Børn og Unge Center for Børn og Læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og Unge Center for Børn og Læring"

Transkript

1 Børn og Unge Center for Børn og Læring Idekatalog vedr. Lærere og pædagoger i arbejdestiden hvordan skal rammerne være for det gode samarbejde? i forbindelse med implementeringen af skolereformen Børn og Unge Center for Børn og Læring 22. april 2014

2 Indhold 1. Formål med arbejdsgruppen Opgave Organisering Metode Rammer Politisk vedtagne mål for daginstitutions- og skoleområdet Arbejdsgruppen omkring Overordnet strategi for fritidshjem 1 og 2 og SFO 1 og 2 i Herning Kommune Udfærdige nye mål og indholdsbeskrivelser for fritidsdelen: Indholdsbeskrivelser for fritidsdelen: Arbejdsgruppen omkring Den nye folkeskolereform Undervisning og Læring - to sider af samme sag Arbejdsgruppen omkring Afsluttende bemærkninger Center for Børn og Læring Side 2 af 46

3 Arbejdsgruppens titel Lærere og pædagoger i arbejdstiden 1. Formål med arbejdsgruppen Formålet med arbejdsgruppen er at sikre den bedst mulige læringsledelse for børnene samt sikre, at de forskellige faggruppers kompetencer og potentialer bliver udnyttet bedst muligt. 2. Opgave Arbejdsgruppen har følgende opgaver: 2.0 Afdække organiseringen af og indholdet i fremtidens fritidsdel - Komme med bud på, hvordan den tilbageværende fritidsdel skal organiseres - Udfærdige nye mål og indholdsbeskrivelser for den tilbageværende fritidsdel 2.1 Udpege det indhold i nuværende mål og indholdsbeskrivelser, der med fordel kan være en del af en sammenhængende skoledag - Komme med et bud på en grundstruktur i undervisningsdelen. 2.2 Komme med et bud på, hvordan fritidsdel og undervisningsdel kan samarbejde - Komme med et bud på hvilke faggrupper, som kan varetage hvilke opgaver på skolen i såvel den fagopdelte som den understøttende undervisning - Komme med et bud på design omkring sammenhængen mellem skoledagen og det nødvendige pasningstilbud 3. Organisering Ansvarlig: Bo Meldgaard og Pia Elgetti Arbejdsgruppen har været sammensat af: - Skoleledere - Afdelingsledere på skolerne - Institutionsledere - Pædagogiske ledere - Repræsentant fra Herning Kommunes HR afdeling - Repræsentant fra de faglige organisationer HLF og BUPL - Medarbejdere fra Skoler, SFO og Klub - Fagkoordinator 4. Metode Arbejdsgruppen deltes i to undergrupper, en der bearbejdede spørgsmål 2.0, en der bearbejdede 2.1 og en fælles bearbejdelse af 2.2. De to arbejdsgrupper har afrapporteret løbende i fælles forum, men har også holdt separate møder for at optimere processen. Center for Børn og Læring Side 3 af 46

4 Begge arbejdsgrupper har besluttet at erfaringer fra helhedsskolen ved Skalmejeskolen i Sunds skal afsøges og indgå i det videre arbejde, ligesom arbejdsgruppe 2.1. har besluttet at inddrage erfaringer fra leg og læring i Skive. Et vigtigt fokuspunkt for Center for Børn og Læring er den røde tråd i børnenes læring og sammenhæng i børnenes dagligdag. Generelt bør der skabes mulighed for at lærere og pædagoger får indsigt i hinandens vilkår og rammer. Udgangspunktet er ligeværdighed i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Børnenes læreprocesser skal være i fokus, uanset om der er tale om skoleeller fritid. Det sker bedst med professionelle voksne, hvis faglighed som udgangspunkt er forankret i en stærk profession og samtidig er åbne over for den synenergi, som de to faggrupper i fællesskab kan tilføre børnenes læreprocesser. En vigtigt forudsætning for at lykkes med at skabe meningsfulde læreprocesser for børnene er, at forældrene inddrages som en kompetente ressourcepersoner. 5. Rammer Idekataloget er tilvejebragt igennem en proces med det formål at se på muligheder og areaner, hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger kunne finde meningsfuldt sted i løbet af en skoledag. Kataloget skal dermed læses som et mulighedskatalog til inspiration på de enkelte skoler både i forhold til at identificere, hvor samarbejdet allerede finder sted, men i høj grad også til, hvor man kunne sætte samarbejde i gang. Gruppen har i sit arbejde været bevidst om, at flere faktorer har betydning for om og hvordan et samarbejde mellem de to faggrupper kan finde sted, og derfor er det ikke alle ideer, der kan implementeres på alle skoler. Gruppen har særligt været omkring følgende faktorer: Ledelse: Det er ledelsens ansvar at sikre de rette rammer for planlægning, organisering og udførelse af samarbejdet, ligesom det er ledelsens ansvar at identificere og udstikke de nye opgaver og arenaer, der skal samarbejdes om. Struktur, organisation og størrelse Herning Kommunes skoler og daginstitutioner er meget forskellige. Nogle er store og nogle er små, ligesom geografien opstiller forskellige udfordringer. Derfor vil der i idekataloget være forskelle på, hvilke ideer der kan implementeres på tværs af skolerne. Økonomi Økonomiske rammer spiller selvsagt en rolle i forhold til idekatalogets forslag. Økonomien er stram og flere af ideerne vil kræve en omprioritering af ressourcerne for at kunne blive implementeret. Center for Børn og Læring Side 4 af 46

