Kvælstof i luften, på land og til vands
|
|
- Sofia Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 kapitel 4 Kvælstof i luften, på land og til vands Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage N2 fra luften. Derfor bruger jordbrugeren kvælstofholdige forbindelser i form af kunstgødning, husdyrgødning eller grøngødninger. Når nu vi skal øge fødevareproduktionen, hvorfor tilfører vi så ikke bare noget mere kvælstof, så udbytterne stiger? Hvad vil der ske med miljøet? Er det bedre at tilføre husdyrgødning end kunstgødning, eller kan man klare sig med kvælstoffikserende planter? Og hvad gør den fattige jordbruger i troperne, som ikke har råd til eller kan få fat i kunstgødning? Læs svar og overvejelser på de næste sider.
2 Kvælstofs funktion i planter Kvælstof (N, nitrogen) er det uorganiske næringsstof, der er mest af i planter. Det udgør typisk 0,5-5 % af tørvægten, hvor ca. 40 % er kulstof (C), 50 % er ilt (O), 5 % er brint (H), og resten er mineraler. Kvælstof indgår i nukleinsyrer og i aminosyrer og dermed i alle peptider, proteiner og enzymer. Det indgår også i plantehormoner og i klorofyl, som farver planternes blade grønne. Da kvælstof er en væsentlig byggesten i klorofylet, vil en plante, som mangler kvælstof, blive lys-gullig. En plante, som har fået rigeligt med kvælstof, vil være mørkegrøn eller ligefrem svagt blålig (Figur 4.1). 48 Kvælstofs fiksering fra luften Kvælstofkredsløbet adskiller sig fra de fleste andre næringsstoffers kredsløb ved at have en vigtig gasformig komponent. Kvælstof i form af N 2 udgør 79 % af luften i atmosfæren, men denne pulje er kun tilgængelig for
3 planterne, hvis kvælstoffikserende organismer omdanner kvælstoffet til en form, som planterne kan optage. Binding af atmosfærisk kvælstof finder primært sted, hvor bælgplanter er i symbiose med knoldbakterien Rhizobium eller med fritlevende bakterier som Azotobacter (se faktaside om kvælstoffiksering s. 58). De fritlevende bakteriers bidrag til kvælstofbinding er ganske begrænset i de danske jorde, f.eks. fikserer de fritlevende bakterier 2-10 kg pr. ha årligt, hvor knoldbakterierne fikserer 200 kg pr. ha årligt på en dansk hestebønnemark. Figur 4.1. Blade af rapsplanten. Bladet til venstre mangler kvælstof og er derfor gulligt. Symptomerne viser sig først på de ældste blade, da planten flytter kvælstoffet fra de gamle op i de nyeste blade, hvis ikke den optager nok N fra jorden. Foto: Søren Husted. Figur 4.2. Kvælstofmineraliseringen i jorden kan opdeles i to trin. 1) Ammonifikation, hvor heterotrofe bakterier nedbryder organisk kvælstof til ammonium. 2) Nitrifikation, hvor (a) ammonium omdannes til nitrit af bakteriegruppen Nitrosomonas og (b) hvor nitrit omdannes til nitrat af bakterien Nitrobakter. Bakterierne, der udfører nitrifikation, er følsomme over for udsving i temperatur, ph, iltforhold og udtørring. Under disse udsving ophober ammonium i jorden, fordi bakterierne ikke omsætter det til nitrat. Under iltfrie forhold reduceres nitrat til gasserne NO, N2O eller N2, som ender i atmosfæren (denitrifikation). Kvælstofs omsætning og binding i jorden Organisk kvælstof tilføres jorden gennem døde dyr, døde planterester og husdyrgødning. Når de bliver nedbrudt af mikroorganismer, frigives der uorganisk kvælstof som ammonium, nitrit eller nitrat (Figur 4.2). Langt den største pulje af kvælstof i jorden er bundet i humus. Der er typisk mellem Ammonifikation Organisk N => NH H 2 O + CO 2 + mineraler Organisk kvælstof => ammonium + vand + kuldioxid + mineraler 2. Nitrifikation a. NH O 2 => NO H 2 O + H + Ammonium + ilt => nitrit + vand + protoner b. NO O 2 => NO 3 - Nitrit + ilt => nitrat
