Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium
|
|
- Stine Østergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium Ellen Krogh Professor, Syddansk Universitet og Linnéuniversitetet Högre seminariet, Institutionen för svenska och flerspråkighet, Stockholms Universitet 4. februar 2015
2 Projekt Faglighed og skriftlighed Grundantagelse: Elever lærer sig fag gennem skrivning og skrivning gennem fag. Relevans: Skriftlighedens eksplosivt voksende betydning. Finansiering af Det Frie Forskningsråd : Eksplorativ forskning. Det særlige: Etnografiske længdestudier Det systematiske elevperspektiv. 2 2/27/2015 Ellen Krogh
3 Datagrundlaget Skoler 3 folkeskoler, en sjællandsk, to jyske 18 gymnasieskoler - 9 jyske og 9 sjællandske 10 stx, 3 hf, 3 hhx, 3 htx Elever I længdestudierne: 20 elever/kursister Elever i 3 niendeklasser Elever/kursister i 6 gymnasieklasser (deltagere i kortere undervisningsforløb samt anonyme forfattere til eksamenstekster). 3 2/27/2015 Ellen Krogh
4 Den udvidede skriveopgave Hvad vil det sige at blive endnu bedre til at udtrykke sig skriftligt? Hvilke skriftlige ressourcer er det vigtigt for eleverne at udvikle? Skolens udvidede skrivedidaktiske opgave: Ny skriftlighed faglig skriftlighed, men også elevens studieforberedende skriveprojekt Digital kommunikationsteknologi akademisk skriftlighed, men også en eksplosion af andre genrer og udtryksformer. 4 2/27/2015 Ellen Krogh
5 Skriveridentitet og stemme Elever lærer af skrivning når de kan identificere sig med skriveprojektet, og når de har en egen stemme i teksten. Skrivning er identitetsarbejde. En egen stemme er udtryk for en investering i stoffet og i skrivningen. Stemmer kan trænes og udvikles i faglig skrivning som bærere af faglig autoritet. Stemmer og udtryksressourcer kan udbygges i eksperimenterende, kreative opgaver hvor det er muligt at skrive sig ud over kanten af det kendte. Skriverudvikling ser ud til at gå forud for skriveudvikling. 5 2/27/2015 Ellen Krogh
6 Hovedfund: Skriveridentitet og stemme Skriverudvikling ser ud til at gå forud for skriveudvikling. Elever lærer af skrivning når de kan identificere sig med skriveprojektet, og når de har en egen stemme i teksten. Skrivning er identitetsarbejde. En egen stemme er udtryk for en investering i stoffet og i skrivningen. En egen stemme kan være del af et vi som i ansvarlig samskrivning. Stemmer høres og læses i sproglige, indholdsmæssige og tekstuelle valg. Stemmer kan trænes og udvikles i faglig skrivning som bærere af faglig autoritet. Stemmer og udtryksressourcer kan udbygges i eksperimenterende, kreative opgaver hvor det er muligt at skrive sig ud over kanten af det kendte. 6 2/27/2015 Ellen Krogh
7 Overgangen fra folkeskolen Fra folkeskolens fortællende, kreative skrivning med udgangspunkt i personlige holdninger og hverdagserfaringer - til gymnasiets kritiske, sagligt argumenterende skrivning med udgangspunkt i tekster og faglig kundskab. Jeg synes bare man lærer at se mere kritisk på tingene. Også tit når man læser tingene, så skal man ikke bare tro på det. Unødvendigt dramatiske og frustrerende overgangserfaringer. Overgange kan være en frugtbar ny start og lærerig omorganisering af erfaring og kundskab: Det er en helt anden verden. Og jeg kan lide det. 7 2/27/2015 Ellen Krogh
8 Den faglige skrivning De faglige skrivekulturer stor betydning for elevernes møde med fagene og for deres oplevelse af hvordan de klarer sig Fysiknørden Amalie der taber sin naturvidenskabelige interesse i htx. Rasmus der begejstres over en ny form for matematik i virksomhedsøkonomi på hhx. Daniel der står helt af i Kultur- og samfundsfagsgruppen på hf. Jens, den evige 7 er i dansk. Alle lærere er skrivelærere realiseres kun i modereret form Lærere i indholdsfag har ofte primært fokus på fagligt indhold i elevtekster. Der savnes opmærksomhed på elevernes skriftlige læreprocesser. Metarefleksion og kulturændringer i de faglige skrivekulturer. 8 2/27/2015 Ellen Krogh