5 Lovgivning, regler og aftaler Skoleområdet er grundlæggende reguleret af folkeskoleloven en lov der klar og grundigt beskriver rammerne for at drive folkeskole i Danmark. Alle aktiviteter, der finder sted i skolen, skal i sagens natur kunne finde sted inden for folkeskolelovens rammer, men området reguleres også af skolereformen, andre regler og love (arbejdsmiljø etc.) ligesom aftaler omkring arbejdsforhold (fagforeninger etc.) har stor betydning. Ideerne i dette katalog har ikke taget samtlige af disse forhold med udarbejdelsen, og derfor bør man tjekke at de enkelte initiativer om samarbejde på tværs lever op til gældende regler, love og aftaler. Viden om rammer for at samarbejde kan finde sted Det formelle omkring samarbejde skal selvfølgelig være på plads se ovenfor men ud over det formelle bør man også tage den viden, vi har om samarbejde generelt, med i overvejelserne. Vi ved blandt andet at lærere og pædagoger kommer med forskellige fagligheder og faglige traditioner både i forhold til udmøntning af deres kernefaglighed, men også i forhold til den samarbejdskultur og praksis, man bringer med. Grundlæggende handler samarbejde om, at alle parter i samarbejdet har et fælles billede (formål, mål, ressourcer etc.) på det, der skal samarbejdes om og kender sin egen og andres roller i samarbejdet. I forhold til lærer-pædagog-samarbejdet i den nye folkeskole anbefales det, at lederen har særligt fokus på at initiere gode samarbejdsprocesser med rolleafklaring, succesmål og drøftelse af rammer og ressourcer så alle parter kender til betingelserne for det enkelte samarbejde. 6. Politisk vedtagne mål for daginstitutions- og skoleområdet. I Børn og Unge arbejder vi med to målspor. 1. Flere inkluderes i almenområdet 2. Flere gennemfører en ungdomsuddannelse alle børn skal blive så dygtige de kan Disse målspor vil være de samme i 4 år. 7. Arbejdsgruppen omkring 2.0 Drøftede indledningsvist fritidshjem og SF0. Arbejdet her karakteriseres af: Differentierede læreprocesser Mulighed for individuelle læringsmiljøer Professionelle voksne i relationer med børn Børn lærer fra og til valg Rambøll rapport undersøgelse af langsigtede effekter ved inddragelse af pædagoger i skolen (Effekten af en intensiveret pædagogindsats i skolen 2013) Fritidstilbud understøtter børns læring i henhold til det faglige i skolen Center for Børn og Læring Side 5 af 46

6 Inklusion 8. Overordnet strategi for fritidshjem 1 og 2 og SFO 1 og 2 i Herning Kommune. I Herning Kommune omfatter tilbud i fritidshjem 1 og SFO 1 børn i 0-2. klasse. Tilbuddet i fritidshjem 2 og SFO 2 omfatter børn i 3. og 4.kl. Der er kontrolleret fremmøde i begge tilbud, ligesom der opkræves ens forældrebetalingstakster. Komme med bud på, hvordan den tilbageværende pasningsdel kan organiseres: Fritidshjem: At der til en skole er et fritidshjem 1 og 2 eller en SFO 1 og 2. SFO er: At der til en skole er en SFO 1 og 2 eller et fritidshjem 1 og 2. Åbningstid: tilpasses i de enkelte områder. Den årlige åbningstid i fritidshjem 1/SFO 1 og fritidshjem 2/SFO 2 fra 1. august 2014 er som følger: Fritidshjem 1/SFO 1 før og efter skoletid samt fuld tid på skolefridage: 1448 timer Fritidshjem 2/SFO 2 efter skoletid samt fuld tid på skolefridage: 1148 timer. Eftermiddagsklubber: 4. kl. beholdes i fritidshjem/sfo tiden til eftermiddagsklubber er der ikke nu. Der afventes at se, hvad der sker fremadrettet. Øvrigt: Ikke noget. 9. Udfærdige nye mål og indholdsbeskrivelser for fritidsdelen: De nuværende mål for fritidshjem og SFO bevares, da de er dækkende for det fremtidige mål arbejde og den pædagogisk udvikling i vores fritidstilbud. Formål med fritidshjem ifølge Dagtilbudsloven: 45. Børn i fritidshjem skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i fritidshjem skal respekteres og understøtte børns selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogiske tilrettelagte aktiviteter Fritidshjem skal være særlige opmærksomme på at involvere og aktivere børn, der har brug for en særlig indsats. Center for Børn og Læring Side 6 af 46

7 Fritidshjem skal fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer, sundhed og kendskab til naturen. Fritidshjem skal give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Fritidshjem skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund. Fritidshjem skal fremme kendskab til og samspil med andre typer af fritidstilbud, herunder idrætsforeninger og kulturtilbud. Fritidshjem skal i samarbejde med skolen og forældre medvirke til at skabe en sammenhængende overgang mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmet. Fritidshjem skal give børn mulighed for lektielæsning. Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger I medfør af 40, stk. 4, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr af 28. august 2007, som ændret ved lov nr. 369 af 26. maj 2008, fastsættes: 1. Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger ved kommunens skoler, jf. 3, stk. 4, i lov om folkeskolen (folkeskoleloven), herunder for skolefritidsordninger, der med godkendelse efter folkeskolelovens 55, stk. 1, optager børn allerede fra det fyldte 3. år (udvidede skolefritidsordninger). 3. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvilke skolefritidsordninger der er i kommunen, og hvilke klassetrin samt eventuelt tillige alderstrin den enkelte skolefritidsordning omfatter. 4. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan skolefritidsordningerne skal medvirke til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. servicelovens 19, stk. 2. Stk. 2. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal inden for rammerne af folkeskolens formål angive mål for samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. Beskrivelsen skal endvidere angive den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen. Stk. 3. Det skal blandt andet fremgå af mål- og indholdsbeskrivelsen, i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde skolefritidsordningen 1) tilbyder lektiestøtte, 2) gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. og 3) inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. Stk. 4. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal indeholde overvejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen. Stk. 5. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning, herunder ved videregivelse af oplysninger om børnene. Beskrivelsen skal i de tilfælde, hvor børnene starter i Center for Børn og Læring Side 7 af 46

