Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen

Transkript

1 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau 2010) Kræft Sygdomme i kredsløbsorganer Knæalloplastik Hoftealloplastik Børneområdet* Nedre luftvejssygdomme Øjen/ører området Andre diagnoser Genoptræning under indlæggelse Psykiatri Sygesikring Andel 2010 Andel vækst Maj 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. RESUME RESUME INDLEDNING OG BAGGRUND... 7 Figur 2.1. Vækst i samlet medfinansiering fra 2007 til 2010 (2010 priser) i forhold til udvikling i samlet befolkning fra 2007 til Figur 2.2. Vækst i samlet medfinansiering fra 2007 til 2010 (2010 priser) i forhold til udvikling i 0-15 årige fra 2007 til Figur 2.3. Vækst i samlet medfinansiering fra 2007 til 2010 (2010 priser) i forhold til udvikling i 65+ årige fra 2007 til UDVIKLINGEN I SOMATISK KOMMUNAL MEDFINANSIERING OVERORDNET OVERORDNET UDVIKLING I MEDFINANSIERING TIL SOMATIK FRA 2007 TIL Figur den kommunale somatiske medfinansiering mellem regioner fra 2007 til 2010, 2010 priser UDVIKLING I MEDFINANSIERING FRA 2009 TIL Tabel medfinansiering til somatik fra 2009 til 2010 opdelt på regioner, 2010 priser...12 Tabel Opdeling af udviklingen i kommunal medfinansiering fra 2009 til 2010 for somatiske ud skrivninger, 2010 priser...14 Tabel Opdeling af udviklingen i kommunal medfinansiering fra 2009 til 2010 for somatiske ambulante besøg, 2010 priser OVERSIGTSTABEL Tabel Fordeling af aktivitet indenfor kræft, hjerte, knæ- og hoftealloplastik, nedre luftvejssygdomme, øjne og ører samt børneområdet for kommunerne i Region Hovedstaden i Diagnoseområder SÆRLIGE, BETYDENDE DIAGNOSEOMRÅDER KRÆFT Tabel Ambulant behandling på kræftområdet udvikling fra standardiseret og i 2010 priser...18 Tabel Udskrivninger på kræftområdet udvikling fra standardiseret og i 2010 priser...19 Tabel Operationer på kræftområdet - udvikling fra 2009 til 2010 i hhv. ambulante og stationære operationer - standardiseret...20 Tabel Indlæggelsesmåder på kræftområdet udvikling fra standardiseret...20 Tabel Liggetid på kræftområdet Fordelt på 0-dagsindlæggelser, 1 dagsindlæggelser og indlæggelser med en varighed på 2 dage og derover for årene standardiseret...21 Tabel Liggetid på kræftområdet fra 2009 til 2010 på 0-dagsindlæggelser, 1 dagsindlæggelser og indlæggelser med en varighed på 2 dage og derover- standardiseret SYGDOMME I KREDSLØBSORGANER Tabel Ambulant behandling vedrørende sygdomme i kredsløbsorganer udvikling fra standardiseret og i 2010 priser...23 Tabel Udskrivninger vedrørende sygdomme i kredsløbsorganer - udvikling fra standardiseret og i 2010 priser...24 Tabel Operationer vedrørende sygdomme i kredsløbsorganer - udvikling fra 2009 til 2010 i hhv. ambulante og stationære operationer - standardiseret...24 Tabel Indlæggelsesmåder vedrørende sygdomme i kredsløbsorganer udvikling fra standardiseret...25 Tabel Liggetid vedrørende sygdomme i kredsløbsorganer Fordelt på 0-dagsindlæggelser, 1 dagsindlæggelser og indlæggelser med en varighed på 2 dage og derover for årene standardiseret...26 Tabel Liggetid vedrørende sygdomme i kredsløbet fra 2009 til 2010 på 0-dagsindlæggelser, 1 dagsindlæggelser og indlæggelser med en varighed på 2 dage og derover for årene standardiseret BØRNEOMRÅDET Tabel Ambulant behandling hos børn i alderen 0 15 år udvikling fra standardiseret og i faste 2010 priser...28 Tabel Udskrivninger hos børn i alderen 0 15 år udvikling fra standardiseret og i 2010 priser...29 Tabel Operationer hos børn i alderen 0 15 år - udvikling fra 2009 til 2010 i hhv. ambulante og stationære operationer - standardiseret...30 Tabel Indlæggelsesmåder hos børn i alderen 0 15 år udvikling fra standardiseret

3 Tabel Liggetid hos børn i alderen 0 15 år Fordelt på 0-dagsindlæggelser, 1 dagsindlæggelser og indlæggelser med en varighed på 2 dage og derover for årene standardiseret...31 Tabel Liggetid hos børn i alderen 0 15 år fra 2009 til 2010 på 0-dagsindlæggelser, 1 dagsindlæggelser og indlæggelser med en varighed på 2 dage - standardiseret HOFTE/KNÆ-ALLOPLASTIKKER Figur Antal planlagte hofte- og knæalloplastikker, i Region Hovedstaden...34 Tabel Planlagte hoftealloplastikker i Region Hovedstaden, fordelt på år og aldersgrupper NEDRE LUFTVEJSSYGDOM Tabel Ambulant behandling nedre luftvejssygdomme udvikling fra 2009 til Tabel Udskrivninger nedre luftvejssygdomme udvikling fra 2009 til Tabel Indlæggelsesmåde...38 Tabel medfinansiering pr indbyggere fra 2009 til ØJEN/ØRE-OMRÅDET Tabel Ændringer i ydelser og kommunal medfinansiering fra 2009 til Tabel Ændringer i ydelser og kommunal medfinansiering pr indbyggere fra 2009 til Tabel Ændring i KMF pr. ydelse fra 2009 til ANDRE TEMAER BILAG BILAG 1 - KOMMISSORIUM BILAG 2 DE FIRE ANALYSEKOMMUNER, KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BILAG 3 - UDVIKLINGEN I SOMATISK KOMMUNAL MEDFINANSIERING FRA OVERORDNET BILAG 4 - KRÆFTOMRÅDET BILAG 5 - SYGDOMME I KREDSLØBSORGANER BILAG 6 - BØRNEOMRÅDET 0-15 ÅR BILAG 7 - BØRN I ALDEREN 0 ÅR BILAG 8 - BØRN I ALDEREN 1-5 ÅR BILAG 9 - BØRN I ALDEREN 6-15 ÅR BILAG 10 - ØJEN/ØREOMRÅDET BILAG 11 - OVERFLYTNINGER

