Kampen mod diskrimination

Transkript

1 Et initiativ fra EU-kommissionen Kampen mod diskrimination i den Europæiske Union

2 Forord af kommissær Vladimir Špidla Vladimir Špidla, EU kommissær med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold Hver dag er der overalt i EU borgere, der bliver forhindret i at deltage fuldt ud i arbejdslivet og samfundet på grund af fordomme og diskrimination. Derfor er der blevet indført lovgivning, der giver lige rettigheder til alle og hjælper borgere med at tackle de forhindringer, de møder. Ifølge europæisk lovgivning er det forbudt at diskriminere inden for beskæftigelse, erhverv og uddannelse på grund af religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering. Lovgivningen forbyder diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse inden for de samme områder samt områder som almen uddannelse, sundhedspleje og bolig. 2

3 Reglerne kan hjælpe med at beskytte borgere mod diskrimination og forfølgelse. De giver dem, der er blevet diskrimineret, adgang til at få prøvet deres klage i retten eller på anden måde. En ikke-statslig organisation eller fagforening kan også handle på deres vegne. Og alle medlemslande skal oprette et ligestillingsorgan, som kan hjælpe dem, der er blevet udsat for diskrimination og fremme ligebehandling. Derfor er 2007 blevet udpeget til Europæisk år for lige muligheder for alle. Formålet med året er at oplyse borgerne om deres rettigheder, hylde mangfoldighed og fremme lige muligheder for alle i EU både i deres sociale, økonomiske, politiske og kulturelle liv. Vi er alle sammen vindere, når vi bekæmper diskrimination og fremmer retfærdighed og ligebehandling. EU hjælper med at støtte disse forandringer i lovgivningen ved at finansiere forskning og projekter og støtte organisationer, der bekæmper diskrimination. I hundredvis af forskellige aktiviteter bliver støttet økonomisk lige fra at støtte efteruddannelse af advokater og dommere til at sætte fokus på fordomme og diskrimination i medierne og sportsverdenen. Vi gør også meget for at øge bevidstheden om den nye lovgivning mod diskrimination og fremme mangfoldighed. Vladimir Špidla EU kommissær med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold 3

4 Rettigheder i henhold til >> Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles. << Artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union > Det Europæiske Fællesskab har længe deltaget aktivt i kampen mod diskrimination, og da det blev oprettet, var en af dets mest påtrængende opgaver da også at skabe forsoning på et kontinent, der var splittet af nationalistiske og etniske konflikter. I mange år var hovedsigtet at forhindre diskrimination på grund af nationalitet eller køn. Siden 1999 har Fællesskabet fået nye, omfattende beføjelser til at bekæmpe diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, og beføjelserne til at bekæmpe kønsdiskrimination er også blevet udvidet. 4

5 og forpligtelser EU-lovgivningen om forbud mod diskrimination Hvad gør EU for at bekæmpe diskrimination? > I 2000 blev to nye love eller direktiver, der forbyder diskrimination, vedtaget enstemmigt af medlemslandene i EU. Landene skulle implementere direktiverne i deres nationale lovgivning senest i De fik dog mulighed for at forlænge tidsfristen til at implementere de regler, der vedrører alder og handicap indtil Udover lovene har EU også finansieret projekter, organisationer, forskning og oplysning, der vedrører kampen mod diskrimination. Hvilke områder inden for diskrimination er dækket af lovgivningen? > Lovgivningen fra 2000 forbyder diskrimination inden for beskæftigelse, erhverv og uddannelse på grund af religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering. Loven om racediskrimination dækker også andre områder som uddannelse, social sikring, sundhedspleje, adgang til varer og tjenesteydelser samt bolig. Diskrimination mellem mænd og kvinder dækkes af anden lovgivning (se side 10). Hyppigt stillede spørgsmål Hvem er beskyttet mod diskrimination? > Alle i EU er beskyttet mod diskrimination af de ovennævnte grunde. Hvad forstår man ved diskrimination? > De nye regler forbyder både direkte og indirekte diskrimination. > Der er tale om direkte diskrimination, hvis en person behandles mindre favorabelt end en anden i en tilsvarende situation på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuelle orientering. 5