8 skolefritidsordningen på et tidligere tidspunkt end i forbindelse med skoleårets start i børnehaveklassen, angive, om og i givet fald på hvilken måde arbejdet med dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner videreføres indtil skoleårets start. Stk. 6. Hvis mål- og indholdsbeskrivelsen omfatter udvidede skolefritidsordninger, skal mål- og indholdsbeskrivelsen angive, på hvilken måde skolefritidsordningen varetager de yngre børns særlige behov. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at mål- og indholdsbeskrivelsen kan indeholde andre temaer. 6. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive tidspunktet for, hvornår beskrivelsen senest skal tages op til revision. 7. Kommunalbestyrelsen kan inden for rammerne af folkeskoleloven og denne bekendtgørelse fastsætte en samlet mål- og indholdsbeskrivelse for flere eller alle skolefritidsordninger i kommunen eller en særskilt beskrivelse for hver enkelt skolefritidsordning. Kommunalbestyrelsen skal indhente udtalelse fra skolebestyrelsen og andre relevante parter ved den eller de berørte skoler. Stk. 2. Fastsættelse af en særskilt mål- og indholdsbeskrivelse for en skolefritidsordning kan helt eller delvis delegeres til den pågældende skolebestyrelse, jf. folkeskolelovens 40, stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for skolebestyrelsens varetagelse af opgaven, herunder krav om efterfølgende godkendelse af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens beslutning om delegation, herunder om eventuelle retningslinjer for varetagelse af opgaven, skal optages i vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen, jf. folkeskolelovens 41, stk. 2. Stk. 3. Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens principper, ledelsens og medarbejdernes beslutninger samt i samarbejde med forældrene i det daglige pædagogiske arbejde. Mål for Herning Kommunes SFO er: Muligheder for at børnene kan være medbestemmende og idegivende ved f.eks. Klubråd/SFO-råd, hvor børnene inden for fastlagte rammer kan være medbestemmende i forhold til f.eks. regler og aktiviteter (F.eks. mobilregler, pige- /drengedage). Vigtigt at skabe balance mellem voksenstyrede og børnestyrede aktiviteter men også i forhold til aldersgrupperne, da der er stor forskel på de mindste 0. klasser og 4. klasser. Vigtigt at der er fokus på forudsætninger/muligheder for børneinitierede aktiviteter i forhold til sammensætningen af børnegruppen. Børn med særlige behov: Vi vil opnå accept fra de andre børn, at børn med særlige behov bliver inkluderet i børnegruppen. At barnet føler tryghed i SFO-en. Og føler sig anerkendt. At vi får gjort banen klar, det kan være med kurser og uddannelse for personalet, evt. rollespil med børnene. 10. Indholdsbeskrivelser for fritidsdelen: - Samarbejdet med foreningslivet - Medbestemmelse, herunder læring om sociale processer og beslutninger - Social og personlig læring specialpædagogiske opgaver - Forskellige tilbud/aktiviteter - Læring - Tilbudspædagogik, læring om til- og fravalg - Samarbejde med skole/foreninger Center for Børn og Læring Side 8 af 46

9 - Aktiviteter i fritidshjem og SFO overordnet pædagogisk indhold - Samvær med andre børn, børnefællesskaber - Inklusion LP, PALS, Herningmodel, handleplaner på enkelte børn - Et godt værested Der arbejdes med læreplanstemaer fra dagtilbudsloven: 1. Læreplantemaer fra dagtilbudsloven: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 2. Alle fritidshjem i Herning Kommune arbejder efter læreplanstemaerne. Der opfordres til at alle fritidshjem og SFO arbejder herefter fremadrettet Bilag 1 fra Børneoasen som inspiration. 3. Der arbejdes efter årshjul hvad er det vi vil udarbejdes gerne i samarbejde med skolen. 4. Læring om medbestemmelse f.eks. børneråd Bilag 2 fra Børnehuset Molevitten som inspiration. 5. Læring om inklusion. 6. Sammenhæng fra skole til fritidstilbud. 7. Der køres fælles projekter skole/dagtilbud. 8. Projekter omkring læring således at dagene hænger sammen for børnene i forhold til undervisning/understøttende undervisning og fritidstilbud. 9. Læring om til- og fravalg med den voksne som rollemodel 10. Læringsrum 11. Tilgængelige voksne i fritidsdelen 12. Pædagogers fremtidige kompetence- og kerneområder bilag 3 Beskrivelse fra BUPL. Hvad laves der i fritidshjemmet? At starte i fritidshjem, er en stor udfordring for børnene og for deres forældre. Nye rutiner skal læres og utallige indtryk bearbejdes. Fra en mindre gruppe i børnehaven med faste strukturer, skal man lære at indgå i et stort fællesskab, hvor tingene gøres anderledes og hvor man får langt større frihed til at træffe egne valg. Friheden kan i overgangen føles som det at være mere overladt til sig selv, og få - hverken børn eller forældre - oplever et skifte uden indimellem at føle usikkerhed og frustration. Center for Børn og Læring Side 9 af 46

10 Aktiviteter i fritidshjem og SFO Fritidspædagogikken har et omdrejningspunkt, der er forskelligt fra pædagogikken i børnehaven og undervisningen i skolen. Det lille ord fri i fritidspædagogik og fritidshjem, indfanger noget af essensen i denne forskel. University College Syddanmarks Udviklings- & forskningsafdeling udgav i 2010 rapporten Ord og Billeder på Fritidspædagogikken - en undersøgelse af fritidspædagogikken og dens betydning for og bidrag til børns trivsel, læring og dannelse. Rapporten giver nogle gode bud på, hvilken rolle fritidshjemmet udfylder i børnenes opvækst. Børnefællesskaber Leg Aktiviteter Børnefællesskaber Når børnene sætter ord på det bedste, det vigtige og det særlige i fritidshjemmet, så er omdrejningspunktet for deres udsagn og fortællinger entydigt - Det handler om at være med og have det godt sammen med de andre børn! Det betyder ikke at voksne er overflødige i fritidshjemmet. Professionelle voksne er vigtige, dels direkte ved at være brandslukkere, når der opstår konflikter, som børnene ikke selv kan håndtere, og dels ved indirekte og proaktivt at lære børnene at håndtere konflikter og samvær på en hensigtsmæssig måde. Det er hele tiden både jeg og vi. Det betyder: at børnene skal kende deres eget værd, lære at sige til og fra samt have mulighed for at udvikle og forfølge deres interesser og det, de brænder for, men hele tiden inden for en social ramme. Derfor er det vigtigt at lære at gå på kompromis. De skal lære at vise respekt for hinanden, de skal lære at sige fra og til, at sætte grænser for sig selv og respektere, at andre børn gør det samme. De skal lære at forstå, at verden ser anderledes ud set gennem Axels øjne. Ja at være empatiske og åbne overfor hinanden og over for hinandens forskelligheder og samtidig være tro mod sig selv. Center for Børn og Læring Side 10 af 46

