denne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret.

Transkript

1 8/,*+('(5,0(',&,1)25%58*(7 Medicinforbruget er ulige fordelt i de forskellige indkomst- og uddannelsesgrupper. Det viser en analyse på grundlag af lovmodellen. Analysen viser, at brug af en række former for receptpligtig medicin, der har med livsstilssygdomme at gøre, er langt mere udbredt blandt personer uden erhvervsuddannelse end blandt personer med erhvervsuddannelse også når man tager højde for forskelle m.h.t. alder og køn. Mest tydeligt er tendensen, hvis man ser på diabetesmedicin, hvor der er mere end dobbelt så stor en brugerandel blandt personer uden erhvervsuddannelse som blandt personer med en længerevarende uddannelse. Men tendensen ses også klart i forhold til hjerte- og kredsløbsmedicin, medicin imod lidelser i musklerne, psykofarmaka, smertestillende medicin, astmamedicin og antibiotika. Ulighederne i forhold til brug af medicinforbrug betyder samtidig, at det offentlige tilskud, der gives til medicin, indebærer en betydelig omfordeling fra de erhvervsaktive, navnlig personer med en høj indkomst, til de svage grupper, især pensionister. I notatet anslås størrelsen af denne omfordeling. Det skal understreges, at analysen alene omfatter receptpligtig medicin, der udleveres på et apotek. %UXJDIPHGLFLQLIRUVNHOOLJHDOGHUVJUXSSHU En vurdering af uligheden i brug af medicin må ske i to trin: først må man undersøge, hvordan forbruget af de primære sundhedsydelser hænger sammen med alder og køn, dernæst kan man vurdere hvilken brug, de forskellige indkomst m.v.-grupper har af sundhedsydelser, når man tager hensyn til gruppens alders- og kønssammensætning. Lovmodellen indeholder oplysninger om forbrug af medicinalvarer, disses type, pris m.v. Oplysningerne bygger på det offentlige tilskudssystem, som registrerer medicinforbruget på CPR-nummer. Det skal dog understreges, at H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\medicinforbrug.doc

2 2 denne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret. Med dette forbehold kan registret bruges til at give et billede af befolkningens anvendelse af medicin. I denne analyse er medicinen inddelt i de hovedgrupper, som anvendes af Medicinalstyrelsen 1. Dog er der sket en opdeling af enkelte hovedgrupper: - Gruppen af stofskiftemedicin er opdelt i diabetesmedicin og anden stofskiftemedicin - Gruppen af medicin, der retter sig mod centralnervesystemer, er opdelt i tre undergrupper: o smertestillende medicin o psykofarmaka (herunder sovemedicin, antidepressiva og antipsykotisk medicin) o anden medicin, der retter sig mod centralnervesystemet (eksempelvis medicin mod Parkinson-syge) - Gruppen af medicin for infektionssygdomme er opdelt i antibiotika og anden medicin - Gruppen af medicin rettet mod respirationssystemet er opdelt i astmamedicin og anden medicin - Gruppen af medicin, der retter sig mod muskler m.v., er opdelt i medicin, der retter sig mod muskelsmerter m.v. og anden medicin - Gruppen af medicin til det urogenitale system er opdelt i kønshormoner m.v. (herunder p-piller) og anden medicin 1 Hovedgrupperne er følgende: A=Fordøjelsesorganer og stofskifte B=Blod og bloddannende organer C=Hjerte og kredsløb D=Dermatologiske midler G=Urogenitialsystem og kønshormoner H=Hormoner til systemisk brug, ekskl. Kønshormoner J=Infektionssygdomme, systemiske midler L=Antineoplastiske og immunmodulerende midler M=Muskler, led og knogler N=Centralnervesystemet P=Antiparasitære midler, insekticider og repellanter R=Respirationssystemet S=Sanseorganerne V=Varia

3 3 Baggrunden for denne opdeling er ønsket om at kunne se særskilt på nogle grupper af medicin, der må antages at hænge sammen med livsstil og arbejdsforhold. 2 I det følgende er analysen koncentreret om følgende medicingrupper, som antages at have sammenhæng med livsstil/arbejdsforhold: - Hjerte- og kredsløbsmedicin - Medicin imod lidelser i musklerne - Psykofarmaka - Smertestillende medicin - Diabetesmedicin - Astmamedicin - Antibiotika Tabel 1 viser hvor stor en andel af befolkningen på de forskellige alderstrin, der har købt diabetesmedicin. Tabel 1. Andel af befolkningen, der har købt diabetesmedicin i 2004 fordelt på aldersgrupper og køn Alder i år Køn Under Over 70 I alt Pct. af befolkningen Mænd 0,2 0,5 0,9 2,1 4,4 7,3 8,4 2,6 Kvinder 0,2 0,6 0,9 1,5 2,6 4,6 6,6 2,1 I alt 0,2 0,6 0,9 1,8 3,5 5,9 7,3 2,4 Også her stiger forbruget med alderen, men mest hos mænd. Tabel 2 viser hvor stor en del af befolkningen i de forskellige aldersgrupper, der har købt hjerte- eller kredsløbsmedicin i Desuden udskilles p-pillerne, som jo normalt ikke har med sygdom at gøre.

4 4 Tabel 2. Andel af befolkningen, der har købt hjerte- og kredsløbsmedicin i 2004 fordelt på aldersgrupper og køn Alder i år Køn Under Over 70 I alt Pct. af befolkningen Mænd 0,6 2,4 5,1 11,7 25,9 41,5 59,9 16 Kvinder 0,6 5,2 9,1 15,3 29, ,5 21 I alt 0,6 3,8 7,1 13,5 27,7 42,8 63,3 18,5 Denne gruppe medicin omfatter bl.a. betablokkere, midler mod forhøjet blodtryk og midler med virkning på hjerterytmen. Det ses, at brugen er stærkt stigende med alderen. 63 pct. af alle borgere over 70 år tager en eller anden form for hjertemedicin. Tabel 3 viser hvor stor en del af befolkningen på forskellige alderstrin, der har anvendt medicin mod infektioner. Tabel 3. Andel af befolkningen, der har købt antibiotika i 2004 fordelt på aldersgrupper og køn Alder i år Køn Under Over 70 I alt Pct. af befolkningen Mænd 26,5 20,3 23,5 22,7 23,9 26,8 33,5 25 Kvinder 29,4 36,1 37,5 32,6 33,6 34,8 39,2 34,1 I alt 27,9 28,1 30,4 27,6 28,7 30,9 36,9 29,6 Det ses, at anvendelsen af medicin fra denne gruppe er større hos kvinder end hos mænd. Tabel 4 viser hvor stor en del af befolkningen i forskellige aldersgrupper, der har købt medicin med virkning på lidelser i musklerne. Tabel 4. Andel af befolkningen, der har købt medicin med virkning på musklerne i 2004 fordelt på aldersgrupper og køn Alder i år Køn Under Over 70 I alt Pct. af befolkningen Mænd 1,6 10, ,7 21, ,6 14,4 Kvinder 3, ,2 23,9 27,6 29,6 31,4 19,5 I alt 2,5 13, ,2 24,6 26,

5 5 Gruppen omfatter bl.a. muskelafslappende midler. Brugen af medicin fra denne gruppe er noget større hos kvinder end hos mænd. Tabel 5 viser hvor stor en del af befolkningen på forskellige alderstrin, der har købt receptpligtig smertestillende medicin i Tabel 5. Andel af befolkningen, der har købt receptpligtig smertestillende medicin i 2004 fordelt på aldersgrupper og køn Alder i år Køn Under Over 70 I alt Pct. af befolkningen Mænd 0,7 2,6 4,9 8 12,3 17,7 30,9 8,6 Kvinder 0,9 4,9 8,6 13,5 18,5 23,4 43,2 14,3 I alt 0,8 3,7 6,7 10,7 15,4 20,6 38,2 11,5 Denne gruppe omfatter bl.a. opiater og abalgin, men ikke håndkøbspræparater som panodil og kodymagnyl. Det ses, at brugen er klart stigende med alderen og større hos kvinder end hos mænd. Tabel 6 viser hvor stor en andel af befolkningen på de forskellige alderstrin, der har købt psykofarmaka i Tabel 6. Andel af befolkningen, der har købt psykofarmaka i 2004 fordelt på aldersgrupper og køn Alder i år Køn Under Over 70 I alt Pct. af befolkningen Mænd 1,2 4,4 7 10,3 13,7 16,8 27,5 9,4 Kvinder 1,1 6,9 10,4 16,4 23,1 29, ,7 I alt 1,2 5,7 8,7 13,3 18,4 23,4 37,9 13,1 Denne gruppe omfatter bl.a. beroligende medicin/sovemedicin, antipsykotisk medicin som neuroleptika og antidepressiv medicin, herunder lykkepiller. Medicin fra denne gruppe anvendes mere af kvinder end af mænd og er stærkt stigende med alderen. Blandt kvinder over 70 år er der således 45 pct., der har købt medicin fra denne gruppe. Tabel 7 viser hvor stor en del af befolkningen på de forskellige alderstrin, der har købt astmamedicin.

6 6 Tabel 7. Andel af befolkningen, der har købt astmamedicin i 2004 fordelt på aldersgrupper og køn Alder i år Køn Under Over 70 I alt Pct. af befolkningen Mænd 11 3,9 4,8 4,7 5,3 7,8 13,1 7,4 Kvinder 8,7 5,2 5,7 7 8, ,9 8,2 I alt 9,9 4,5 5,2 5,9 6,8 9,5 12,4 7,8 Det ses, at brugen er størst hos børn og hos ældre. 0HGLFLQIRUEUXJRJXGGDQQHOVH Hvis man vil undersøge forskellen mellem anvendelsen af medicin mellem forskellige befolkningsgrupper, må man tage hensyn til alders- og kønssammensætningen i den pågældende gruppe. Problemstillingen kan illustreres med diabetesmedicin som eksempel og illustreres af tabel 8, som viser sammenhæng mellem køn, alder, uddannelse og anvendelse af denne type medicin. Mænd Kvinder I alt Tabel 8. Andel, der har købt diabetesmedicin i 2004 i forskellige alders- og uddannelsesgrupper, fordelt på køn Uddannelse årige årige årige årige årige årige I alt Pct., der har købet diabetesmedicin i 2004 Ingen 0,4 0,6 1,1 2,9 5,9 8,1 3,2 Student m,v, 0,6 0,5 0,8 2 4,5 6,1 1,3 Erhvervsfaglig 1,4 0, ,2 6,9 2,7 KVU 0 0,6 0,8 1,7 3,6 6,1 2 MVU/bachelor 0,4 0,8 1,4 3,3 5,1 2,1 LVU/forsker 0,3 0,6 1,2 2,2 3,7 1,5 I alt 0,4 0,5 0,9 2,1 4,4 6,9 2,5 Ingen 0,4 0,8 1,3 2,4 3,7 5,5 2,7 Student m,v, 0,5 0,4 0,9 1,3 2,7 3,6 0,8 Erhvervsfaglig 1,1 0,8 0,9 1,3 2,2 3,5 1,6 KVU 0,8 0,9 1 1,8 2,3 1,2 MVU/bachelor 0,6 0,8 0,9 1,6 2,2 1,1 LVU/forsker 0,7 0,7 0,6 1 1,9 0,8 I alt 0,4 0,6 0,9 1,4 2,5 4,3 1,7 Ingen 0,4 0,6 1,2 2,7 4,7 6,6 2,9 Student m,v, 0,5 0,4 0,9 1,6 3,8 5 1 Erhvervsfaglig 1,2 0,7 0,9 1,7 3,4 5,4 2,2 KVU 0 0,7 0,9 1,4 2,8 4,3 1,7 MVU/bachelor 0,6 0,8 1 2,3 3,6 1,5 LVU/forsker 0,5 0,7 1 1,8 3,2 1,2 I alt 0,4 0,6 0,9 1,8 3,5 5,6 2,1

7 7 Det ses, at alle tre forhold spiller en rolle: Forbruget stiger med alderen. Inden for samme er der flere mænd end kvinder, der har brugt diabetesmedicin, og inden for de enkelte grupper af alder/køn er der langt færre, der har brugt diabetesmedicin i de højtuddannede grupper end blandt personer, der kun har afgang fra folkeskolen. For at få disse sammenhænge på en mere håndterbar form er der foretaget en beregning af hvor stort et forbrug af forskellige typer af medicin, man har i forskellige befolkningsgrupper, hvis man korrigerer for alders- og kønssammensætning. Medicinforbruget får her en indexværdi på 100, hvis andelen af personer, der bruger den pågældende type af medicin, akkurat svarer til, hvad man kan forvente ud fra alders- og kønssammensætningen i den pågældende gruppe. Analysen er alene foretaget for personer i alderen år. Figur 1 viser herefter hvilken sammenhæng, der er mellem personens uddannelse og forbruget af forskellige typer af medicin. Figur 1. Andel der bruger medicin i forskellige uddannelsesgrupper "!$#% &&'% () #%% * Hjertemedicin Muskelafslappende Psykofarmaka Smertestillende Diabetes Astma Antibiotika Ingen Student m,v, Erhvervsfaglig KVU MVU/bachelor LVU/forsker Det ses, at personer uden erhvervsuddannelse har det højeste forbrug for alle grupper af medicin også når man korrigerer for alders- og kønssammensætningen.

8 8 Eksempelvis er andelen af personer uden erhvervsuddannelse, der bruger diabetesmedicin, i gennemsnit 30 pct. højere end man kunne formode ud fra alders- og kønssammensætningen, mens andelen kun er godt det halve af, hvad man kunne forvente for personer med en længerevarende uddannelse. Den mest sandsynlige forklaring på disse forskelle er, at der er en stærk sammenhæng mellem livsstil og udvikling af diabetes, og at opmærksomheden herpå er størst blandt de veluddannede. Også når det gælder smertestillende medicin og brug af psykofarmaka, ligger de ikke-uddannede markant højere end grupper med en videregående uddannelse. Figur 2 viser sammenhængen mellem indkomst og andelen af personer, der har købt forskellige typer af medicin i Til grund for beregningen er anvendt Finansministeriets decil-opdeling i forhold til husstandsekvivalerede indkomster.

9 9 Andel der bruger medicin i forskellige indkomstgrupper (ækvivalensindkomst fordelt på deciler) +-,."/ 0 1 2% $1 0 / 4&9, / 0 / :%; 8$."/ < Hjertemedicin Muskelafslappende Psykofarmaka Smertestillende Diabetes Astma Antibiotika Det ses, at andelen, der har købt medicin, er lavest for de højeste indkomstgrupper. Dog er andelen, der har købt medicin, noget lavere for indkomster i laveste decil end for indkomster i næstlaveste decil. En forklaring herpå kan være, at en del af personerne i laveste decil er nul-skatteydere, som figurerer lavt i indkomststatistikken, men som reelt har en betydelig materiel velstand. Figur 3 viser sammenhængen mellem medicinforbrug og etnisk baggrund.

10 10 Andel der bruger medicin og etnisk baggrund A$CAO-P Hjertemedicin Muskelafslappende Psykofarmaka Smertestillende Diabetes Astma Antibiotika Danske Efterkommere Indvandrere Det ses, at etnisk baggrund kun spiller en begrænset rolle for medicinforbruget. Dog er den andel af indvandrerne, der anvender diabetesmedicin, 62 pct. højere, end man kunne forvente ud fra alders- og kønssammensætningen. Endelig viser tabel 9 sammenhængen mellem medicinforbrug og a-kassetilhørsforhold.

11 11 A-kasse Tabel 9. Index for andel af personer (korrigeret for alder og køn), der bruger medicin fordelt på a-kassetilhørsforhold. Personer i alderen år Hjerte- og kredsløbsmedicin Muskelafslappende Psykofarmaka Smertestillende Diabetes Astma Index for brug af medicin Antibiotika Ingen a-kasse 112,1 108,5 151,8 150,1 140, ,7 Alle a-kasser 94,1 95, ,4 79,9 90,2 97,4 Restaurationsbranchen (3F) 95,7 114,4 79,7 96,5 146,1 99,5 106 Træ-Industri-Byg 86,7 113,2 59,2 83,7 73,3 75,3 95,2 Erhvervssprogligt 85,9 74,1 91,4 58, ,4 89,4 Socialpædagoger 93,8 104,6 88,2 84,5 92,7 107,9 102,8 SID (3F) 97,3 115,7 74,4 94,1 104,1 94,5 99,7 FOA 103,2 109,4 84,7 89,4 91, ,9 Folkeskolelærere 81,1 83,3 82,3 63,4 54,1 90,1 98,7 PMF (FOA) ,3 86,3 82,5 90,5 115,3 118,1 Danske Lønmodtagere 93,6 105,8 76,6 87,4 97,3 92,8 103,2 Metal 97,2 108,2 65,6 83, ,1 100,9 NNF ,7 68,5 86,3 84,3 100,2 107,8 Blik og Rør 104,2 135, ,4 63,7 94,7 115,4 El-faget 91,9 103,9 54,7 66,9 82, Malerne 88,6 114,2 70,9 88,2 76,4 93,6 96,6 KAD (3F) 100,7 110,6 80,1 83,8 105,7 93,2 96,4 HK 98, , ,6 86,7 94,4 Stats- og Tele 99,8 101,4 76,7 78,8 78,9 88,6 93,7 Funktionærforbundet 98, ,8 86,5 95,4 98,1 102,6 Lederne 99,7 91, ,9 80,7 88,6 97,9 Teknikerne 90,1 81,2 65,1 62,9 70,8 87,2 87,2 Kristelig a-kasse 91,8 101,1 81,3 79,7 76,1 88,8 99,8 Sygeplejerskerne 86 65,2 64, , ,7 BUPL 89,1 94,4 78,6 71,9 72,6 110,5 109,2 Danske Sælgere 109, ,5 70,4 91,6 97,5 106 Frie Lønmodtagere 96,4 83,3 71,6 71,1 70,2 78,7 97,4 Ingeniører 83,4 61,4 50,4 42,5 59,4 82,5 80,2 Magistre 67,3 63, ,6 41,8 89,3 81,6 Akademikerne 82,3 65,6 74,9 56,9 49,4 84,7 91,9 FTF 91,8 84,7 68, ,5 80,4 93,3 ASE 91,1 94,1 73,3 74,9 76, ,6 DANA 97,4 98,8 84,7 80, ,9 103,8 EDB og merkonomer 88,6 75,8 65,7 54,4 73,5 94,3 83,4 Civiløkonomer 87 62,4 52, ,9 92,7 84,2 I alt Det ses, at den store forskel først og fremmest findes mellem personer, der er i a-kasse og personer, der er uden for arbejdsmarkedet. De sidste har alt

12 12 andet lige - et væsentligt højere medicinforbrug end personer af samme alder og køn, der er på arbejdsmarkedet. Hvis man vil bruge tabellen til at pejle medicinforbruget i bestemte faggrupper, er det mest relevante sammenligningsgrundlag formentlig gruppen af a-kassemedlemmer som helhed. Eksempel: Blandt socialpædagogerne er der en mindre andel, der bruger psykofarmaka end i befolkningen som helhed (index 88,2). Men andelen, der bruger psykofarmaka er højere end for gruppen af organiserede lønmodtagere som helhed (index 75). Tabellen viser, at andelen, der bruger medicin, er lavest blandt magistre, civiløkonomer, ingeniører m.v. Den er højest i Restaurationsbranchens a- kasse. Blandt personer med krævende fysisk arbejde (f.eks. Blik og Rør) er der desuden mange, der bruger muskelafslappende eller smertestillende medicin. %HW\GQLQJHQDIGHQRIIHQWOLJHPHGILQDQVLHULQJ Den ulige fordeling af receptpligtig medicin gør, at de grupper, som har størst nytte af de offentlige tilskud til medicin, som hovedregel er dem, der betaler mindst i skat. Det betyder, at de offentlige medicintilskud giver en betydelig omfordeling. Tabel 10 viser den gennemsnitlige egenbetaling, det gennemsnitlige offentlige tilskud og den gennemsnitlige slutskat for personer med forskellig socioøkonomisk status i 2004.

13 13 Tabel 10. Gennemsnitlig egenbetaling, gennemsnitligt offentligt tilskud og gennemsnitlig slutskat i 2004 for personer med forskellig socioøkonomisk status Socioøkonomisk status Egenbetaling Offentligt tilskud Slutskat Kr. pr. år Selvstændig/medhjælpende Topledere Lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau Andre lønmodtagere Arbejdsløse Personer på barselsdagpenge Personer på sygedagpenge Under uddannelse Kontanthjælp/aktivering m.v Efterløn/overgangsydelse Pensionist Førtidspension Uden tilknytning til arbejdsmarkedet i øv Barn I alt Man kan nu anslå virkningen af den omfordeling, der sker, ved at foretage et tankeeksperiment: Vi tænker os, at det offentlige tilskud faldt væk, og at indkomstskatten blev nedsat svarende hertil. Det ville give en gennemsnitlig skattebesparelse på 1208 kr. eller 2,25667 pct. af skatten. Den gevinst, en person har ved det offentlige medicintilskud, kan herefter anslås som det nuværende offentlige tilskud fratrukket 2,25667 pct. af indkomstskatten. Tabel 11 viser herefter effekten af det offentlige tilskud for forskellige socioøkonomiske grupper.

14 14 Tabel 11. Beregning af gevinst ved offentligt tilskud til medicin for personer med forskellig socioøkonomisk status Offentligt tilskud Bidrag hertil via skatterne (=2,25667 pct. af slutskatten) Socioøkonomisk status Gevinst Kr. pr. år Selvstændig/medhjælpende Topledere Lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau Andre lønmodtagere Arbejdsløse Personer på barselsdagpenge Personer på sygedagpenge Under uddannelse Kontanthjælp/aktivering m.v Efterløn/overgangsydelse Pensionist Førtidspension Uden tilknytning til arbejdsmarkedet i øv Barn I alt Tabellen viser, at den offentlige medfinansiering betyder en betydelig omfordeling fra erhvervsaktive til personer uden for arbejdsmarkedet, især pensionister. 3 3 I praksis ville virkningen af et tænkt - bortfald af det offentlige tilskud dog blive lidt anderledes, fordi nogle svage grupper ville bruge mindre medicin, hvis de selv skulle betale det fulde beløb.