6 For eksempel: > En fyrreårig kvinde ansøger om et job som ekspedient i en tøjbutik, men da hun møder op til jobsamtalen, får hun at vide, at butikken kun ansætter folk, der er i tyverne. > Et par fra Nigeria leder efter en ny lejlighed, som de kan leje. Da de ser på en lejlighed, får de at vide af udlejeren, at han ikke kan have dem som lejere, fordi naboerne ville være imod at have farvede lejere i bygningen. > I praksis er der dog ofte tale om mindre åbenlyse former for diskrimination. Derfor dækker de nye regler også indirekte diskrimination. Det er tilfældet, når en tilsyneladende neutral regel eller praksis gælder for alle grupper, men har særlig betydning for dem, der tilhører en bestemt gruppe. Eksempel på indirekte diskrimination: > En arbejdsgiver beslutter at udelukke ansøgere, som kommer fra en særlig del af byen. I den bydel bor der særligt mange romaer. Reglen vil derfor betyde, at romaerne bliver forfordelt, og det vil være indirekte diskrimination. Indirekte diskrimination er kun tilladt, hvis det kan retfærdiggøres ud fra et legitimt mål. For eksempel: En entreprenør kan insistere på, at alle arbejdere på en farlig byggeplads skal gå med sikkerhedshjelm. Det har en negativ virkning på for eksempel sikh er, som skal gå med turban. På grund af behovet for sikkerhed er der her ikke tale om indirekte diskrimination. Hvad med beskyttelse mod chikane og repressalier? > Chikane, der har til hensigt at eller kommer til at krænke en persons værdighed på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuelle orientering og skaber et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima, er forbudt ifølge reglerne. > Også repressalier er forbudt. Der er tale om repressalier, hvis en person behandles ufordelagtigt eller anderledes som reaktion på en klage over diskrimination, eller fordi den pågældende har støttet en kollega, der har klaget. 6

7 Hvad betyder det for arbejdsgiverne? > De nye regler gælder for alle arbejdsgivere i både den private og den offentlige sektor. Direktivet dækker også vilkårene for adgang til selvstændig beskæftigelse (f.eks. betingelserne for at kunne udøve bestemte fag eller erhverv). Alle arbejdsgivere må nu gennemgå deres praksis på beskæftigelsesområdet for at sikre sig, at de ikke diskriminerer direkte eller indirekte f.eks. i forbindelse med ansættelse, udvælgelse, løn og forfremmelse, afskedigelse eller adgang til efteruddannelse. De nye regler gælder på alle stadier i beskæftigelsesforholdet lige fra ansættelsen begynder, til den ophører. Hvilke forpligtelser har arbejdsgiverne over for en person med et handicap? > Arbejdsgiverne er forpligtet til at foretage»tilpasninger i rimeligt omfang«for at imødekomme de særlige behov hos handicappede ansøgere eller ansatte. Arbejdsgiverne skal træffe de fornødne foranstaltninger for at give en handicappet person adgang til beskæftigelse og uddannelse, medmindre det indebærer en uforholdsmæssigt stor byrde for arbejdsgiveren.»tilpasning i rimeligt omfang«kan f.eks. omfatte adgang for kørestole, tilpasning af arbejdstid og kontorudstyr eller blot omfordeling af arbejdsopgaver mellem kolleger. Det indgår i vurderingen, om tilpasningen medfører store omkostninger, og om man kan få tilskud fra det offentlige eller anden form for støtte. Anne-Sophie Parent, formand for Social Platform ( der investerer i en arbejdsplads uden forskelsbehandling og i en arbejdsstyrke med plads for alle, træffer det rigtige valg. Derved opnår de et mere menneskeligt arbejdsklima og kan trække på erfaringerne hos ansatte, der repræsenterer mangfoldigheden blandt forbrugerne og brugerne af virksomhedernes tjenesteydelser. Forskelsbehandling ødelægger menneskeskæbner, marginaliserer den enkelte og hindrer, at der kan udvikles et positivt arbejdsklima baseret på rummelighed, respekt og team spirit. Social Platform, der er en koalition af europæiske sociale ngo er med rødder i mange forskellige dele af civilsamfundet, er også i høj grad opmærksom på behovet for at tackle problemet med forskelsbehandling baseret på flere faktorer, hvor enkeltpersoner udsættes for forskelsbehandling af mere end en grund.«7