11 Børnene er forskellige steder i den proces og har brug for at blive støttet i deres udvikling på forskellige måder. Leg I legen kan barnet handle med betydningsfulde aspekter af virkeligheden på en for barnet hensigtsmæssig og meningsfuld måde - både alene og sammen med andre børn. Barnets leg er grundlaget for den voksnes kreative tænkning. Legen udvikler barnets forestillingsevne, nysgerrighed og kreativitet samt barnets evner til at begå sig, vise hensyn, åbenhed og samarbejde Når børnene sætter ord på legen ser det ud til, at det særlige, attraktive, fascinerende og tiltrækkende især handler om to forhold: Det selvstyrende og det selvforvaltende - udtrykt som: Vi bestemmer selv, hvad vi skal lege. Vi gør det, vi selv vil. Det at man i legen kan overskride, opfinde og eksperimentere med virkeligheden og det, der allerede er. Der er jo os selv, der finder på legene. Vi kan lege alt muligt. Alt kan ske. Vi kan bare lave legen om, hvis vi vil. Børn leger naturligvis også hjemme og i skolen, men fritidshjemmet kan tilbyde nogle særegne legebetingelser, som andre steder kan have svært ved at hamle op med. Det gælder for eksempel udstrakt tid, mulighed for etablering af legemiljøer inde og ude, forskellige typer af remedier og rekvisitter, professionelle voksne med en legende indstilling, inspiration og ikke mindst andre børn at lege med. Så svaret på hvorfor børnene bare render rundt og leger? er at det gør de, fordi der værnes om legen! Fordi fritidsordningen er et godt fritidshjem, der formår at skabe rum og tid til leg, og forstår hvor vigtig legen er for børnenes udvikling. Aktiviteter Det tredje indholdselement, som børnene tilskriver stor værdi og betydning, er muligheden for at deltage i en bred palet af vokseninitierede må godt aktiviteter og tilbud. Med blik for børneperspektivet og børnekulturen, ønskes det at vise børnene forskellige muligheder, som kan inspirere dem til selv at arbejde videre. Det er vigtigt at have fingeren på pulsen i forhold til børnekulturen og det, der rører sig der. Er tidens dille eksempelvis fodboldkort, byder vi naturligvis ind med aktiviteter i forhold til det arran- Center for Børn og Læring Side 11 af 46

12 gerer kort-bytte-dage, hjælper børnene med at håndtere det på en hensigtsmæssig måde etc. Er børnene optagede af X-Factor, hjælper fritidsordningen med at lave dansekoreografier og iscenesætte små shows, hvor de optræder for hinanden. Derudover bydes der ind med aktiviteter, som børnene ikke lige selv ville være kommet i tanke om. Aktiviteter som fritidsordningen synes vil være gode og interessante for børnene, og som kan udvide deres horisont og repertoire. Når fritidsordningen byder ind, både med frivillige og tvungne aktiviteter, er der altså også et læringsperspektiv for øje. Men læringen er inkorporeret i aktiviteten, og aktiviteten skal give mening for børnene her og nu ellers vælger de den fra. Derfor er læringsmålet ikke så eksplicit, som det eksempelvis er i skolen. Og derfor er man nok ikke så opmærksom på alt det man egentlig lærer ved at gå i fritidshjem. Som et barn så sødt udtrykker det: Man kan da lære rigtig meget her - men det er ikke noget vi skal. Konkluderende: fritidshjem kan give andre og varierede tilbud end i hjemmene. Center for Børn og Læring Side 12 af 46

13 11. Arbejdsgruppen omkring Udpege det indhold i nuværende mål og indholdsbeskrivelser, der med fordel kan være en del af en sammenhængende skoledag - Komme med et bud på en grundstruktur i undervisningsdelen. Der blev arbejdet med at genere konkrete idéer til, hvor lærere og pædagoger kan samarbejde om den længere skoledag, som med folkeskolereformen bliver en realitet fra den 1. august Børnene i indskolingen får 30 timer på skoleskemaet, mens mellemtrinet og udskolingen får henholdsvis 33 og 35 timer på skemaet. Endvidere indføres der med skolereformen understøttende undervisning med faglig fordybelse og lektiehjælp samt daglige bevægelse for eleverne i 45 minutter om dagen. Disse nye tiltag supplerer den undervisning som vi kender i dag og som fremadrettet betegnes som fagopdelt undervisning. Det er fortsat læreren og børnehaveklasselederen, som varetager undervisningen i denne del af den længere skoledag. I forhold til understøttende undervisning har læreren det faglige ansvar for, at der er en sammenhæng til den fagopdelte undervisning. Den understøttende undervisning kan varetages i et samarbejde mellem lærere og pædagoger. Pædagogerne kan selvstændigt varetage undervisningsaktiviteter i klasse. Pædagoguddannede tillægges dog afgrænsede undervisningsopgaver. Ved afgrænsede undervisningsopgaver forstås, at en pædagog fx ikke vil kunne varetage undervisningen i et helt fag gennem et skoleår. I gruppen var der enighed om, at det især er indskolingen og i den understøttende undervisning, at lærere og pædagoger har naturlige snitflader i forhold til samarbejdet om børnenes læring. Men det kan også kan være relevant for lærere og pædagoger at arbejde tæt sammen om børnenes læreprocesser senere i skoleforløbet. Det kan ses af det idékatalog med konkrete aktiviteter, som er det væsentligste bidrag fra delgruppen til afrapporteringen, at her fejler gruppens idérigdom heller ikke noget. 12. Den nye folkeskolereform Skolereformen, som træder i kraft 1. august 2014, betyder en omvæltning for mange på folkeskolerne. Ikke bare for eleverne men også for skolernes medarbejdere og ledere. Med skolereformen skal lærere og pædagoger til at samarbejde om børnenes læring. Skolens hverdag vil efter 1. august 2014 bestå af disse forskellige elementer: Fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og lektiecafé. Den fagopdelte undervisning varetages fortsat primært af lærerne, mens den understøttende undervisning og lektie caféen kan blive et fælles anliggende for lærere og pædagoger. Hvilke muligheder giver loven for samarbejdet mellem lærere og pædagoger? Det er fortsat ansatte med læreruddannelse, der har den generelle undervisningskompetence i folkeskolen også efter 1. august Læreren kan varetage alle opgaver i relation til både den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning. I indskolingen (0. til 3. klassetrin) kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver, der falder inden for den enkelte pædagogs kompetence og kvalifikationer. Center for Børn og Læring Side 13 af 46

