Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Transkript

1 Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle tilbud på Lærervejledning Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: klasse Fag: Billedkunst og dansk Materialet består af 3 dele: 1. Lærervejledning med - Information om udstillingen - Billeder til download og præsentation i klassen - Inspiration til opgaver 2. Elevark med - Opgaver og spørgsmål 3. Bilag - Introduktion til kunstneren - Model til billedanalyse I materialet kan du hente inspiration til at arbejde med kunstneren Vilhelm Hammershøi og temaet Hjemme hos Hammershøi. Materialet tager udgangspunkt i Ordrupgaards aktuelle særudstilling Hjemme hos Hammershøi og indeholder elevopgaver samt forslag til aktiviteter. Forløbet kan struktureres ud fra et før, under og efter museumsbesøget. Formålet er at give eleven en indgang til at se på Vilhelm Hammershøis kunst og undersøge de stemninger og følelser, den skaber, samt den måde hvorpå Hammershøi skildrer sin hustru, Ida, og sit hjem i Strandgade 30. Undervisningsmaterialet vil foreslå opgaver og spørgsmål, der kan bruges som inspiration til forberedelsen og under selve besøget på Ordrupgaard. 1

2 Materialet vil blandt andet tage temaer som fravær, nærvær, hjemlighed og ensomhed op, for at eleverne kan reflektere over, hvordan de udtrykkes i Vilhelm Hammershøis kunst. Struktur: 1. Forløbet Hjemme hos Hammershøi introduceres i klassen af læreren. 2. På museet mødes I med en af museets kunstformidlere, der fortæller om udstillingens værker og gennem dialogbaseret undervisning og øvelser arbejder med Vilhelm Hammershøis kunst/skildring af hustruen og hjemmet i Strandgade Besøget efterbehandles hjemme i klassen f.eks. ved at eksperimentere med farver, tegne interiører etc. FØR Forberedelse Introducér kunstneren Vilhelm Hammershøi ved at lade eleverne se på nogle af hans malerier. Introducér eller repetér model til billedanalyse (se evt. bilag) UNDER Besøget tager udgangspunkt i udstillingen Hjemme hos Hammershøi og kan efterfølges af et værkstedsforløb. Forløb Med kunstformidleren bevæger I jer rundt i udstillingen og hører om Vilhelm Hammershøi, hans kunst og hjem i Strandgade 30. I vil sammen undersøge, hvordan Hammershøi i sin skildring af hjemmet og hustruen får skabt særlige følelser og stemninger. Med udgangspunkt i undervisningsmaterialet kan I sammen med kunstformidleren blandt andet undersøge, hvilke billedsproglige virkemidler Vilhelm Hammershøi arbejder med. Eleverne kommer igennem forskellige øvelser, der sætter fokus på deres umiddelbare oplevelse af værkerne samt en mere dybdegående, analytisk tilgang til dem for at afsøge de elementer og virkemidler, der skaber oplevelserne. Undervisningen er dialogbaseret og tager så vidt muligt udgangspunkt i elevernes egen viden, oplevelse og referenceramme. Efter ønske kan undervisningen tilpasses, så den følger temaer i klassens aktuelle undervisning. EFTER Tilbage på skolen Her finder du forslag til elevdiskussioner og opgaver, der kan bruges som opsamling på museumsbesøget. Der er 3 perspektiverende temaer, som alle tager udgangspunkt i udstillingen. Temaerne er: 1. Farveeksperimenter 2. Skab dit eget hjem 3. Kvindefiguren hos Vilhelm Hammershøi og Herman Bang 1. Farveeksperimenter Dette tema kan danne udgangspunkt for et praktisk forløb i Ordrupgaards portnerbolig. Vilhelm Hammershøis billeder er ofte letgenkendelige. Han bruger næsten altid den samme palet bestående af grå, sorte, hvide og brunlige nuancer, og om sit farvebrug udtalte Hammershøi, at Man kan maaske bedst kalde det neutrale og faa Farver. Jeg synes absolut, at et Billede virker bedst i ren koloristisk Henseende, jo færre Farver der er i det. (Hammershøi interviewet til Hver 8. Dag, Se Poul Vad, Hammershøi. Gyldendal, Side 401). 2

