3. marts Afrapportering Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

Save this PDF as:
Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler"

Transkript

1 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, Delprojekt 1. Effekt af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Resume Ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder som kartofler og roer er blandt de mest rentable behandlinger mod ukrudt, da selv en mindre mængde ukrudt vil medføre mærkbare udbyttetab. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse under optimale forhold viser i tidligere forsøg en effekt svarende til kemisk bekæmpelse. I 2010 blev der udført to forsøg, hvor forskellige kombinationer af mekanisk/kemisk ukrudtsbekæmpelse blev undersøgt. Der blev anvendt henholdsvis en Einböck stjernerullerenser og en Gruse økohypper. Forsøgene i 2010 viste, at effekten af mekanisk ukrudtsbekæmpelse i de to forsøg var på niveau med kemisk ukrudtsbekæmpelse. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse gav en øget kørsel i marken, en kombineret nedrivning og opbygning af kammen med deraf følgende risiko for udtørring, skader på kartoflernes rodnet, strukturskader og forekomst af grønne knolde. Som gennemsnit af de to forsøg var der ingen statistisk forskel i knoldudbyttet ved de forskellige behandlinger. Forsøget viste, at en efterfølgende jordløsning gav et statistisk sikkert merudbytte, både når der sammenlignedes med en ren kemisk ukrudtsbekæmpelse og en kombination af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Der var tilsyneladende ingen forskel mellem behandlingerne på antallet af grønne knolde, som kan have stor betydning i specielt spisekartofler. Projekts faglige forløb. Ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder som kartofler og roer er blandt de mest rentable behandlinger mod ukrudt, da selv en mindre mængde ukrudt vil medføre mærkbare udbyttetab. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse under optimale forhold har i tidligere forsøg vist en effekt svarende til kemisk bekæmpelse. Kemisk ukrudtsbekæmpelse bør dog gennemføres i vindstille vejr og skal ske rettidigt i forhold til ukrudtets fremspiring. Ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse har man i sammenligning med kemisk bekæmpelse en lav arbejdskapacitet.

