NY ORGANISATION PÅ FANØ SKOLE MED GRUPPE-INTERVIEW. 6.JANUAR 2016

Transkript

1 NY ORGANISATION PÅ FANØ SKOLE MED GRUPPE-INTERVIEW. 6.JANUAR

2 NY ORGANISATION PÅ FANØ SKOLE. FORDI VI ER OPTAGET AF AT SKABE LÆRING OG TRIVSEL FOR DET ENKELTE BARN. VI SKAL GØRE EN GOD SKOLE BEDRE FOR AT IMØDEKOMME FORVENTNINGERNE TIL NUTIDENS FOLKESKOLE Oplægget er præsenteret for: Vibeke Kinch og Søren Lück Madsen Medarbejdere Bestyrelse Elevråd Ledere af børnehaverne Politikere i Børn og kultur Marco Brodde 2

3 VI HAR INDHENTET VIDEN OM. Fanø Skoles ressourcer og udfordringer i forbindelse med NY ORANISATION PÅ FANØ SKOLE ved fokusgruppeinterview med: Medarbejderne i de 3 afdelinger Skolebestyrelsen repræsentanter herfra Elevrådet SUMO-modellen har dannet udgangspunkt for alle interview. En proces, hvor vi er optaget af fokus på muligheder og udviklingspotentialer i stedet for begrænsninger. Modellen kan give et enkelt og hurtigt overblik over Fanø Skoles ressourcer og udfordringer Overblikket skal være med til at konkretisere planlægningen af Ny organisering på Fanø Skole 3

4 SUMO-MODELLEN S-står for STYRKER, vi allerede besidder og det vi gerne vil bygge videre på! U-står for UDVIKLINGSPOTENTIALE, områder der fungerer i et vist omfang, men som kunne udvikles til noget endnu mere! M-står for MULIGHEDER, vi ser i den nye organisation for Fanø skole det vi drømmer om! O- står for OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER, faktorer og vilkår vi skal være særlige opmærksomme på! 4

5 BEARBEJDNING AF INTERVIEW Uredigeret renskrivning af alle post-it udsagn. Udsendt til alle medarbejdere på Intra Udsagnene er redigeret i temaer Visuel sammenfatning af udsagn fra elever, forældre og medarbejdere - Hvad bringer vi med over i den nye organisation? - Hvilke områder kan udvikles til noget endnu mere? - Hvilke muligheder ser elever, forældre og medarbejdere? - Hvilke opmærksomhedspunkter er der i forhold til elever, forældre, medarbejdere 5

6 STYRKER, VI ALLEREDE BESIDDER OG DET VI GERNE VIL BYGGE VIDERE PÅ! Tema/Fokusgruppe Elever Forældre Medarbejdere Skolens indhold / fysiske rammer Sport, UU-løb Valgfag Gode undervisningsforhold Gode udendørsfaciliteter Naturen lige uden for døren Området omkring skolen Fagligheden Motion løb Differentiering af undervisning inklusion AKT -foregribende Familieklassen Projektklassen Fælles arbejdsformer USR Struktur/planlægning Klassekvotienten Fordybelsesdage/uger Projekter og emneuger Skolelev Omlagte uger med fordybelse og selvstyre. Udeskole Værkstedsarbejde Samarbejdsrelationer internt Fællesskabet Fenjatur Venskabsklasser Dygtige lærere Gode undervisere Interessen for det enkelte barn. Holddeling på klasseniveau/årgangen - Samarbejde med parallelle klasseforløb Delt klasselærer Teamsamarbejde m. fleksibilitet, åbenhed for at prøve nyt Samarbejdsrelationer eksternt Internationale dimension Internationale dimension 6 Skole/hjem Tæt forhold skole/hjem. Tætte forældresamarbejde