8 Anne-Marie Sigmund, præsident, Det Europæiske og Sociale Udvalg ( Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg er et bindeled mellem EU og de mange organisationer i civilsamfundet og bakker kraftigt op om EU s bestræbelser på at fremme et arbejdsmarked og et samfund med plads til mangfoldighed og fri for forskelsbehandling. Vi har en god mulighed for at fremme denne dialog. Det er min faste overbevisning, at alle indbyggere i medlemsstaterne skal være omfattet af et mindstemål af beskyttelse og klageadgang, når det drejer sig om forskelsbehandling. Det vil også styrke den økonomiske og sociale samhørighed i EU. Jeg har fuld tillid til, at en styrket dialog mellem virksomhederne, fagforeningerne og andre socioøkonomiske aktører, baseret på god praksis, kan vise, at ligebehandling i forbindelse med job og beskæftigelse kan forbedre både den økonomiske kapacitet og den sociale integration. Udvalget er godt placeret til at kunne hjælpe til med at fremme en sådan dialog.«hvad kan erhvervslivet få ud af de nye regler? Renaldas Vaisbrodas, Præsident for European Youth Forum ( > Stadig flere virksomheder indfører strategier om mangfoldighed og lighed, fordi det giver virksomhederne nogle fordele og indgår i virksomhedernes bredere strategi for at opbygge menneskelig kapital og tilskynde til kreativitet og innovation. Mangfoldighed kan give virksomhederne et konkurrencemæssigt forspring over for kunder, leverandører, aktionærer og andre involverede på de multikulturelle og globaliserede markeder. Mangfoldighed i arbejdsstyrken kan også forbedre en virksomheds omdømme.»den unge generation skal være kernen i udviklingen af samfund, der har sammenhængskraft og dog er mangfoldige, og som er baseret på respekt for menneskerettigheder og demokratiske principper. Ungdomsorganisationerne spiller en vigtig rolle i at nå disse mål, fordi vi kan fremme disse værdier og tilbyde unge et rum, hvor de kan være aktive og engagerede borgere. Vi er opmærksomme på, at ikke alle unge har lige muligheder for at deltage, og at mange udsættes for diskrimination. The European Youth Forum og vores medlemsorganisationer er forpligtede på at arbejde for lige muligheder for alle og imod enhver form for diskrimination. Det kan kun ske gennem samarbejde og partnerskaber med andre europæiske og internationale institutioner og ved at tilrettelægge uformelle uddannelsesprogrammer og jobinitiativer, som sikrer rimelige jobs til alle unge og uddannelse i menneskerettigheder.«8

9 Virksomheder, der ikke diskriminerer, kan undgå omkostninger ved retssager, hyppig udskiftning i arbejdsstyrken og højt fravær. De får adgang til utraditionelle arbejdskraftressourcer, og det bliver lettere for dem at tiltrække og beholde højt kvalificerede medarbejdere. Er der undtagelser fra det generelle forbud mod diskrimination? Josep Borrell Fontelles, MEP, formand for Europa-Parlamentet ( > Lovgivningen tillader meget begrænsede undtagelser fra princippet om ligebehandling, f.eks. for at tage hensyn til religiøse organisationers etik eller tiltag, der skal integrere ældre eller yngre arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Der ville heller ikke være noget urimeligt i at ansætte en sort skuespiller til at spille Nelson Mandela. Men denne type undtagelser er meget begrænsede. Hvordan kan man klage? > Medlemslandene skal give ofre for diskrimination mulighed for at klage til en domstol eller en administrativ instans og sikre, at der iværksættes passende sanktioner over for dem, der har udøvet diskrimination.»respekten for mangfoldighed er fundamental for den Europæiske Union. Alligevel er Europa ikke immun over for intolerance og diskrimination. De europæiske institutioner fordømmer enhver form for diskrimination og arbejder sammen om at forhindre diskrimination inden for rammerne af artikel 13 i the Treaty of the European Community og Menneskerettighedserklæringen. Europaparlamentet repræsenterer alle borgerne i unionen og er stærkt forpligtet på at bekæmpe diskrimination og racisme. Parlamentet vil fortsætte med at kræve, at der er passende lovgivning mod racisme og fremmedbad på det europæiske niveau.«> Retsakterne indeholder også bestemmelse om deling af bevisbyrden i civile og administrative sager, som gør det lettere at bevise, at man har været udsat for diskrimination. 9

