Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema"

Transkript

1 Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk udgave i pdf-format. Sidste frist er mandag den 28. januar 2013 kl Ansøgningsskemaet er opbygget på SMTTE modellen. Ét bud på en systematik SMTTE - modellen Sammenhæng baggrund, forudsætninger Mål ønsket tilstand Tiltag handlinger Tegn sanseindtryk Evaluering registrering, vurdering Vejledning: I ansøgningen redegør skolen fyldestgørende for udviklingsarbejdet mål, resultatkrav og tidsplan Skemaet indeholder de områder ansøgningen skal indeholde Man kan selv tilføje andre områder i hver del af SMTTE Delområderne, der beskrives, skal relatere til profilen Tidsplaner indskrives, hvor det er relevant Skolens navn: Titel på profil: Vejlebroskolen Bevægelse læring, kvalitet og bevægelse. SAMMENHÆNG (BAGGRUND, FORUDSÆTNINGER): Begrundelse for valg af profil. Vi vil sikre os, at Vejlebroskolen er det rigtige tilbud for alle distriktets børn og forældre. Ved at arbejde bevidst med bevægelse i alle fag sørger vi for, at hverdagen giver flere muligheder for, at alle elever bliver udfordret på deres niveau. Vi ønsker at nå alle vores elever. Vi vil gøre den daglige undervisning i skole og sfo mere vedkommende, spændende, udfordrende og skabe værdi for alle vores elever og ansatte. Vi ønsker at benytte bevægelse i undervisningen som middel til at styrke det faglige niveau på skolen, øge Januar 2013 Side 1

2 trivslen for alle og generelt arbejdet med fællesskabet på skolen. Bevægelse bygger bro mellem elevernes forskellige forudsætninger og er med til at skabe gode relationer. Bevægelse skal være med til at styrke vores inklusionsarbejde ved at skabe rammer og muligheder, der netop giver forskellige indgangsvinkler til arbejdet med børn og børnefællesskaber. Skolens faglige forudsætninger for valg af profil. Skolens fysiske og materialemæssige forudsætninger. Vi har i halvandet skoleår arbejdet med bevægelse indenfor skolens nuværende rammer. I skoleåret 10/11 har alle klasser skulle bringe elementer af fysisk bevægelse ind i undervisningen. Vi har blandt andet haft temauger, hvor vi har fokus på at udvikle og afprøve, hvordan vi arbejder med bevægelse. Sfo en er engageret i Projekt Skolesport. I indeværende skoleår har vi et samarbejde med en innovationskonsulent fra UCC, som arbejder med innovationspædagogik med lærerne. Han støttes af to af vores egne lærere, som har været på kursus hos ham. Alle klasser skal igennem mindst ét projektforløb, hvor de arbejder inden for rammerne af innovationspædagogik. Flere af lærerne har været på kursus i brug af Den Kreative Platform, som er én måde at arbejde med innovationspædagogik på. Alle lærere har kendskab til Coorporative Learning (CL), og det styrker vi allerede i indeværende skoleår. Vi har samarbejde med Kunstmuseet Arken og Fonden For Entreprenørskab om projekter, der støtter op om innovative undervisningsprocesser. Vi er i dialog med Naturskolen om, hvordan vi kan inddrage dem i vores profilarbejde. Renoveringen af skolens udearealer har været med fokus på bevægelse. Det er muligt at inddrage udeområderne i undervisningen. Vi har fra alle klasselokaler og sfo direkte adgang til udearealerne. Vi ligger tæt på strand og idrætsfaciliteter. Vi har nye fysik/kemi/biologi-lokaler, som har plads og indretning til forskellige måder at inddrage bevægelse på. Vi har tilkøbt enkelte materialer, der skal bruges i forbindelse med igangsætning af innovationspædagogikprocesserne i undervisningen. MÅL (ØNSKET TILSTAND - HVAD VIL VI?): Beskrivelse af profilen og profilens faglige og didaktiske indhold. For os har bevægelse to strenge. Den ene er den fysiske bevægelse, hvor eleverne får muligheder for at arbejde med fagene på andre måder ved, at vi udvider læringsrummet til alle skolens områder og Januar 2013 Side 2

