time efter kogning. Efter 24 timer var der en stigning i mørkfarvningen som faldt igen ved stigende mængder af klor i gødningen. Der var derfor ingen entydig konklusion på anvendelsen af klorholdige gødninger. Forsøgene fortsætter i / 8

6 Tabel 2. Betydning af klorholdige gødninger i spisekartofler forsøg < 40 mm mm > 60 mm , , , , , , , ,2 3 LSD Cl, kg pr. ha Spisekartofler Deformitet Udbytte, procent knolde 1) Skala 0-10, 0 = faste, 10 = helt udkogte. Udkogningskarakter 1) 2) Skala 0-10, 0 = ingen mørkfarvning, 10 = mørkegrå/sorte kartofler. Mørkfarvning 2), 1 time Mørkfarvning 2), 24 time Udb. og Tørstof, merudbytte, pct. hkg knolde pr. ha ns Figur 2. Effekten af klor for mørkfarvning 1 time efter kogning 6 / 8

7 Figur 3. Effekten af klor for mørkfarvning 24 timer efter kogning Figur 4. Effekten af klor på knoldudbyttet 7 / 8

8 Figur 5. Effekten af klor på indholdet af tørstof Offentliggørelse af vedrørende projektet Projektets er offentliggjort i Oversigten over Landsforsøg 2010 og på fondsitet Kartoffelafgiftsfonden / 8