Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.
|
|
- Christian Bjerregaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn Rinna Mølgaard, AMU Fyn Januar 2014
2 Undervisningsministeriet (januar 2014). Materialet er udviklet af Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg i samarbejde med Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn og Rinna Mølgaard, AMU Fyn. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Hygiejne, (januar 2014) udviklet for Undervisningsministeriet af Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg i samarbejde med Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn og Rinna Mølgaard, AMU Fyn. SUS Serviceerhvervenes Uddannelsesudvalg Vesterbrogade 6D, København V. Tlf sus@sus-udd.dk 2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Hygiejne... 5 Smittekilder:... 5 Smitteveje:... 5 Personlig hygiejne... 7 Kroppens renlighed og arbejdstøj:... 7 Smykker og ure:... 7 Vask af hænder:... 7 Hygiejne-råd... 8 Mikrobiologi... 9 Opdeling af bakterier: Eksempel på sygdomme: Kokker Stave Eksempler på svampe som er patogene Gærsvamp Skimmel-svampe Eksempler på virus som er patogene Mikroorganismers livsbetingelser Næring Fugtighed Lysforhold Temperatur Iltforhold ph-værdi
4 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse, dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Kompendiet er et af en samling på i alt 7 selvstændige kompendier, som samlet dækker målbeskrivelse for kurset Daglig erhvervsrengøring. 4
5 Hygiejne Vi vil ofte definere hygiejne med renlighed, og ser vi historisk tilbage, så kommer ordet hygiejne fra det græske ord hygiejne; læren om renlighed, og Hygieia, den græske gudinde for sundhed. Smittekilder: Hvor kommer mikroorganismerne fra? Mennesket Dyr I støv og snavs f.eks. på overflader (borde, stole og gulve) I luften I fødevarer Smitteveje: Hvordan bliver mikroorganismer overført? Direkte overførelse af mikroorganismer ved håndtryk, berøring af hinanden og fra dyr Indirekte overførelse af mikroorganismer ved berøring af kontaktsmittepunkter, som håndtag, gelænder mm. Igennem rengøringsvand, klude og redskaber Igennem luften evt. via ventilationskanaler eller nys fra en anden person Igennem fødevarer 5
6 Det er vigtigt, at du i din planlægning af rengøringen holder fokus på kontaktsmittepunkter. Kontaktsmittepunkter kan også kaldes krydssmittepunkter. Krydssmittepunkt Grundreglen: RENT mod URENT Vær opmærksom på om din rækkefølge af rengøringen gør, at der på nogen måde er en gensmitte af det rengjorte område. Det kan være via klude, redskaber og handsker. Gensmitte = indirekte overførelse af mikroorganismer Handsker Handsker brugt på toilet- område, bør ikke bruges på inventarområde! Sørg for at rengøringen planlægges, så du får adskilt rene og urene arbejdsprocesser. Der findes både engangs- og flergangshandsker, som bruges i forskellige situationer. Flergangs- handsker skal naturligvis vaskes under og efter brug. Som rengøringsassistent må du orientere dig om, hvilke handsker der bruges hvor og hvornår på din arbejdsplads. 6
7 Personlig hygiejne Personlig hygiejne er en vigtig del af rengøringshygiejnen. Kroppens renlighed og arbejdstøj: Du bør som rengøringsassistent tage et dagligt bad og iføre dig rent arbejdstøj. Arbejdstøj bør være behageligt at have på, så du ikke sveder unødigt. Arbejdstøj bør skiftes i løbet af dagen, hvis det er meget snavset. Smykker og ure: Du bør ikke bære smykker og ure, da de kan være gode gemmesteder for mikroorganismer. Det kan også betyde, at du ikke kan udføre en korrekt håndvask i dagens løb. Din virksomhed vil ofte have retningslinjer, som fortæller præcist hvilke regler, der er for smykker, ure, uniformshygiejne