3 Beskrivelse af formål, mål og resultatkrav. ikke mindst lokalområdet. Eleverne får mulighed for at tilegne sig læring gennem leg, bevægelse og hele kroppen dette såvel fagligt som socialt og emotionelt Den anden streng handler om den mentale og kulturelle bevægelse, hvor vi ønsker at udfordre vores traditionelle opfattelse af undervisning. Vi vil stille os selv nogle andre spørgsmål, når vi arbejder med stoffet. Vi ønsker at udgangspunktet for vores arbejde med det faglige indhold i undervisningen flytter sig hen imod, at vi som tænkende individer bevæger os mentalt - bl.a. ved at spørge hvordan det aktuelle emne eleverne arbejder med, giver værdi - hvordan giver det værdi for den enkelte elev, for den enkelte klasse, for skolen, for lokalsamfundet m.m.? Formål: Vejlebroskolen er det rigtige og naturlige tilbud for alle distriktets børn og forældre. Vi ønsker at eleverne får optimale muligheder for at nå deres fulde potentiale. Vi vil gøre den daglige undervisning mere vedkommende, spændende, udfordrende og skabe værdi for alle vores elever og ansatte. Vi vil skabe rammerne for at eleverne bliver forberedt optimalt til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ved at arbejde bevidst med bevægelse i alle fag sikrer vi os, at hverdagen giver flere muligheder for at alle elever bliver udfordret på deres niveau. Vi vil skabe undervisning og læring som giver muligheder for de elever, der har svært ved det faglige og som giver udfordringer for de fagligt stærke. Vi ønsker at benytte bevægelse i undervisningen som middel til at styrke det faglige niveau på skolen, øge trivslen for alle og generelt arbejdet med fællesskabet på skolen. Mål: Øge elevernes faglige udbytte af undervisningen og dermed på sigt øge afgangskaraktererne. Øge antallet af elever, der bliver erklæret undervisningsparate. Øget trivsel hos eleverne. Mindre fravær hos eleverne. Resultatkrav: At der kan ses fremgang for 75% af eleverne ved afgangsprøverne i 2014 målt i forhold til standpunktskarakteren i 8. kl. At karaktererne ved afgangsprøverne er generelt stigende. At vi hvert år øger antallet af elever, der erklæres uddannelsesparate. At vi øger trivselen hos eleverne. Januar 2013 Side 3

4 Beskrivelse af væsentlige milepæle. Kick-off umiddelbart før skolestart med lærerne. Vi har en dag sammen med innovationskonsulent/bevægelseskonsulent, som er med til at sætte projektet i vej. Pædagogisk Rådsmøde med deltagelse af skolebestyrelse, hvor vi fælles ser på forventninger til projektet. To-dages seminar i skoleåret 2013/2014 med det samlede pædagogiske personale, hvor vi tager afsæt i konkrete ideer til udfoldelse af projektet (gerne med samme konsulent som stod for kick-off). Vi skal her kigge på, hvordan vi i processen smelter de to strenge sammen, så vi får skabt en helhed i elevernes hverdag i skole og sfo. Et sekundært, men nok så vigtigt mål for seminaret, vil være at styrke samarbejdet mellem undervisningsdel og sfo. Oprettelse af funktionen bevægelseskoordinator. Her tænkes en lærer og en sfo-pædagog, der arbejder sammen om, at fastholde os på vejen og opsøge viden om projekter/arrangementer, som vi kan blive en del af. Funktionen får også til opgave at bidrage aktivt til den løbende udvikling af profilarbejdet. Etablering af fast samarbejde med innovationskonsulent og bevægelseskonsulent. Disse personer får til opgave at hjælpe os med inspiration og kompetenceudvikling af den samlede personalegruppe. Skolen begynder at signalere bevægelse ved at vi løbende kigger på skolens udtryk og udsmykning. Skolens fysiske udtryk skal være med til at inspirere os alle og give lyst til bevægelse. Daglig undervisning bliver mere og mere bevægelsesorienteret, herunder projekter af længere varighed, der naturligt inddrager bevægelse. Deltagelse i flere idræts/bevægelsesarrangementer. Det kunne være idrætsarrangementer udenfor lokalområdet og nytænkning af skolernes motionsdag m.m. Deltagelse i innovationsprojekter. Det kunne være innovationskonkurrencer eller EU-støttede projekter. Inddrage lokalområdet i innovationsprojekter. Det kunne være Januar 2013 Side 4