9 Eksamensorientering Vægtningen af eksamensgenrer og eksamenstræning i undervisningen. Positionerer eleven som en der skal dokumentere hvad han/hun har lært, og skjule sine faglige svagheder. Mere plads til undersøgende og afsøgende skrivning hvor usikkerhed er en faglig dyd og kundskab er skrivningens formål, også for eleverne. Undersøgende og eksperimenterende skrivning skaber rammer for fagligt og sprogligt engagement. Skriverudvikling driver skriveudvikling. 9 2/27/2015 Ellen Krogh
10 Samskrivning didaktiske muligheder Elever skriver vældig meget sammen både i skolen og uden for skolen Den lange tradition i de naturvidenskabelige fag for gruppevise forsøg og samskrivning af journaler og rapporter De digitale forandringer af samskrivningens former og mulighederne for deling af kundskab og tekst Et underdidaktiseret felt med store potentialer. 10 2/27/2015 Ellen Krogh
11 Respons på elevskrivning Skriveprocesserne og læreprocesserne ind i undervisningen Uhensigtsmæssige og vilkårlige elevstrategier Forskellige typer af lærerkommentarer: At sammenblande fejldiagnosticering og lærefokuseret respons Den brugbare respons der udpeger handlemuligheder Behovet for respons på intention og ræsonnement Fryden og ligeværdigheden når der er en oprigtig læser. 11 2/27/2015 Ellen Krogh
12 Brugsorienteret skrivning et udvidet procesbegreb Endnu et underdidaktiseret område: den usynlige, brugsorienterede skrivning Et erfaringsværksted for faglig skrivning En udvidet procesdidaktik: kommunikative kæder hvor kundskab fordybes og forædles, og hvor elevernes selvregulerede tænkeværktøj spiller en vigtig rolle Som appropriering og kreative bidrag til faglige læreprocesser Som trappetrin til større skriftlige produkter. Understøtte og synliggøre progressionen i elevernes eget læringsarbejde. 12 2/27/2015 Ellen Krogh
13 Relevans og formål Skrivning er en nøglekompetence i dagens samfund. En vigtig baggrund herfor er den teknologiske udvikling i kommunikationsmedierne som grundlæggende har ændret skriftlighedens karakter og praksisformer, og som har øget skriftlighedens udbredelse og betydning dramatisk. Der mangler systematisk viden om hvad dette betyder for den enkelte i et læringsbiografisk perspektiv, og hvordan udfordringen håndteres i fag og uddannelser. Formålet med projekt Writing to learn, learning to write er at belyse disse spørgsmål gennem en kvalitativ undersøgelse af skriftbrug i gymnasiale uddannelser hvor studier med et longitudinalt elevperspektiv forbindes med tværgående studier i centrale fag og faglige samspil. Målet er at skabe viden om hvordan elever lærer sig fag gennem skrivning og skrivning gennem fag, og ad hvilke veje de udvikler skrivekompetencer gennem gymnasieuddannelsen Ellen Krogh
14 Baggrund Uddannelsespolitisk fokus på skriftkyndighed som en integreret del af faglig læring CoE 2010 Kunnskapsløftet 2006 DK: gymnasiereform 2005: ny skriftlighed forskningsbehov Forskning: Diskursiv vending i fagdidaktikken (Ongstad 2004) Ellen Krogh
15 Faglighed og skriftlighed Pilotstudie : 9. klasse Projekt i fuld skala , finansieret af Det Frie Forskningsråd: gymnasieniveau, 10 forskere Tværfaglig og tværinstitutionel forskergruppe Internationalt forskerpanel Mål: at undersøge hvordan elever lærer fag gennem skrivning og skrivning gennem fag udvikler skrivekompetencer og skriveridentiteter gennem deres gymnasieuddannelse Ellen Krogh
16 Design Længdestudier i et elevperspektiv 6 elever på 5 forskellige skoler i alle fag: 1+3 år 1 elev på endnu en skole i alle fag: 1+1 år Længdestudier med kortere tidsramme og fokus på udvalgte fag Faggrupper på hf (fagligt samspil): 4 elever på 1 skole, 2 år Matematik: 8 elever på 4 skoler, 1 år Religion: 1 elev på 1skole, 1 år Tematiske studier i et fagperspektiv Dansk, fremmedsprog, samfundsfag, matematik, biologi, religion, faggrupper hf Genreskrivning i dansk på de fire gymnasiale uddannelser Elevdeltagere: 20 Skoler: 13, fordelt på fire gymnasiale uddannelser Ellen Krogh
17 Datagrundlag Klasserumsobservationer, feltnotater Skriveordrer Elevtekster (skriftlige opgaver og notater) Lærerkommentarer og rettelser Kontekstuelle data (uformelle samtaler, dokumenter) Interview med elever (og lærere) Ellen Krogh