4 1. Resume Denne rapport er blevet til i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden. Igennem 2010 konstateredes en vækst i kommunal medfinansiering udover det forventede og efter dialog mellem regionens koncerndirektion og kommunaldirektørerne i hovedstadsregionen henover årsskiftet 2010/2011, blev det besluttet at se mere indgående på udviklingen i kommunal medfinansiering fra 2009 til 2010 i et mindre antal kommuner. I regi af og med reference til Den Administrative Styregruppe (sundhedsaftalerne) blev etableret en ad hoc analysegruppe med repræsentanter for de fire kommuner, der skulle indgå i analysen og repræsentanter for Region Hovedstaden. Kommunerne Allerød, Gribskov, Hvidovre og København blev valgt til at indgå i analysen. Ad hoc analysegruppen fik godt to måneder til sit arbejde og ingen gruppemedlemmer havde i perioden mulighed for i særlig stort omfang at lægge øvrige arbejdsopgaver til side. I kapitel 2 præsenteres indledning, baggrund mv. I kapitel 3 undersøges årsagen til stigning i medfinansiering på det somatiske område fra 2009 til 2010 for de fem regioner med fokus på stigningen i Region Hovedstaden. Analysen viser, at antal indlæggelser pr. patient og antal ambulante besøg pr patient er højere for borgere i Region Hovedstaden end for de øvrige regioner og at denne tendens er stigende og en meget væsentlig årsag til stigningen i medfinansieringsudgifterne i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden havde allerede i 2009 et højt antal besøg og indlæggelser pr patient og stigningen skyldes derfor ikke en catching up effekt. Analysen viser desuden af antallet af patienter i Region Hovedstaden er steget som følge af befolkningsvæksten, der er 1 % højere end i de øvrige regioner. I kapitel 4 ses på områder der har haft stor betydning for udviklingen i kommunal medfinansiering fra Der analyseres i kapitlet på områderne kræft, sygdomme i kredsløbsorganer, børneområdet, hofte- og knæalloplastikker, nedre luftvejssygdom samt øjen/øreområdet. Områderne står tilsammen for godt halvdelen af væksten fra 2009 til For tre af disse sygdomsområder er der sket en køns- og aldersstandardisering, så udviklingen på kommuneniveau renses for forskelle i kommunernes befolkningssammensætning. Generelt gælder det for sygdomsområderne kræft, sygdomme i kredsløbsorganerne og børneområdet, at der har været flere besøg og indlæggelser pr. besøg. Det er desuden generelt gældende for alle analyserne, at der er betydelige variationer kommunerne imellem. Kræftområdet, der udgør 7,4 % af de samlede medfinansieringsudgifter i 2010 og 11,0 % af den samlede vækst fra en i kommunal medfinansiering er 7,4 % for det ambulante område og 8,3 % for udskrivninger og dækker samtidigt over et fald i antallet af unikke patienter og flere besøg/indlæggelser pr. unik patient og højere medfinansiering pr. besøg/indlæggelse. Som helhed er der på området blevet udført flere operationer fordelt på færre patienter såvel ambulant som under indlæggelse

5 For analysekommunerne gælder, at der er betydelig variation kommunerne imellem. Sygdomme i kredsløbsorganer, der udgør 6,6 % af de samlede medfinansieringsudgifter i 2010 og 7,9 % af den samlede vækst fra en i kommunal medfinansiering er 11,5 % for det ambulante område og 4,6 % for udskrivninger og dækker over såvel en stigning i antal unikke patienter og flere besøg/indlæggelser pr. unik patient. For ambulante besøg ses en stigning i medfinansieringen pr. besøg og for udskrivninger et fald i medfinansiering pr. udskrivning. Der sker såvel en stigning i antallet af operationer og i antallet af unikke patienter, der bliver opereret. For analysekommunerne gælder, at der er betydelig variation kommunerne imellem. Børneområdet, der står for 7,6 % af den samlede kommunale medfinansiering i 2010 og 17,4 % af væksten fra 2009 til For regionen som helhed er der en stigning i medfinansiering på børneområdet fra For både ambulante besøg og udskrivninger dækker dette over et fald i antal unikke patienter, flere besøg eller indlæggelser pr patient og højere medfinansiering pr besøg/indlæggelser. På det ambulante område er der en markant stigning hos børn i alderen 0 år som følge af en stor stigning i medfinansiering pr besøg. Antal indlæggelser er generelt stigende, og antal korte indlæggelser er steget mest. For de fire udvalgte kommuner er der stor variation i udviklingen i medfinansieringen i de enkelte diagnosegrupper og inden for de enkelte aldersgrupper. For aldersgruppen 0 år er der på det stationære område generelt en stor stigning i diagnosegruppen Sygdomme i åndedrætsorganer, mens der på det ambulante område er en stor stigning i medfinansieringen i diagnosegruppen Faktorer af betydning for sundhedstilstanden. Endelig skal det bemærkes, at der i mange tilfælde er tale om meget små tal, når der analyseres på de enkelte aldersgrupper opdelt på diagnosegrupper i de fire udvalgte kommuner, hvilket i nogle tilfælde giver meget store udsving i udviklingen i %, men hvor udsvinget reelt kun er baseret på meget få udskrivninger eller ambulante besøg. Hofte/knæ-alloplastikker, der står for 0,9 % af den samlede kommunale medfinansiering i 2010 og -0,5 % af væksten fra 2009 til Området er anskuet ud fra en indikationsskreds-vinkel og en sådan har ikke kunnet konstateres. Nedre luftvejssygdom, der står for 2,9 % af den samlede kommunale medfinansiering i 2010 og 6,0 % af væksten fra 2009 til Befolkningsudviklingen forklarer en lille del af stigningen, men derudover er der i Region Hovedstaden en stor mængdedrevet stigning i medfinansiering, som procentvist er drevet ligeligt af ambulante besøg og indlæggelser. Udsvingene de fire udvalgte kommuner imellem er betydelige, og er tegn på stor usikkerhed og/eller tilfældighed. Stigningen gælder både akutte og planlagte forløb. Øjen/øreområdet, der udgør 4,4 % af den samlede kommunale medfinansiering i 2010 og 15,3 % af væksten fra 2009 til Området, der har en overvægt af ambulant behandling, tegner sig som diagnosegruppe for den største andel af væksten i kommunal medfinansiering fra 2009 til 2010 og indenfor området tegner én (ny og dyr) behandling sig for langt størsteparten af den - 5 -