5 styrkelse af samarbejdet med Arken. Det kunne f.eks. være projekter i forbindelse med Art Run. TILTAG (HANDLINGER): Beskrivelse af udviklingens og implementeringens forskellige faser (hvornår gør vi hvad og hvorfor, herunder en beskrivelse af væsentlige milepæle). Pædagogisk Rådsmøde med deltagelse af skolebestyrelse, hvor vi fælles ser på forventninger til projektet. Det skal være efter projektet er godkendt, så vi kan afklare konkrete forventninger. Temadag om Coorporative Learning i foråret Det er inspiration/genopfriskning til lærerne om muligheder for at lave andre og mere spændende processer i undervisningen. Kick-off umiddelbart før skolestart Det skal skyde projektet i gang med ideudvikling m.m. Koordinatorer for bevægelse er på plads ved skolestart Vedkommende skal inspirere, være tovholder på enkelte projekter og generelt sikre sig, at alle får tænkt bevægelse. Koordinatorerne skal hjælpe med forslag og ideer til projekter/arrangementer ud af huset, som støtter op om profilen. Koordinatorerne skal også tænke på skolens udsmykning og udtryk, men har ikke selv ansvaret for den praktiske udførelse. De skal også bidrage aktivt til den løbende udvikling af projektet. To-dages seminar med det pædagogiske personale i efteråret 2013, hvor vi skal inspireres og konkretisere ideerne og samarbejdet mellem undervisningsdel og sfo. Vi skal - gerne i et samarbejde med erhvervsuddannelserne i Ishøj - have skabt et inspirerende udtryk og miljø på skolen. Det skal også være i skoleåret 2013/14, da det skal inspirere os fremadrettet. Det kunne også være i et forløb med projekt Huskunstner. Vi fortsætter i 2013 i samarbejde med elevrådet at kigge på udviklingen af vores måde at afholde skolernes motionsdag på. Vi vil også kigge på hvilke arrangementer med bevægelsesmæssigt indhold, der vil passe ind i vores profil. Blivende traditioner for deltagelse i arrangementer m.m. må vi beslutte undervejs. Beskrivelse af nødven- Alle skal som minimum have genopfrisket Coorporative Learning. Januar 2013 Side 5

6 dig kompetenceudvikling. Vi skal derudover have en eller to personer, der får et større kendskab til metoderne, som kan sikre en vedholdende udvikling i brugen af CL. Vores bevægelseskoordinatorer skal kompetenceudvikles inden for vores to bevægelsesstrenge. Desuden skal de indgå i netværk med bevægelseskoordinator fra Valhøj Skole i Rødovre. Vi skal have udbygget vores nuværende samarbejde med bevægelseskonsulent og tilføjet en bevægelseskonsulent, som skal kompetenceudvikle det samlede pædagogiske personale indenfor deres respektive områder. Bevægelseskonsulenten kunne være fra DGI, da de har erfaring med projekter som vores. Beskrivelse af hvordan skolen vil udvikle og arbejde med selvstyrende teams og fleksible skemaer. Vi har allerede en teamkoordinator i hvert team, som har nogle fastlagte opgaver, der blandt andet omhandler jævnlige møder med ledelsen, hvor hele skolens virke og udvikling drøftes. Det er her, hvor vi har de fremtidige ideer og muligheder oppe og vende. Teamkoordinatorerne har også som naturlig opgave at løse eventuelle driftmæssige udfordringer i forbindelse med omlagte dage, projektuger og andet, der kræver koordinering mellem de enkelte teams. Formålet med det fleksible skema er for os: At eleverne undervises af deres egne lærere i de fag, som lærerne har i teamet! Det er et mål, at eleverne langt mindre oplever vikarer i timerne. Det vil give mere og bedre undervisning, mere sammenhæng og tryghed for eleverne og mere ro i klasserne. Det er yderligere et mål, at lærerne efterhånden oplever mulighed for, ikke kun løbende at tilpasse skemaet til undervisningen, men også at der er mulighed for at flexe mellem lærerne, således at den lærer i teamet, der er bedst til noget helt bestemt i et fag, gennemfører forløb i dette bestemte område i flere klasser uanset fagfordeling. Hvert team får en skemalægger, som har til opgave løbende at lave et nye skemaer, der tager højde for al planlagt fravær og undervisningsforløb. Skemaet for det enkelte team skal ligge klar på intranettet senest to uger før det træder i kraft, så både forældre, elever og lærere har god tid til at kigge på det. Det må heller ikke komme for tidligt ud, da det vil forringe mulighederne for at være relativt spontan i ændringer i undervisningen. Mellem to og tre uger tænkes at være passende. Januar 2013 Side 6