18 Teori og analysebegreber I Skrivning: Literacies/skriftbrug som social praksis (Barton, Kress) Skrifthændelser og skrivehændelser Skriftpraktikker Skriftkulturer Skriver og skriverudvikling: Identifikationer og identiteter socialt mulige selvheder (Ivanič) Selvbiografisk skriverselv Diskursivt selv Forfatterselv Ellen Krogh
19 Teori og analysebegreber II Tekst: Medierende redskaber (Vygotsky, Wertsch, Blåsjö) Tekst Skrivehandling (Berge, Evensen) Diskurs (Gee, Fairclough) Genre (Bakhtin, Halliday) Fag: Fagdidaktik/didaktisering (Ongstad) Faglige tekstnormer Normer for skrivning om fagligt indhold Fagdidaktisk skriftbrug Ellen Krogh
20 Modellering af genstandsfelt I Ellen Krogh
21 Modellering af genstandsfelt II Ellen Krogh
22 Analyseenhed for længdestudier Konstellation af skrifthændelser Skriveordre ELEVTEKST Lærerkommentarer Interview med eleven om opgave, skriveproces, tekst, lærerrettelser Ellen Krogh
23 Analysemodel for konstellationer Analyseenhed Anskuet som tekst Anskuet som diskurs Anskuet som social handling Skriveordre Elevtekst Lærerkommentar Elevinterview Identitetsaspekter Diskursivt selv Forfatterselv Selvbiografisk selv 23 2/27/2015 Ellen Krogh
24 Samarbejde og status Intern styregruppe, StoreFoS og LilleFoS Den tværfaglige samtale Årligt seminar med international ressourcegruppe Delte data på fælles platform, organiseret efter fast systematik Tæt samarbejde om publikationsprofil og publikationer Fælles deltagelse (symposier) på centrale konferencer Besøg os på Ellen Krogh
25 Ellen Krogh
26 Projekt Faglighed og skriftlighed Pilotstudie i 9. klasse Gymnasieprojekt , finansieret af Det Frie Forskningsråd. Hvordan lærer elever sig fag gennem skrivning og skrivning gennem fag? Hvordan udvikler de skriveridentitet og skrivekompetence? Etnografisk, longitudinal datagenerering: Elevperspektiv. Primærdata: Skriveordrer, elevtekster, lærerrespons, elevinterview ( talk around text ), klasserumsobservation. Sociokulturel og socialsemiotisk teoriramme Ellen Krogh
27 Dette studie Én elev i overgangen fra folkeskole til det almene gymnasium Sofia, højtpræsterende, elitesvømmer, kreative interesser, glad for at skrive i dansk Dansklærer i folkeskolen: nu kan jeg snart ikke lære dig mere Kritisk erfaring ved overgangen til gymnasiet Studiets fokus: Danskfagets potentialer som skrivefag, set i Sofias perspektiv To danskfaglige skrivekulturer Teoriperspektiv: skriveridentitet (Ivanic 1998) Ellen Krogh
28 Sofias skriveerfaringer i 9. klasse Årets bedste stil Skriveordre: Klumme. Inspirationstekst: autentisk klumme om at blive frarøvet sine fordomme. Skriv en klumme, hvor du reflekterer over det samme tema. Opgave stillet i opgavehæfte til folkeskolens afgangsprøve. Sofias tekst: Genresikker, humoristisk personlig narrativ om fordomme mod jyder der blev opløst ved et personligt møde. Slutning med et selvironisk tvist. Ungdomssprog, men også skolens sekundærdiskurs. Lærerrespons: højeste karakter. Sprogrettelser i elevteksten. 28 Juni 2009
29 Et lykkeligt møde Interview: det kedelige og skolens faktaer En strategisk præstationsdiskurs En personlig udfoldelsesdiskurs Klummen muliggør mediering mellem diskurserne personlig erkendelse ( selv om man godt ved at det er fordomme, holder man dem alligevel op som et skjold tilbageblik i slutningen af 2. gymnasieklasse) 29 Juni 2009
30 Den første opgave i gymnasiet Skriveordre: Pressefoto (såret soldat i Afghanistan): Du skal analysere billedet (=beskrive). Husk at argumentere. Retoriske appelformer? Egen holdning til billede og budskab. Sofias tekst: Beskriver hvad hun ser, associerer til actionfilm (narrativ), reflekterer i humoristisk tone, afsluttende moralsk fortolkning. Raffineret komposition der indeholder analytiske pointer i semantiske kæder. Lærerrespons: Middelkarakter. Roser struktur og sprog. Kritiserer narrativ ( fint nok at du digter en lille historie, men den må ikke tage overhånd ). Kritiserer manglende faglig billedanalyse. Kritiserer kludret syntaks Ellen Krogh
31 Et frustrerende møde Interview: Så hun [læreren] vil have sådan nogle flere konkrete faktaer i stedet for hvad jeg synes. Jeg synes der er ret mange begreber, sådan nogle semantiske skemaer man skal kunne ( ). Her er der jo rigtig mange rammer og du skal altid ramme præcist ind i rammerne for ellers er det jo forkert. En anden faglig skrivekultur: andre forventninger, andre genrer Men ingen tragedie Sofia approprierer med tiden den nye skrivekultur og genvinder glæden ved at skrive i dansk Ellen Krogh
32 Danskfaglige skrivekulturer Folkeskolens afgangsprøve: Fiktion, journalistik, essay tekster er produktivt inspirationsgrundlag Kundskabsreferencer: hverdagserfaring Fortælle, beskrive lyrisk eller dramatisk (reportage), argumentere og reflektere personligt De gymnasiale uddannelser: Tekstanalyse, formidling, essay tekstanalyse i alle opgaver Kundskabsreferencer: faglige og almene/saglige Redegøre, analysere, fortolke, argumentere og reflektere sagligt Ellen Krogh
33 Possibilities of selfhood For Sofia giver danskfaglig skrivning muligheder for at aktualisere: personlige erfaringsrum narrative ressourcer selvkomponerede længere tekster eksperimenter med sprog og stil (stemme/diskursivt selv) erkendelsesbærende arbejde med tekstskabelse og sproglig formgivning en voksende vilje til at integrere fag og verden (andre stemmer) Ellen Krogh
34 Tak Ellen Krogh
35 Folkeskoledansk og gymnasiedansk Opgaver i 9. klasse Undskyld ventetiden. Du har sikkert prøvet det selv. At vente på nogen eller noget, at stå i kø, at blive utålmodig Skriv et essay om tid og ventetid. I dit essay skal du blandt andet reflektere over teksten herunder. Mellem midnat og morgen Skriv en stemningsfuld reportage om byen med rubrikken Mellem midnat og morgen. Billedet skal kunne illustrere din reportage. Opgaver i 1.gymnasieklasse Skriv en litterær artikel om nyere dansk musik. Din artikel skal indeholde en analyse og fortolkning af en sang efter frit valg, hvor du bl.a. fokuserer på sangens sproglige virkemidler og budskab. Du skal desuden perspektivere sangen til Henriks Vesterbergs artikel, herunder hans fire fællestræk. Skriv en kronik om snyd i gymnasiet. Du skal tage udgangspunkt i en redegørelse for synspunkterne i uddraget af Lene Wittrups kronik Jamen, så afskaf dog dansk stil i gymnasiet og diskutere disse, idet du i diskussionen inddrager artiklen Studerende charmer sig til topkarakterer samt egne eksempler Ellen Krogh
Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer
Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer NNMF/SMDI Göteborg Universitet 6.12.2013 Ellen Krogh, Syddansk Universitet Projekt Faglighed
Læs mereFaglighed og skriftlighed Fund og perspektiver
Faglighed og skriftlighed Fund og perspektiver Syddansk Universitet 21. januar 2015 Ellen Krogh Professor, leder af projekt Faglighed og skriftlighed Projekt Faglighed og skriftlighed Grundantagelse: Elever
Læs mereSkriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie
Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Workshop ved konferencen Faglighed og skriftlighed 22. marts 2012 v/nikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt,
Læs mereKulturorienteret og tekstorienteret etnografi
Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi Teorier og metoder i Faglighed og skriftlighed Ellen Krogh Språkbrukskollokviet, Stockholm 4. februar 2015 Projekt Faglighed og skriftlighed Relevans: Skriftlighedens
Læs mereSkrivekulturer i niende klasse
Skrivekulturer i niende klasse Et etnografisk studie Växjö 5. maj 2014 Ellen Krogh Fremdrift i oplægget Introduktion (projekt Faglighed og skriftlighed/skrivekulturer) Teoriramme for projektet Den bærende
Læs mereEt elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag
Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Steffen M. Iversen Institut for Kulturvidenskaber Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet Konferencen Status for Læsning 10. September 2012
Læs merePræsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed
Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed Ny Skriftlighed Konference for norske og danske gymnasielærere og forskere Peter Hobel, Schæffergården, den 2. april 2013 Program
Læs mereWorkshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12.
Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. januar 2017 Faglig skrivning og overgangen til de gymnasiale uddannelser
Læs mereSkriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis
Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og
Læs mereSkrivekulturer i niende klasse
Skrivekulturer i niende klasse Formål, metoder, analyseværktøjer, fund Ellen Krogh, Syddansk Universitet Trondheim 16.12.2013 Projekt Faglighed og skriftlighed Pilotstudie 2009-2010: 9. klasse Projekt
Læs mereNy skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet
Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt
Læs mereFaglighed og skriftlighed. Odense Congress Center, 9. april 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet
Faglighed og skriftlighed Odense Congress Center, 9. april 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet Disposition for oplægget Faglighed og skriftlighed introduktion
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereFAGLIGHED OG SKRIFTLIGHED FUND OG PERSPEKTIVER
Skrive(r)udvikling og skriveredskaber i de gymnasiale matematikfag. Fund og perspektiver fra et 2-årigt studie af elevskrivere i faget matematik i stx og htx. v/steffen Møllegaard Iversen, ph.d., specialkonsulent,
Læs mereHvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen?
Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Afsluttende og perspektiverende oplæg på UVMs konference Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser hvordan gør vi? 26. oktober
Læs mereSKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS
LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereSkrivere i overgange identitet og udvikling
Skrivere i overgange identitet og udvikling ELLEN KROGH, PROFESSOR, SYDDANSK UNIVERSITET Artiklen fortæller om tre unge skriveres erfaringer med overgangen fra folkeskolens niende klasse og til en gymnasial
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereSkriverudviklinger i gymnasiet
Skriverudviklinger i gymnasiet Redigeret af Ellen Krogh og Karen Sonne Jakobsen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitetsforlag 2016 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2016 Sats og
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereDansk A - toårigt hf, juni 2010
Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af
Læs mereNår lærere forsker i egen praksis. Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel
Når lærere forsker i egen praksis Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel Netværks- og interventionssamarbejder 2 Forskningsinteresse Hvordan kan praktikere
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereDen skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf
Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereSKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering
SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde kan have form af
Læs mereSkriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU
Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereKURSISTERNES. Konference for hf-lærere 16. November 2011 Adjunkt, ph.d. Peter Hobel ifpr/sdu
KURSISTERNES STUDIEFORBERENDE SKRIVNING Konference for hf-lærere 16. November 2011 Adjunkt, ph.d. Peter Hobel ifpr/sdu INDLEDNING SKRIFTSPROGETS FUNKTION OG BEGREBSAPPARAT 17-11-2011 Peter Hobel -IFPR-SDU
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereFAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Læs mereFører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk
Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk Paperpræsentation, NOFA 3, Karlstad Nikolaj Frydensbjerg Elf Download præsentation på www.nikolaj-frydensbjerg-elf.dk
Læs mereDe faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog
Læs mereSkriftlighedsprojektet i gymnasiet og på universitetet? Program. Forskningsfronten - status
Skriftlighedsprojektet i gymnasiet og på universitetet? Roskilde Universitet 6.1.2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Program Forskningsfronten om skrivning
Læs mereBIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B
BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi
Læs mereKritisk diskursanalyse
Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse
Læs mereWorkshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
Læs mereBilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse
Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag 1: Første Observationsskema Dato: Tidspunkt: Klasse: Lærer og fag: Observatør: Hvad? Hvorfor? Hvem? Indhold og emner Formål Publikum/modtager(e)
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mere1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.