7 UDVIKLINGSPOTENTIALE, OMRÅDER DER FUNGERER I ET VIST OMFANG, MEN SOM KUNNE UDVIKLES TIL NOGET ENDNU MERE! Tema/fokusgruppe Elever Forældre Medarbejdere Skolens indhold/ fysiske rammer Mere bevægelse flere aktivitetsmuligheder udenfor Faglighed > < socialisering IT i undervisningen Ugeskemarevolutionen USR Tilgodese fagligt udfordrede elever IT- i hele skoleforløbet Teste elever for at foregribe faglige vanskeligheder Innovation Værkstedstimer i de kreative fag -Kønsopdelt undervisning Musik/kreative fag/bevægelse Frikvartererne Struktur/planlægning FF-timer først på dage for at forberede sig på dagens undervisning Lærernes koordinering lektier/større opgaver Teamsamarbejdet skabe rum for samarbejde, fordybelse og evaluering Fagteam skabe rum for faglig vidensdeling, deling af undervisningsforløb og kendskab til hinandens kompetencer. Samarbejdsrelationer internt Mere ro i timerne bedre oprydning inde og ude. Lærernes koordinering af lektier/afleveringer Tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger Blive bedre til at håndhæve den gode adfærd Det sociale fællesskab Samarbejdsrelationer eksternt Udnytte naturen endnu bedre. Den åbne skole- samarbejde med Ungdomsuddannelser Overgang fra børnehave til skole. Den åbne skole invitere gæster og organisationer ind på skolen. Udvikle samarbejdet mellem skole og erhvervsliv. 10. klasse, som en del af udskolingen Internationale dimension udvide samarbejdet med 7 Tyskland. Eks. Berlin og Tönning. Skole/hjem Mere mad i kantinen særligt om eftermiddagen Dokumenteret - Feedback på elevernes udbytte af undervisningen

8 MULIGHEDER, VI SER I DEN NYE ORGANISATION FOR FANØ SKOLE NOGET VI DRØMMER OM! Tema/ Fokusgruppe Skolens indhold fysiske rammer Elever Forældre Medarbejdere Mulighed for fordybelse i fagene. Give plads til talenterne Undervisning på flere niveauer. Give nørderne plads i eks. naturfaglige miljø Mulighed for at forberede eleverne på de arbejdsvaner og forventninger, der kommer på de videregående uddannelser Tværfaglige projekter, hvor det enkelte barn oplever succes bliver mødt hvor det er fagligt og socialt. Tilgodese de mange intelligenser og læringsstile Undervisning med afsæt i elevens kompetencer elevdifferentiering Rum og tid til at komme mere i dybden med fagligheden Valgfag/værkstedsfag på mellemtrinnet kan opkvalificeres Struktur/ planlægning Nye fag i sammenhængende timer timerne klynges. Valgfag mulighed for at skifte valgfag midt på året Vikardækning af lærere giver bedre kvalitet Valgfag med bevægelse allerede fra mellemtrinnet intro af mindre sportsgrene Mulighed for at gøre ikke parate elever uddannelsesparate Ugeskema USR Fordybelsesdage træning i projektarbejdsformen på mellemtrinnet De små fag kan klynges Mere undervisning i moduler Samarbejdsrelationer internt Elevernes faglige udvikling bliver bedre, hvis man selv er med til at vælge det faglige niveau for undervisningen. Åbenhus med fagenes fest : Overgang fra mellemtrinnet til udskolingen. Elever og lærere præsenterer nye fag og forventninger til 6. klasses forældre og elever. Udeskole variation og bevægelse Afdelingsopdeling giver større mulighed for fleksibilitet Delt klasselærer /kontaktlærer/mentor i udskoling Kompetencehold for at styrke elevernes faglighed på forskellige niveauer Når elevernes interesser bliver udgangspunkt for undervinsingen højnes motivationen Holddeling på tværs af årgangene samt årgang Samarbejdsrelationer eksternt Skole/hjem Den åbne skole: komme ud for at opleve det lærte i praksis, invitere gæstelærere og have kontakt med erhvervslivet Kontaktlærer giver større tryghed for vore børn. Den åbne skole: studieture og trække på de lokal kræfter. Førstehjælp og brandslukningsbevis 8 Udveksling med forældrebidrag via arbejdsprojekter, der involverer elever og forældre