14 På øvrige klassetrin er det alene læreren, der varetager den fagopdelte undervisning. Dette fremgår af den vedtagne lov om folkeskolen: Lov nr af 26. december 2013 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Uddrag , stk. 1, 1. pkt., affattes således:»for at kunne varetage undervisningen i folkeskolens klasse skal underviseren have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller anden læreruddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende, jf. dog stk. 2, 29 a og 30.« , stk. 1, 1. pkt., affattes således:»for at kunne varetage undervisningen i børnehaveklassen skal underviseren have gennemført uddannelsen til pædagog eller en tilsvarende uddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren til dette formål, jf. dog 29 a og 30.«..» 29 a. Personale med lærer- eller pædagoguddannelse, jf. 28 og 29, kan varetage undervisning i børnehaveklassen og på klassetrin. Det er en betingelse, at pædagogen på klassetrin varetager afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. Undervisningskompetencen er uddybet i bemærkningerne til lovforslaget: Kvalifikationskrav i folkeskolen Den foreslåede ordning Det foreslås, at forskellige medarbejdergrupper skal kunne varetage forskellige opgaver i den længere og varierede skoledag. Det skal fortsat være læreren, der har den generelle undervisningskompetence. Lærerne kan varetage alle folkeskolens opgaver i relation til både de fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning. Dette kan ske i samarbejde med lærere, pædagoger og andre medarbejdere med andre relevante kompetencer for elevernes faglige udvikling. Lærerne skal endvidere sikre sammenhæng i undervisningen. På alle klassetrin kan pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetence og kvalifikationer i øvrigt. De vil fx kunne støtte og supplere læreren i de fagopdelte timer og vil kunne varetage understøttende under-visning alene med eleverne. Der vil i sidste tilfælde være tale om opgaver, som ikke i samme omfang kræver lærerens professionskompetence. Pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer tillægges ikke undervisningskompetence under udførelsen af disse opgaver. Center for Børn og Læring Side 14 af 46

15 I indskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt (permanentgørelse og afgrænsning af skolestartforsøgene i forhold til pædagogernes kompetencer). Lærerne: s. 1. Den foreslåede ordning: Det vil efter forslaget fortsat være lærerne, der har den generelle undervisningskompetence. Læreren kan varetage alle folkeskolens opgaver i relation til både de fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning. Lærerne skal endvidere sikre sammenhæng i undervisningen i forhold til de faglige mål for folkeskolens fag og emner. Bemærkning til nr stk. 2: Det er fortsat lærerens opgave at sikre, at undervisningen leder frem mod de faglige mål for fag og klassetrin. Læreren har således en helt central rolle i planlægningen. Andre: På alle klassetrin skal pædagoger og medarbejdere med relevante kompetencer kunne inddrages i undervisningen. De vil fx kunne støtte og supplere læreren i de fagopdelte timer og kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne. Der vil i sidste tilfælde være tale om opgaver, som ikke i samme omfang kræver lærerens professionskompetence. Pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer tillægges ikke undervisningskompetence under udførelsen af disse opgaver. 29. Pædagoguddannede undervisere i børnehaveklassen ansættes som hidtil som børnehaveklasseledere. Pædagoger 29: Det er en betingelse, at pædagogen på klassetrin varetager afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. Tilsvarende er det en betingelse, at læreren i børnehaveklassen varetager afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. Lærerne: De læreruddannedes undervisningsopgaver i børnehaveklassen vil typisk være relateret til den tidlige læseundervisning eller delelementer fra de første skolefag. 29 a. Med denne åbnes op for, at pædagoguddannet personale, herunder børnehaveklasselederen og personale fra skolefritidsordningen og skolens læreruddannede personale kan samarbejde om at forestå undervisningen i klassetrin dvs. klassetrin, som er skolefritidsordningens primære målgruppe. Pædagoguddannede tillægges dog afgrænsede undervisningsopgaver. Ved afgrænsede undervisningsopgaver forstås, at en pædagog fx ikke efter den foreslåede bestemmelse vil kunne varetage undervisningen i et helt fag gennem et skoleår. Skolelederen: Det er skolelederens ansvar, at medarbejdere alene varetager opgaver, som de er kompetente til. Skolelederen skal derfor påse, at både lærere og pædagoger har de nødvendige forudsætninger for at varetage de opgaver, som de bliver tildelt. Ansvarsplacering: Center for Børn og Læring Side 15 af 46

16 Det forudsættes, at lærere og pædagoger arbejder sidestillet og ligeværdigt med skyldig hensynstagen til deres forskellige kompetencer. For at sikre anerkendelse af begge faggruppers kompetencer og samtidig foretage en klar placering af ansvaret for at trinmålene for undervisningen i børnehaveklassen nås, forudsættes det, at børnehaveklasselederen varetager denne funktion i børnehaveklassen, som svarer til lærerens funktion på de øvrige klassetrin. Det læreruddannede personale har således på de efterfølgende klassetrin ansvaret for, at undervisningens faglige mål for fagene og klassetrin bliver indfriet. Understøttende undervisning: Personale med pædagoguddannelse jf. 29 samt andet personale med relevante kvalifikationer kan varetage understøttende undervisningsopgaver. Fx vil de kunne støtte og supplere læreren i undervisningen i folkeskolens fag, herunder obligatoriske temaer i børnehaveklassen jf. Folkeskolelovens 5, 9 og 11 og obligatoriske emner fx færdselslære og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab jf. Folkeskolelovens 7, og vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne jf. den foreslåede bestemmelse i 16 a. Der vil i sidstnævnte tilfælde være tale om opgaver, som ikke i samme omfang kræver lærerens professionskompetence. Pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer tillægges ikke undervisningskompetence under udførelsen af disse opgaver. Kommunalbestyrelsen: Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for folkeskolen, og det er den enkelte skoles leder, der inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger, har ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, fælles mål mv. og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse. 13. Undervisning og Læring - to sider af samme sag. Undervisningen er afgørende for børnenes læring, og dermed er det pædagogiske personale også en vigtig aktør, der på baggrund af sin didaktiske viden, udvælger, strukturerer og formidler faglig viden, der medvirker til den enkelte elevs læreproces. Undervisning og læring er grundlæggende to sider af samme sag. Formålet med undervisning er altid læring alt andet vil være absurd. Der er ikke nogen logisk grund til at undervise, hvis der ikke er et læringssigte. Undervisning er altså kort sagt en aktivitet, som det pædagogiske personale har iværksat for at nogle børn skal lære noget. Og læring er en proces inde i barnet, hvori dette tilegner sig en viden, en kompetence, en færdighed o.l. Læring kan finde sted alle steder og til alle tider - ved læsning, sport, leg og ved socialt samvær osv. Undervisning adskiller sig herfra ved målrettet af have bestemte læringer for øje. Med folkeskolereformen er kerneopgaven blevet børnenes læring. Folkeskolelovens bestemmelser og målene for undervisningen (Fælles Mål) er udgangspunktet for det pædagogiske personales tilrettelæggelse af undervisningen. Inden for rammerne af målene fastlægger det pædagogiske personale/teamet i samarbejde med børnene operationelle læringsmål for børnene, der mere præcist beskriver, hvad børnene skal søge at opnå viden om, eller hvad de skal søge at kunne. Center for Børn og Læring Side 16 af 46