6 samlede vækst. Denne behandling retter sig for 91 % s vedkommende mod ældre (65+) og har til formål at standse eller udskyde synsnedsættelse hos patienter med våd AMD. Kommunerne København og Gribskov har haft en vækst i kommunal medfinansiering lidt under den for regionen gennemsnitlige, medens Allerød Kommune og Hvidovre Kommune har haft en noget lavere vækst. I kapitel 5 omtales de andre temaer analysegruppen kort har vendt: serviceniveau og sundhedsprofiler. - o O o - Det er vigtigt for ad hoc analysegruppen at bemærke, at det igangsatte analysearbejde næppe vil give forklaringen på udviklingen i kommunal medfinansiering for hovedstadsregionens kommuner fra 2009 til 2010, men forhåbentlig vil analysen bidrage til en dybere forståelse af de mange forhold, der påvirker den konstaterede udvikling. Analysegruppen har i sit arbejde metodisk måttet konstatere, at det giver begrænset forklaringskraft især i analysen af de enkelte kommuner at se på udviklingen fra et år til ét andet. Det har ikke været muligt indenfor de tidsmæssige rammer at ændre herpå. I arbejdet med denne analyserapport og i sideløbende diskussioner mellem bl.a. kommunaldirektørerne i hovedstadsregionen og regionens koncerndirektion dukker der hele tiden en diskussion op, om der i Region Hovedstaden sker flytning af behandling til ambulant i samme omfang som i landets øvrige regioner. I forlængelse af denne analyserapport anbefales det, at lige præcis dette område gøres til genstand for yderligere analyse. Det vil i den sammenhæng være vigtigt, at den rolle de mange praktiserende speciallæger i regionen har i behandlingen af patienter inddrages. Ønskes herudover en dybere forståelse af hvilke mekanismer, der påvirker forbruget af sundhedsydelser i en kommune eller en region er det analysegruppens anbefaling, at der søges forskningsmæssig assistance hertil og at der inddrages et nationalt landsdækkende perspektiv

7 2. Indledning og baggrund Korrigeret for prisudviklingen voksede udgifterne til kommunal medfinansiering for kommunerne i Region Hovedstaden med 175,4 mio. kr. fra 2009 til Kommunerne i hovedstadsregionen oplevede i løbet af 2010 en vækst i kommunal medfinansiering. En vækst, der var højere end forventet ved sommerens aftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Region Hovedstaden har i 2010 modtaget 3,6 mia. kr. i indtægter fra kommunal medfinansiering, hvilket var 74 mio. kr. mere end korrigeret budget efter 4. økonomirapport. I forhold til regionens vedtagne budget for 2010 er der tale om en merindtægt på 250 mio. kr. Væksten i aktivitet er sket samtidig med, at Region Hovedstaden i 2010 i forhold til regionens andel af økonomiaftalen for 2010 på sundhedsområdet havde et mindreforbrug på 170 mio. kr. Som følge af de konstaterede merudgifter til kommunal medfinansiering opstod henover eftersommeren/efteråret 2010 en dialog mellem Region Hovedstaden og kommunerne i hovedstadsregionen om mulige forklaringer på aktivitetsudviklingen. På et møde den 18. januar 2011 mellem kommunaldirektørerne i hovedstadsregionen og regionens koncerndirektion blev en række oversigter over udviklingen drøftet. Det blev på mødet bl.a. aftalt, at der i fællesskab skulle analyseres på årsager til udviklingen ved en dybere analyse af et mindre antal kommuner i regionen. På et møde i Den Administrative Styregruppe den 25. februar 2011 blev det aftalt: At analysen sker med udgangspunkt i kommunerne Allerød, Gribskov, Hvidovre og København, og med afsæt i en sammenligning mellem Region Hovedstaden og de øvrige regioner. At en særlig ad hoc analysegruppe etableres med medarbejdere fra nævnte kommuner og Region Hovedstaden At ad hoc analysegruppen selv færdiggør kommissorium mv. for arbejdet efter retningslinjer udstukket af Den Administrative Styregruppe At ad hoc analysegruppen refererer til Den Administrative Styregruppe Medlemmer af ad hoc analysegruppen og kommissorium for arbejdet er vedhæftet som bilag 1. Dette dokument udgør analysegruppens afrapportering til Den Administrative Styregruppe. Analysegruppens arbejde har været afgrænset til det somatiske hospitalsområde (excl. genoptræning under indlæggelse) og analysedata er afgrænset ud fra borgernes bopæl i en kommune i region hovedstaden. Gruppen har valgt at fokusere på en række betydende områder: - 7 -

8 Kræft-sygdomme Sygdomme i kredsløbsorganer Børneområdet (på tværs af sygdomsområder) Hofte/knæ-alloplastikker Nedre luftvejssygdomme Øjen/øre-området De tre førstnævnte er behandlet efter samme principper og data er køns- og aldersstandardiserede. Disse områder er valgt, fordi de repræsenterer den største udvikling mellem 2009 og 2010 i antallet af sygehusudskrivninger og derfor også fylder i udviklingen i den kommunale medfinansiering. Øvrige områder er valgt med henblik på at se, om der omkring Hofte/knæ-alloplastikker har fundet et indikationsskred sted, fordi der omkring Nedre luftvejssygdomme er et øget samspil mellem hospitalssektoren, praksissektoren og den kommunale sektor og fordi Øjen/øreområdet står for den allerstørste vækst i kommunal medfinansiering mellem 2009 og 2010 samtidig med, at der er sket et mindre fald i antallet af udskrivninger. Sidstnævnte områder er behandlet på grundlag af faktiske data, der ikke er køns- og aldersstandardiserede. Indenfor den relativt korte tidsfrist for analysegruppens arbejde har gruppen prioriteret at gå rigtigt i dybden med tre betydende områder, men har samtidig fundet det vigtigt at håndtere de øvrige valgte områder, om end ikke helt så dybtgående. Udover behandlingen af nævnte betydende områder har analysegruppen fundet det vigtigt at give et overblik over udviklingen fra 2009 til 2010, et overblik hvori også inddrages relationer i forhold til udviklingen i landets øvrige regioner. Endvidere gives nogle meget summariske bud på betydningen af områder som serviceniveau og sundhedsprofiler. Kommunal medfinansiering optræder alle steder i rapporten i prisniveau Kommunerne i analysen I nedenstående grafer vises for de fire analysekommuner i overblik sammenhængen mellem udvikling i kommunal medfinansiering fra 2007 og udviklingen i folketallet samt specifikt samme i forhold til udviklingen i antallet af 0-15 årige og 65+ årige i samme periode. 1 Kommunal medfinansiering opregnes til niveau 2010 med den i økonomiaftalerne for 2010 for sundhedsområdet aftalte stigning i priser og lønninger

9 Figur 2.1. Vækst i samlet medfinansiering fra 2007 til 2010 (2010 priser) i forhold til udvikling i samlet befolkning fra 2007 til 2010 Vækstisamletbefolkningfra , procent 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 København Hvidovre Gribskov Allerød Vækstisamletmedfinansieringfra (2010 priser), procent Figur 2.2. Vækst i samlet medfinansiering fra 2007 til 2010 (2010 priser) i forhold til udvikling i 0-15 årige fra 2007 til 2010 Figur 2.3. Vækst i samlet medfinansiering fra 2007 til 2010 (2010 priser) i forhold til udvikling i 65+ årige fra 2007 til 2010 Væksti0-15 årigefra , procent 8,0 København 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0 Hvidovre Gribskov Allerød Vækstisamletmedfinansieringfra (2010 priser), procent Væksti65 + årigefra , procent 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 København Hvidovre Gribskov Allerød Vækstisamletmedfinansieringfra (2010 priser), procent Kommunerne Allerød og Gribskov har i perioden 2007 til 2010 haft en vækst i kommunal medfinansiering på hhv. 15,5 % og 13,0 % medens kommunerne Hvidovre og København har haft en vækst på hhv. 10,8 % og 10,6 %. Befolkningsmæssigt har kommunerne København og Allerød fra 2007 til 2010 haft en vækst på hhv. 5,4 % og 2,2 % medens Gribskov og Hvidovre kommuner har haft vækst på hhv. 0,9 % og 0,8 %. I figur 2.2 og 2.3 sættes væksten i kommunal medfinansiering i forhold til hhv. væksten i antallet af 0-15 årige og 65+ årige

10 De faktiske tal for befolkningsudvikling og kommunal medfinansiering fremgår af bilag 2. Region Hovedstadens indtægter fra kommunal medfinansiering fra de 29 kommuner opgjort pr. borger i årene , angivet i 2010-pl Somatik Øvrige I alt Pr. indbygger er regionens samlede indtægter fra kommunal medfinansiering i perioden 2007 til 2010 steget med 8,2 %. Køns- og aldersstandardisering For at tage højde for eventuel forskel i køn og alder i de fire udvalgte kommuner, er data køns- og aldersstandardiseret. På den måde bliver det muligt at sammenligne sygehusforbruget i de fire kommuner uden at eventuelle forskelle kan tilskrives forskelle i befolkningssammensætning. Ved standardiseringen anvendes 1 års køns- og aldersgrupper, og befolkningen i Region Hovedstaden anvendes som referencepopulation, dvs. for de fire udvalgte kommuner opgøres det beregnede sygehusforbrug i kommunen, hvis kommunen havde samme køns- og alderssammensætning som Region Hovedstaden som helhed. Det betyder eksempelvis, at en kommune med en meget ung befolkning vil få et højere forbrug end det faktiske, når der aldersstandardiseres i forhold til Region Hovedstadens samlede befolkning Der er anvendt standardiserede data i analysen af kræftområdet, sygdomme i kredsløbsorganer og børneområdet. Enkelte anvendte ord og begreber Ambulante besøg: Besøg eller ydelser registreret ambulant, hvor den kommunale medfinansieringspris er større end 0. Gråzonegrupper: Gråzonebehandlinger er behandlinger der både kan udføres under indlæggelse og ambulant, hvor hospitalerne aflønnes ens for behandlingerne uanset regi. Gråzonebehandlinger er indført med henblik på, at tilskynde til udførelse af ambulante behandlinger, som oftest er billigst. For kommunerne er udgiften ens uanset om behandlingen udføres ambulant eller som indlagt. Unikke patienter: Antal forskellige cprnummer pr år Aktionsdiagnoser: Den diagnose behandlingen primært er rettet imod

11 3. en i somatisk kommunal medfinansiering overordnet Borgerne kan modtage sundhedsydelser indenfor det somatiske- og psykiatriske sundhedsvæsen samt via sygesikringen (praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut mv.). Langt størstedelen af udgifter betales til det somatiske sundhedsvæsen, som omfatter knap 80 % af udgifterne. Mens det psykiatriske område omfatter 6 % af udgifterne, og sygesikringen 13 % af udgifterne og genoptræning under indlæggelse udgør 2 % 3.1 Overordnet udvikling i medfinansiering til somatik fra 2007 til 2010 Udgifterne til den somatiske medfinansiering har udviklet sig forskelligt på tværs af regionerne og i de enkelte år. Figur viser, at nogle regioner et år har haft større vækst end i resten af landet, hvorefter væksten er faldet det næste år. F.eks. var Region Hovedstadens udgiftsudvikling blandt de laveste fra 2007 til 2008, hvorefter udgiftsudviklingen ligger blandt de højeste i de følgende to år. Der er således udsving i sundhedsudgifter som afspejler, at sundhedsvæsenet udvikler sig dynamisk og aktivitetsvæksten afhænger af regionale beslutninger, demografi og rykvise ændringer af aktiviteten. Figur den kommunale somatiske medfinansiering mellem regioner fra 2007 til 2010, 2010 priser Note: Der er ikke korrigeret for forskelle i aldersudvikling Dette betyder også, at fastholder en region sit aftalte budget, men har en højere produktivitetsvækst end forudsat, så vil det afspejle sig i højere medfinansieringsudgifter til kommunerne i regionen. Dette er i princippet en succes, da borgerne får flere sygehusydelser for pengene, men kommunerne i den produktive region skal fortsat betale den aftalte stykpris for behandlingerne, og med regionens højere aktivitet betyder det en højere medfinansieringsudgift til disse kommuner

12 Den enkelte kommune har meget vanskeligt ved at forudsige det følgende års slutresultat i den kommunale medfinansiering. Det skyldes bl.a., at det er vanskeligt at forudsige det kommende års vækst i medfinansieringen, at kommunerne stort set ingen mulighed har for at påvirke væksten, samt at bloktilskud og især midtvejsreguleringsmekanismen bidrager til en omfordeling mellem kommunerne, som hverken afspejler kommunens eller regionens relative udvikling det pågældende år. 3.2 medfinansiering fra 2009 til 2010 Fra 2009 til 2010 er den kommunale medfinansiering på det somatiske område steget særlig meget for kommunerne i hovedstadsregionen med en stigning på 6,2 %. Tabel 1 viser, at stigningen i Region Hovedstaden er betydeligt højere end i de øvrige regioner. Således er udgifterne til den kommunale medfinansiering på det somatiske område i de øvrige regioner steget med 3,3 % fra 2009 til Stigningen skyldes både en stigning indenfor ambulante besøg og udskrivninger, hvor Region Hovedstaden begge steder har den højeste stigning i forhold til de øvrige regioner. Medfinansiering til ambulante besøg i Region Hovedstaden er således steget med 8,1 %, mens udgiften i de øvrige regioner alene er steget med 5,3 % Tilsvarende er udgiften til udskrivninger steget med 4,8 % i Region Hovedstaden, og er alene steget med 1,7 % hos de øvrige regioner. For Region Hovedstaden drives stigningen i medfinansieringen således både af ambulante besøg og udskrivninger, mens stigningen for de øvrige regioner primært drives af udviklingen i ambulante besøg. Tabel medfinansiering til somatik fra 2009 til 2010 opdelt på regioner, 2010 priser Procentuel udvikling i kroner Ambulante samlet medfinansiering medfinansiering til ambulante besøg medfinansiering til udskrivninger besøgs andel af samlet medfinansiering, % Nordjylland 0,4 4,1-2,2 43,1 Midtjylland 3,4 4,3 2,6 43,5 Syddanmark 4,1 7,6 1,2 47,6 Hovedstaden 6,2 8,1 4,8 42,1 Sjælland 3,8 3,9 3,7 40,6 Hele landet 4,2 6,1 2,7 43,5 Hele landet, ekskl. Hovedstaden 3,3 5,3 1,7 44,1 Note: Opdelingen i regioner er lavet ved at kommunernes udgifter til medfinansiering er summeret til regionsniveau. Udgifterne omfatter ikke genoptræning under indlæggelse Udskrivninger er det mest udgiftstunge område med 58 % af udgifterne i Region Hovedstaden, mens ambulante besøg udgør de resterende 42 %. Stigning i udgifterne indenfor udskrivninger øger således i særlig høj grad medfinansieringsudgifterne