9 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER, FAKTORER OG VILKÅR VI SKAL VÆRE SÆRLIGE OPMÆRKSOMME PÅ! Tema/Fokusgruppe Elever Forældre Medarbejdere Skolens indhold/ fysiske rammer Undervisningen skal indeholde aktiviteter Mange prøver kan give stress Eleverne skal gøres mere parate til afgangsprøver bl.a. ved at kende til prøveformer Huske på, at vi er forskellige og lærer på forskellige måder Fokus på alle elevtyper også på de almindelige! - Tænke indhold før organisation - Huske det hele barn dannelse og uddannelse. - Pensum - UU og FF indhold? - De fysiske rammer Mindre, større og flytbare rum - Motiverende læringsmiljøer og miljøer til udstilling Struktur/planlægning FF bør ligge først på dagen for at give mulighed for at læse på lektier og derved give en god start på dagen. Informationsniveauet skal være højt OBS på, hvor længe elever skal være på det samme kompetencehold - Højt informationsniveau - Overgange mellem faserne/ skole og SFO - Fleksible skemaer og dækning af kendt fravær Hvem gør hvad? Administration og bureaukrati - Vikar længerevarende fravær - Mellemtimer/elever forstyrrer - Elever i praktik Samarbejdsrelationer internt Undervisningen skal tage afsæt i elevens interesser valgfag Vigtigt, at eleven kan følge med i egen udvikling dialog om resultater og ikke kun en karakter Karakterer kan både være motiverende og det modsatte Feedback på, hvad der kan gøres bedre! Informationsniveauet skal være højt - Højt informationsniveau - Gode til at informere om skoleårets opdeling de fire terminer - Tydelige og fælles regler for adfærd og brug af fælles lokaliteter - Lektiemængde skal forventningsafstemmes - Tid til forberedelse/efterbehandling, teammøder og fagteam, herunder faglig fordybelse - Forenkling elevplaner, evaluering/ årsplan - Delt klasselærerfunktion indhold og funktion alt efter afdelingen Samarbejdsrelationer eksternt - Overgang fra børnehave til skole. - Økonomi til den Åbne skole og den internationale dimension Skole/hjem Informationsniveauet skal være højt Højt informationsniveau om skoleårets opdeling 9 de fire terminer. Kantinens udbud og åbningstid Forældresamarbejde

10 DET FREMADRETTEDE FORLØB! Materialet fra interviewene skal bruges som afsæt til det videre arbejde, hvor der skal: prioriteres mål laves milepæle vælges indsatsområder for de næste 2 år.. næste skridt bliver 10

11 HVAD BETYDER DET FOR LIVET I DEN ENKELTE AFDELING? Afdelingsmøder med ledelsen: Tirsdag den 26. januar: Kl Indskoling Uge 8: Afventer ugedag kl for udskoling Afventer ugedag og tidspunkt for mellemtrinnet.. hvor vi vil lytte og være i dialog omkring Den nye organisation på Fanø Skole i forhold til den enkelte afdeling. 11

12 PÆDAGOGISK ARRANGEMENT Oplæg om Ugeskemarevolutionen, Karina Winter. Torsdag den 10. marts kl

13 VORES MÅL ER AT SIKRE, AT Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Vi skal sikre bevægelse i elevernes hverdag. Den åbne skole et møde med virkeligheden udenfor skolen. Succeskriteriet vil være at komme tættere på opfyldelsen af de ovennævnte målsætninger, samt øge andelen af unge der motiveres til en ungdomsuddannelse, og som vil kunne udfylde kravene til at gå direkte over i en ungdomsuddannelse. 13

14 VI SER GERNE AT ENHEDSSKOLEN FÅR ET FORSKELLIGT LIV Alt efter elevens alder. Med forskellige læringsmiljøer. Ved at alle oplever at indgå i fællesskaber. Ved at alle oplever faglig udvikling. IT bliver et naturligt arbejdsredskab og kommunikationsmiddel. 14

15 EN NY ORGANISATION FOR AT IMØDEKOMME FORVENTNINGERNE TIL NUTIDENS FOLKESKOLE Om 2 år vil vi se følgende tegn hos eleverne 15

