Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
|
|
- Anne Marie Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Resultater Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008 Sociodemografiske faktorer, sygdom, behandling, livsstil, og psykologiske symptomer Der er oplysninger på i alt 297 personer. Socio-demografiske faktorer Tabel 1 Køn n % 0 0 Kvinder Mænd Figur 1 Køn 0% 16% Kvinder Mænd 84%
2 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 2 Tabel 2 Nationalitet n % 0 0 Ikke dansk 27 9 Dansk Figur 2 Nationalitet 0% 9% Ikke dansk Dansk 91%
3 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 3 Alder år ved 1. januar Gennemsnitsalder 56 år Tabel 3 Alder (år) pr. 1. januar 2008 n % 0 0 < < Figur 3 Alder 27% 12% 0% 2% 10% 32% 17% < <
4 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 4 Tabel 4 Bor alene fordelt på køn n % 26 9 Kvinder der bor alene Kvinder der ikke bor alene Mænd der bor alene 20 7 Mænd der ikke bor alene 24 8 Figur 4 Bor alene fordelt på køn 7% 8% 9% Kvinder der bor alene 38% 38% Kvinder der ikke bor alene Mænd der bor alene Mænd der ikke bor alene
5 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 5 Tabel 5 Videregående uddannelse n % Ingen videregående Kort videregående 25 9 Mellemlang videregående Lang videregående Figur 5 Videregående uddannelse 22% 15% 8% 26% 29% Ingen videregående Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående
6 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 6 Tabel 6 Beskæftigelse før diagnosen n % I arbejde Arbejdsløs 13 4 Orlov, revalidering, sygedagpenge 15 4 Førtidspensionist 26 9 Folkepensionist og efterløn Studerende, elev eller lærling 5 2 Andet 2 1 Figur 6 Beskæftigelse 2%1% I arbejde 10% Arbejdsløs 25% 9% 5% 4% 44% Orlov, revalidering, sygedagpenge Førtidspensionist Folkepensionist og efterløn Studerende, elev eller lærling Andet
7 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 7 Sygdom & behandling Tabel 7 Kræftdiagnose n % 0 0 Tarmkræft (C18-20) Lungekræft (C34) Brystkræft (C50) Andet 2 1 Figur 7 Kræftdiagnose 1% 0% 60% 22% 17% Tarmkræft (C18-20) Lungekræft (C34) Brystkræft (C50) Andet
8 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 8 Tabel 8 Køn og kræftdiagnose n % 0 0 Kvinder med brystkræft Kvinder med anden kræftsygdom Mænd med alle kræftsygdomme Figur 8 Køn og kræftdiagnose 0% 16% Kvinder med brystkræft 24% 60% Kvinder med anden kræftsygdom Mænd med alle kræftsygdomme
9 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 9 Tabel 9 Tid siden diagnose n % mdr mdr mdr mdr > 24 mdr Figur 9 Tid siden diagnosen 9% 14% 13% 24% 8% 32% 0-3 mdr. 3-6 mdr mdr mdr. > 24 mdr.