13 Der kan være mange årsager til denne udvikling i medfinansieringen indenfor det somatiske område. Med henblik på, at undersøge de overordnede årsager til udviklingen i medfinansieringsudgifterne i de fem regioner opdeles udgifterne til medfinansiering i en mængde- og en priseffekt: 1. Der bliver behandlet flere patienter (mængdeeffekt) 2. Den enkelte patient bliver i gennemsnit dyrere (priseffekt). Fordyrelse af behandlingen pr. patient 2 kan henføres til flg. to forhold: a. den enkelte patient har flere ambulante besøg og/eller udskrivninger 3 b. hvert ambulante besøg og/eller udskrivning bliver dyrere Analyserne som præsenteres nedenfor er beskrevet mere detaljeret i bilag 3, ligesom beregningerne også er udarbejdet for de enkelte kommuner i Region Hovedstaden. Udskrivninger En opdeling i sådanne effekter indenfor udskrivninger viser, at stigningen i udskrivninger både kan forklares ved en mængde- og priseffekt. Mængdeeffekten består af en stigning i antal patienter, og viser at antallet af indlagte patienter er steget med 2,8 %, mod en stigning i de øvrige regioner på 1,7 % Denne stigning kan formentlig forklares ved at antallet af indbyggere i Region Hovedstaden er steget med 1 % mere end for de øvrige regioner. Stigningen i den kommunale medfinansiering kan ligeledes skyldes, at kommunerne betaler en højere pris pr. patient. Hvilket enten kan være i form af et øget antal udskrivninger pr. patient, eller i form af dyrere behandlinger. Her viser tabel 3.3.2, at Region Hovedstaden har haft en særlig høj stigning i antal udskrivninger pr. patient med 2,0 % i Region Hovedstaden og 0,0 % i de øvrige regioner. En sammenligning af antallet af udskrivninger pr. patient for både 2009 og 2010, som alene fremgår af bilag, viser at niveauet også er højere i Region Hovedstaden. Der er således ikke tale om en catching up effekt i Region Hovedstaden, hvor regionen fra et lavt antal udskrivninger er ved at komme på niveau med de andre regioner. 2 Opgøres som unikke cpr-numre 3 Punkt a er ikke en priseffekt, men en delkomponent af en priseffekt

14 Tabel Opdeling af udviklingen i kommunal medfinansiering fra 2009 til 2010 for somatiske ud skrivninger, 2010 priser Procentuel udvikling medfinansiering til udskrivninger i antal udskrevne patienter i antal udskrivninger pr. indlagt patient medfinansiering pr. udskrivning Nordjylland -2,2-1,7 0,0-0,6 Midtjylland 2,6 3,0-0,2-0,1 Syddanmark 1,2 0,8 0,2 0,2 Hovedstaden 4,8 2,8 2,0 0,0 Sjælland 3,7 3,3 0,1 0,3 Hele landet 2,7 2,0 0,7 0,0 Hele landet, ekskl. Region Hovedstaden 1,7 1,7 0,0 0,0 Note: Antal patienter er opgjort som unikke cpr-numre Det tyder ikke på, at behandlingerne er blevet dyrere. Således er medfinansieringen pr. udskrivning omtrent uændret fra 2009 til 2010 både i Region Hovedstaden og hos gennemsnittet for de øvrige regioner. En evt. stigning i prisen på behandling vil for udskrivninger have vanskeligt ved at påvirke den kommunale medfinansiering. Det skyldes, at kommunerne alene betaler en procentdel af taksterne (op til 30 %) og med et loft for henholdsvis ambulante behandlinger og udskrivninger. Størstedelen af behandlingerne rammer dette prisloft. En priseffekt vil således være udtryk for, at flere/færre behandlinger rammer loftet, og stykprisen dermed bliver dyrere/billigere for kommunerne. Forklaringen til den høje stigning i medfinansiering til udskrivninger i Region Hovedstaden er således især: En stigning i indlagte patienter i Region Hovedstaden, som formentlig kan forklares ved et øget indbyggertal i Region Hovedstaden En stigning i antal udskrivninger pr. indlagte patient i Region Hovedstaden Undersøgelser viser, at overførsel af patienter mellem hospitaler som medfører to udskrivninger kun betyder lidt for den konstaterede stigning på 2,0 % i antal udskrivninger pr. patient, se bilag 11. Ambulante besøg Tilsvarende kan udviklingen i medfinansieringen til ambulante besøg også opdeles i mængde- og priseffekter. Mængdeeffekten, der består af en stigning i antal patienter, viser her, at antallet af ambulante patienter er steget med 1,7 %, mod en stigning i de øvrige regioner på 1,8 %. En stigning i antal ambulante patienter kan således formentlig ikke forklare den stigende medfinansiering i Region Hovedstaden

15 Ligesom ovenfor kan stigningen i den kommunale medfinansiering ligeledes skyldes, at kommunerne betaler en højere pris pr. patient. Hvilket enten kan være i form af et øget antal ambulante besøg pr. patient, eller i form af dyrere behandlinger. Tabel viser, at Region Hovedstaden har haft en høj stigning i antal af ambulante besøg pr. patient med 3,5 % i Region Hovedstaden og 1,7 % i de øvrige regioner. Som det var gældende for udskrivninger, viser en sammenligning af antal ambulante besøg pr. patient for både 2009 og 2010, som alene fremgår af bilag, at niveauet også er højere i Region Hovedstaden. Således var antallet af ambulante besøg pr. patient knap 7 % højere i 2009 hos Region Hovedstaden i forhold til de øvrige regioner. Her er således ikke tale om en catching up effekt i Region Hovedstaden, hvor regionen fra et lavt antal udskrivninger er ved at komme på niveau med de andre regioner. Tabel Opdeling af udviklingen i kommunal medfinansiering fra 2009 til 2010 for somatiske ambulante besøg, 2010 priser Procentuel udvikling medfinansiering til ambulante besøg i antal ambulante patienter i antal ambulante besøg pr. ambulant patient medfinansiering pr. ambulant besøg Nordjylland 4,1 1,0-0,7 3,8 Midtjylland 4,3 1,8 2,7-0,1 Syddanmark 7,6 2,7 2,6 2,1 Hovedstaden 8,1 1,7 3,5 2,6 Sjælland 3,9 0,8 0,4 2,7 Hele landet 6,1 1,8 2,3 2,0 Hele landet, ekskl. Hovedstaden 5,3 1,8 1,7 1,7 Note: Antal patienter er opgjort som unikke cpr-numre Tabel viser umiddelbart, at de ambulante besøg er blevet dyrere. Priserne er således steget med 2,6 % mod 1,7 % i de øvrige regioner. Imidlertid skyldes stigningen, at der i Region Hovedstaden i større omfang end i de øvrige regioner er sket en vækst i de såkaldte gråzonebehandlinger 4 fra udskrivninger til ambulante besøg. Kommunerne betaler det samme uanset om en gråzonebehandling udføres under indlæggelse eller ambulant. Priserne for ambulante besøg er derfor reelt ikke steget, idet den ovenfor viste prisstigning skyldes, at der udføres flere gråzonebehandlinger ambulant, som øger den ambulante gennemsnitspris. Forklaringen til den høje stigning i medfinansiering til ambulante besøg i Region Hovedstaden er således især: Et øget indbyggertal En stigning i antal ambulante besøg pr. ambulant patient i Region Hovedstaden 4 Gråzonebehandlinger er behandlinger der både kan udføres under indlæggelse og ambulant, hvor hospitalerne aflønnes ens for behandlingerne uanset regi. Gråzonebehandlinger er indført med henblik på, at tilskynde til udførelse af ambulante behandlinger, som oftest er billigst

16 En stigning i medfinansiering pr. ambulante besøg, som formentlig kan forklares ved en øget ambulant gråzoneaktivitet Sammenfatning: Ovenfor undersøges årsagen til stigning i medfinansiering på det somatiske område fra 2009 til 2010 for de fem regioner med fokus på stigningen i Region Hovedstaden. Stigningen i medfinansiering er opdelt på 3 effekter, som tilsammen summerer til den samlede stigning. Det tyder på, at den væsentligste årsag til stigningen i medfinansiering fra 2009 til 2010 i Region Hovedstaden skyldes, at antal udskrivninger pr. patient og antal af ambulante besøg pr. patient er højere for borgerne i Region Hovedstaden end for de øvrige regioner og denne tendens er stigende. Patienterne i Region Hovedstaden kommer således til et større antal ambulante besøg og udskrivninger end tidligere og end i andre regioner. Stigningen skyldes ikke en catching up effekt, hvor Region Hovedstaden fra et lavt antal udskrivninger og ambulante besøg er ved at komme op på niveau med de andre regioner, idet regionen allerede i 2009 havde et højt antal besøg og udskrivninger pr. patient. Herudover viser ovenstående analyser, at der har været et stigende antal patienter. Stigningen kan formentlig forklares at et øget indbyggertal i Region Hovedstaden. Ligeledes viser analysen, at der har været et stigende prisniveau pr. ambulante besøg. Denne stigning kan formentlig forklares ved en øget ambulant gråzoneaktivitet Oversigtstabel Nedenfor fokuseres på områderne kræft, hjerte, knæ- og hoftealloplastik, nedre lungevejssygdomme, øjne og ører samt børneområdet. Disse områder udgør tilsammen knap 29,7 % af den samlede kommunale medfinansiering, og kan således bidrage med en betydelig forklaring til udviklingen i den kommunale medfinansiering fra 2009 til Af tabel ses hvor meget de enkelte sygdomsområder bidrager til den kommunale medfinansiering. Det ses f.eks. at kræftområdet udgør 7,4 % af den samlede kommunale medfinansiering

17 Tabel Fordeling af aktivitet indenfor kræft, hjerte, knæ- og hoftealloplastik, nedre luftvejssygdomme, øjne og ører samt børneområdet for kommunerne i Region Hovedstaden i Diagnoseområder Fordeling af kommunal medfinansiering i 2010 i procent 2010 Ambulante besøg 2010 Samlet medfinansiering Andel af stigning i samlet medfinansiering fra 2009 til 2010, procent 2010 Diagnoseområder Udskrivninger Kræft 11,9 6,7 7,4 11,0 Sygdomme i kredsløbsorganer 4,5 10,6 6,6 7,9 Knæalloplastik 0,0 0,8 0,4-0,2 Hoftealloplastik 0,0 1,0 0,5-0,3 Børneområdet* 6,3 11,4 7,6 17,4 Nedre luftvejssygdomme 1,3 5,1 2,9 6,0 Øjen/ører området 10,7 1,0 4,4 15,3 Andre diagnoser 52,7 57,2 45,8 33,3 Samlet, somatik 87,3 93,9 75,5 90,4 Genoptræning under indlæggelse 0,0 0,0 1,6-0,4 Psykiatri 12,7 6,1 7,5 1,6 Sygesikring 0,0 0,0 15,4 8,4 Samlet medfinansiering 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: *Børn omfatter alle diagnoser, og der er derfor et overlap mellem børn og de øvrige diagnoser, når børn er behandlet for kræft, hjerte, nedre luftvejssygdomme, øjne/ører eller knæ- og hoftealloplastik. Dette vurderes at være i størrelsesordenen knap 6 %. Ligeledes vises fordelingen af antal ambulante besøg og udskrivninger. F.eks. fremgår, at 10,6 % af medfinansiering til udskrivninger skyldes behandling indenfor sygdomme i kredsløbsorganer. Det fremgår også hvor stor en andel af væksten i kommunal medfinansiering fra 2009 til 2010, der stammer fra de forskellige diagnoseområder. Rapportens forsidetegning er lavet på basis af denne tabel

18 4. Særlige, betydende diagnoseområder. I det efterfølgende vil der blive set på de sygdomsområder som har størst betydning for udviklingen i medfinansieringen. For hvert af de udvalgte sygdomsområder vil der blive præsenteret en udvikling i medfinansieringen for det pågældende område i regionen som helhed og for de udvalgte kommuner. Endvidere vil der være en analyse af udviklingen i aktiviteter. 4.1 Kræft Som nævnt tidligere udgør 7,4 % af de samlede udgifter til medfinansiering for kommunerne i Region Hovedstaden i 2010 udgifter til kræftområdet. Området udgør 11 % af væksten i medfinaniseringsudgifter fra 2009 til en i kommunal medfinansiering er fordelt med 7,4 % vedrørende det ambulante område og 8,3 % vedrørende udskrivninger. 5 Når man ser på udviklingen på kræftområdet overordnet, skal man have for øje, at der er væsentlig forskel i behandlingsformer inden for de mange forskellige kræftdiagnoser. Nogle kræftdiagnoser behandles typisk ambulant og andre under indlæggelse. Endvidere er der inden for de forskellige afgrænsede kræftdiagnoser også forskellige behandlingstyper. Indledningsvis blev kræftområdet analyseret på 11 forskellige kræftområder. I nedenstående gennemgang af kræftområdet er sygdomsopdelingen ikke medtaget, da resultaterne viste meget store variationer. Variationerne vurderes, at skyldes tilfældige variationer fra år til år og er ikke udtryk for en generel udvikling. Tabel Ambulant behandling på kræftområdet udvikling fra standardiseret og i 2010 priser Faktiske Faktiske ambulante ambulante besøg pr. medfinansiering antal unikke patienter besøg pr ambulant patient medfinansiering pr besøg besøg indbyggere Allerød 21,5% -7,0% 18,2% 10,6% ,4 Gribskov 35,5% -7,3% 31,5% 11,2% ,5 Hvidovre 4,5% -7,1% 14,3% -1,5% ,9 København -11,3% 7,0% -10,8% -7,0% ,3 Region H 7,4% -1,9% 6,2% 3,1% ,8 Hovedstadskommunerne havde en samlet stigning i medfinansiering af ambulant kræft behandling fra på 7,4 % Af de 4 udvalgte kommuner er det kun Københavns kommune der oplever et fald i medfinansieringen. Spændet i udviklingen er fra 35,5 % i Gribskov kommune til et fald på 11 % i Københavns kommune. Årsagen til stigningen i den kommunale medfinansiering for kommunerne Allerød og Gribskov dækker over et fald i antal unikke patienter, en stigning i besøg pr ambulant patient og en stigning i medfinansiering pr besøg. 5 Kræftområdet er afgrænset ved aktionsdiagnoserne i diagnosekapitlet DC samt koderne DD459, DD471, DD

19 Hvidovre kommune oplever også en stigning i den kommunale medfinansiering. Denne dækker over et fald i antal unikke patienter, en stigning i besøg pr ambulant patient og et fald i medfinansiering pr besøg. Københavns kommune oplever et fald i udviklingen fra i medfinansiering. Dette fald dækker over en stigning i antal unikke patienter, et fald i antal besøg pr patient og en stigning i medfinansiering pr besøg Tabel Udskrivninger på kræftområdet udvikling fra standardiseret og i 2010 priser Faktiske medfinansiering antal unikke patienter udskrivninger pr patient medfinansiering pr udskrivning Faktiske udskrivninger 2010 udskrivninger pr indbyggere Allerød 4,5% -27,6% 0,4% 4,6% 163 6,8 Gribskov 11,3% 22,0% 1,9% -0,3% 369 9,1 Hvidovre 19,2% 4,5% 7,1% 0,6% 349 7,0 København 4,7% -4,0% 5,4% -4,0% ,9 Region H 8,3% -1,3% 3,3% 4,6% ,9 Hovedstadsregionens kommuner havde en samlet stigning i medfinansiering til stationær kræft fra på godt 8 % Alle de 4 udvalgte kommuner oplever en stigning i medfinansiering fra 2009 til Spændet i stigningerne er fra 19 % i Hvidovre kommune til 5 % i Allerød/ Københavns kommune. Årsagen til stigningen i den kommunale medfinansiering for Allerød kommune dækker over et stort fald i antal unikke patienter koblet med en stor stigning i medfinansiering pr. udskrivning. Gribskov kommune oplever en stigning i antal patienter, en stigning i udskrivninger pr indlagte patient og et fald i medfinansiering pr udskrivning. Hvidovres stigning i medfinansiering dækker over en stigning på alle 3 faktorer Københavns kommunes stigning i medfinansiering dækker over et fald i antal patienter, en stigning i antal udskrivninger pr patient og en stigning i medfinansiering pr udskrivning

20 Tabel Operationer på kræftområdet - udvikling fra 2009 til 2010 i hhv. ambulante og stationære operationer - standardiseret Ambulante operationer - ændring i % Faktiske antal ambulante operationer i 2010 Pr 1000 indbyggere Stationær operationer - ændring i % Faktiske antal stationære operationer i 2010 Faktiske Operationer pr indbyggere Allerød -40,1% 110 4,6-27,9% 140 5,8 Gribskov -11,9% 192 4,7 23,2% 279 6,9 Hvidovre 27,8% 239 4,8 10,9% 269 5,4 København 12,4% ,4 0,3% ,8 Region H 3,0% ,8 2,0% ,4 I Region Hovedstaden opleves en samlet stigning i antal ambulante operationer på 3 % og en stigning i antal operationer under indlæggelse på 2 % Stigning i ambulante operationer dækker over et fald i Allerød kommune på 40 % og en stigning i Hvidovre kommune på 28 % Stigningen i operationer under udskrivninger dækker over et fald i Allerød kommune på 28 % og en stigning i Gribskov kommune på 23 % Som den eneste kommune oplever Allerød kommune et fald i både de ambulante operationer og operationer under indlæggelse. Gribskov kommune oplever et fald i antal ambulante operationer og en stigning i antal operationer under indlæggelse. Hvidovre kommune og Københavns kommune oplever en stigning i såvel ambulante operationer som operationer under indlæggelse. Tabel Indlæggelsesmåder på kræftområdet udvikling fra standardiseret antal unikke patienter udskrivninger af akut indlagte udskrivninger af planlagt Indlagte en i udskrivninger i alt Allerød -27,6% 43,5% -28,5% -2,4% Gribskov 22,0% 0,6% 21,8% 9,0% Hvidovre 4,5% 1,1% 30,0% 15,8% København -4,0% 0,2% 10,4% 6,4% Region H -1,3% 3,9% 7,8% 6,0% Regionen som helhed oplever et fald i antal unikke indlagte patienter fra 2009 til 2010 på -1 % Samtidig sker der en stigning i antal udskrivninger på 6 %. Dette peger på, at der fra 2009 til 2010 er sket en stigning i antal udskrivninger pr. unik patient. Stigning i antal udskrivninger sker både for akutte indlagte og planlagt indlagte. Allerød kommune oplever et fald i antal indlagte unikke patienter fra 2009 til 2010 samt et fald i antal udskrivninger. For Allerød kommune sker der et fald i antal planlagte indlæggelser og en stigning i antal akutte indlæggelser

21 Gribskov kommune og Hvidovre kommune oplever begge en stigning fra 2009 til 2010 for såvel antal unikke patienter og antal udskrivninger. Denne udvikling dækker primært over en stigning i planlagte indlæggelser. Københavns Kommune oplever et fald i antal unikke patienter, men en stigning i antal udskrivninger. Stigningen i antal udskrivninger dækker især over en stigning i de planlagte indlæggelser. Tabel Liggetid på kræftområdet Fordelt på 0-dagsindlæggelser, 1 dagsindlæggelser og indlæggelser med en varighed på 2 dage og derover for årene standardiseret dage 1 dag 2+ dage 0 dage 1 dag 2+ dage Allerød 7,8% 16,9% 75,3% 15,5% 19,7% 64,9% Gribskov 14,6% 17,4% 68,0% 10,9% 19,0% 70,2% Hvidovre 15,4% 16,0% 68,7% 28,0% 19,0% 53,0% København 32,6% 17,3% 50,2% 33,4% 16,6% 50,0% Region H 20,1% 18,9% 61,0% 22,7% 19,8% 57,6% Omkring 60 % af samtlige udskrivninger for Region Hovedstadens borgere med en kræft diagnose har en liggetid på 2 dage eller derover. ca. 20 % af udskrivningerne har en varighed på 1 dag og ca. 20 % af udskrivningerne bliver patienten udskrevet samme dag som indlæggelsen (0- dagsindlæggelse) Ovenstående tabel viser, at der er en betydelig variation kommunerne imellem. Således bliver 8 % af Allerød kommunes patienter i 2009 udskrevet samme dag som de er indlagt. For Københavns kommune er den tilsvarende andel 33 % Spændet mellem de udvalgte kommuner er for indlæggelser med en varighed på 2 dage eller derover, at Allerød kommune har 75 % i denne kategori i Københavns kommune har 50 % Tabel Liggetid på kræftområdet fra 2009 til 2010 på 0-dagsindlæggelser, 1 dagsindlæggelser og indlæggelser med en varighed på 2 dage og derover- standardiseret fra dage 1 dag 2+ dage Allerød 88,2 % 10,1 % -18,3 % Gribskov -17,0 % 21,2 % 14,8 % Hvidovre 110,6 % 37,4 % -11,0 % København 8,4 % 1,9 % 5,4 % Region H 19,3 % 10,9 % 0,0 % Der kan konstateres en stigning i antallet af korte indlæggelser fra for hele Region Hovedstaden og et uændret forbrugsmønster for indlæggelser på 2 dage og derover. Allerød kommune og Hvidovre kommune oplever en stigning i antallet af korte indlæggelser og et fald i indlæggelser med en liggetid på 2 dage eller derover. Gribskov kommune oplever et fald i 0-dagsindlæggelser og en stigning i indlæggelser med en liggetid på 1 dag eller derover