7 Det sikres, at der er så få lånelærere blandt vores teams som muligt. Idræt lægges for de enkelte årgange på bestemte dage, så elever og forældre fra skoleårets start ved hvilken ugedag, der skal huskes idrætstøj hvilket modul på dagen, det så ender med at blive, fremgår først af skemaet for den pågældende uge. Skemalæggeren/skemalægningsprogrammet tæller løbende forbrug af timer sammen for lærerne i teamet, så alle hele tiden har overblikket over hvor mange lektioner, der er brugt. Beskrivelse af anskaffelser som skal underbygge profilen. Vi skal have processmateriale, der hjælper til med at starte de innovative processer på. Vi skal have materialer til vores legepatrulje og legetøjsbod, så den hele tiden er opdateret og spændende, så den bliver ved med at tiltrække mange børn. Det har betydning, at skolen signalerer bevægelse, så vi ønsker skolen udsmykket, så den signalerer bevægelse her tænkes i første omgang på figurer, tegninger, billeder m.m. som laves i samarbejde med nogle af erhvervsuddannelserne på CPH-W. Senere hen også produkter, billeder m.m. fra arrangementer vi har afholdt eller deltaget i. Vi ønsker løbende at indkøbe møbler, der som i vores nye fysik/kemi/biologi-lokaler inspirerer til, at vi løbende tilpasser indretning til undervisningen frem for det modsatte. Vi ønsker at kunne prioritere indkøb af inventar, der kan aktivere de større elever i pauser. Det kunne f.eks. være bordtennis og bordfodbold. TEGN (HVAD SKAL VI REGISTRERE?): Hvilke tegn ses på, at skolen er blevet profilskole. På skolen ses udsmykning og indretning, der signalerer bevægelse. Vi ser udstillinger fra projekter, vi ser billeder fra deltagelse i arrangementer, vi ser skolens læringsrum udvidet til mere end klasselokalet - udearealerne bruges naturligt, lokalområdet bruges naturligt, vi deltager i flere idræts/bevægelsesarrangementer udenfor skolen, vi deltager i (innovations-)projekter udenfor skolen, vi bruger naturligt CL i undervisningen, vi holddeler i højere grad på tværs. Vi ser elever/hold/klasser, der helt naturligt bruger hele skolen som læringsrum. Vi ser skemaer som i højere grad tilpasser sig undervisningen i stedet for omvendt som nu. Januar 2013 Side 7

8 Hvilke tegn kan ses på at formål, mål og resultatkrav er nået. At afgangskaraktererne er generelt stigende. At vi får flere elever, der erklæres uddannelsesparate. At vi i undervisningsmiljøvurderingerne ser tegn på øget trivsel. EVALUERING (både kvalitativ og kvantitativ) angiv hvordan samt hvornår Hvornår og hvad vil vi evaluere på? Ved skoleårets afslutning har vi afgangskaraktererne dog uden evt. sygeprøver. Vurderingen af uddannelsesparate elever kigges der på løbende. Beskrivelse af hvordan og hvad vi vil evaluere (kvalitativ og kvantitativ) laves den første store undervisningsmiljøvurdering, som følges op af to mindre men målrettede undersøgelser og der afsluttes med en stor igen i Afgangskarakterer: Vi vil sammenligne afgangskarakterer ved de enkelte skoleårs afslutning. Uddannelsesparate elever: Vi vil i samarbejde med UU-vejleder løbende vurdere, hvilke indsatser elever, der har risiko for at blive erklæret ikkeuddannelsesparat, har brug for. Arbejdet med Young Skills bliver prioriteret højt, da det er med til at afklare eleverne i forhold til krav og muligheder i valg af ungdomsuddannelse. Trivsel: Vi vil lave en omfattende undervisningsmiljøvurdering i Den vil udstikke retninger for opmærksomhed, som vi skal have ekstra fokus på. De efterfølgende år vil undersøgelsen have disse bestemte fokusområder, som vi prioriterer. Undersøgelsen vil derfor kun bestå af udvalgte fokusområder. Senest i 2016 vil vi igen gennemføre en omfattende undervisningsmiljøvurdering for at få det samlede billede af, hvor indsatsen har båret os hen. Bevægelse vil være et gennemgående tema på pædagogiske rådsmøder. En gang årligt vil vi i dette forum evaluere projektet. Januar 2013 Side 8