4 NH 3 N 2 Vandløb og næringsfattige naturtyper Organisk N NO 3 - NO 2 - NH 4 + Udvaskning Figur 4.3. De vigtigste komponenter af kvælstofkredsløbet i jordbruget. Organisk bundet N skal omsættes for, at planterne kan optage det. Jordbruget tilfører kvælstof til planterne som kunstgødning og husdyrgødning. De kvælstoffikserende planter kan tilmed fiksere N 2 og bidrage til næringsstoftilførslen i marken. Ammoniak kan fordampe eksempelvis ved udbringning af husdyrgødning på marken. 3D: Hans Christian Asmussen/NATiON. Ko: Studio Bottini, Google 3D Warehouse. Foto: Yara Danmark. 50
5 A B C D Ammonium er en kation, som er meget mindre mobil end nitrat, og den udvasker derfor sjældent. Årsagen er, at kationer bindes til jordens negative ladninger på overfladen af lermineraler og humus Figur 4.4. Bælgplanter: A. Almindelig Ært. Foto: Jesper Rasmussen B. Smalbladet Lupin. Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug C. Rød-Kløver foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug D. Hestebønne Foto: Jesper Rasmussen. Fælles for dem er, at de kan fiksere kvælstof fra atmosfæren. Jordbruget bruger disse afgrøder til at tilføre jorden og dermed hele dyrkningssystemet kvælstof. Bælgplanterne fungerer som grøngødninger kg N pr. ha bundet i det organiske stof i jorden og sjældent mere end kg pr. ha som uorganisk N. For at planterne kan få glæde af kvælstoffet, skal humusen først nedbrydes. Mikroorganismerne i jorden indeholder også meget kvælstof, kg pr. ha. Hvis mikroorganismerne vokser hurtigt på et substrat, som ikke indeholder meget kvælstof f.eks. halm, vil de optage kvælstof fra jorden og dermed konkurrere med planterne om kvælstoffet. Der sker en såkaldt immobilisering af kvælstoffet. Omvendt vil de hurtigt frigive kvælstof, hvis de nedbryder noget materiale med meget kvælstof i, f.eks. kløver eller ærtehalm. Plantens kvælstofoptag Alle planter optager uorganisk kvælstof fra jorden i form af nitrat eller ammonium. Det gør de kvælstoffikserende planter også, hvis de uorganiske former er til stede i tilstrækkelig høje koncentrationer (da etableres symbiosen med N 2 -fikserende bakterier ikke). 51 Ofte foregår der en langsom mineralisering af kvælstof ved nedbrydning af f.eks. husdyrgødning. Derfor vil der oftest være meget mere nitrat end ammonium i jorden, fordi ammonium hurtigt oxideres til nitrat under normale forhold. Kvælstof særlig nitrat kan let udvaskes via jordvæsken til grundvand, vandløb og søer og her medføre en eutrofiering. Fordampningen af ammoniak kan føre til en øget næringsstofbelastning i følsomme næringsfattige miljøer. Det sker, når ammoniak-
6 Tabel 4.1. Kvælstofudnyttelsen i jordbruget fra Kvælstof bliver tilført primært som gødning og via foder og bliver fjernet igen som landbrugsprodukter. Den overskydende mængde er primært bundet i jorden eller bliver udvasket til omgivende miljø. I 2007 var det gennemsnitlige overskud 116 kg pr. ha dyrket areal. Til sammenligning er den mængde kvælstof man må gøde med (gødningsnormen) for korn typisk mellem 120 og 160 kg N pr. ha. N pulje Værdier angivet i Tilførsel Fraførsel Tilførsel Fraførsel Tilførsel Fraførsel Tilførsel Fraførsel ton Tilførsel Handelsgødning Foderimport N 2 -fiksering Atmosfærisk deposition* Total tilført ** Fraførsel Animalske produkter (kød, mælk, æg) Planteprodukter (korn, kartofler, foder) Total fjernet N udnyttelse (%) N overskud (116 kg pr. ha) 52 * Der er en tilførsel af N fra atmosfæren, som primært stammer fra afbrænding af fossile brændstoffer. Skorstensfiltre har reduceret dette tal de senere år. ** Fra 2000 tilfører man små mængder spildevandsslam til landbruget, derfor er den totale mængde tilført N lidt større end summen af input.