1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion
Læs mereSKRIFTLIGHED, SAMSPIL OG PROGRESSION. Peter Hobel - IFPR Gymnasiedage 2010
SKRIFTLIGHED, SAMSPIL OG PROGRESSION Peter Hobel - IFPR Gymnasiedage 2010 FØRST ET PAR CENTRALE BEGREBER Genrer: trinvist opbyggede, målorienterede processer i sproget. Bindeled mellem sprog og samfund.
Læs mereÅrsplan for 0.x i dansk
Årsplan for 0.x i dansk Lærer Hold 0.x Katrine Amtkjær Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Forfatterskab Naja Marie Aidt 33-35 2 TEMA: Kærlighed
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereDansk A hhx, februar 2014
Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og
Læs mereChristianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester
Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereSkrivekulturer, teknologier og elevers udvikling som skrivere Casestudier af en tvetydig og kompleks cocktail på stx og htx
Skrivekulturer, teknologier og elevers udvikling som skrivere Casestudier af en tvetydig og kompleks cocktail på stx og htx Nikolaj F. Elf, lektor, ph.d., IKV Konferencen Faglighed og skriftlighed, SDU,
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereKAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN?
KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN? Et oplæg til diskussion med udgangspunkt i fund fra en undersøgelse af skrivning i den naturvidenskabelige gruppe og kultur- og samfundsfagsgruppen
Læs mereDansk A Htx Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2012
Dansk A Htx Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2012 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereHvordan understøtte undersøgende og kundskabsudviklende skriveprocesser?
Hvordan understøtte undersøgende og kundskabsudviklende skriveprocesser? Konference om Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Ellen Krogh Disposition for workshop 1. Oplæg
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereSkriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013
Skriftlighed i studieområdet Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Forskningsfront og udgangspunkt Skrivning udvikles og læres som en del af de faglige læreprocesser
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereWorkshop om skriftlighed
Workshop om skriftlighed Hvordan arbejder vi i danskfaget progressivt og integreret med skriftlighed i litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver? I workshoppen får du konkrete bud på det skriftlige
Læs mereSkrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen.
Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Workshop-oplæg v/ellen Krogh Faglighed og skriftlighed fund og perspektiver
Læs mereInsistér på en ordentlig tone. Skriv f.eks. at du gerne vil deltage i snakken/debatten, men at du gerne vil have en ordentlig tone.
Dogmeregler for god debatkultur Den hårde tone Særligt på de sociale medier har mange af os svært ved at holde den gode tone. Sproget på de sociale medier er ifølge forsker i digital mobning Helle Rabøl
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mere1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereDin tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017
Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Kunstnerisk MUSIK A ENGELSK A DRAMA C ELLER BILLEDKUNST C ELLER MEDIEFAG C Hvis du brænder for musik, både det praktiske, men også det teoretiske, så
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mere«Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst
«Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst 137 «Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst I artiklen undersøges en elevtekst i dens kontekst. Den analysetilgang
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs mereFaglighed og fornyelse i de gymnasiale uddannelser
Faglighed og fornyelse i de gymnasiale uddannelser Faglige Fora konference 13. november 2014 Tema: Faglig overgang og progression Annegrete Larsen Kontor for Gymnasiale Uddannelser Afdelingen for Ungdoms-
Læs mereNy skriftlighed på tværs af fag og i danskfaget 1
Ny skriftlighed på tværs af fag og i danskfaget 1 Ellen Krogh, professor i danskfagets didaktik ved Syddansk Universitet Artiklen konstaterer at samfundet i de seneste årtier er blevet skriftliggjort i
Læs mereAnalyse af episke tekster
Analyse af episke tekster Følgende forløb er udviklet i forlængelse af et års samarbejde mellem Silkeborg Gymnasium og Hvinningdalskolen, hvor vi lærere har besøgt og overværet hinandens undervisning i
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger
Læs mereLæseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole
Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)
Læs mereOverordnet Studieplan
Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og
Læs mereFaglighed og skriftlighed Modelleringer af relationer mellem tekster og kontekster
Faglighed og skriftlighed Symposium ved Skriv! Les! Nordisk forskerkonferanse om lesing og skriving, Trondheim 8.-10. maj 2013 Formålet med symposiet er at præsentere analyser og fund fra forskningsprojektet
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2013 / 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Teknisk Gymnasium, Esbjerg HTX Dansk A Lærer(e)
Læs mereGymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!
Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge
Læs mereSkriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx
50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker
Læs mere8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C
Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag
Læs mereKUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen
KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen 21-04-2016 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side
Læs mere