17 Undervisning har en pædagogisk personale som hovedaktør, mens læring har den modtagende barnet som hovedaktør. Når der tales om læring, tænkes der således på barnets evne til at være aktiv, at deltage og at få udbytte af undervisningen, altså læreprocessen hos barnet, mens der med undervisning især tænkes på det pædagogiske personales andel i den samlede aktivitet på skolen: den aktivitet, der skal sikre, at barnet lærer det pågældende. Derfor er det pædagogiske personales rolle og rammesætning af undervisningen, dvs. forberedelsen, tilrettelæggelsen og evalueringen, afgørende. I bilag 4 er oplistet en række konkrete eksempler på, hvor lærere og pædagoger kan samarbejde om at understøtte børns læring i skoletiden. 14. Arbejdsgruppen omkring Komme med et bud på, hvordan fritidsdel og undervisningsdel kan samarbejde - Komme med et bud på hvilke faggrupper, som kan varetage hvilke opgaver på skolen i såvel den fagopdelte som den understøttende undervisning - Komme med et bud på design omkring sammenhængen mellem skoledagen og det nødvendige pasningstilbud Der blev arbejdet i mindre grupper og det resulterede i nedenstående: De fysiske rammer for samarbejdet mellem daginstitution og skole er meget afgørende for, hvor tæt et samarbejde kan blive Jo, tættere de 2 enheder er på hinanden, jo større muligheder er der for at lave et stærkt, integreret samarbejde Der vil være forskellige muligheder og begrænsninger i forhold til samarbejdet alt efter, hvordan man ligger placeret geografisk. CBL-ledelsen bør tænke i at medvirke til at skabe de bedst mulige fysiske rammer til at understøtte det tætte samarbejde, der skal være fremadrettet for de fælles børn Viljen skal være der til at skabe den røde tråd i børnenes liv hos begge faggrupper Af byrådsbeslutningen omkring folkeskolereform fremgår at der skal sikres den røde tråd i barnets liv man skal lokalt gerne i distriktet forholde sig til, hvordan man lige gør det og opsætte fælles mål samt efterfølgende udarbejde fælles overordnede principper herfor. Det vil gøre det nemmere at køre projekter med forskelligt afsæt Man ser gerne at ovenstående opgave igangsættes og implementeres fra forvaltningen Fritidsdelen skal være en palet af tilbud til børn både i relation til det arbejde, der er foregået i skolen og muligheden for helt andre typer aktiviteter eller bare en kop the i et stille hjørne med kammeraterne men hele tiden med tilgængelige voksne Center for Børn og Læring Side 17 af 46

18 Lærere og pædagoger skal se hinanden og hinandens kompetencer og ikke stereotyper Der skal skabes et fælles sprog Det kan højne engagementet fra forældre side i fritidsdelen, hvis man kan se, der i fritidsdelen bygges supplerende på den læring, der er foregået i skoledelen Pædagoger kan supplere lærerene i forhold til differentierede læreprocesser Det er lærerens ansvar at varetage den fagfaglige undervisning Der skal ledelsesmæssigt sikres tid til at der kan laves fælles planlægning mellem pædagoger og lærere både den fagfaglige og den sociale del således der hele tiden er et supplement de to grupper imellem Det kræver at pædagoger og lærere er solidariske med og respekterer hinandens arbejde Struktur Årshjul Fælles projekter i løbet af året Årshjul i lokalområderne: dagplejen institution skole 0 år til 3. klasse Læring 0 3. klasse Understøttende undervisning 0 3. klasse Faglig fordybelse 0 3. klasse Pædagogik/læring 0 3. klasse Pædagogik/læring/udvikling 2,9 0. klasse Pædagogik/udvikling 0 2,9 år Nye begreber Pædagoger går med ind til skolen og lærere går med ind til fritidsdelen Se indholdet i opgaven. Bagefter se hvem pædagoger/lærere der varetager opgaver ud fra kompetencer. Opstart nu! Helhed passe barnet. Lærer/pædagog: fagopdelt 0-3, understøttende undervisning, lektiehjælp, fritidsdelen Se på opgaven i f.t. kompetencer Nu: 0 år 3. klasse Faglig fordybelse sidst på dagen Lektiehjælp/faglig fordybelse i år 14/15 ligger fysisk sidst på dagen Teamsamarbejde Sikre Teamarbejde: hvor alle i teamet er med. Struktur. Indhold Fælles forældremøder Forældresamtaler: skole institution - sammen Center for Børn og Læring Side 18 af 46

19 Fælles samtaler (skole/hjem) AKT og sprog på tværs Brug AKT / sprog fra institution og skole på tværs Fælles netværksmøder Beskriv OBS: omkring et barn pædagog skole. Deltage i møde omkring et barn (netværksmøde) Sammenhæng i indhold f.eks. projekter temaer Undervisning / Læring / fagopdelt Understøttende undervisning Lektiehjælp Fritidsdelen pædagogik Fælles specialpædagogiske opgaver Inklusion på tværs Inklusion / enkel inklusion Specielpædagogiske opgaver Sammenhæng i indholdet Projektorienteret læring Projekt og temaer Planlægning af samarbejdet Kultursammenføring Meningsskabende Respekt for hinandens fag / faglighed Faglige kompetencer Hvad sker der Hvor er pædagogens faglighed relevant Se på faglige kompetencer Frikvarter Hvad sker der i frikvartererne? Lærende leg Social kompetence Venskab Hvad med de børn, der ikke er i fritidsdelen? Hvordan kan fritidsdel og skoledel samarbejde? Koordinere års mål, planer, temaer og projekter Holde fx pauser sammen pædagogiske dage sammen efteruddannelse i samme retning Omkring enkelte elevers (alle 0 9.klasse) specifikke behov Sammenhæng skoledag og pasningsdel Sammenfald i personale overlap Bære informationer med begge veje Fælles lokaler eller brug af hinandens faciliteter Enkelte Uger/dage med helt fælles temaer/projekter kommer hjem færdig med lektier, når man Center for Børn og Læring Side 19 af 46

20 Hvilke faggrupper kan varetage fagdelt undervisning / understøttende undervisning hvilket giver opgaver omkring Lærere og pædagoger Andre relevante faggrupper faste aktører ad hoc Fagdelt UV lærere ansvarlige Sammenhæng fagdelt og understøttende UV lærere ansvarlige Opgaver omkring kan varetages af pædagoger og lærere og andre. Opgaverne kan være: Kontaktperson Inklusion Trivsel Relations arbejde Bevægelse Undervisningsforløb Teamsamarbejde: x lærer y lærer z lærer æ pædagog Det skal være et ligeværdigt samarbejde omkring en gruppe børn. Center for Børn og Læring Side 20 af 46