3 Hammershøis palet: I billedkunstundervisningen kan eleverne eksperimentere med Hammershøis sparsomme farvebrug. Eleverne kan f.eks. male et landskabsbillede, hvor der kun må anvendes sort og hvid og deres indbyrdes blandingsmuligheder. Hvilke udtryksmuligheder giver det? Hvilke muligheder eller begrænsninger giver det? Farver og følelser: Farver kan bruges til at skabe særlige stemninger og udtrykke følelser. De nedtonede farver i Hammershøis værker er f.eks. med til at skabe en fornemmelse af ro og stilhed. o Eleverne kan arbejde med farver som symboler, farvenes udtryksmuligheder og betydninger og påvirkning på beskueren. I billedkunstundervisningen kan eleverne male et billede, som via udvalgte farver udtrykker en bestemt følelse. Eksperimenter med at udtrykke modstridende følelser, fx glæde og sorg. Prøv at male samme motiv nu med andre farver. Hvad sker der? Skifter stemningen, indtrykket og ikke mindst følelsen? o Eleverne kan også lave et billede, der handler om en stærk, personlig oplevelse. Anvend farven som udtryksmiddel. 2. Skab dit eget hjem Dette tema kan danne udgangspunkt for et praktisk forløb i Ordrupgaards portnerbolig. Hammershøi malede mange billeder fra sin lejlighed i Strandgade 30, og hjemmet blev omdrejningspunktet for hans kunst. Han har hér malet utallige interiørbilleder, der viser hjemmets sparsomme møblement, enkelte pyntegenstande og hustruen, Ida. Man kan følge ham rundt i lejligheden og lære hans verden at kende. For Hammershøi handlede det ikke om at skildre hjemmet som ramme om det hyggelige hverdags- og familieliv. Han fokuserede i stedet på rummenes stramme æstetik med så få mennesker og genstande som muligt, og hjemmet i Strandgade 30 får snarere en fornemmelse af uvirkelighed og fremmedhed. Komposition og geometri : Hammershøi fordybede sig i interiøret og lod vinduer og døre få sit eget liv, og derfor ser man bl.a. mange vinduer optræde i hans værker. Traditionelt set er vinduet i billedkunsten igennem det 19. århundrede blevet brugt som en symbolsk overgang mellem inde og ude (og har endda fungeret som et billedfelt inden i billedet), men Hammershøi lader ofte vinduet spille hovedrollen i sine værker, han ser det i sin egen ret som en struktur af geometriske former. Generelt er der en stramhed i strukturen og kompositionen i hans værker, og man kan fornemme, at han har lagt vægt på hjemmets geometriske former, lodrette og vandrette linjer og ensformige rytmer af f.eks. vinduespartier. Se bl.a. værkerne Solstråler, 1900 eller Interiør med udsigt til svalegang. Strandgade 30, I billedkunstundervisningen skal eleverne tegne et rum i deres hjem eller et rum på skolen inspireret af Hammershøis strukturer. Eleverne skal arbejde bevidst med at opbygge og komponere rummet og alle dets genstande via geometriske former og vandrette og lodrette linjer. Tegn dit drømmehjem: Når Hammershøi skildrer sit hjem fokuserer han på få, udvalgte elementer. Han rykker også rundt på sine møbler og genstande, så de får nye placeringer i hvert billede. På den måde manipulerer og iscenesætter han sit hjem, så det fremstår ideelt og lige præcis sådan, som han gerne vil have det. - Eleverne skal tegne eller male deres drømmehjem. For at afgrænse opgaven kan I fokusere på to rum, f.eks. stue og soveværelse. Eleverne skal tænke over, hvilke funktioner hjemmet skal have, hvad hjemmet skal rumme, hvordan der kan skabes hjemlighed, og hvordan det kan afspejle dem, der bor der. 3

