Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Transkript

1 Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

2 Energipriser er en international konkurrenceparameter

3 Kr/GJ Energi og CO 2 Afgifter (ca. 40 mia/år, incl ca. 15 mia i transportsektor) Gas Kul Olie Affald Biomasse Biogas El Energiafgift 54,5 54,5 54,5 (58,3) ,3 CO 2 -afgift 9,7 16,1 12,6 5,0 0 0 Ialt 64,2 70,6 67,1 59, ,3 Eltilskud (Kr/GJ) ,7 118 For el- og varmeproduktion : Der betales energiafgifter af brændsler til varmeproduktion Kraftvarme: E-formel & V-formel samt afgiftsloft Elafgift er forbrugsafgift Der svares CO 2 kvoter for anlæg over 20 MW termisk For rene varmekedler er der regler for brændselsanvendelse

4 Transport- registreringsafgift Herudover grøn ejerafgift og brændselsafgifter Registreringsafgift Grøn ejerafgift Benzin Diesel CNG Elbil Taxa 105 % af de første kr. 180 % af resten. For benzinbiler nedsættes afgiften for hver kilometer over 16 km/l kr. og hæves med kr. for km under 16 km/l (grænsen er 18 km/l for dieselbiler) kr./halvår ved 16 km/l kr./halvår ved 18 km/l 105 % af de første kr. 180 % af resten. Særlig beregning afhængigt af bilens vægt (uafhængigt af effektivitet) Fritaget Fritaget 70 % af værdien over Som benzin og dieselbiler 4

5 Påstand: Der er to hovedformål med afgifter og tilskud på energiområdet 1. At prissætte samfundets prioriteringer til forbrugerne (grønne afgifter): Mindre udledning af klimagasser Mindre udledning af miljøskadelige stoffer Mindre resurseforbrug Mere vedvarende energi 2. Provenu til staten

6 Det simple grundprincip: Grønne afgifter pålægges emission og brændsel Provenuafgift pålægges forbruget (som værdiafgift eller punktafgift).

7 Konsekvens i elmarkedet (1) Afgiften på produktet (el og varme) vil afhænge af produktionsanlæggets effektivitet og brændselsvalg Det dyreste kraftværk i elmarkedet bestemmer i hver time afgiften Det effektive kraftvarmeværk og VE producenten begunstiges

8 Penge/MWh el Konsekvens i elmarkedet (2) Grøn afgift Elpris Er at elafgiften dynamisk følger elprisen 8

9 International konkurrence. Men hvis vi lægger afgift på brændsel til elproduktion i Danmark flytter elproduktionen til udlandet. og det vinder vi ikke så meget ved heller ikke miljøet

10 Opgaven er derfor: At opstille formler for afgifter og tilskud, så resultatet mest muligt ligner det simple grundprincip. ellers tabes efficiens i omstillingsprocessen. Elafgiften skal altså gøres afhængig af hvilket kraftværk der er marginalt i elmarkedet Resultat: El: Afgifter pålægges fortsat forbruget Varme: Afgifter pålægges fortsat brændslet VE: Eltilskud der bl.a. kompenserer for manglende indtægt i elmarkedet

11 Penge/MWh el Elafgifter ved simpelt princip Grøn afgift Grøn afgift Elpris 11

12 Konklusion Den ideelle og simple løsning er at indføre internationale grønne afgifter på brændselsinput og emissioner (F.eks et velfungerende CO 2 -kvote system). Indtil det er gennemført, er det nødvendigt at fortsætte med elafgifter på forbrugssiden. Hvis elforbrugsafgiften pålægges som en flad afgift medfører det dog en kraftig forvridning af prissignalet: Derfor bør der indføres dynamiske afgifter hvor effekten bedre svarer til de samfundsøkonomiske omkostninger Konsekvens: Samme effekt overfor forbrugeren som det simple grundprincip Muliggør frit brændselsvalg, og omlægning på de centrale værker Giver incitament til at udbygge med elpatroner og varmepumper i takt med at energisystemet omstilles til mere vind og anden VE Provenuafgiften justeres efterhånden som de grønne afgifter virker. Dette ændrer ikke incitamentet for omstilling, hvilket giver stor sikkerhed for investorer.

13 Var. varmeomkostning (DKK/MWh) Et særligt problem: Flis kv og varmepumper Elpris (DKK/MWh) Flis kraftvarme (risteanlæg)-selskabsøkonomi Varmepumpe, eldrevet-selskabsøkonomi Flis kraftvarme (risteanlæg)-samfundsøkonomi Varmepumpe, eldrevet-samfundsøkonomi I samfundsøkonomisk beregning inkluderes en samfundsøkonomisk eltarif på knap 180 DKK/MWh

14 kr./år Konkurrenceforhold mellem kollektive og individuel opvarmning Samfundsøkonomisk omkostning til opvarmning El PSO og nettarif Energi- og CO2- afgifter/eksternaliteter Brændselsomkostninger D & V Anlæg 14 Baseret på aktuelle gas-, olie- og elpriser

15 kr./år Konkurrenceforhold mellem kollektive og individuel opvarmning Privatøkonomisk omkostning til opvarmning El PSO og nettarif Energi- og CO2- afgifter/eksternaliteter Brændselsomkostninger D & V Anlæg 15

16 Hovedpunkter Udarbejde konkret forslag til dynamiske grønne afgifter/tilskud samt provenuafgift. Vigtigt: At der ikke er væsentlig afgiftsmæssig forvridning når el anvendes til varme. Vigtigt: At netselskabernes tarifstruktur understøtter elektrificeringen. Dynamiske grønne afgifter/tilskud bør også slå igennem på varmeafgifterne i kraftvarmeområder. Måske skal faste mål á la EU s biobrændstofmål tages mere bredt i brug i transportsektoren?