21 15. Afsluttende bemærkninger Der er en god og lang tradition for at lærere og pædagoger beskæftiger sig med børns læring i henholdsvis skole og dagtilbud. Folkeskolereformen giver mulighed for, at lærere og pædagoger nu kan spille på den samme bane nemlig i den understøttende undervisning, som bliver et af de nye elementer i skolens hverdag efter den 1. august Læring er skolens kerneydelse. Derfor arbejder folkeskolerne i Herning Kommune for, at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens fritids- og undervisningstilbud. Det forudsætter, at udvikling af børnenes faglige, sociale og personlige kompetencer går hånd i hånd. Børn i den skolepligtige alder er motiverede for at lære. De er videbegærlige og optaget af ønsket om at lære at forstå den store verden. Derfor skal skolen være et sted, hvor børnene kan udvikle erkendelse samt lysten til at lære, og hvor barnets nysgerrighed og evner til at indgå i livslæring fremmes. Børn er ikke ens. Men de skal alle have de bedste muligheder for at udvikle sig fagligt og socialt i undervisningen. Derfor lægges der vægt på, at børnene altid møder fagligt velkvalificerede voksne. Det pædagogiske personales rolle er derfor den opmærksomme og anerkendende, som kan være igangsættende og inspirerende i børnenes faglige udvikling og dannelsesprocesser. Børnene vil fra den 1. august få en længere skoledag med henholdsvis 30 timer i indskolingen, 33 timer på mellemtrinet og 35 timer i udskolingen. Det giver bedre muligheder for lærere og pædagogers samarbejde om børnenes læreprocesser. Fundamentet for gruppens arbejde har været, at lærere og pædagoger med udgangspunkt i skolens værdier og hver medarbejdergruppes faglighed, skal samarbejde tæt omkring barnets alsidige udvikling. Målet er således, at der skabes en samarbejdspraksis, som sikrer tæt og forpligtende samarbejde mellem voksne, der har betydning for barnet. Mange faktorer har betydning for, hvordan samarbejdet mellem de to fagprofessioner kan vokse sig stærkt. Gruppen har været optaget af, at der påhviler ledelsen et særligt ansvar at sikre de bedste rammer for planlægning, gennemførelse og evaluering af samarbejdet, Det er også ledelsens ansvar at identificere og udstikke de nye opgaver og lokale arenaer, der skal samarbejdes om. Dette skal ske i konstruktiv dialog med de lærere og pædagoger, som skal bringe liv til samarbejdet. Herning Kommunes skoler og dagtilbud er yderst forskellige. Det gælder både i forhold til størrelse, ressourcer og de lokalområder, hvori skolen eller dagtilbuddet er beliggende. Helt naturligt vil der derfor også være forskel på hvilke tiltag fra dette idékatalog, som kan implementeres på tværs af den samlede skoleorganisation. Der kan heller ikke ses bort fra den økonomiske faktor, som selvfølgelig også har en betydning for udviklingen af det gode lærer og pædagog samarbejde. Folkeskoleloven giver den lovgivningsmæssige ramme for alle de pædagogiske aktiviteter, som finder sted i folkeskolen. Folkeskoleloven har således ligesom andre formelle rammer som fx arbejdsmiljøregulativer og overenskomster indirekte betydning for lærer og pædagogernes samarbejde. Lærere og pædagoger er bærere af hver deres forskellige fagligheder og faglige traditioner både i forhold til udmøntning af pædagogisk praksis men også i forhold til samarbejdskulturen. Det er essentielt, at alle parter i samarbejdet har en fælles idé om formål, succesmål, rolleafklaring, ressourcer til samarbejdet m.m. Lærere og pædagoger er de to faktorer i børnenes skoleliv, som har den største betydning for børnenes læring. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personales teamsamarbejde fortsat udvikles. I teamet er det muligt for lærere og pædagoger i fællesskab at drøfte og reflektere over aktiviteterne i den fagopdelte og understøttende undervisning, børnenes trivsel og klassernes læringsmiljø. Det er væsentligt, at lærere og pædagoger har mulighed for faglig sparring, og har mulighed for at drøfte udviklingstendenserne i den pædagogiske verden, ny litteratur og forskning. Lærere Center for Børn og Læring Side 21 af 46

22 og pædagoger skal også gives gode og målrettede efteruddannelsesmuligheder gerne gennem fælles kompetenceudviklingsforløb på egen skole med nær sammenhæng til egen praksis, sådan at de lokale samarbejdsflader også løbende udvikles. I denne afrapportering er der givet mange konkrete og meget forskellige bud på, hvor de nye muligheder findes. Det gælder både i den udvidede skoledel og i fritidsdel, som efter skolereformen af gode grunde vil være noget mindre i tidsmæssigt omfang. Opsamlende må det konstateres, at arbejdsgruppen på kreativ vis sammen har udforsket mulighederne i de nye rammer. BILAG: 1. Bilag fra Børneoasen som inspiration jfr. Side Bilag fra Børnehuset Molevitten som inspiration jfr. Side Bilag Beskrivelse fra BUPL jfr. Side Opsamling det gode lærer og pædagog samarbejde i skoletiden 5. Bilag Notat Skalmejeskolen 1999 Fra Frikvarter til Kvalitetstid Center for Børn og Læring Side 22 af 46

23 BILAG 1 Pædagogisk læreplan Fritidshjem og Fritidsklub 3. udgave 2014 Indhold Indledning side 2 Formål og principper for læringen i dagtilbud side 2 Medarbejdernes rolle og barnets rolle side 2 De 3 læringsrum side 3 Evaluering side 3 SMTTE står for side 3 Dokumentation side 4 Center for Børn og Læring Side 23 af 46

24 Kvalitetsrapporter side 4 Børnemiljøvurdering side 4 Tema 1 barnets alsidige personlige udvikling side 5 6 Tema 2 Sociale kompetencer side 7 8 Tema 3 Sprog side 9 10 Tema 4 Krop og bevægelse side Tema 5 Naturen og naturfænomener side Tema 6 Kulturelle udtryksformer og værdier side Indledning Af Dagtilbudsloven fremgår, at der skal arbejdes med følgende temaer: Tema 1 - Barnets alsidige personlige udvikling Tema 2 - Sociale kompetencer Tema 3 - Sprog Tema 4 - Krop og bevægelse Tema 5 - Naturen og naturfænomener Tema 6 - Kulturelle udtryksformer og værdier Formål og principper for læringen i dagtilbud Formålet med de pædagogiske læreplaner er, Center for Børn og Læring Side 24 af 46