mm. Vask af hænder: Du bør vaske dine hænder på følgende måde: Hænder og håndled fugtes inden sæbe kommes på. Sæbe fordeles grundigt på håndfladen, mellem fingrene, på hver finger, på håndryggen og omkring håndleddene. Vask håndfladerne, mellem fingrene, fingerspidserne, tommefingrene, håndryggene, og håndleddene grundigt i minimum 15 sekunder. Skyl sæben af og dup hænderne helt tørre. Luk hanen med papirhåndklæde. Du bør vaske hænder: Efter toiletbesøg. Før og efter spisepauser. Ved afslutning af snavset/urent arbejde. Ved handskeskift. Det betyder, at du skal vaske hænder mange gange på en arbejdsdag. Nogle gange kan du udskifte håndvask med vand og sæbe ved at bruge et hånddesinfektionsmiddel. Hånddesinfektionsmiddel skal anvendes på synligt rene og tørre hænder. 7
8 En hånddesinfektion foretager du på følgende måde: Håndesinfektion skal udføres på synligt rene og tørre hænder. Påfør desinfektionsmidlet i så tilpas en mængde, at hænderne kan holdes fugtige ved indgnidning i mindst 30 sekunder. Indgnid håndfladerne, mellem fingrene, fingerspidserne, tommelfingrene, håndryggene, og håndleddene grundigt i minimum 30 sekunder. Hånddesinfektionsmidlet gnides ind, indtil hænderne er tørre. Hygiejne-råd Adskil rene og urene arbejdsprocesser. Rengør fra rene rum mod urene rum. Hold redskaber, maskiner, vogne og klude rene. Brug ikke støvende rengøringsmetoder. Skift rengøringsvand med passende mellemrum eller brug metoder med fugtede klude, hvor du ikke har rengøringsvand i spanden. Brug rigtig dosering. Brug handsker. Hyppig håndvask. Rent arbejdstøj. Almindelig personlig hygiejne. Brug ikke smykker under arbejdet. Brug farvekoder til adskillelse af arbejdsprocesser. Din arbejdsplads kan bruge farverne til at adskille arbejdsprocesser, f.eks.: Røde til urent - f.eks. toiletter Blåt til rent - f.eks. køkkener Grønt til sterilt - f.eks. inventar Gult til smitte - f.eks. udstyr til isolationsrum 8
9 Mikrobiologi For at forstå vigtigheden af hvor omhyggelig du skal være, omkring de arbejdsgange du har i dit rengøringsjob, kan det være nyttigt at have en grundlæggende viden omkring mikrobiologi. Mikroorganismer er små levende organismer. De måles i m (1 m = 1/1000 mm). En simpel opdeling af mikroorganismerne er: Bakterier Svampe Virus De fleste mikroorganismer er apatogene, det betyder, at de ikke er sygdomsfremkaldende og en stor del af dem lever i et gavnligt samspil med os mennesker f. eks. har vi: Mikroorganismer på vores hud, som beskytter os. Mikroorganismer i vores tarm, som medvirker til fordøjelsen af fødevarer. Mikroorganismer som vi anvender i nyttigt i fødevareproduktion til bl.a. brød, ost og vin. Derimod er det de patogene mikroorganismer, som er sygdomsfremkaldende. Om vi bliver syge afhænger dels af mængden af patogene mikroorganismer, som er kommet ind i kroppen og dels af hvordan personens immunforsvar er, når de patogene mikroorganismer angriber kroppen. 9
10 Opdeling af bakterier: Kokker Er runde og lejrer sig i klaser eller kæder. Eksempel på sygdomme: Stafylokokker Betændelse i sår, madforgiftning m.m. Findes som en multiresistent type; MRSA. Streptokokker Halsbetændelse, skarlagensfeber, gonoré mm. Stave Er aflange som stave og har ofte fibriller (lange halelignende tråde), som gør, at de kan bevæge sig. Legionella Kendt fra varmvandstanke, hvor vandtemperaturen er for lav. Tuberkulose Ofte kaldet TB. Smitte sker ved hoste fra ubehandlede TB-patienter. Spiriller Er bøjede eller skrueformede. Kolera En vand- og fødevarebåren infektion. Store udbrud af kolera skyldes ofte drikkevand, som er forurenet med afføring fra mennesker. Bakterier formerer sig ved deling o.s.v. 10