10 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 10 Diagnoser Beregnet fra januar 1977-december Inkluderer IKKE kræftdiagnoser og evt. metastaser Inkluderer ikke tillægsdiagnoser Tabel 10 Akut hjerteinfarkt n % 3 1 Nej Ja 6 2 Tabel 11 Kongestiv hjerteinsufficiens n % 3 1 Nej Ja 6 2 Tabel 12 Perifer vaskulær sygdom n % 3 1 Nej Ja 12 4 Tabel 13 Cerebrovaskulær sygdom n % 3 1 Nej Ja 19 7 I alt Tabel 15 Kronisk lungesygdom n % 3 1 Nej Ja 22 7
11 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 11 Tabel 16 Bindevævssygdom n % 3 1 Nej Ja 9 3 Tabel 17 Diabetes type1 og 2 n % 3 1 Nej Ja 14 5 Tabel 18 Diabetes med organ skade type1og 2 n % 3 1 Nej Ja 5 2 Tabel 19 AIDS n % 3 1 Nej Ja 6 2 Tabel 20 Charlson's index n % eller mere 27 9 Beregnet fra januar 1977-december Inkluderer også kræftdiagnoser og evt. metastaser Inkluderer ikke tillægsdiagnoser
12 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 12 Ægtefælles diagnoser Beregnet fra januar 1977-december Inkluderer kræftdiagnoser og evt. metastaser Inkluderer ikke tillægsdiagnoser Tabel 21 Akut hjerteinfarkt n % 17 9 Nej Ja 5 3 Tabel 22 Kongestiv hjerteinsufficiens n % 17 9 Nej Ja 8 4 Tabel 23 Perifer vaskulær sygdom n % 17 9 Nej Ja 9 5 Tabel 24 Cerebrovaskulær sygdom n % 17 9 Nej Ja 11 6 Tabel 25 Kronisk lungesygdom n % 17 9 Nej Ja Tabel 26 Bindevævssygdom n % 17 9 Nej Ja 3 2
13 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 13 Tabel 27 Diabetes type1 og 2 n % 17 9 Nej Ja 9 5 Tabel 28 Diabetes med organ skade type1og 2 n % 17 9 Nej Ja 8 4 Tabel 29 Kræft tumorer n % 17 9 Nej Ja Tabel 30 Leukæmi n % 17 9 Nej Ja 1 1 Tabel 31 Kræft I lymfatisk og bloddannende væv n % 17 9 Nej Ja 2 1 Tabel 32 Metastatisk solid kræft tumor n % 17 9 Nej Ja 11 6
14 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 14 Tabel 33 AIDS n % 17 9 Nej Ja 0 0 Tabel 34 Ægtefælles Charlson's index n % eller mere Beregnet fra januar 1977-december Inkluderer også kræftdiagnoser og evt. metastaser Inkluderer ikke tillægsdiagnoser
15 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 15 Tabel 35 Sygemeldt n % mdr mdr mdr mdr. 5 3 > 24 mdr. 1 1 I alt Figur 10 Sygemeldt 3% 0% 18% 8% 27% 44% 0-3 mdr. 3-6 mdr mdr mdr. > 24 mdr.
16 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 16 Livsstil Tabel 36 Rygning n % 21 7 Aldrig Lejlighedsvist 2 1 Daglig Tidligere Figur 11 Rygning 7% 26% 22% 44% Aldrig Lejlighedsvist Daglig Tidligere 1%
17 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 17 Tabel 37 Alkohol n % 27 9 Aldrig Lejlighedsvist Daglig 5-7 dage per uge Tidligere 5 2 Figur 12 2% Alkohol 9% 34% 13% 42% Aldrig Lejlighedsvist Daglig Tidligere
18 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 18 Tabel 38 Vægtændring seneste år n % Ingen ændring Vægttab Vægtøgning Figur 13 Vægtændring seneste år 30% 17% 22% 31% Ingen ændring Vægttab Vægtøgning
19 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 19 Tabel 39 Aktivitetsniveau før sygdom n % Stillesiddende 21 7 Let fysisk aktivitet 2-4 t pr uge Mere anstrengende fysisk aktivitet min 3 t pr uge Hård fysisk aktivitet i mere end 4 t pr uge Figur 14 Aktivitetsniveau før sygdom 14% 11% 7% Stillesiddende Let fysisk aktivitet 2-4 t pr uge 36% 32% Mere anstrengende fysisk aktivitet min 3 t pr uge Hård fysisk aktivitet i mere end 4 t pr uge
20 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 20 Tabel 40 Nuværende aktivitetsniveau n % 23 8 Stillesiddende Let fysisk aktivitet 2-4 t pr uge Mere anstrengende fysisk aktivitet min 3 t pr uge Hård fysisk aktivitet i mere end 4 t pr uge 7 2 Figur 15 Nuværende aktivitetsniveau 10% 2% 8% Stillesiddende 56% 24% Let fysisk aktivitet 2-4 t pr uge Mere anstrengende fysisk aktivitet min 3 t pr uge Hård fysisk aktivitet i mere end 4 t pr uge