22 København kommune oplever en stigning på alle indlæggelser. Sammenfatning for kræftområdet For regionen som helhed viser ovenstående, at der sker en stigning i medfinansiering på kræftområdet fra For både ambulante besøg og udskrivninger dækker dette over et fald i antal unikke patienter, flere besøg/udskrivninger pr unik patient og højere medfinansiering pr besøg/udskrivning. Endvidere fremgår det, at der for regionen som helhed er flere operationer fordelt på færre patienter. Dette gælder såvel ambulante operationer som operationer under indlæggelse. Endelig viser ovenstående, at antallet af korte indlæggelser er stigende. For de udvalgte kommuner tegner der sig ikke noget klart billede på nogle af områderne, da der er betydelig variation kommunerne imellem

23 4.2 Sygdomme i kredsløbsorganer Det blev tidligere oplyst, at 6,6 % af Region Hovedstadens kommuners samlede udgifter til medfinansiering i 2010 vedrører sygdomme i kredsløbsorganer. Området står for 7,9 % af væksten i medfinansiering fra 2009 til en i kommunal medfinansiering er fordelt med 11,5 % vedrørende det ambulante område og 4,6 % vedrørende udskrivninger. 6 Sygdomme i kredsløbsorganer er analyseret på 12 forskellige sygdomsområder. I nedenstående gennemgang af udviklingen af sygdomme i kredsløbsorganerne er sygdomsopdelingen ikke medtaget, da resultaterne viste meget store variationer. Variationerne vurderes, at skyldes tilfældige variationer fra år til år og er ikke udtryk for en generel udvikling. Tabel Ambulant behandling vedrørende sygdomme i kredsløbsorganer udvikling fra standardiseret og i 2010 priser medfinansiering antal unikke patienter besøg pr ambulant patient medfinansiering pr besøg Faktiske ambulante besøg 2010 Faktiske ambulante besøg pr indbyggere Allerød -14,5% 8,3% -1,4% -19,9% ,7 Gribskov 70,7% 27,7% 43,1% -6,6% ,5 Hvidovre -0,5% 12,8% -11,6% -0,3% ,5 København 5,3% 3,6% 1,4% 0,2% ,6 Region H 11,5% 5,4% 4,4% 1,3% ,8 Hovedstadsregionens kommuner havde en samlet stigning i medfinansiering fra på godt 11 % i forbindelse med ambulante besøg vedrørende sygdomme i kredsløbsorganerne. To af de udvalgte kommuner oplever et fald i medfinansiering og 2 kommuner oplever en stigning. Spændet mellem udviklingen i de 4 udvalgte kommuner er Allerød kommune med et fald i medfinansieringen på knap 15 % mod Gribskov stigning i medfinansiering på knapt 71 % Allerød - og Hvidovre kommunes fald i medfinansiering dækker over en stigning i udvikling i antal unikke patienter, et fald i antal besøg pr patient og et fald i medfinansiering pr besøg. Gribskov kommunes stigning dækker over en stigning i antal unikke patienter. En stigning i antal besøg pr. patient, men et fald i medfinansiering pr besøg. Stigningen i Københavns kommunes medfinansiering dækker over en stigning på alle områderne. 6 Sygdomme i kredsløbsorganer er afgrænset ved aktionsdiagnoserne i diagnosekapitlet DI

24 Tabel Udskrivninger vedrørende sygdomme i kredsløbsorganer - udvikling fra standardiseret og i 2010 priser medfinansiering antal patienter udskrivninger pr patient medfinansiering pr udskrivning Faktiske udskrivninger 2010 Faktiske udskrivninger pr indbyggere Allerød 3,2% -5,4% 10,9% -7% Gribskov 11,6% 13,0% -0,2% -6% Hvidovre 0,8% 5,8% -4,5% -1% København 8,9% 7,5% 3,2% -11% Region H 4,6% 3,2% 2,3% -6% Kommunerne i hovedstadsregionen havde en samlet stigning i medfinansiering til udskrivninger vedrørende sygdomme i kredsløbsorganerne fra på knapt 5 % Alle de 4 udvalgte kommuner oplever en stigning i medfinansiering fra 2009 til Gribskov kommune oplever den største stigning med knapt 12 % og Hvidovre kommune den laveste med knapt 1 % Allerød kommunes udvikling i medfinansiering dækker over et fald i antal unikke patienter og en stigning i udskrivninger pr patient, men et fald i medfinansiering pr patient. Kommunerne Gribskov og Hvidovre oplever samme bagvedliggende udvikling. Denne dækker over en stigning i udviklingen i antal unikke patienter og et fald i udskrivninger pr patient, og et fald i medfinansiering pr patient. Københavns kommune oplever en stigning i antal unikke patienter og en stigning i antal udskrivninger pr patient samt et fald i medfinansiering pr patient. Tabel Operationer vedrørende sygdomme i kredsløbsorganer - udvikling fra 2009 til 2010 i hhv. ambulante og stationære operationer - standardiseret Ambulante operationer - ændring i Faktiske antal ambulante operationer Pr 1000 Stationær operationer - ændring i Faktiske antal stationære operatio- Pr 1000 % i 2010 indbyggere % ner i 2010 indbyggere Allerød 8% 46 1,9-23% 89 3,7 Gribskov 43% 84 2,1 4% 235 5,8 Hvidovre -27% 165 3,3 6% 227 4,5 København 2% ,2-27% ,1 Region H 12% ,9-4% ,0 I Regionen opleves en samlet stigning i antal ambulante operationer på 12 % og et fald på 4 % i antal operationer under indlæggelse. Allerød og Københavns kommuner oplever en stigning i antal ambulante operationer og et fald i operationer under indlæggelse