2 Til gengæld har virkningen af stjernerullerensere vist sig at være mindre følsom over for ukrudtets vækststadium, ligesom behandlingstidspunktet er uafhængigt af vindforhold, hvilket giver mulighed for flere effektive arbejdstimer. I 2010 blev der udført to forsøg, hvor forskellige kombinationer af mekanisk/kemisk ukrudtsbekæmpelse blev undersøgt. Der blev anvendt henholdsvis en Einböck stjernerullerenser og en Gruse økohypper. Forsøgsplan og resultater fra forsøgene fremgår af tabel 1. Den mekaniske ukrudtsbekæmpelse blev udført efter behov. I det ene forsøg blev der udført to behandlinger før og en behandling efter kartoflernes fremspiring efter. I det andet forsøg blev der udført en behandling før og to behandlinger efter kartoflernes fremspiring. I det ene forsøg blev der ved opgørelsen udeladt enkelte forsøgsparceller, hvor der forekommer tørkestress, hvorfor resultaterne må tages med et vist forbehold. Forsøgene i 2010 viste, at effekten af mekanisk ukrudtsbekæmpelse i de to forsøg var på niveau med kemisk ukrudtsbekæmpelse. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse gav en øget kørsel i marken, en kombineret nedrivning og opbygning af kammen med deraf følgende risiko for udtørring, skader på kartoflernes rodnet, strukturskader og forekomst af grønne knolde. Som gennemsnit af de to forsøg var der ingen statistisk forskel i knoldudbyttet ved de forskellige behandlinger. Det ene forsøg i Nordjylland viste dog et sikkert udbyttetab, når der kun anvendtes mekanisk ukrudtsbekæmpelse både før og efter kartoflernes fremspiring, sammenlignet med en ren kemisk bekæmpelse, men et sikkert merudbytte, når mekanisk ukrudtsbekæmpelse kombineredes med Fenix og Roundup. Forsøget viste, at en efterfølgende jordløsning gav et statistisk sikkert merudbytte, både når der sammenlignedes med en ren kemisk ukrudtsbekæmpelse og en kombination af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Der var tilsyneladende ingen forskel mellem behandlingerne på antallet af grønne knolde, som kan have stor betydning i specielt spisekartofler. Der var en tendens til, at en mekanisk ukrudtsbekæmpelse før og efter kartoflernes fremspiring gav et dårligere økonomisk udbytte, når omkostningerne til både ukrudtsmidler og kørsel indregnedes, men at en kombineret behandling var på niveau med en ren kemisk bekæmpelse. Forsøgene viste, at der var perspektiver i en kombineret anvendelse af mekanisk og kemisk ukrudtsbekæmpelse i konventionel kartoffelproduktion. Der er dog behov for større kendskab til omfanget af trykskader, udtørring, eventuelle skader på rodnettet samt kapacitet og rentabiliteten af forskellige maskinstørrelser på forskellige jordtyper. Derudover er der behov for udvikling af maskiner med en højere kapacitet. Tabel 1. Mekanisk og kemisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Før fremspiring forsøg 1. 1 l Fenix + 1,5 l Roundup Bio 15 g Titus WDB 1) , mekanisk ukrudtsbek. 2) 1-2 mek. ukrudtsb , l Fenix + 1,5 l Roundup Bio 1-2 mek. ukrudtsb , ,5 l Roundup-Bio 1-2 mek. ukrudtsb , ,5 l Roundup-Bio 1-2 mek. ukrudtsb , jordløsning 3) LSD ns ns 1) Tilsat 0,2 l Lissapol Bio. Efter fremspiring 14 dage efter Før 1. behandling, Før optagning, Pct. Udb. og merudb., Nettoudb. sidste behandling pl. pr. m 2 Pct. pct. dækning grønne hkg/ha og merudb. 4) pl. pr. m 2 stivelse knolde græs tokimbl. græs tokimbl græs tokimbl. knolde stivelse kr. pr. ha 2) Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er gennemført med henholdsvis Einböck stjernerullerenser og Gruse økohypper i de to forsøg. 3) Jordløsning er i det ene forsøg lavet som en selvstændig behandling (30-40 cm dybde fra bunden af kammen Agrisem). I det andet forsøg er jordløsning udført til cm dybde i kombination med den mekaniske ukrudtsbekæmpelse efter kartoflernes fremspiring. I det andet forsøg er jordløsning udført til cm dybde i kombination med den mekaniske ukrudtsbekæmpelse efter kartoflernes fremspiring 4) Nettoøkonomiberegningerne er udført på baggrund af en udgift på henholdvis 172 kr. pr. ha og 287 kr. pr. ha for mekanisk ukrudtsbekæmpelse før og efter kartoflernes fremspiring samt 140 kr. for en sprøjtning. Der er ikke beregnet nettomerudbytte for behandlingen med jordløsning. kartoflernes fremspiring samt 140 kr. for en sprøjtning. 2 / 8

3 Offentliggørelse af vedrørende projektet Projektets er offentliggjort i Oversigten over Landsforsøg 2010 og på fondsitet Kartoffelafgiftsfonden / 8