21 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 21 Tabel 41 Kolonne1 N Norm Gennemsnit værdi Livskvalitet Fysisk funktion Rolle funktion Emotionel funktion Kognitiv funktion Social funktion Træthed Kvalme Smerte Åndenød Søvnløshed Nedsat appetit Forstoppelse Diarre Finansielle problemer Norm værdier er for kræftpatienter generelt Figur 16. Gennemsnits EORTC funktions værdier samt norm værdi Livskvalitet Fysisk funktion Rolle funktion Emotionel funktion Kognititv funktion Social funktion EORTC Serie1 norm
22 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 22 Figur 17. Gennemsnits EORTC symptom værdier samt norm værdi EORTC norm Serie1
23 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 23 Resultater 2008 ved Pernille Envold Bidstrup og Christoffer Johansen Undersøgelsen omfatter 297 borgere der var tilknyttet Sundhedscenteret, som vi har indhentet oplysninger om gennem et registrerings skema på sundhedscenteret og EORTC, der er skala som måler livskvalitet. Vi har indhentet information om eventuel ægtefælles CPR nummer. Vi har på både borgere og deres ægtefæller indhentet information om diagnoser i Lands Patient Registeret (LPR), hvor man siden 1977 har registreret samtlige indlæggelser med op til 20 diagnoser og siden 1994 også ambulante besøg. Tabeller og figurer 2008 Af tabel & figur 1 fremgår det at det overvejende er kvinder der anvender Sundhedscenteret og fra tabel & figur 2, at 9 % af de borgere der anvender sundhedscenteret er ikke-danske statsborgere. Gennemsnitsalderen er 56 år og den største gruppe er mellem år (tabel & figur 3). Omkring halvdelen af Sundhedscenterets borgere bor alene (tabel & figur 4). Hvad angår uddannelse, så er der 25 % af borgerne på Sundhedscenteret, der ikke har taget en videregående uddannelse og 15 %, som har gennemført en lang videregående uddannelse (tabel & figur 5). Borgerne tilknyttet Sundhedscenteret er blevet spurgt om de var i beskæftigelse før diagnosen af deres kræftsygdom og hertil svarer 44 % at de var i arbejde, 4 % at de var arbejdsløse, mens næsten 40 % var trådt ud af arbejdsmarkedet under forskellige ordninger (tabel & figur 6). Med hensyn til sygdom og køn så fordeler borgerne ved Sundhedscenteret sig med 60 % brystkræft kvinder, 17 % med kræft i luftvejene og 22 % med kræft i tarmene (tabel & figur 7). I tabel & figur 8 viser vi at 84 % af borgerne er kvinder, hvor brystkræftkvinderne er den overvejende majoritet. Borgerne er desuden blevet bedt om at oplyse hvor lang tid siden diagnosen af kræftsygdommen er blevet stillet, og her fortæller 32 % at de er diagnosticeret indenfor en 3 måneders periode, mens 22 % har fået en diagnose mere end 12 måneder før kontakt med sundhedscentret (tabel & figur 9). Tabellerne 10 til 19 illustrerer indlæggelser og ambulante besøg på hospitaler for en række udvalgte sygdomme. Vi kan ikke sige om en borger har flere diagnoser og vi må understrege at for visse sygdomme vil vi ikke have det rigtige tal, fordi den pågældende sygdom ikke i alle tilfælde medfører denne type kontakter. Mange sygdomme bliver behandlet i praksis og personen vil aldrig komme på et hospital. Charlsons index værdierne (tabel 20) angiver den samlede sygdomsbyrde (kræft + andre sygdomme). Charlsons index er et udtryk for diagnoser stillet i forbindelse med indlæggelse på hospital eller ambulante besøg. Hver kontakt vægtes alt efter sygdommens karakter (fra 1-6). En kræft tumor vægtes med 2, mens metastase vægtes med 6. Charlson s index viser at 58 % af borgerne har et score på 2 hvilket betyder at de kun har været indlagt for deres kræftsygdom og ikke har metastaser. Således har 42 % af borgerne været indlagt for andre sygdomme udover deres kræftsygdom eller i forbindelse med metastaser. Data illustrerer hospitalsaktivitet i perioden 1977 til udgangen af 2009.