9 Dato: Underskrift (bestyrelsesformand) Underskrift (skoleleder): Januar 2013 Side 9

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Mål og handleplan SFO Højvangskolen Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019

Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...

Læs mere

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding.

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. Helhed i Barnets hverdag et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. 2012/2013 Bakkeskolen Kære medarbejdere! Kolding d. 13/8-12 Seestvej 6-8, Seest 6000 Kolding Telefon 79 79 79 50 E-mail bakkeskolen@kolding.dk

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for SFO Fristedet Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel.

Læs mere

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE 2 SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER Den nye folkeskolelov åbner op for lokal fleksibilitet omkring valg og sammensætning af skolebestyrelserne.

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad

Læs mere

Profilskoler - idræt, leg og bevægelse i samarbejde med DGI og Dansk Skoleidræt

Profilskoler - idræt, leg og bevægelse i samarbejde med DGI og Dansk Skoleidræt Udviklingsplan for: Vibeskolen 1. Profilskole - hvorfor? Derfor skal eleverne bevæge sig på vores skole: På Vibeskolen er vi opmærksomme på den gavnlige effekt forskerne påviser motion har på humøret,

Læs mere

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden

Læs mere

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Vedtaget af Greve Kommunes Byråd den 26. juni 2012 1 Forord

Læs mere

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING KRAI, skoleåret 2016-17 En ny skolestart i Nim Skole og Børnehus, udarbejdet april 2016 KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING Øget faglighed, øget trivsel og større sammenhæng i

Læs mere

SKOLER PÅ NYE MÅDER LÆRINGSMILJØER FIRE BUD PÅ FREMTIDENS

SKOLER PÅ NYE MÅDER LÆRINGSMILJØER FIRE BUD PÅ FREMTIDENS SKOLER PÅ NYE MÅDER FIRE BUD PÅ FREMTIDENS LÆRINGSMILJØER FIRE BUD PÅ FREMTIDENS LÆRINGSMILJØER Man lærer bedst, når man er inspireret. Men kan man blive inspireret i en nedslidt skole med ensformige

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset 1 2 Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset Indholdsfortegnelse 1. Centeret for uddannelse og pædagogik: CUP 2. Taske force 3. Inklusion 4. Kastaniehusets pædagogiske Handleplan 5. Indsatsområder

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459

Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459 Pkt.nr. 23 Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459 Indstilling: Skole og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven. Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole

Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole Side 1 af 7 Skolepolitik Børn og Skole Godkendt i kommunalbestyrelsen 28. juni 2012 Side 2 af 7 Den bornholmske folkeskole er attraktiv, fordi skolerne lægger vægt på: 1. Fællesskab, relationer og samarbejde.

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Lemvig kristne Friskole Skoleåret 2012-2013

Lemvig kristne Friskole Skoleåret 2012-2013 Evaluering af skolens samlede undervisning Følgende er Lemvig kristne Friskoles (LKF) evaluering af dennes samlede undervisning, sådan som det foreskrives i henhold til friskolelovens 1.b og 1.c. Evalueringen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Dette er årsberetningen fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole, hvor vi redegør for de væsentligste opgaver, bestyrelsen har varetaget

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Eftermiddagsklubben i Lem

Eftermiddagsklubben i Lem Lem SFO. Sfo en er for børn fra 0. 3. klasse. Vi har vores egen afdeling på skolen, som består af 6 lokaler og garderobe. Vi har store udenoms arealer med legeplads, hvor en del af den er fælles med den

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Skoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09

Skoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09 Skoleudvikling 2008/09 1 Indsatsområder Nørreskov-Skolen Skoleudvikling 2007/08 Det pædagogiske Læringscenter (Skolebiblioteket) Udviklingsindsatsen 2007/08 har synliggjort det pædagogiske læringscenter

Læs mere

Mål & Indholdsbeskrivelse 2014 / 2015 Skibbyssen Skolefritidsordning på Marbækskolen Frederikssund kommune.