7 ken fordamper fra husdyrgødningen typisk under udbringning, men også fra stalde generelt. Ammoniakken falder så ned igen et andet sted, hvor næringsfattige naturtyper såsom heder, højmoser og overdrev bliver påvirket af kvælstoftilførslen fra luften (Figur 4.3). Kvælstoffikserende afgrøder Indtil anvendelsen af kunstgødning blev udbredt i midten af 1900-tallet, var landbruget afhængig af husdyrgødning og kvælstoffik- Tabel 4.2. Typiske værdier for jordens sammensætning i udvalgte danske og afrikanske jorde. Den danske sandjord indeholder meget organisk stof, fordi der dyrkes meget græs (opbygger kulstof), og fordi der er mange husdyr. I den afrikanske landsby er der meget stor forskel på jordens frugtbarhed, når man bevæger sig væk fra landsbyen. På grund af knappe ressourcer, gøder bønderne kun jorden tæt ved husene, dermed skal de ikke bære gødningen så langt. serende afgrøder det var den eneste måde, man kunne skaffe kvælstof til afgrøderne. Siden oldtiden har man vidst, at korn vokser bedre, hvis man dyrker det umiddelbart efter, man har dyrket bælgplanter (Figur 4.4). Man vidste naturligvis ikke, at det var, fordi netop disse planter kunne optage kvælstof fra luften, at de havde en positiv effekt på den efterfølgende afgrøde: bælgplanter fikserer det meste af deres kvælstof fra atmosfæren de sparer med andre ord på jordens kvælstofpulje. Danmark Uganda Sandjord Lerjord Køkkenhave Marker nær landsby Fjerne marker Kulstofindhold (%C) 2,0 1,7 1,1-2,2 0,5-1,0 0,2-0,5 Total N indhold (t pr. ha) 8 6,8 3,6-7,2 2-3,6 0,8-2 Plantetilgængeligt P (kg pr. ha) Plantetilgængeligt K (kg pr. ha) ,6-1 53
8 bælgplanternes stubbe og rødder (efter høst) indeholder ofte meget kvælstof, som bliver frigivet, når planteresterne bliver nedbrudt af mikroorganismerne. Først i begyndelsen af 1800 tallet fik kemikerne styr på, hvilke grundstoffer der findes. Men der gik endnu mange år, før man med sikkerhed vidste, at det var kvælstoffet i gødningen, som gav højere plantevækst. Faktisk blev de første langvarige gødningsforsøg i England igangsat, fordi to mænd kom til at diskutere, om planterne optager kvælstof fra luften og kulstof fra jorden eller omvendt. Man vidste, at der er 79 % kvælstof og kun 0,03 % kulstof i luften. Til gengæld er der 10 gange så meget kulstof i jorden (i form af humus), som der er kvælstof. Derfor er det ikke så mærkeligt, at nogen troede, at planterne optog kvælstof fra luften og kulstof fra jorden. Forsøg med husdyrgødning viste, at planterne voksede bedre, når de fik gødning (men der er jo også meget kulstof i husdyrgødning). I dag ved vi, at det kun er de kvælstoffikserende planter, som kan optage kvælstof fra luften og kun i samarbejde med mikroorganismer. Vi ved også, at planterne optager al deres kulstof fra luften som CO 2 via fotosyntesen. Næringsstofbalancen i dansk jordbrug I Danmark er vi ikke længere afhængige af bælgplanter i jordbruget. Efter kunstgødning blev tilgængeligt for landmændene efter 2. verdenskrig, har forbruget været kraftigt stigende og brugen af kvælstoffikserende planter i marken faldende (se faktaside om kunstgødning s. 59). Samtidig importerer Danmark meget foder til husdyrene, og det indeholder store mængder kvælstof, som lander på marken, når husdyrgødningen bliver spredt (Tabel 4.1). Gødningsforbruget i Danmark toppede omkring Fra midt-80 erne begyndte man at reducere forbruget af kvælstof, fordi miljøomkostningerne blev for store. Vandløb og søer blev næringsrige og ødelagte, og der 54 Grøngødninger er afgrøder, der tilfører dyrkningssystemet næring. Det kan enten være kvælstoffikserende bælgplanter eller efterafgrøder, der holder på jordens næringsstoffer og ved nedbrydning frigiver dem igen. I subsistenslandbrug dyrker jordbrugeren primært afgrøder til sin egen familie og har ikke noget videre-salg.
9 opstod fiskedød i de indre farvande. Reduktionen i kvælstofforbruget skete med afsæt i de såkaldte vandmiljøplaner, som bl.a. lagde loft på, hvor mange dyr man måtte have på de enkelte gårde, hvordan man skulle opbevare gødningen, og hvornår og hvor meget gødning man måtte sprede. 55 Jordbruget bør udnytte kvælstoffet bedre Mængden af importeret kvælstof i form af foder er stadigt stigende. Årsagen er, at det konventionelle jordbrug er blevet mere og mere specialiseret i husdyrproduktion, og det gør os til verdens største eksportør af svinekød. Selvom kvælstofforbruget er faldet fra 1979, er eksporten af dyr og planter steget. Jordbruget er altså blevet bedre til at udnytte det tilførte kvælstof. Det skyldes en øget miljøbevidsthed og vandmiljøplanerne, som regulerer, hvordan landmændene må håndtere kvælstoffet.
10 Der er faktisk også en fremgang i tilførslen af kvælstof fra bælgplanter igen. Det er fordi, landmændene skal reducere forbruget af kunstgødning, og dermed bliver det attraktivt at bruge grøngødninger igen. Ikke mindst blandt økologiske landmænd hvis antal har været stærkt stigende de sidste 10 år. Der er i dag fortsat et meget stort overskud af kvælstof på marken. Vi fjerner kun en tredjedel af det kvælstof med høsten, som vi tilfører. Så der er stadig lang vej endnu, før vi får et naturressource-effektivt og miljøvenligt landbrug. Næringsstofbalancen i et tropisk jordbrug Der er meget væsentlige forskelle imellem et næringsfattigt tropisk subsistenslandbrug i Afrika og det danske moderne industrilandbrug (Tabel 4.2). På mange måder minder det faktisk om dansk landbrug for 200 år siden. I det afrikanske landbrug bliver der tilført meget mindre kunstgødning end i det danske, typisk 0-25 kg N pr. ha pr. år. Importen af kvælstof gennem foder er ikke andet end den, husdyrene trækker hjem fra de ekstensive græsningsarealer. I mange tilfælde dyrker man kvælstoffikserende afgrøder, enten alene eller sammen med f.eks. majs. Men det er sjældent nok til at øge udbyttet væsentligt fordi: Kvælstoffikseringen er begrænset af planternes almindelige vækst, som er dårlig på de udpinte tropiske jorde. Hvis de N 2 -fikserende planter mangler fosfor eller andre næringsstoffer, vokser de langsomt, og da bliver kvælstoffikseringen også mindre, måske kun 10 % af potentialet. Planterne flytter det meste af kvælstoffet op i frøet hos eks. bønner, ærter eller jordnødder. Ganske vist får man gratis kvælstof, men det bliver fjernet fra jorden med det samme og har ikke nogen gødningseffekt på de efterfølgende afgrøder. 