11 Eksempler på svampe som er patogene Gærsvamp Formerer sig ved knopskydning. Trøske: Svamp i mundhulen. Ofte hos små børn og ved forskellige behandlinger med medicin og kemoterapi. Skimmel-svampe Formerer sig ved spredning af skimmelsporer. Kan ofte ses med det blotte øje. Fodsvamp En infektion med hudsvampe (dermatofytter). Vi har næsten alle en eller flere typer hudsvampe på os, nogle giver problemer ved fugtige og varme omgivelser som lukkede sko. Smitter direkte og indirekte gennem fodtøj, håndklæder og på gulve i f. eks. svømmehaller og omklædningsrum. Ringorm En infektion med hudsvampe (dermatofytter). Svampeinfektionen ligner en ring, deraf navnet. Ofte sker smitte ved direkte kontakt med dyr. Smitte kan også ske mellem mennesker, oftest hos børn. Skimmelsvamp i boligen Spredes i boligen som svampesporer, hvor der er fugtighed og varme. Skimmelsvamp kan give allergiske symptomer. Eksempler på virus som er patogene Virus Lever og formerer sig kun i levende celler. Visse typer overlever i længere tid som nedfrosset eller tørret og videreformerer sig igen, når virus finder en værtscelle. Influenza Der er mange forskellige influenza-typer. Typer som influenza A (H1N1) og fugleinfluenza (H5N1). Smitter ved direkte og indirekte kontakt og gennem luften. Børnesygdomme Fåresyge, mæslinger, røde hunde og skoldkopper. HIV/AIDS Blodbåren virus, som ofte smitter ved seksuel kontakt eller overført via blod med kanyler eller lignende. Noro Virus Også kaldet Roskildesyge. Smitter via fødevarer, men kan også smitte fra person til person via opkast og fæces. Meget smitsom. 11
12 Mikroorganismers livsbetingelser Eftersom det er mængden af mikroorganismer, som ofte afgør, om vi bliver syge, kan det være vigtigt at vide, hvordan du kan begrænse formeringen af mikroorganismer. Hertil skal vi have en viden om mikroorganismers livsbetingelser, og hvad der skal til for, at en formering sættes i gang. De fleste mikroorganismer er mere eller mindre afhængige af: Næring Fugtighed Lysforhold Temperatur Ilt ph-værdi Næring Snavs kan være god næring til mikroorganismer. Organisk snavs vil ofte bestå af de kulhydrater, fedtstoffer, proteiner, vitaminer og mineraler, som mikroorganismerne har behov for. Fjernelse af støv, madrester og lign. vil derfor være en effektiv bekæmpelse af mikroorganismers vækst. Fugtighed En tilpas fugtighed gør, at mikroorganismer kan transportere næring igennem deres cellevægge. Det vil sige, at der skal være vand til rådighed for mikroorganismers vækst. Rengøring, som efterlader overfladerne tørre, vil derfor være med til at bekæmpe vækst af mikroorganismer. Lysforhold Mørke steder er optimale for mikroorganismers vækst. Derimod vil mikroorganismer blive begrænset af ultraviolette stråler. Fremtidens rengøring kan måske være, at lokaler med høje krav til rengøring vil blive belyst med ultraviolette stråler efter endt rengøring. 12
13 Temperatur > 120º C o C Sikrer drab af bakteriesporer. >100 o C Nogle bakteriesporer dræbes. Andre overlever. 75º C Bakterier dræbes, mange bakteriesporer overlever. 20º - 40º C Bakterier formerer sig hurtigt. < 5º C Bakterievækst hæmmes. Rumtemperatur på ca. 20 C er den optimale temperatur for mange mikroorganismers vækst. Mikroorganismers vækst vil hæmmes ved lave temperaturer som frysning. Mikroorganismerne vil ofte ved lav temperatur kun ligge i dvale og igen formere sig ved temperaturstigning. Høj temperatur som kogning vil bekæmpe mikroorganismers vækst, da de fleste mikroorganismer vil dø allerede ved omkring 75 C. Du kan udføre en varmedesinfektion af et mindre område med kogende vand/damp dog skal du passe på din egen sikkerhed og undgå skoldning af huden. Nogle bakterier kan ikke dræbes ved 75 C, da disse typer er i stand til at danne sporer. Sporer er en overlevelsesmekanisme, som visse bakterier har. Bakteriens celle svinder ind til et lille frø, som kaldes en spore. Iltforhold Langt de fleste typer af mikroorganismer kræver ilt for at formere sig. Men der er også mikroorganismer, som kan formere sig uden ilt og igen nogle, som kan formere sig både med og uden ilt. Mikroorganismer formerer sig: 1) med ilt, 2) uden ilt, 3) med og uden ilt. ph-værdi Mikroorganismer trives bedst i et ph-neutralt område. 13