10 Hvilken hjælp er der til ofre for diskrimination? John Monks, Generalsekretær, EFS (European Trade Union Confederation sin kongres i Prag i 2003 engagerede ETUC sig stærkt i at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling. Fagforeninger i hele EU arbejder i øjeblikket på at sikre, at de to direktiver om ligebehandling bliver korrekt indarbejdet i national ret, og at princippet om ligebehandling på arbejdspladsen bliver håndhævet ordentligt. Det er fagbevægelsens holdning, at politikker med sigte på at sikre plads for mangfoldighed nødvendigvis må kædes sammen med aktivt medlemskab af en fagforening. Fagbevægelsen skal på sin side fremme ligebehandling mellem mennesker i fagforeningernes egne rækker og i alle deres besluttende organer og strukturer.«> EU lovgivningen om racediskrimination kræver, at medlemslandene udpeger organer, der skal arbejde for fremme af ligebehandling, og som skal yde uafhængig assistance til ofre for diskrimination, gennemføre forskellige former for undersøgelser og offentliggøre uafhængige rapporter og anbefalinger. Ofre for diskrimination kan også få hjælp fra en ikke-statslig organisation eller et fagforbund, som har en legitim interesse i de pågældende sager. Se en liste over disse organer her: employment_social/fundamental_rights/ rights/neb_en.htm I nogle EU-lande behandler disse klageorganer også diskrimination på grund af for eksempel seksuel orientering eller handicap. Hvad med ligestilling mellem kønnene? > Diskrimination på grund af køn er omfattet af en særskilt lovgivning. Det skyldes, at indsatsen på dette område blev indledt langt tidligere på europæisk plan og går helt tilbage til starten på Det Europæiske Fællesskab. Der findes omfattende EU lovgivning om dette spørgsmål, og der stilles økonomisk støtte til rådighed for arbejdet. Yderligere oplysninger findes på webadressen: social/equ_opp/index_en.htm 10

11 Hvad er mangeartet diskrimination? > De fleste mennesker har mange identiteter: Vi har alle en alder, et køn, en seksuel orientering og et etnisk tilhørsforhold. Mange har eller får også et religiøst tilhørsforhold eller et handicap. Da mennesker har mange forskellige identiteter, kan der også ligge mere end en faktor til grund for diskrimination. En kvinde, der tilhører en etnisk minoritet, kan for eksempel blive udsat for diskrimination på grund af både hendes køn og race eller en kombination. En handicappet roma kan også opleve forskelsbehandling af flere grunde. Hvornår trådte den nye lovgivning i kraft? > Medlemslandene skulle indarbejde de nye regler i deres nationale lovgivning. Fristen for indarbejdelse af reglerne om etnisk ligebehandling var den 19. juli Fristerne for reglerne om forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering, religion eller tro, handicap eller alder var den 2. december Medlemslandene kunne dog anmode om en yderligere frist på op til tre år for at bringe deres lovgivning i overensstemmelse med reglerne om forbud mod diskrimination på grund af handicap eller alder. Ernest-Antoine Seillère, formand, UNICE (Union of Industrial and Employers Confederations of Europe er stærkt forpligtet på at fremme lighed og mangfoldighed på arbejdspladsen. Erhvervslivet kan drage fordele af, at deres medarbejdere bliver ansat, efteruddannet og forfremmet på baggrund af deres kompetencer og uden skelen til deres køn, alder, race, handicap, seksuelle orientering eller religion. Et stigende antal virksomheder har med held indført politikker om mangfoldighed som en del af deres bestræbelser på at være effektive og velfungerende arbejdspladser. UNICE vil meget gerne formidle best practice og tilskynde virksomheder og medarbejdere til at handle. I marts 2005 vedtog vi for eksempel sammen med de europæiske fagforeninger en rammeaftale med forslag til aktiviteter der kan fremme ligestillingen mellem kønnene i de kommende år.«11

12 Kan der søges om EU-støtte til projekter, der bekæmper diskrimination? Pascale-Marie Deschamps, Redaktionschef ved Enjeux Les Echos Vinder af Brug forskellene. Stop diskriminationen. journalistpris 2004 ( international lov er diskrimination en forbrydelse mod menneskets værdighed. Men afgrunden mellem disse værdier og virkelighedens verden er stor. Det skal journalister forstå uden at forfalde til selvtilfredshed, men også uden naivitet og trang til sensationsmageri, for diskrimination er produktet af komplicerede historiske, kulturelle og økonomiske relationer. Jeg er meget beæret over at modtage denne pris for vores reportage om racisme på arbejdspladsen og håber, at journalistprisen vil få mange af mine kolleger rundt om i Europa til at give sig i kast med disse emner.«hvad med EU s udvidelse? > Alle nye medlemslande skal have indarbejdet reglerne om forbud mod diskrimination i deres nationale lovgivning, før de optages i EU. > Handlingsprogrammet, som løber fra 2001 til 2006, har et budget på ca. 100 mio. EUR. Det overordnede formål med programmet er at ændre diskriminatoriske holdninger og praksis rent konkret. Programmet opererer med tre indsatsområder: mere omfattende analyser af karakteren af diskrimination, støtte til organisationer, der aktivt bekæmper diskrimination, og øget oplysning og opmærksomhed omkring diskrimination og fordelene ved mangfoldighed. Fra 2007 til 2013 vil et nyt støtteprogram PROGRESS fortsætte med at give støtte til projekter inden for emnet diskrimination. Hvad gør EU for at fremme debatten om mangfoldighed og diskrimination? > Kommissionen har som led i handlingsprogrammet iværksat en omfattende oplysningskampagne i alle EU-landene i tæt samarbejde med fagforbund, arbejdsgivere, ngo er og nationale myndigheder for at fremhæve fordelene ved mangfoldighed på arbejdspladserne og andre steder. Mere information om oplysningskampagnen findes på web-adressen: 12