56 Tropiske jorde er fattige på organisk stof Jorden i troperne indeholder normalt meget mindre organisk stof end de danske jorde. Det skyldes, at det organiske stof hurtigt bliver omsat ved de højere temperaturer, samt at biomasseproduktionen ofte er lav, fordi der mangler næringsstoffer. Der kommer derfor mindre organisk stof ned i jorden fra halm og rødder. Det lave indhold af organisk stof gør, at der kun bliver frigivet ganske lidt kvælstof fra mineralisering af humus hvert år. Udvaskningen fra dette system er naturligvis meget lav, da der ikke er meget næring, som kan udvaskes. Sammenligner man totalt input med totalt output af kvælstof, vil der være underskud, dvs. man fjerner hvert år næringsstoffer fra systemet, som derfor langsomt bliver udpint. Eutrofiering og vandrammedirektiver Udviklingen af forbruget af kvælstofgødning i Danmark har været drevet af landbrugets
11 ønske om at øge høstudbytterne mest muligt. Først i de seneste årtier er man blevet opmærksom på de alvorlige miljømæssige konsekvenser en dårlig kvælstofudnyttelse og -udvaskning har på søer, åer og havet omkring os. I 1985 kom de første restriktioner på håndteringen af kvælstof i landbruget. Der blev bl.a. sat en grænse og rammer for: hvor meget gødning, man må tilføre på markerne (gødnings-normer). hvor mange dyr, man må have i forhold til, hvor meget jord man har (arealkrav). hvordan man opbevarer husdyrgødning, så udvaskningen bliver minimeret. hvornår på året, det bliver bragt ud på marken. Siden er reglerne blevet strammet i de tre vandmiljøplaner fra 1987(I), 1998(II), 2003(III). Ved vedtagelsen af vandmiljøplan II blev det besluttet at ændre flere dyrkede landbrugsarealer til våde enge, da sådanne områder er i stand til at reducere nitrat til luftformigt N 2 ved såkaldt denitrifikation. 57 Konklusion Den moderne konventionelle danske jordbruger producerer de største udbytter og har det største forbrug af gødning med kvælstofudvaskning til følge. Til gengæld er han helt afhængig af kunstgødning, som det koster meget energi at fremstille. I den industrialiserede verden er vi begyndt at skrue ned for gødningsforbruget, fordi miljøkonsekvenserne er for store. Helt anderledes stiller det sig for den afrikanske bonde. Han forsøger at øge sin produktion, men er voldsomt begrænset i mængden af tilgængelige næringsstoffer. For ham er miljøbelastningen slet ikke noget problem. Her gælder det om at få intensiveret jordbruget, men samtidig sørge for at uddanne bønderne, så de ikke løber ind i de samme miljøproblemer, som vi har her. Visse lande i Asien oplever lige nu konsekvenserne af en kraftigt intensiveret landbrugsproduktion og en slap miljølovgivning. Her er de miljømæssige omkostninger enorme. Samlet set ændrer det ikke ved, at det største potentiale for øget fødevareproduktion ligger i Syd, hvor gødningsforbruget stadig generelt er lavt.