4 Delprojekt 2. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Resume Prisen på gødning til kartofler udgør en stigende andel af de samlede omkostninger ved dyrkning af kartofler. Overskud af kvælstof i forhold til kalium kan give kvalitetsforringelser som mørkfarvning og udkogning. Både kalium og klor reducerer stivelsesindholdet i kartoflerne. Det er dog kun klor, som medfører et fald i stivelsesudbyttet. Der blev i 2009 og 2010 gennemført forsøg for at undersøge effekten og vekselvirkningen mellem kalium- og klortilførslen på udbytte, udkogning og mørkfarvning. Forsøget i 2009 blev gennemført i en mark med JB 1, hvor udbyttet steg op til 220 kg kalium pr. ha, når der blev anvendt klorholdige gødninger. Ved brug af klorfri gødning steg udbyttet op til 280 kg kalium pr. ha. Det så i 2009 ud til, at man kunne tilføre 70 kg klor pr. ha, uden det i væsentlig grad påvirkede mørkfarvningen eller indholdet af tørstof og dermed stivelsesindholdet. Forsøgene i 2010 viste ingen sikker forskel i udbyttet ved brug af de forskellige gødningstyper. Som i 2009 så der ikke ud til at være øget mørkfarvning i kartoflerne ved brug af 70 kg klor, når mørkfarvningen måltes 1 time efter kogning. Efter 24 timer var der en stigning i mørkfarvningen i ét ud af tre forsøg som faldt igen ved stigende mængder af klor i gødningen. Der var derfor ingen entydig konklusion på anvendelsen af klorholdige gødninger. Forsøgene fortsætter i Projekts faglige forløb. Forsøg i 2009 Der blev gennemført et forsøg for at undersøge effekten og vekselvirkningen mellem kalium- og klortilførslen på udbytte, udkogning og mørkfarvning i kartofler. Alle behandlinger tildeltes 140 kg kvælstof pr. ha og 30 kg fosfor pr. ha, men varierende mængder af kalium og klor ved at anvende forskellige typer af gødning (tabel 1). Der blev udført ét forsøg på JB 1, hvor udbyttet steg op til 220 kg kalium pr. ha, når der anvendtes klorholdige gødninger. Ved brug af klorfri gødning steg udbyttet op til 280 kg kalium pr. ha. Udbyttet var dog ikke større end ved tildeling af 220 kg kalium pr. ha og 70 kg klor. Forsøget viste en større effekt af kalium end klor på mørkfarvningen. Der var en klar tendens til mindre mørkfarvning ved op til 220 kg kalium pr. ha, hvorimod der ikke var nogen sikker effekt af klor. Der var heller ingen klar påvirkning af hverken kalium eller klor på kartoflernes udkogning. Der var ingen forskel på antallet af deforme knolde op til 220 kg kalium pr. ha, men en tendens til, at klor kunne øge andelen af deforme knolde, men kun ved en høj tildeling af kalium. Det så ud til, at man kunne tilføre 70 kg klor pr. ha, uden det påvirkde indholdet af tørstof og dermed stivelsesindholdet. 4 / 8

5 Figur 1. Effekten af klorid og kalium for tørstofindholdet i spisekartofler. Tabel1. Betydning af klorholdige gødninger i spisekartofler Spisekartofler forsøg K, kg pr. ha Cl, kg pr. ha Deformitet Mørkfarvning 2), 1 time Udbytte, procent knolde < 40 mm mm > 60 mm Tørstof, pct. Udb. og merudbytte, hkg knolde pr. ha ,7 1 0,6 1, , ,5 0 0,7 0, , ,3 1 0,5 0, , ,8 1 0,4 0, , ,2 1 0,5 0, , ,5 1 0,5 0, , ,1 1 0,0 0, , ,2 1 0,3 0, , ,4 1 0,2 0, , ,0 0 0,1 0, , ,9 1 0,2 0, , ,0 0 0,1 0, ,1 43 LSD 39 1) Skala 0-10, 0 = faste, 10 = helt udkogte. Karakter 1) for udkogning 2) Skala 0-10, 0 = gule planter, 10 = mørkegrønne planter. Mørkfarvning 2), 24 timer Forsøg i 2010 Forsøgene i 2010 viste ingen sikker forskel i udbyttet ved brug af de forskellige gødningstyper. Der så ikke ud til at være øget mørkfarvning i kartoflerne ved brug af 70 kg klor, når mørkfarvningen måltes 1 time efter kogning. Efter 24 timer var der en stigning i mørkfarvningen som faldt igen ved stigende mængder af klor i gødningen. Der var derfor ingen entydig konklusion på anvendelsen af klorholdige gødninger. Forsøgene fortsætter i / 8