Mål & Indholdsbeskrivelse 2014 / 2015 Skibbyssen Skolefritidsordning på Marbækskolen Frederikssund kommune. Mål & Indholdsbeskrivelse 2014 / 2015 Skibbyssen Skolefritidsordning på Marbækskolen Frederikssund kommune. 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Frederikssund Kommunes Vision... 5 2.1 Overordnede

Læs mere

Vision 2010 Vindinge Skole

Vision 2010 Vindinge Skole Vision 2010 Vindinge Skole Sundhed - stikord 2008/2009 2009/2010 Mål Optimale spiseforhold Pladsforhold, omstrukturering af frikvartererne, spærretid Ansvarlighed for rengøring og oprydning SFO kommer

Læs mere

Pædagogisk læreplan SFO Åløkkeskolen

Pædagogisk læreplan SFO Åløkkeskolen Pædagogisk læreplan SFO Åløkkeskolen Indhold: Indledning... 3 Formål... 3 Metode... 3 Tema 1... 4 Personlighedsudvikling og sociale kompetencer.... 4 Tema 2... 5 Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer....

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

KULTURDOKUMENT. for. Pædagoger, børnehaveklasseleder og lærere i Lintrup Børnecenter

KULTURDOKUMENT. for. Pædagoger, børnehaveklasseleder og lærere i Lintrup Børnecenter KULTURDOKUMENT for Pædagoger, børnehaveklasseleder og lærere i Lintrup Børnecenter SKOLEÅRET 2014-2015 Indholdsfortegnelse Arbejdstiden side 3 Fællesmøder side 3 Skoleårets begyndelse side 4 Fælles mødefora

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen ? Kultur og Fritid TK:79755000 Niels Espes Vej 8 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk 8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk Sendestil Kultur og Fritid Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

Læs mere

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Evalueringsrapport. for. Projektet: Cykling For Alle-TIB

Evalueringsrapport. for. Projektet: Cykling For Alle-TIB Resedavej 34, 2820 Gentofte Evalueringsrapport for Projektet: Cykling For Alle-TIB Formål Projektets formål har været at inspirere voksne borgere med let til moderat fysisk funktionsnedsættelse til at

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Styrkelse af lærernes it-kompetencer

Styrkelse af lærernes it-kompetencer Styrkelse af lærernes it-kompetencer Målsætning Forbedre og udvikle forudsætningerne for, at skolerne kan udnytte de læringsmæssige, pædagogiske og organisatoriske muligheder ved de digitale medier. Resultatkrav

Læs mere

DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. INTRODUKTION Formål

DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. INTRODUKTION Formål AKTIVE UDEAREALER DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. Når lærere, pædagoger og elever i fællesskab indtænker skolens uderum i undervisningen,

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015

Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Skolebestyrelsen på Søndersøskolen har i foråret 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældres, elevers og medarbejderes oplevelse af implementeringen

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakten har til formål at fungere som styringsredskab for bestyrelsen, og skal medvirke til at skabe synlighed og gennemskuelighed om opgavevaretagelsen

Læs mere

Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016

Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Formål På Hellested Friskole og Børnehus arbejder vi løbende med evaluering. Evalueringen sker her dels som led i det enkelte barns udviklingsproces,

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Referat fra skolebestyrelsesmødet mandag d. 18. marts 2013 kl. 19.00 22.00 i personalelokalet afd. Byen

Referat fra skolebestyrelsesmødet mandag d. 18. marts 2013 kl. 19.00 22.00 i personalelokalet afd. Byen Skolebestyrelsen Ørkildskolen Til skolebestyrelsen. Referat fra skolebestyrelsesmødet mandag d. 18. marts 2013 kl. 19.00 22.00 i personalelokalet afd. Byen Fraværende: Ole Tougaard, Katja Schrøder, Charlotte

Læs mere