14 Øvre ph-grænse for mikrobiel vækst. Optimal vækst for de fleste bakterier. Optimal vækst for de fleste gær- og skimmelsvampe ph-minimum for vækst af patogene bakterier. ph-minimum for vækst af syretolerante bakterier. ph-minimum for vækst af gær- og skimmelsvampe. Brug af rengøringsmidler med en meget sur eller alkalisk/basisk ph-værdi hæmmer vækst af mikroorganismer. 14
Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring
Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne
Læs mereGrundlæggende. rengøringshygiejne. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg
Grundlæggende rengøringshygiejne SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Jette Nissen Januar 2014 Undervisningsministeriet (januar 2014). Materialet er udviklet af Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg
Læs mereArbejdsplaner og personlig planlægning
Arbejdsplaner og personlig planlægning Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet giver et indblik i planlægningen af en rengøringsassistents arbejdsdag. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg
Læs mereArbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring
Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet handler om, hvordan rengøringsassistenten kan planlægge og udføre sit arbejde, så det slider mindst muligt på kroppen. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg
Læs mereHygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010
Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets
Læs mereGenerelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune
September 2014 Generelt om hygiejne Når du er beskæftiget med pleje og borgerkontakt i Jammerbugt Kommunes hjemmepleje og på kommunens plejecentre, skal du følge de hygiejniske retningslinjer, der gælder
Læs mereLokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Læs mereUniforms- og håndhygiejne
Til medarbejdere Uniforms- og håndhygiejne Vælg billede Vælg farve Medicinsk Afdeling Uniforms- og håndhygiejne Uniformshygiejne Uniformshygiejnen skal forhindre smittespredning fra patient til personale
Læs mereHygiejne - håndhygiejne.
Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer
Læs mereRene ord om Rene hænder
Vaske hænder sange Melodi: Mariehønen evig glad Og hænderne skal skrubbes godt, men husk den frække tommeltot for ellers smitter tussen dig, hvis altså den kan finde vej. Melodi: Bjørnen sover Vaske hænder,
Læs mereHygiejne på skoler og institutioner
Hygiejne på skoler og institutioner SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Jette Nissen Januar 2014 Undervisningsministeriet (januar 2014). Materialet er udviklet af Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg
Læs mereVed du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det
Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,
Læs mereSikkerhed Daglig erhvervsrengøring
Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet handler om sikkerhed i rengøringsbranchen. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn Rinna Mølgaard, AMU Fyn Januar 2014
Læs mereHygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006
Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereHvad skal bære os igennem bogstav-sygen?
Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente
Læs mereHåndhygiejne i dagtilbud (0-6 årige)
Håndhygiejne i dagtilbud (0-6 årige) BØRN OG UNGE Layout og tryk: Grafisk Afdeling, Horsens Kommune Denne pjece handler om håndhygiejne og er udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Læs mereMikroorganismer og hygiejne
Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med
Læs mereMikrofiber. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg
SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Vibeke Bang Olsen December 2013 Undervisningsministeriet. (December 2013). Materialet er udviklet af Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg i samarbejde
Læs mereHYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009
HYGIEJNE INSTRUKS v/anna Høgberg Onsdag d. 17/6 2009 Dagens Program Instruks og videre formidling Forureningsformer Mikroorganismer Hygiejne Sygdom Egenkontrolprogram Viden Den ansvarlige for et midlertidigt/lejlighedsvis
Læs mereÅrsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?
Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? 2 Vi består alle af ca. 10 13 hudceller og 10 14 bakterier Vi mister
Læs mereBasal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre
Læs mereSundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner
Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner Allerød Kommune Sundhedsplejen Bjarkesvej 2 3450 Allerød www.alleroed.dk/sundhedsplejen ALLERØD KOMMUNE KÆRE FORÆLDRE Undersøgelser viser et meget tydeligt
Læs mereHygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
Læs mereBørnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme
i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereEKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.
Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der
Læs mereFAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2
Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder
Læs mereHuskeregler for god køkkenhygiejne
Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt
Læs mereHygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Læs mereHYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år
HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år 1 Indholdsfortegnelse Side Smitte.. 4 Smittespredning Smittekilder Smitteveje Håndhygiejne...... 4 Børn og voksne skal vaske hænder Sæbe Håndklæder
Læs mereMikrobiologi Hånden på hjertet
Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz
Læs mereSvamp. skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure.
Svamp De færreste er klar over, at svamp kan smitte. 15% af befolkningen har fodsvamp, og mange har svamp i skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure. svamp
Læs mereMedarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereSydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter
Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og
Læs mereEt rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as
Et rent grundlag Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Generelle rengøringsfakta Hvordan udføres rengøring (faser) Rengøringsmidler Desinfektion og desinfektionsmidler Rengøringskontrol Rengøringsprocedurens
Læs mereVURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA
1 VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA Skemaet er udarbejdet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger 1 om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø
Læs mereDin indsats gør en forskel
Til forældre Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Hygiejnevejledning til forældre med barn i dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Din indsats gør en forskel
Læs mereFællesgrundlag for hygiejnen for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune
Fællesgrundlag for hygiejnen for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord............................................. 4 Illustration af håndhygiejne...........................
Læs mereRASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1.
RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje Magistratens 1. afdeling Personalet i Århus Kommunes dagtilbud sikrer, at raske børn har gode
Læs mereAt spredning af Clostridium difficile forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereHygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling
Hygiejne ABC Kæbekirurgisk Afdeling Indledning En sygehusafdeling skal være så ren som overhovedet muligt for at minimere risikoen for sårinfektioner. Derfor er der visse forholdsregler, som skal overholdes.
Læs mereSundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på: ygdomme.pdf
Se mere på: http://www.sst.dk/publ/publ2011/cff/sygdomme/smitsommes ygdomme.pdf Flere informative små klips om den korrekte håndvask m.m.finder du på: http://www.youtube.com/user/hygiejneugen2010#p/c/27be7d2
Læs mereInfektion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Infektion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD. Infektion. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Infektion Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. NYE
Læs mereInfektion. Sundhedsdansk NYE ORD. Infektion. Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte.
Sundhedsdansk Infektion Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. NYE ORD Infektion Skriv det rigtige ord under billederne. halsbetændelse mellemørebetændelse
Læs mereSvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen
Intern smittebeskyttelse i soholdet Lise-Lotte Pedersen Hvordan forhindrer vi rent praktisk, at virus og bakterier (patogener) spredes i besætningen Spredning af patogener i stalden Via trynekontakt Via
Læs mereImmunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013
Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder
Læs mereHvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD
Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 indføres der nye regler på jordforureningsområdet. Der indføres et begreb, der kaldes områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at al jord i byzonen er
Læs mereHygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019
Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019 Udarbejdet af: Sundhedsplejerske Mette Hvelplund, Gitte Boysen og Sabina Ingholt ud fra Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale
Læs mereInformation til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn
Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning
Læs mereRene hænder og god hygiejne redder liv
Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november
Læs mereEgenkontrolprogram. DGI Landsstævne 2009. inco Danmark A.m.b.a. Flæsketorvet 84 A 1711 København V T +45 3321 1421 F +45 3321 1431 E inco@inco.