16 SKOLESTART KLASSE: 0.klasse: Eleverne indgår i fællesskaber på årgangen storklasse, mindre hold, kursusforløb og kønsopdelt undervisning m.v. Klasserne dannes i løbet af foråret. Eleverne fortsætter med at indgå i fællesskaber på årgangen og AI-hold med klasse klasse: Eleverne går i klasser og indgår i fællesskaber på årgangen storklasse, mindre hold, kursusforløb og AI-hold med 1-3. klasse m.v. Eleverne indgår i hele skoleåret på kompetencehold på tværs af årgangen i enten dansk eller matematik. - Eleverne deles i tre hold, alt efter kompetencer ud fra faglighed eller motivation. - Holdene arbejder med samme faglige emner ud fra Ugeplanrevolutionen. - Lektionerne der afsættes til dette forløb ligger i bånd eks. 3. og 4. lektion. Eleverne indgår i AI-forløb i udeskoleforløb en dag hver uge året rundt. (fagene: UU, FF, DA) Eller AI-forløb, der ligger som bånd i lektion hver dag (UU,FF, musik, idræt). Udeskoleforløb med arbejdstitlen Det nære miljø (inde, ude, inde - forløb). Skolens internationale profil giver eleverne lokal, national og international forståelse. Har en venskabsklasse på mellemtrinnet. 16

17 0. KLASSE Skoleåret inddeles i kvartaler eller eks. 10 ugers forløb, 0. klasse: Skema for periode. Lektion/d ag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1. Udeskole 2. Udeskole 3. Udeskole 4. Udeskole Skema for 4. periode. Lektion/dag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1. AI/Udeskole med 1-3. kl 2. AI/Udeskole med 1-3. kl 3. AI/Udeskole med 1-3. kl 4. AI/Udeskole med 1-3. kl

18 1. 3. KLASSE Skoleåret inddeles i kvartaler eller eks. 10 ugers forløb, klasse: Skema for periode. Lektion/dag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Skema for 4. periode. Lektion/dag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1. AI/Udeskole 1. Udeskole 2. AI/Udeskole 2. Udeskole 3. Tværs dansk Tværs dansk AI/Udeskole 3. Tværs matematik Tværs matematik Udeskole 4. Tværs dansk Tværs dansk AI/Udeskole 5. AI/musik UU FF UU AI/FF 4. Tværs matematik Tværs matematik Udeskole 6 AI/musik UU FF UU AI/FF 5. AI/idræt AI/UU AI/FF UU AI/FF 7. 6 AI/idræt AI/UU AI/FF UU AI/FF

19 MELLEMTRIN KLASSE: Eleverne går i klasser og indgår i fællesskaber på årgangen storklasse, mindre hold, kursusforløb, AI forløb klasse, kønsopdelt undervisning m.v. Eleverne indgår i hele skoleåret på kompetencehold på tværs af årgangen i enten dansk eller matematik. - Eleverne deles i tre hold, alt efter kompetencer ud fra faglighed eller motivation. - Holdene arbejder med samme faglige emner ud fra Ugeplanrevolutionen. - Lektionerne der afsættes til dette forløb ligger i bånd eks. 3. og 4. lektion. AI: Eleverne indgår i tværfaglige forløb i udeskole to gange årligt. Samarbejde med Marco Brodde om forløb med arbejdstitlen Mit Vadehav natur/kultur. Evt. udveksling med venskabsbyen Tönning. Fordybelsesdage i naturfag og sprogfag to gange årligt. Eleverne har en kontaktlærer, der har samtaler med eleven om læring og trivsel. Skolens internationale profil giver eleverne lokal, national og international forståelse 19 Har en venskabsklasse i skolestarten

20 Skema for periode: MELLEMTRIN, KLASSE Skema for periode: Fordybelsesdage sprogfag. Lektion/dag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1. Udeskole Fordybelsesdage naturfaglige fag. Lektion/dag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1. Udeskole 2. Udeskole 3. Tværs dansk 4. Tværs dansk Tværs dansk Tværs dansk Udeskole Udeskole 5. Udeskole 6 Udeskole 7. Udeskole 2. Udeskole 3. Tværs matematik 4. Tværs matematik Udeskole Udeskole 5. Udeskole 6 Udeskole 7. Udeskole Tværs matematik Tværs matematik