13 Hvorfor er 2007 blevet udpeget til europæisk år for lige muligheder for alle? > EU kommissionen har besluttet at gøre 2007 til europæisk år for lige muligheder for alle. Målet med året er at oplyse borgerne om deres rettigheder, fejre mangfoldighed som en fordel for EU og fremme lige muligheder for alle. Året vil støtte initiativer i alle 25 medlemslande. Hvor kan jeg finde mere information om EU s holdning til og arbejde for at bekæmpe diskriminaion? > Yderligere oplysninger findes på webadressen: antidiscrimination eller kan rekvireres ved at sende en til følgende adresse: empl-antidiscrimination@cec.eu.int Hvis du ønsker at modtage løbende information, skal du tilmelde dig på: tager afstand fra alle former for forskelsbehandling og er af den faste overbevisning, at kampen mod forskelsbehandling er et spørgsmål om at ændre holdninger og værdier. Afvisningen af enhver form for forskelsbehandling er en væsentlig betingelse for, at Den Europæiske Union kan udvikle sig til et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Lokale og regionale myndigheder har en vigtig rolle at spille i den henseende, i og med at de fungerer på græsrodsniveau og er i nær kontakt med almindelige borgere og på den måde kan øge kendskabet til og forståelsen af forskelsbehandling baseret på flere faktorer. Regionsudvalget har derfor opfordret lokale og regionale myndigheder og andre informationsformidlere til at engagere sig helt og fuldt i handlingsprogrammet til at bekæmpe diskrimination, fordi de er bedst i stand til at skabe lydhørhed over for arbejdet mod diskrimination.«peter Straub, Formand for Regionsudvalget ( 13

14 Kort og godt om direktiverne Direktivet om etnisk ligebehandling 1 Direktivet om ligebehandling på arbejdsmarkedet 2 > håndhæver princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse; > sikrer beskyttelse mod diskrimination med hensyn til beskæftigelse og erhvervsuddannelse, uddannelse, social beskyttelse, sundhedspleje og adgang til varer og tjenesteydelser, inklusive bolig; > indeholder definitioner af direkte og indirekte diskrimination, chikane og repressalier; > giver ofre for diskrimination ret til at klage til en retslig eller administrativ instans og påbyder passende sanktioner over for personer, der udøver diskrimination; > deler bevisbyrden mellem klageren og den indklagede i civile og administrative sager; > indeholder bestemmelse om, at der i hvert medlemsland skal udpeges et organ for fremme af ligebehandling og med kompetence til at bistå ofre for racediskrimination. > håndhæver princippet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse, erhverv og erhvervsuddannelse uanset region eller tro, handicap, seksuel orientering eller alder; > indeholder de samme definitioner af diskrimination, ret til klageadgang og deling af bevisbyrden som direktivet om forbud mod racediskrimination; > påbyder arbejdsgiverne at foretage tilpasninger i rimeligt omfang for at tage hensyn til behovene hos en handicappet person, som er kvalificeret til at udføre det pågældende job; > tillader begrænsede undtagelser fra princippet om ligebehandling, f.eks. for at tage hensyn til religiøse organisationers etik eller tillade særlige ordninger for at fremme ældre eller yngre arbejdstageres integration på arbejdsmarkedet. 1 EU direktiv 2000/43/EC af 29. juni 2000, som implementerer princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. 2 EU direktiv 2000/78/EC af 27. november 2000 der fastlægger en generel ramme for ligebehandling på arbejdsmarkedet. 14

15 Udgiver EU Kommissionen Direktoratet for beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold 1049 Bruxelles Belgien Design & Layout MEDIA CONSULTA International Holding AG Wassergasse Berlin Tyskland Tryk Druckhaus Schöneweide Berlin Tyskland Revideret udgave 2005 ISBN X

16 KE DA-C