Egenkontrolprogram DGI Landsstævne 2009 Indhold Rengøring og desinfektion side 2 Personlig hygiejne side 3 Rengøringsplan side 4 Opbevaring side 5 Varmholdt mad side 5 Produktion, adskillelse side 6 Produktion,
Læs mereSmå sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud.
Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. ANBEFALING Sundhedsstyrelsen anbefaler at større sår, herunder dybe sår, sår efter bid af hunde og katte, blødende bidsår fra andre børn, lidt
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereEn af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.
Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer
Læs mereOm sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer
Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere
Læs mereFællesgrundlag for hygiejnen for børn 0 6 år i dagpleje,institution og skole i Holstebro Kommune
Fællesgrundlag for hygiejnen for børn 0 6 år i dagpleje,institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord............................................... 4 Illustration af håndhygiejne.............................
Læs mereINFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD...
INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD... Det er velkendt at boligen skal være tæt, så man undgår varmespild. Men i bestræbelserne på at få lukket utætheder må man ikke overse, at frisk luft og dermed ventilation
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler
Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere
Læs merePRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet
PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og
Læs mereHygiejne. Retningslinje. i Dagplejen. Dagplejen. - for din og min sundhed. det gode børneliv
Hygiejne i Dagplejen Retningslinje - for din og min sundhed Dagplejen det gode børneliv Virus og bakterier kan overleve 2-6 timer eller længere på overflader som borde og dørhåndtag Forældrene og Dagplejerne
Læs mereMADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE
6 N SE S A KL in mad D Dig og d A M N E K K Ø K D O G K S HU HYGIEJNE LÆS PÅ MÆRKERNE BAKTERIER OG VIRUS I MADEN HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE MADKLASSEN 6 God hygiejne i køkkenet er vigtig, hvis du ikke vil
Læs mereHygiejne besøg. Deltagere ved besøget: Hanna Magnussen; Ellen Bonde, Dorthe Stollesen; Anna, Merete, Camilla og Birgitte
Hygiejne besøg. Hygiejnebesøget udføres af to sundhedsplejersker der sammen med personale og leder gennemgår nedenstående skema. Skemaet er lavet ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hygiejne i
Læs mereJULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende
JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Lamisil Once, 10 mg/g, kutanopløsning Terbinafinhydrochlorid
Indlægsseddel: Information til brugeren, 10 mg/g, kutanopløsning Terbinafinhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige informationer.
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De
Læs mereRene hænder gi r raske venner
Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt
Læs mereEngangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 23. januar 2014 for anden gang været på besøg i Skovbørnehaven Tudsen, Institution Bøllemosen. Ved besøget deltog daglig leder Charlotte
Læs mereHygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN
Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge
Læs mereMax s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole
Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole 2 I skolen har vi for nylig haft om at vaske hænder, og der lærte vi nogle ret seje ting, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg håber, du også vil synes, det er
Læs mereNaturfag Trin 1. - Supplerende indhold i i-bogen. Introduktion til i-bogen. PowerPoint med figurer til kapitlet. Opgave om huskeråd
Naturfag Trin 1 - Supplerende indhold i i-bogen Forside Introduktion til i-bogen Kapitel 1 Side 11 Side 13 Side 14 Side 17 Huskeråd om kost Opgave om huskeråd Video om varedeklarationen Kapitel 2 Side
Læs mereTi myter om influenza og forkølelse
Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.