6 Tabel 2. Betydning af klorholdige gødninger i spisekartofler forsøg < 40 mm mm > 60 mm , , , , , , , ,2 3 LSD Cl, kg pr. ha Spisekartofler Deformitet Udbytte, procent knolde 1) Skala 0-10, 0 = faste, 10 = helt udkogte. Udkogningskarakter 1) 2) Skala 0-10, 0 = ingen mørkfarvning, 10 = mørkegrå/sorte kartofler. Mørkfarvning 2), 1 time Mørkfarvning 2), 24 time Udb. og Tørstof, merudbytte, pct. hkg knolde pr. ha ns Figur 2. Effekten af klor for mørkfarvning 1 time efter kogning 6 / 8

7 Figur 3. Effekten af klor for mørkfarvning 24 timer efter kogning Figur 4. Effekten af klor på knoldudbyttet 7 / 8

8 Figur 5. Effekten af klor på indholdet af tørstof Offentliggørelse af vedrørende projektet Projektets er offentliggjort i Oversigten over Landsforsøg 2010 og på fondsitet Kartoffelafgiftsfonden / 8

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler 23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Kartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark

Kartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark Bayer Magasinet forår 2013 Kartoffeldyrkning Nem og enkel bejdsning Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp En ren kartoffelmark bayercropscience.dk / 2 Bejdsning med / 3 Nem og enkel beskyttelse

Læs mere

Forsøgsresultater 2013

Forsøgsresultater 2013 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med

Læs mere

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience. Foråret 2012 Kartoffeldyrkning Bejdsning den bedste forsikring Succes med lægge- og spirekartofler Nytænkning er nødvendig bayercropscience.dk Forsøg viser, at manglende bejdsning i værste fald kan betyde

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.

De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu. De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu. Lars Bødker TOPKVALITET I ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER, Gram Slot den 16. august 2018 Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler

Læs mere

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014 Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af: Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Økonomisk kvælstofoptimum samt indhold af nitrat i bladstængler i stivelseskartofler. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug

Læs mere

Overskæring af læggekartofler

Overskæring af læggekartofler Overskæring af læggekartofler Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov i samarbejde med Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Placering af gødning betaler sig

Placering af gødning betaler sig sorter, gødskning og etablering Placering af gødning betaler sig Tidlige sorter Sorten Solist har igen i 2008 vist sig som en stabil og højtydende sort blandt de meget tidlige og tidlige sorter, når den

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader. Rapport 2016

Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader. Rapport 2016 Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2015

Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2015 Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2015 Projektansvarlig. LMO Samsø v/knud Ravn Nielsen: knn@lmo.dk Resume På Samsø er der udført ni forsøg med

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Afrapportering af KAF-projekt 2015

Afrapportering af KAF-projekt 2015 Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,

Læs mere

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING Flakkebjerg 1. november 215 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING 2... Ældre søg VÆKSTREGULERING 26 ALM. RAJGRÆS Tabel 14. Vækstregulering af alm. rajgræs. (J23, J24,

Læs mere

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd

Læs mere

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Skal vi altid vækstregulere i korn?

Skal vi altid vækstregulere i korn? Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger

Læs mere

Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele

Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele sorter og gødskning Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele Tidlige sorter På Samsø er der siden 2003 udført ni forsøg med tidlige kartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og

Læs mere

Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse

Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse Af Poul Henning Petersen og Je Erik Jeen, Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Skejby Forbruget af herbicider (incl. glyphosat)

Læs mere

Radrensning giver merudbytte i vårsæd

Radrensning giver merudbytte i vårsæd Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Havrerødsot Meldug Nye regler for triazoler Septoria Væske mængde Nye KO krav Rettigheder Pct. angrebne planter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Forekomst af bladlus i

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5

Læs mere

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Produktionsøkonomi i kartofler Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Kartoffelavlen i dag Færre avlere Større arealer Specialister Større krav til omkostningsstyring Større krav til administration

Læs mere

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003 20. Danske Planteværnskonference 2003 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes Ilse A. Rasmussen & Karsten Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)

Læs mere

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg i økologiske stivelseskartofler.