12 faktaside Kvælstoffikseringen Den symbiotiske kvælstoffiksering foregår i et samarbejde imellem bælgplanten og Rhizobium-bakterien (Figur 4.6). Bakterien, som lever i jorden, bliver aktiveret af nogle stoffer, som bælgplantens rødder udskiller. Den sender en infektionstråd ind i røddernes yderste celle-lag, hvorved bakterien koloniserer nogle af cellerne, og plantens rod danner en knold, som kan være fra ½-5 mm i diameter. Rodknoldene er altså planteceller med bakterier i. Bakterier der bor i celler, er ikke så usædvanligt, som man skulle tro både mitokondrier og kloroplastre er oprindeligt opstået ved, at bakterier har inficeret eukariote celler. Samarbejdet imellem bakterierne og bælgplanten bygger på, at planten leverer energi i form af sukrose fra fotosyntesen, og at bakterierne fikserer kvælstof fra luften og omdanner det til urea, som planten kan bruge. Kvælstoffikseringen kan kun foregå under iltfrie forhold, men den foregår i eukariote Figur 4.6. Gennem et elektronmikroskop kan man se bakterierne, som små pølser på rodens overflade. Foto: Manjeet Kumari, University of Alberta. 58 celler, som kræver ilt. Planten løser det ved at danne et hæmoglobin-lignende stof, såkaldt læghæmoglobin, som binder ilten i rodknoldene og frigiver den kun der, hvor den skal bruges af plantecellerne (Figur 4.5). Derved oplever bakterierne et ilt-frit miljø, hvor de kan reducere N 2 til urea. Aktive rodknolde er derfor lyserøde inden i, fordi læg-hæmoglobinen er rød ligesom hæmoglobinen i vores blod. Figur 4.5. Planten Japansk Kællingetand (Lotus japonicus) med kvælstofbindende rodknolde (til venstre) og uden kvælstofbindende rodknolde (til højre). Det er tydeligt, at væksten er forbedret, når der er gavnlige Rhizobia-bakterier til stede i rodknoldene. Fotos: Jens Stougaard.
13 faktaside Fremstilling af kunstgødning Kunstgødning eller NPK-gødning indeholder tre hovednæringsstoffer for planter: nitrogen (N), fosfor (P) og kalium (K). Man fremstiller kunstgødning af kemisk vej, og næsten alle typer kunstgødning indeholder en masse kvælstof, da planterne har brug for kvælstof til at gro (Figur 4.7). Bortset fra de kvælstoffikserende planter, kan afgrøder ikke selv producere kvælstof, og det må derfor tilføres som gødning f.eks i form af kunstgødning. Ammoniak (NH 3 ) bliver fremstillet ved en kemisk reaktion mellem kvælstof (N 2 ) og brint (H 2 ). 180 mio. t NO 120 x fra forbrænding og lynnedslag Kunstgødning Biologisk kvælstoffiksering N 2 (g) + 3H 2 (g) -> 2NH 3 (g) Det koster rigtig meget energi at fremstille NH 3 (~70 MJ pr. kg N), da reaktionen foregår ved højt tryk (200 atm.) og høj temperatur (500C ). Det er nødvendigt, fordi en meget stærk tripel-binding mellem nitrogenatomerne i dinitrogen skal brydes, for at hydrogen og nitrogen kan danne ammoniak. Da der i dag fremstilles tons ammoniak på verdensplan, udgør denne produktion en vigtig brik i verdens samlede energiforbrug. Mellem 1 og 2 % af verdens samlede energiforbrug og CO 2 udledning går til fremstilling af NH 3. Metoden til at fremstille ammoniak direk- 59 Figur 4.7. Det samlede globale kvælstofinput til over de sidste 100 år. Langt det største bidrag kommer i dag fra kunstgødning, som har mangedoblet kvælstoftilførslen til klodens økosystemer. NO x (fællesbetegnelse for NO og NO 2 ) har været stigende, da det frigives til atmosfæren ved afbrænding af fossile brændstoffer.
14 te fra brint og nitrogen, kaldes også Haber- Bosch-processen. Navnet er opstået, fordi processen er udviklet og patenteret af en tysk kemiker Fritz Haber i Han solgte rettighederne til et tysk kemikaliefirma BASF, hvor Carl Bosch udviklede processen og fik den gjort i stand til at køre i industriel skala. Kunstgødning giver større udbytter Med indførelsen af kunstgødning er det blevet muligt at få meget større udbytter pr. landbrugsareal. Ifølge FAO er 3 milliarder mennesker i live på grund af kunstgødning, og afhængigheden af gødningen vil stige, idet klodens befolkningstal bevæger sig fra 7 milliarder til 9,5 milliarder i
15 Foto: Maja Balle.
Og hvad gør den fattige jordbruger i troperne, som ikke har råd til eller kan få fat i kunstgødning? Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug
KAPITEL 4 KVÆLSTOF I LUFTEN, PÅ LAND OG TIL VANDS Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereØvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug
Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Når I kommer på besøg på SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab,
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereRTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008
RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereAmmoniak som grønt brændstof
Ammoniak som grønt brændstof Naturen inspirerer forskerne: Rodbakterier har opskriften på miljøvenlig ammoniak. Kendt molekyle bliver nyt brændstof Ammoniak er velkendt fra kunstgødning, men mindre kendt
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereBiomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen
Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereEn del af: SAMSØ ØKOJORD A/S
SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden
Læs mereMere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder
Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder - ved udfasning af konventionel husdyrgødning i økologisk jordbrug Lars Stoumann Jensen Professor (mso) Jordfrugtbarhed,
Læs mereKlimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)
Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereklimaudfordringen - hos 24 landmænd
Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin
Læs mereIndledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.
1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereØkologiske og konventionelle dyrkningssystemer
kapitel 3 Økologiske og konventionelle dyrkningssystemer Der er mange forskellige måder at dyrke planter på. Afhængig af hvordan jordbrugeren tilfører næringsstoffer til jorden, om der bruges pesticider
Læs mereNitratudvaskning i landbrugsafgrøder
Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mere2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.
2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereDet bliver din generations ansvar!
Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2
Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereDET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG
DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereAfgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk
Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereEr det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Læs mereHighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereFjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereKompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Læs mere,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ,OWýRJýFDUERQGLR[LG Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. Disse tre forbindelser kan samles under det overordnede
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereVelkommen til spillet Fremtidens Landbrug
Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer
Læs meregul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.
Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereBagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen
Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at
Læs mereLandbrugets kvælstofbalance
Landbrugets kvælstofbalance I det følgende benyttes metoden og systemet beskrevet i artiklen Kunsten at balancere og undgå tab, (Antuel Naturvidenskab Nr. 2, 2017) til at opstille dansk landbrugs kvælstofbalance
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereKLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug
KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug VI KAN GØRE DET BEDRE Økologisk jordbrug har i dag markante fordele i
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereHvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.?
status Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? Kan man reklamere sig til et bedre omdømme? Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er ja hvis det hele ikke bare er reklame. Vores
Læs mereBiomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen
Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource
Læs mere3D: Hans Christian Asmussen, NATiON
KAPITEL 1 MERE MAD TIL MILLIARDER AF MENNESKER Det globale befolkningstal stiger voldsomt. Der hvor væksten i befolkningstallet er størst er uheldigvis også der, hvor jorden er mindst frugtbar og hvor
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK
Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne
Læs mereØkologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011
Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!
Læs mereDagbog fra min spejlsø
Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang
Læs mereDER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!
TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2003 2003-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereOPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi
OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv
Læs mereAnlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Læs mereSkitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereTØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore
TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side
Læs mereRedegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003
Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereBilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter
Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Korn. Den globale kornhøst i 2011 er vurderet større end 2010 høsten. Forbruget
Læs mereHvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt
Hvemer GemidanA/S? Gemidan A/S er en entreprenør og ingeniørvirksomhedder har specialiseretsig i miljø, genbrug, genanvendelseog miljøsparring. Virksomhedenhar eksisteret siden 1988 og har igennem årene
Læs mereChr. Graver cand. scient. biologi
Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereRydning af skov i bondestenalderen
Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mere