Læs mereHospitalshygiejne. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg
SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Jette Nissen Januar 2014 Undervisningsministeriet (januar 2014). Materialet er udviklet af Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg i samarbejde med Jette
Læs merePlejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre
Læs mereMOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON. ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON
MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E
Læs mereOverskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:
1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere
Læs mereGode råd om børns udendørsleg
Gode råd om børns udendørsleg Leg på på lettere forurenet jord Hjørring Kommune Miljø- & Naturkontoret Gode råd om børns udendørsleg på lettere forurenet jord Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 er
Læs mereHudpleje. Valg af rengøringsmiddel. Vær kritisk ved valg af rengøringsmiddel
Hudpleje Huden er koppens barriere mod omverdenen, og hudens funktion er bl.a. at forhindre, at der trænger skadelige stoffer ind i kroppen. En normal og sund hud har en god evne til at modstå angreb fra
Læs mereGenerel information til personer, der udfører piercing på andre
Generel information til personer, der udfører piercing på andre Forebyggelse af smitte i piercingklinikken: Ved at følge generelle hygiejniske retningslinjer, også kaldet hverdagshygiejniske retningslinjer,
Læs mereTeknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016
Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital E-mail: annemand@rm.dk Infektionshygiejne i et historisk perspektiv
Læs mereRengøring. Arbejdsspørgsmål og cases
Rengøring Arbejdsspørgsmål og cases Arbejdsspørgsmål og cases til Rengøring Arbejdsspørgsmål og cases til kapitel 1 1. I hvilke grupper vil du opdele snavs? 2. Giv nogle eksempler på, hvordan du kan forhindre
Læs mereRetningslinjer for hygiejne
Retningslinjer for hygiejne Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Udarbejdet marts 2013 Indhold FORORD... 4 FORMÅL... 4 1. KORT OM MIKROORGANISMER OG DERES LIVSBETINGELSER... 5 1.1 Bakterier... 5 1.2 Virus... 6 1.3
Læs mereIntro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning
Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer
Læs mereAKTIV ALLERGI-FOREBYGGELSE EKSTREM ALLERGEN FILTRERING
AKTIV ALLERGI-FOREBYGGELSE EKSTREM ALLERGEN FILTRERING AKTIV ALLERGI FOREBYGGELSE For meget støv er ikke sundt for nogen af os heller ikke, selvom vi måske ikke er allergiske over for pollen, dyrehår eller
Læs mereRegion Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika
Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange
Læs mereSvampeinfektioner SVAMP
Svamp Svampeinfektioner Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner
Læs mereSex uden sygdom. Til dig som sælger sex
Sex uden sygdom Til dig som sælger sex Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter rene? Sex uden sygdom Kan jeg blive smittet med hiv gennem spyt? Er det farligt at give superfransk? Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 6. august 2013 for anden gang været på besøg i Kongebroen, afdeling Kildedalsvej, Institution Birkehaven. Ved besøget deltog daglig
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14
SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14 Her kan I læse om vores retningslinier for mad & måltider, bevægelse samt hygiejne. Vi har i Børnehuset Stjernen udarbejdet en sundhedspolitik på områderne
Læs mereSVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer
Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner
Læs mereMyterne om hiv. Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008. Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv
Myterne om hiv Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008 Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv Hiv er i dag omgivet af mystik og myter, præcis som pest og syfilis har været det tidligere.
Læs mereHYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem
Læs mereHvorfor skal hunden VACCINERES?
Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.
Læs mereGenerelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper
. Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper Ved lektor Birgitte Sterup Hansen, Zealand Underviser på akademiuddannelserne Fødevareteknolog og Hygiejne og rengøringsteknik Rådet for
Læs mereAntibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard
Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke
Læs mereHygiejnepolitik Formål: Smitte:
Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler
Læs mereHygiejnebesøg i Kastaniebakken
Hygiejnebesøg i Kastaniebakken Fredag den 5. juli 2013 Deltagere: Mette Stobbe, daglig leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste
Læs mere