21 UDSKOLING KLASSE: Eleverne går i klasser/linjer? og indgår i fællesskaber på årgangen storklasse, mindre hold, kursusforløb, m.v. Eleverne indgår i holddeling i enten dansk eller matematik kompetencehold på tværs af årgangen. Undervisningen er i høj grad IT-baseret. Eleverne benytter så vidt muligt egne computere. Eleverne holder oplæg om aktuelle emner ved ugentlige morgensamlinger. Fordybelsesuger i naturfag og humanistiske fag. Eleverne har en kontaktlærer/coach, der har samtaler med eleven om læring og trivsel. Eleverne har fra 7. klasse mulighed for at vælge spor for udskolingen. Valgfag. Undervisningen kan foregå i samarbejde med Ungdomsskolen og erhvervslivet. Skolens internationale profil giver eleverne lokal, national og international forståelse. Elevernes undervisning kan foregå på lejrskole, udveksling, natur/kultur rygsæk eller lign. Indgår i projekt Mit Vadehav i samarbejde med Marco Brodde. Fokus på det internationale perspektiv og det fagfaglige aspekt, der knytter sig til vadehavet. 21

22 UDSKOLING KLASSE Skema for periode: Fordybelsesuge naturfag. Lektion/d ag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1. Morgensamli ng Tværs dansk Tværs dansk Skema for periode: Fordybelsesuge humanistiske fag. Lektion/d Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag ag 1. Morgensamli ng Tværs matemati k Tværs matemati k 4. Tværs dansk 5. Tværs dansk 4. Tværs matemati k Tværs matemati k

23 OM 2 ÅR VIL VI SE FØLGENDE TEGN HOS LÆRERE OG PÆDAGOGER: Tilknyttet en primær-afdeling. Delt-klasselærerfunktion, hvor den kendte klasselæreropgave deles ved samarbejde om opgaven eller ved at dele opgaverne mellem sig. Kontaktlærer/pædagog for X-antal elever. Årgangsteam: koordinering af årsplan, klassens trivsel, holddeling m.v. Fagteam relateret til afdelingerne. PLM: Pædagogiske læringsmiljøer i dansk og matematik + evt. sprogfag og naturfag for udskoling. Tidsfastsatte PLM-møder i årshjul ex. hver 3. tirsdag kl Der er kollegiale vejledere i fagene dansk, matematik og specialpædagogik. + evt. naturfagsvejleder. Forældremøde ved skoleårets start, hvor der i samarbejde med forældrene drøftes fokusområder for elevernes læring og trivsel. Længerevarende kompetenceudviklingsforløb. Dynamiske skole-hjemsamtaler i løbet af skoleåret. Anvendelse af IT i den løbende evaluering. Fagfaglige- og AKT-ressourcetimer tilføres årgangen/klassen og anvendes dynamisk i forhold til givne opgaver/udfordringer. Lærerne/pædagogerne varetager kendt fravær i teamet ved at have en pulje timer, der kan rådes over til dækning af fraværet. Fokus på de gode traditioner for såvel elever/forældre og kollegaer. 23

24 OM 2 ÅR VIL VI SE FØLGENDE TEGN HOS LEDELSEN: Inviterer til årlige konferencer omkring klassen/årgangen/afdelingen. Er vidende om, hvordan de enkelte klasser/årgange/afdelinger arbejder med indsatsområder eks. synlig læring. Er fysisk tilstede i alle klasser i løbet af en skoleuge. Har møder med koordinatorer om elevernes læring og trivsel i afdelingerne. Har møder med vejlederne om fagfaglige og didaktiske emner. Er i samarbejde med vejlederne ansvarlige for PLM-møder. 24

25 OM 2 ÅR VIL VI SE FØLGENDE TEGN HOS FORÆLDRENE: Forældrene mødes med lærer/pædagog om skolegangen ved: Forældremøde. Dialogmøde om den gode skolegang trivsel og læring. Evalueringssamtaler med forældre/elev samtalerne placeres alt efter behov i løbet af skoleåret. Andre møder om barnets trivsel og udvikling. 25

26 PROCESLINJE Hvornår? kl kl ? Kl.???? Marts 2016 Marts 2016 Hvem? Medarbejdere Orienteres Bestyrelsen Orienteres Bestyrelser for Børnehaverne Koordinatorer for faserne ledelse Ledere i børnehaverne og skolen Medarbejdere orienteres Bestyrelse orienteres Hvad? Præsentation af - Fokusgruppe interview. - Det videre forløb! Præsentation af - Fokusgruppe interview. - Det videre forløb! Oplæg fra ledelsen om en fremtidig struktur for undervisningen på Fanø Skole Udarbejder et oplæg, der beskriver den nye organisation Overgang fra børnehave til skole. Præsentation af den nye organisation Præsentation af den nye organisation 26