24 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 24 I tabellerne 21 til 33 fremgår diagnoser som ægtefæller til borgere der anvender Sundhedscenteret har fået ved kontakt med hospitalssystemet. Næsten 40 % af ægtefællerne har en diagnose efter denne type kontakt. I alt 56 % af de borger som kan være sygemeldt har givet oplysninger om dette. og her er det 45 %, der har været sygemeldt i højst 6 måneder (tabel 35 og figur 10). Borgerne blev også spurgt om deres livsstil og i tabel 36 og figur 11 kan det ses at 44 % oplyste at de aldrig havde røget, mens 22 % var dagligt rygere. I alt 42 % oplyste at de aldrig drak alkohol og kun 34 % havde et dagligt forbrug (tabel 37 og figur 12). Hvad angår vægtændringer, så havde 30 % oplevet vægttab mens 17 % havde oplevet vægtøgning (tabel 38 og figur 13). Før kræftdiagnosen var 36 % fysiske aktive på et moderat anstrengende niveau, 32 % på et lettere anstrengende niveau og 14 % var aktive på et hårdt niveau (tabel 39 og figur 14). Da borgerne ved visitationssamtalen blev spurgt om deres nuværende fysiske aktivitetsniveau svarede 56 %, hvilket var næsten en fordobling, at de nu var på et lettere fysisk aktivitetsniveau. Omvendt var 24 % nu stillesiddende, hvilket var en tredobling fra før diagnosen. Både gruppen der udførte moderat og hård fysisk aktivitet var blevet reduceret (tabel 40 og figur 15). I tabel 41 samt i figur 16 & 17 kan man se at det samlede livskvalitets niveau (EORTC) hos brugere af sundhedscentret er lidt lavere end hos kræftpatienter generelt og at det fysiske funktionsniveau er som forventet. Brugerne har en lidt bedre social funktion og for en række symptomer scorer de højere end EORTC normen, hvilket indikerer at de oplever disse symptomer i højere grad end norm populationen.
Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1 BRUGERPROFIL 2009 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009
Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereNår patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?
Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereBehandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?
Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereAnsøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSkema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mereBehandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?
Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereSammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet
Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget
Læs merePsykosocial arbejdsmiljø og depression
Psykosocial arbejdsmiljø og depression Finn Diderichsen professor dr.med Københavns Universitet Depression som folkesundhedsproblem Måler man sygdomsbyrde som antal år som går tabt i for tidlig død, og
Læs mereHENVISNINGSSKEMA. Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3
HENVISNINGSSKEMA Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3 1. Henvisningskriterier 2. Behandlingsmål 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb 1. Henvisningskriterier Rehabiliteringstilbuddet
Læs mereStatus et øjebliksbillede i maj/juni 2013
Status et øjebliksbillede i maj/juni 013 Nærværende status bygger på opgørelser i hver af de 8 medvirkende kommuner og en opgørelse på tværs af kommunerne pr. maj/juni 013 (se tabel 1 og ): Hvor mange
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Læs merePatientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb
Patientinformation Nyopdaget Diabetes Patientforløb Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken SUKKERSYGE, DIABETES MELLITUS TYPE 1. Beskrivelsen omhandler den akutte indlæggelse på Børne- og ungeklinikken,
Læs mereSamtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.
Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereSundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview
Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview
Læs mereBilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM
Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereKort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007
Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 41
Læs mereFaktaark: Studieliv og stress
Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.
Læs mereLændesmerter i Fyns Amt
Lændesmerter i Fyns Amt Et tværfagligt rygprojekt 25 Resultater 39 alment praktiserende læger, 12 kiropraktorer og Rygcenter Fyn Side 2 Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Denne rapport beskriver
Læs mereJob og Aktiv Jobcenter Kolding
September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter
Læs mereSkoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Læs mereTeresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen
Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereNOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereFREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER
FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din
Læs mereNeurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 275 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.
Læs mereForebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereNærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland
Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET Revideret version, november 2011 FOR LANGELAND KOMMUNE OG SUNDHEDSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Datagrundlaget...2
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereEn undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Procedure 1. Lægepraksis tilmelder sig PROTECCT-M projektet via datafangst Når lægeklinikken giver tilsagn om deltagelse i projektet, sender
Læs mereÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015
ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereRegister over stofmisbrugere i behandling 1998
Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet
Læs mereADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE
CamC ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Skrevet af: Camilla Ørskov Psykolog, Projektleder hos Pearson Assessment og Betina Rasmussen Ergoterapeut med speciale i børn INDLEDNING Adolescent/Adult Sensory Profile
Læs mereOmkodning af svar og svarkategorier
Omkodning af svar og svarer I resultaterne er nogle spørgsmål opgjort anderledes, end de fremstår i spørgeskemaet. Det skyldes, at der er foretaget omkodninger, som vi her vil gøre rede for. Der findes
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune Effekt lærings- og mestringsforløb Rapport
Ringkøbing-Skjern Kommune Effekt lærings- og mestringsforløb Rapport Januar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 1.1 Metode...1 2. Generelle forløb...2 2.1 Resultater forløb 1...3 2.1.1 Baggrundsoplysninger...3
Læs mereHospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund
Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund Som led i den løbende monitorering af kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats, er der siden 2007 hvert kvartal blevet beregnet Hospitals-Standardiseret
Læs mereRapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom
Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Indhold 1. Lær at leve med kronisk
Læs merePå Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 10. januar 2008 blev det besluttet, at Forvaltningen skal fremkomme med budget på følgende tiltag:
Pkt.nr. 5 Sundhedspuljen 2009 663812 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at aktiviteter og budget tages til efterretning Politisk beslutning: Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mereUdvikling af den danske HSMR model. DSKS årsmøde den 15. januar 2010 Malene Cramer Engebjerg
Udvikling af den danske HSMR model DSKS årsmøde den 5. januar Malene Cramer Engebjerg Program Konstruktion af datasæt Prediktionsmodellen Validering af prediktionsmodel Udregning af HSMR med prediktionsmodel
Læs mereUndersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010. Dataleverandør og analysefirma
Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010 Side 2 Indhold Indhold Tema Om rapporten Summary Metode Side 3 4-9 10-15 Resultater: Baggrundsspørgsmål Kommunikation og information mellem patient og sundhedssystem
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereOm Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010
Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut
Læs mereLUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 18-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske
Læs mereSamarbejdet omkring den psykiatriske patient
Samarbejdet omkring den psykiatriske patient Set fra almen praksis 1 Hvilke psykiatriske tilbud er der til mine patienter i en provinsby i Vestjylland? Psykiatrisk afdeling på byens Central sygehus (Holstebro)
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014
Halvårsrapport 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 3 RESUME 4 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISK OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereKommunernes brug af lægekonsulenter
Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereForældre er vigtige for unge med psykisk sygdom
Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereGUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK
GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan
Læs mereUdvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.
Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der
Læs mereRengøring Alle 1. & 2. tjek
Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs merePraksisevaluering af kommunalt sundhedscenter
767 Praksisevaluering af kommunalt sundhedscenter Jens Chr. Pedersen Formålet med Sundhedscenter Nordborg var at etablere et tilbud om øget sygdomsforståelse, træning, rehabilitering og forebyggelse for
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereLyskenbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Lyskenbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er lyskebrok Lyskebrok betyder at bughinden og en del af tarmen trænger ud gennem
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereKræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen. Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015
Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015 Har du som følge af din kræftsygdom eller behandling oplevet én eller flere af følgende?
Læs mereUdfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis
Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereUndersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet
Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,
Læs mereLÆR AT TACKLE kronisk sygdom
LÆR AT TACKLE kronisk sygdom Deltaget på 3 eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,
Læs mereLÆR AT TACKLE angst og depression
LÆR AT TACKLE angst og depression Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mere