25 at daginstitution og dagpleje bidrager til, at barnets læring understøttes at der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer, under hensyn tagen til den enkeltes forudsætninger, herunder børn med særlige behov Målet er; Hvordan at barnet rustes til at begå sig i livet Læringsbegrebet skal opfattes bredt. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg og ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Den voksnes relationskompetencer er af afgørende betydning for barnets trivsel og udvikling. Legen betragtes som fundamental og barn/barn relationen anses som central for barnets læring og udvikling Medarbejdernes rolle og barnets rolle Medarbejderne skal indgå i et aktivt samspil med barnet, hvor den voksne støtter, leder og udfordrer barnets læring Medarbejderne skal sikre, at der bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer Barnet er selv medskaber. Det vil sige, at det indgår i et aktivt samspil med omgivelserne, ud fra de forudsætninger barnet på det givne tidspunkt har Med udgangspunkt i børneperspektivet tilrettelægger vi pædagogiske aktiviteter, som understøtter barnets viden og læring De 3 læringsrum De voksne har høj grad af indflydelse på indhold og form. De voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form. Børn har ringe indflydelse på form og indhold 1. Læringsrum Voksenskabt læring. Den voksne går foran barnet. Den har sat et bestemt indhold på programmet. Børnene skal lære noget bestemt. Børnene har høj indflydelse på indhold og form 2. Læringsrum Voksenstøttet læring. Den voksne går ved siden af barnet. Den voksne støtter og udvikler sammen med børnene. Børnenes medbestemmelse er medtænkt i projekter og aktiviteter. Støtte børns læring gennem samtaler. F.eks. følge børnenes spor. 3. Læringsrum Leg og spontane oplevelser. Den voksne går bag ved barnet. Den voksne skaber muligheder og udfordringer gennem tilrettelæggelse af et miljø for leg og oplevelser. De pæ- Center for Børn og Læring Side 25 af 46

26 dagogiske handlinger ligger underforstået i miljøet. F.eks. ved overvejelser over legepladsen indretning. Evaluering Bestyrelsen for det enkelte dagtilbud foretager evaluering af dagtilbuddets samlede læreplan. Til evaluering anvendes SMTTE modellen, som er en cirkulær model, der kan bruges som inspirations- og beskrivelsesramme i arbejdet med at belyse mål, indsats- udviklingsområder. Den er et redskab til systematisk beskrivelse af aktuel praksis, målsætning, handleplan og evaluering og kan bruges på alle niveauer. SMTTE står for Vi vil fremadrettet følge op på de mål, vi har i vores læreplan på personalemøder, stuemøder, pædagogiske dage samt i forældrebestyrelsen. Evaluering vil ske løbende på personaleplan, så det er vores pædagogiske praksis, struktur, planlægning og aktiviteter, der bliver evalueret på. Til stuemøderne vil vi internt give hinanden feedback. Vi vil synliggøre iagttagelser fra hverdagen og evaluere dem løbende. Dokumentation I hverdagen dokumenteres det pædagogiske arbejde gennem fotos, logbøger, SMTTE modellen og iagttagelser. Derudover laves der udviklingsbeskrivelser over de enkelte børn i vuggestue og børnehave. Billederne illustrerer på en fin måde barnets hverdag og trivsel, og fremstiller barnets verden. Vi involverer børnene i dokumentationen, så de er medvirkende til at beskrive oplevelserne. Hjemmesiden og stuenettet benyttes til dokumentation af arbejdet med de pædagogiske læreplaner, månedsplaner og nyhedsbreve. Til dokumentation anvendes de modeller, det enkelte dagtilbud finder bedst egnet til at dokumentere at dagtilbuddet lever op til værdier, mål og læreplanstemaerne. Kvalitetsrapporter Der er med udgangspunkt i Kvalitetsreformen krav om at kommunerne offentliggør faglige kvalitetsoplysninger i en kvalitetsrapport der tager udgangspunkt i den kommunale kvalitetsmodel som anbefalet i økonomiaftalen mellem regeringen og KL for Ifølge Dagtilbudslovens 10 skal Kommunalbestyrelsen godkende den pædagogiske læreplan, og mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. Kommunalbestyrelsen Center for Børn og Læring Side 26 af 46

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010 Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for SFO Fristedet Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel.

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør

Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Mål og handleplan SFO Højvangskolen Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene

Læs mere

SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO

SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Frederiks Skole s SFO Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0. til og 3. klasse Antal børn i SFO en: SFO ens normering: Temaer

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Mål & Indholdsbeskrivelse 2014 / 2015 Skibbyssen Skolefritidsordning på Marbækskolen Frederikssund kommune.

Mål & Indholdsbeskrivelse 2014 / 2015 Skibbyssen Skolefritidsordning på Marbækskolen Frederikssund kommune. Mål & Indholdsbeskrivelse 2014 / 2015 Skibbyssen Skolefritidsordning på Marbækskolen Frederikssund kommune. 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Frederikssund Kommunes Vision... 5 2.1 Overordnede

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Eftermiddagsklubben i Lem

Eftermiddagsklubben i Lem Lem SFO. Sfo en er for børn fra 0. 3. klasse. Vi har vores egen afdeling på skolen, som består af 6 lokaler og garderobe. Vi har store udenoms arealer med legeplads, hvor en del af den er fælles med den

Læs mere

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse

Læs mere

Virksomhedsplan for 2014

Virksomhedsplan for 2014 Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1 Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12

SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12 Side 1 af 12 VELKOMMEN TIL SKOVVANGSKOLENS SFO Skovvangskolens SFO (skole-fritids-ordning) er rammen om børnenes fritidsliv på Skovvangskolen. Børnene har mulighed for et aktivt fritidsliv efter skoletid,

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Forord Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,

Læs mere

Klubberne i skolereformen

Klubberne i skolereformen Klubberne i skolereformen Børn Kultur og Velfærd Albertslund Kommune Klubadministrationen Hedemarksvej 16 2620 Albertslund Inspirationspjece T 20 47 90 48 SIDE 2 Klubberne i Albertslund ønsker med denne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler Helt i mål Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Prioriteringer i perioden 2013-2017 1 2 Indholdsfortegnelse Forord...5 Indledning...6 Fredensborg

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere