Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Transkript

1 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål, der jfr. studieordningen er knyttet til teoretisk pædagogikum og dets enkeltelementer, ligesom prøven skal dokumentere kandidatens evne til at knytte relevante teoretiske overvejelser til almenpædagogiske og fagdidaktiske forhold i undervisningen i sine (sit) fag samt evnen til at forholde sig analytisk og systematisk til udvikling af undervisning, vejledning og evaluering samt fag og skolekultur. En opgavekommission (jf. Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser nr. 18 af 14. januar 2009) melder primo januar to til tre overordnede temaer ud, der gør det muligt at afgrænse et genstandsområde, som belyses ud fra centrale elementer i den samlede pædagogikumuddannelse. Kandidaten afgrænser inden for det valgte tema en problemstilling, som er egnet til at vise kandidatens evne til at anvende almenpædagogisk og fagdidaktisk viden til at forholde sig til egen undervisningspraksis og evt. til uddannelsen og gymnasiet som helhed. Kandidaten skal i opgaven afgrænse og definere et emne inden for et udmeldt tema og med udgangspunkt heri formulere en problemstilling tage udgangspunkt i en kort beskrivelse af problem/problemkompleks fra sin undervisningspraksis kvalificeret kunne bestemme og redegøre for anvendt litteratur og eventuelt andet materiale udvalgt i forhold til problemstilling og på baggrund af relevant litteratur fra den samlede pædagogikumuddannelse kunne systematisere anvendt teori og eventuelt andet materiale og udvælge og prioritere dette i forhold til egen undervisningspraksis kunne tage kritisk stilling til anvendt teori og kilder og dokumentere anvendelsen ved hjælp af referencer, noter og bibliografi kunne gennemføre en undersøgelse, analyse og kritisk diskussion af den valgte problemstilling og egen undervisningspraksis kunne uddrage, sammenfatte og evaluere sine resultater i en klar, struktureret og sprogligt korrekt fremstillingsform på baggrund af fagligt overblik og den indsigt, der er opnået i pædagogikumuddannelsen, kunne perspektivere opgavens resultater med henblik på potentielle fremtidige muligheder. Kursusforløbet giver mulighed for, at kandidaten kan få vejledning fra underviserne på teoretisk pædagogikum. Den afsluttende prøve består af en skriftlig opgave af et omfang mellem 15 og 20 normalsider som afvikles i slutningen af uddannelsens 2.semester. Der er afsat 37 arbejdstimer i en på forhånd fastlagt uge til udarbejdelse af opgaven. Opgaven censureres efter 7-trinsskalaen. Bedømmelsen foretages af to af Undervisningsministeriet beskikkede censorer. Regler om reeksamen samt om klageadgang er fastlagt af Undervisningsministeriet i BEK. 12, 13 og Opgavekommissionen har i januar dette år meldt to overordnede temaer ud (se nærmere på hvoraf man vælger det ene som sit udgangspunkt for besvarelsen: a. Gymnasiefremmede unge b. Læreren som faglig vejleder. 1

2 2. Som kandidat afgrænser man selv sit emne inden for de to temaer. Afgrænsningen skal være så bred, at man i besvarelsen kan demonstrere sin evne til at anvende sin viden om både almenpædagogik og fagdidaktik (herunder det/de fag, man behandler, i samspil med andre fag) til at reflektere over både sin egen undervisningspraksis i faget/fagene og også perspektivere til hele uddannelsen og til gymnasiet som helhed. 3. Emnets problemstilling formuleres som en opgave/et problem. En god tommelfingerregel er, at opgaven/problemet spidsformuleret maksimalt bør fylde fem linier. Problemformuleringen/opgaveformuleringen danner basis for den besvarelse, man afleverer efter skriveugen d maj 2012 og opgavebesvarelsen danner sammen med målene for teoretisk pædagogikum (jfr. studieordningen) baggrunden for evalueringen af opgaven. Det er derfor nødvendigt, at opgaveformuleringen/problemformuleringen både giver anledning til at demonstrere den faglige bredde og samtidig er meget præciserende og afgrænsende formuleret. En sådan præcisering kan eventuelt tilgodeses ved i et efterfølgende afsnit at udlægge spidsformuleringen af opgaven. Problemformuleringen/opgaveformuleringen skal ikke godkendes, og det betyder at man kan justere den helt hen til afleveringstidspunktet. Husk reglerne for problemformulering og diskussionerne om temaet fra kurset i fagenes samspil. 4. Ud fra den valgte afgrænsning og evt. opgaveformulering/problemformulering vælger man den litteratur og andet materiale, der skal benyttes. Valget skal være kvalificeret, dvs. man skal kunne begrunde sine valg. Man sammensætter selv sit prøvegrundlag, og man er derfor velkommen til at vælge litteratur uden for den litteratur, der er benyttet på de almenpædagogiske kurser, på workshops, på kurset i fagenes samspil og på de fagdidaktiske kurser. Der er ingen rammer for omfanget af den litteratur mm., som man vælger som grundlag for opgaven, men man skal huske at sikre sig 1) at man kan demonstrere bredden i uddannelsen (så analyser og perspektiveringer bliver mulige) og 2) at man anvender den litteratur, man tager med på sin litteraturliste i opgaven. Litteraturlisten skal ikke godkendes. Senest primo marts 2012 foreligger den komplette litteraturliste for samtlige kurser på Teoretisk Pædagogikum på den vil ligeledes blive lagt ud på BlackBoard. Man skal være opmærksom på at relevante love, bekendtgørelser, vejledninger etc. fra Undervisningsministeriet indgår i prøvegrundlaget. 5. Opgaveformuleringen skal behandle teori-praksisrelationer ud fra et undervisningsforløb. Derfor er det en god idé, når man er klar med sit emne, at man finder de situationer fra egen/andres praksis frem, som kan benyttes i opgaven eller at man benytter de kommende undervisningsmåneder til at indarbejde området i sin praksisvirksomhed med henblik på at høste erfaringer, eller ved at man på anden måde (fx i form af undersøgelser) sørger for at skaffe sig den nødvendige empiri. Dette kan med fordel ske i samarbejde med vejledere og/eller kursusleder. 6. Opgavebesvarelsen skrives med den pædagogisk-/didaktisk-kyndige gymnasielærer som målgruppe/læseren. Besvarelsen disponeres, så man er sikker på at overholde både de krav, der nævnes i studieordningen og de krav, man i problemformuleringen/opgaveformuleringen har sat for sig selv. 2

3 Opgavebesvarelsen skal være på mellem 15 og 20 normalsider (2100 anslag pr. side). Forblad, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag tæller ikke med i denne sammenhæng. Besvarelsen vil typisk være formet, så dens tyngde ligger i de diskuterende og reflekterende (evt. kritisk selvreflekterende) afsnit, hvor teori-praksisrelationerne bringes i spil, og hvor man via teorierne kan forholde sig til praksis evt. reformuleringer af praksis. Besvarelsen skal på redegørelsesplan demonstrere tilegnelse af bred almenpædagogisk og fagdidaktisk viden, og den skal på analyse- og vurderingsniveau demonstrere evnen til arbejde differentieret og perspektiverende med sit stof, således at der kan vises et overblik over områdets betydning ift fx fagets og skolens samlede mål. Man kan med fordel vedlægge (og henvise til) oversigter over forløb som bilag til opgaven og så kun nævne de centrale felter fra forløbet inde i selve opgavebesvarelsen. Opgaven skrives med noter og litteraturliste. En disposition kunne være: Forside (findes fra på indholdsfortegnelse Indledning med begrundelse for valg af opgave og valg af problemfelt. Eksplicitering af emnet/problemstillingen og opgaveformulering/problemformulering. Inddragelse af teori og af praksis begrundet vægtning og systematisering. Begrundelse for valg af teori og af praksis/empiri. Analysegrundlaget: fx systematisk beskrivelse/redegørelse for praksis med karakteristik af undervisningen og med inddragelse af teori, der kan belyse de sider af praksis, man beskæftiger sig med. Diskussion af praksis og teori: vurdering og perspektivering, hvor man demonstrerer overblik over det teoretiske og praktiske felt, og hvor man også kan forholde sig kritisk til egen praksis og til det teoretiske grundlag. Konklusion/perspektivering i relation til fx fagdidaktisk og almenpædagogisk teori, til praksiskonsekvenser, til organisationsforhold, til uddannelsens mål og hele gymnasiets virksomhedsfelt. Noter; Litteraturliste. 7. Bortset fra på workshop 6 er der ikke knyttet særskilt vejledning til opgaveforløbet hverken i forbindelse med afgrænsningsfasen eller undersøgelsesfasen, endsige skrivefasen. Hverken underviserne på de almenpædagogiske eller på de fagdidaktiske kurser er forpligtede til at indgå i egentlige vejledningsrelationer omkring denne opgave. Ligeledes er skolernes praktikvejledere og kursusledere ikke forpligtede. Men da opgaven i høj grad inddrager praksisrelationerne, vil det være naturligt at diskutere sit arbejde med den med vejledere/kursusleder. Men hovedreglen er, at man selv skal kunne styre processen og det vil derfor være en fordel for mange at indgå i et kollegialt fællesskab med andre kandidater/kolleger fra egen skole. 8. Bedømmelse: Besvarelsen bedømmes efter 12-skalen af to censorer, udpeget af Undervisningsministeriet. Man tilstræber at mindst én af censorerne har det undervisningsfag, kandidaten skriver opgaven på basis af. Hvis man ikke består, er der tre prøveforsøg. Der kan klages over bedømmelsen jfr. Pædagogikumbekendtgørelsens 12-16: 3

4 Prøve i teoretisk pædagogikum 12. Teoretisk pædagogikum afsluttes med en skriftlig prøve. Prøven skal kombinere teori og praksis, således at den indeholder almenpædagogiske og fagdidaktiske elementer samtidig med, at den relaterer til kandidatens indsigt i undervisningspraksis. Prøven har et omfang på 37 arbejdstimer. Stk. 2. Prøven afholdes en gang årligt ved afslutningen af skoleåret, når undervisningen i teoretisk pædagogikum er afsluttet, dog med mulighed for syge- og omprøve det følgende skoleår. Stk. 3. Universiteter, der er godkendt til udbud af teoretisk pædagogikum, jf. 9, stk. 2, indstiller pædagogikumkandidaten til prøven. Skolens leder sikrer, at kandidaten får den fornødne arbejdstid til prøven. En kandidat, der har været forhindret i at gennemføre prøven på grund af dokumenteret sygdom eller ikke har bestået prøven, skal have mulighed for at aflægge prøven eller aflægge prøven på ny, jf. stk. 2. Stk. 4. Kandidaten har tre prøveforsøg. 13. Universiteter, der er godkendt til udbud af teoretisk pædagogikum, nedsætter i fællesskab en opgavekommission med inddragelse af repræsentanter for den gymnasiale sektor. Kommissionen udarbejder opgaver til prøven i teoretisk pædagogikum i overensstemmelse med målene i 2 og bilag 1. Stk. 2. Besvarelsen af opgaven ved prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Prøven i teoretisk pædagogikum skal bestås. Stk. 3. Bedømmelsen foretages af to af Undervisningsministeriet beskikkede censorer. Ved bedømmelsen lægges vægt på pædagogikumkandidatens evne til at anvende og kritisk vurdere almenpædagogiske og fagdidaktiske begreber, teorier og metoder, samt kandidatens evne til at kombinere teori og praksis i forhold til egen undervisning. Stk. 4. Hvis det konstateres, eller der er begrundet mistanke om, at en pædagogikumkandidat helt eller delvist har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette af censor til det opgavestillende universitet. Universitetet beslutter efter høring af kandidaten og censorerne, om opgaven skal afvises. Klage over prøven 14. Pædagogikumkandidaten kan klage over prøven i teoretisk pædagogikum til Undervisningsministeriet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Stk. 2. Klagen indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Stk. 3. Klage indgives med nøje angivelse af de faktiske omstændigheder, som efter klagers mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. 15. Der kan klages over: 1) Retlige forhold 2) Eksaminationsgrundlaget, herunder opgaven og dens forhold til uddannelsens mål og krav 3) Eksamensforløbet 4) Bedømmelsen Stk. 2. Hvis klagen vedrører bedømmelsen eller øvrige forhold, der vedrører censorerne, forelægger Undervisningsministeriet hurtigst muligt klagen for censorerne med anmodning om at afgive udtalelse inden to uger. Ministeriet forelægger udtalelserne for klageren, der gives lejlighed til at komme med eventuelle kommentarer inden en uge. Stk. 3. Undervisningsministeriets afgørelse kan gå ud på: 1) tilbud om ombedømmelse i de tilfælde, hvor der klages over sleve bedømmelsen af prøven, 2) tilbud om omprøve i de tilfælde, hvor der er tale om eksaminationsgrundlaget eller omstændigheder ved prøvens gennemførelse, som kan have haft betydning på prøveforløbet, eller 3) at klageren ikke får medhold. Stk. 4. Afgørelsen meddeles hurtigst muligt klageren. Mulighed for såvel ombedømmelse som omprøve gives som et tilbud til klager. Klager skal ved tilbud om ombedømmelse eller omprøve orienteres om, at en omprøve eller ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter end den påklagede, jf. 16, stk. 1, nr. 1. Undervisningsministeriet orienterer censorerne om afgørelsen. Stk. 5. I de tilfælde, hvor klageren har accepteret et tilbud om ombedømmelse eller omprøve udpeger Undervisningsministeriet nye censorer, som fastsætter karakteren. 4

5 16. Undervisningsministeriet kan kun træffe afgørelse om tilbud om ombedømmelse eller tilbud om omprøve, 1) Når der ligger særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, herunder væsentlige proceduremæssige mangler. I disse tilfælde kan ombedømmelse eller omprøve føre til lavere karakter, eller 2) Når der foreligger væsentlige fejl eller mangler ved en prøve, som ikke skyldes pædagogikumkandidaten. I disse tilfælde kan ombedømmelse og omprøve ikke føre til lavere karakter. Stk. 2. Det er alene pædagogikumkandidaten, der kan acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve, jf. 15, stk. 3, nr. 1 og 2. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal indgives til Undervisningsministeriet senest to uger efter afgørelsens meddelelse. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Stk. 3. Ved ombedømmelse skal de nye bedømmere have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de faglige udtalelser fra de oprindelige bedømmere, klagers bemærkninger hertil og ministeriets afgørelse. Stk. 4. Bedømmerne ved ombedømmelsen træffer afgørelse om karakterfastsættelsen og angiver begrundelsen herfor. Bedømmernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne for inhabilitet og tavshedspligt. Undervisningsministeriet giver klager meddelelse om bedømmelsen og begrundelsen herfor. 5