Læs mere

Canyon er højestydende i 2009

Canyon er højestydende i 2009 sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Indledning Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis vandingen styres rigtigt. Manglende styring af vandingen

Læs mere

Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen. Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær

Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen. Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær Indledning Fremstillingspris og fraktilanalyse (Bent Hedegaard) Udbyttefremgang (Henning Frostholm) Optimal

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 215 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 215 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det

Læs mere

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om dyrkning af majs v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om majs Sorter Plantetal Rækkeafstande Gødskning Efterafgrøder Høsttider Snitlængde Kolbemajs og moden majs? Majssorter 2001-02 FK NDF 65,0

Læs mere

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Administration af tilladelser til markvanding under forandring Kommunalreform (fra amt

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 28 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.

Læs mere

IPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL

IPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL IPM i Frøavlen Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL Effekt af lejesæd ved blomstring på frøudbyttet i rødsvingel 2... Birte Boelt, AU Sammenhæng mellem udbytte og lejesæd ved blomstring i alm. rajgræs

Læs mere

Resultater af analyser af vandprøver

Resultater af analyser af vandprøver Carsten Søborg Andersen Tranumvej 22 sted: 749 Drænudløb Jordtype: 80 % JB 2 20 % JB 4 Afgrøde 2012 / efterår 2012: 80 % Korn / Bar jord 20 % Roer 193 mm 1065 17 i dræn 8 cm 8,01 8,60 0,03 8 Januar 10

Læs mere

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.,

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Afrapportering af KAF projekt 2018 1. Titel Nye modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Test af hollandsk model i sammenligning med danske systemer 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Markforsøg med afgasset gylle

Markforsøg med afgasset gylle Markforsøg med afgasset gylle Torkild Birkmose Planteavl Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Landbrugsmæssige fordele

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen

Ukrudtsbekæmpelse. Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen Ukrudtsbekæmpelse Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen Ukrudtsbekæmpelse Udfordringer Tidlig såning Meget græsukrudt Megen vintersæd Resistens Alm. rapgræs i vinterhvede Alm. rapgræs Ital. rajgræs i

Læs mere

Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt

Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler Delrapport 2018 AKV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder

Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Landskonsulent Christian Haldrup Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl SAMMENDRAG For at kunne dyrke frø af høj kvalitet, og der er behov for at kunne

Læs mere

Fosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper

Fosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper Fosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper Claus Nielsen AKV Langholt Fakta om fosfor Fosfor bindes hårdt til jordpartiklernes aluminium, jern og calciumforbindelser Fosfor bevæger sig kun få

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Afvandingens betydning for planteproduktionen

Afvandingens betydning for planteproduktionen Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Knowledge grows. Gødningssortiment. Sæson 2015-2016

Knowledge grows. Gødningssortiment. Sæson 2015-2016 Knowledge grows Gødningssortiment Sæson 2015-2016 Velkommen til Yaras gødningssortiment 2016 som bl.a. indeholder flere nyheder i produktserien YaraMila. I år har vi endvidere valgt at tilføje en oversigt

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

Slutrapport fra græsrodsprojekt. Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Udført i 2001/02. J.nr.: 93S 2462-A01-01012

Slutrapport fra græsrodsprojekt. Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Udført i 2001/02. J.nr.: 93S 2462-A01-01012 Slutrapport fra græsrodsprojekt Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug Udført i 2001/02 J.nr.: 93S 2462-A01-01012 Udført af Gartneriejer Søren Flink Madsen Skovhøjvej 8, Yding, 8752

Læs mere

Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen

Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen

Læs mere

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivererfaring IPM Godt begyndt på IPM rådgivning Landmanden skal være motiveret Rådgiveren skal ikke sælge markbesøg

Læs mere

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Kort om Eksponentielle Sammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.

Læs mere