4 - Sammenlign med Hammershøis skildring af sit hjem. Hvilke ting fremhæver Hammershøi i sit hjem? Hvilke ting vil eleverne fremhæve i deres hjem? - Tal med eleverne om, hvilken stemning der skabes i henholdsvis Hammershøis og deres hjem. Hvordan synes I, Hammershøis hjem afspejler ham som person? - Tal med eleverne om, hvad der er vigtigt for dem, at deres hjem udtrykker. Hygge, tryghed, orden eller måske noget helt andet? 3. Kvindefiguren hos Vilhelm Hammershøi og Herman Bang Dette tema kan lægge op til et forløb om det moderne gennembrud i dansk litteratur. I Hammershøis værker går den anonyme, sortklædte kvinde igen. Man ved, at det er hustruen Ida, men hun optræder oftest som en rygvendt, ubevægelig og indadvendt kvinde uden særlige persontræk. Hun optræder som blot en del af interiøret som endnu et billedelement på lige fod med møblerne og dørene. Kvinden foretager sig sjældent noget, og hvis hun gør, får beskueren aldrig helt indblik i hendes handling. Af denne grund får Hammershøis værker ofte karakter af ensomhed, fremmedhed, længsel og melankoli. Den samtidige forfatter og journalist Herman Bang ( ) har i sit forfatterskab skildret adskillige kvinder som det, han kalder stille eksistenser kvinder uden handlekraft, der er fastlåste i dagligdagens rutiner og ikke får det ud af tilværelsen, som de drømte om. Herman Bang: I danskundervisningen kan I læse en af Herman Bangs noveller f.eks. Irene Holm (1890) og lave en novelleanalyse. Lad eleverne sammenligne Herman Bangs skildring af kvinden med kvinden i Hammershøis maleri De høje vinduer, 1913 eller Interiør. Med klaver og sortklædt kvinde. Strandgade 30, Skriv en kort karakteristik af Irene Holm. - Hvordan ser hun ud? Hvordan taler hun? - Beskriv sproget. Hvor er der eksempler på billedsprog og ironi? - Hvad er jeres indtryk af Irene Holm? Hvordan tror I, det kommer til at gå hende? - Perspektiver novellen til Hammershøis maleri og lav ligeledes en karakteristik af kvinden i billedet. Hvilke fællestræk ser I? I klassen kan I også læse Frøkenen (1883) eller Den sidste balkjole (1887) og sammenligne med Hammershøis maleri En ung pige, der syr, Hvordan fremstår kvinderne i henholdsvis novellerne og maleriet? - Undersøg kvindesynet i novellerne. Hvordan fremstår kvindernes vilkår? - Hvad er temaet? - Hvad tror I, forfatterens pointe er? Perspektivering til Et Dukkehjem: Som kontrast til de forsagte og hæmmede kvindeskikkelser hos Hammershøi og Bang, kan I læse uddrag af Ibsens Et Dukkehjem (1879) og eventuelt se den danske filmatisering fra Sammenlig Nora med Hammershøis og Bangs kvindeskildringer og snak om, hvilken der måske er mest tidstypisk. - Koncentrer jer om den sidste scene. Hvad er det for et liv, Helmer dømmer Nora til, da han tror, at alt er tabt? Kan det sammenlignes med den ensomhedsstemning som fremkommer hos Hammershøi og Bang? Kan man måske se Hammershøis kvinde, som en Nora, der aldrig gjorde oprør, men i stedet blev i sit hjem? - Hvordan tror I, kvinderne hos Hammershøi ville se ud, hvis de gjorde som Nora? 4

5 Faglige mål Ved at undersøge Vilhelm Hammershøis værker er det målet at lade eleverne opleve, hvordan forskellige billedelementer kan bruges direkte og indirekte til at vække bestemte stemninger og følelser. Det er ligeledes målet, at eleverne gennem samtaler opnår færdigheder i at analysere billeder ud fra faglig terminologi. Eleverne opnår kundskaber i at beskrive, fortolke, vurdere og perspektivere billedkunst som udtryksform ud fra umiddelbar oplevelse og analytisk forståelse. Materialet kan understøtte følgende målsætninger: Billedkunst: Eleven kan opleve, analysere, fortolke og vurdere billeder og andre visuelle udtryk. Eleven kan formidle iagttagelser, information, tanker, oplevelser og holdninger om udtryks- og billedformer til andre. Gennem billedanalyse udvides og nuanceres faglig terminologi samt bevidstheden om billedsprog som visuelle virkemidler. Dansk: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster. Eleven har viden om æstetisk sprogbrug. Eleven udvikler analytisk, fortolkende og kritisk bevidsthed over for tekster samt indlever sig i tekster som grundlag for fortolkning. Eleven kan udtrykke sig klart, forståeligt og varieret, sætte ord på oplevelser og fremlægge noget indholdsmæssigt for andre til vurdering. 5