Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium"

Transkript

1 Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium Ellen Krogh Professor, Syddansk Universitet og Linnéuniversitetet Högre seminariet, Institutionen för svenska och flerspråkighet, Stockholms Universitet 4. februar 2015

2 Projekt Faglighed og skriftlighed Grundantagelse: Elever lærer sig fag gennem skrivning og skrivning gennem fag. Relevans: Skriftlighedens eksplosivt voksende betydning. Finansiering af Det Frie Forskningsråd : Eksplorativ forskning. Det særlige: Etnografiske længdestudier Det systematiske elevperspektiv. 2 2/27/2015 Ellen Krogh

3 Datagrundlaget Skoler 3 folkeskoler, en sjællandsk, to jyske 18 gymnasieskoler - 9 jyske og 9 sjællandske 10 stx, 3 hf, 3 hhx, 3 htx Elever I længdestudierne: 20 elever/kursister Elever i 3 niendeklasser Elever/kursister i 6 gymnasieklasser (deltagere i kortere undervisningsforløb samt anonyme forfattere til eksamenstekster). 3 2/27/2015 Ellen Krogh

4 Den udvidede skriveopgave Hvad vil det sige at blive endnu bedre til at udtrykke sig skriftligt? Hvilke skriftlige ressourcer er det vigtigt for eleverne at udvikle? Skolens udvidede skrivedidaktiske opgave: Ny skriftlighed faglig skriftlighed, men også elevens studieforberedende skriveprojekt Digital kommunikationsteknologi akademisk skriftlighed, men også en eksplosion af andre genrer og udtryksformer. 4 2/27/2015 Ellen Krogh

5 Skriveridentitet og stemme Elever lærer af skrivning når de kan identificere sig med skriveprojektet, og når de har en egen stemme i teksten. Skrivning er identitetsarbejde. En egen stemme er udtryk for en investering i stoffet og i skrivningen. Stemmer kan trænes og udvikles i faglig skrivning som bærere af faglig autoritet. Stemmer og udtryksressourcer kan udbygges i eksperimenterende, kreative opgaver hvor det er muligt at skrive sig ud over kanten af det kendte. Skriverudvikling ser ud til at gå forud for skriveudvikling. 5 2/27/2015 Ellen Krogh

6 Hovedfund: Skriveridentitet og stemme Skriverudvikling ser ud til at gå forud for skriveudvikling. Elever lærer af skrivning når de kan identificere sig med skriveprojektet, og når de har en egen stemme i teksten. Skrivning er identitetsarbejde. En egen stemme er udtryk for en investering i stoffet og i skrivningen. En egen stemme kan være del af et vi som i ansvarlig samskrivning. Stemmer høres og læses i sproglige, indholdsmæssige og tekstuelle valg. Stemmer kan trænes og udvikles i faglig skrivning som bærere af faglig autoritet. Stemmer og udtryksressourcer kan udbygges i eksperimenterende, kreative opgaver hvor det er muligt at skrive sig ud over kanten af det kendte. 6 2/27/2015 Ellen Krogh

7 Overgangen fra folkeskolen Fra folkeskolens fortællende, kreative skrivning med udgangspunkt i personlige holdninger og hverdagserfaringer - til gymnasiets kritiske, sagligt argumenterende skrivning med udgangspunkt i tekster og faglig kundskab. Jeg synes bare man lærer at se mere kritisk på tingene. Også tit når man læser tingene, så skal man ikke bare tro på det. Unødvendigt dramatiske og frustrerende overgangserfaringer. Overgange kan være en frugtbar ny start og lærerig omorganisering af erfaring og kundskab: Det er en helt anden verden. Og jeg kan lide det. 7 2/27/2015 Ellen Krogh

8 Den faglige skrivning De faglige skrivekulturer stor betydning for elevernes møde med fagene og for deres oplevelse af hvordan de klarer sig Fysiknørden Amalie der taber sin naturvidenskabelige interesse i htx. Rasmus der begejstres over en ny form for matematik i virksomhedsøkonomi på hhx. Daniel der står helt af i Kultur- og samfundsfagsgruppen på hf. Jens, den evige 7 er i dansk. Alle lærere er skrivelærere realiseres kun i modereret form Lærere i indholdsfag har ofte primært fokus på fagligt indhold i elevtekster. Der savnes opmærksomhed på elevernes skriftlige læreprocesser. Metarefleksion og kulturændringer i de faglige skrivekulturer. 8 2/27/2015 Ellen Krogh

9 Eksamensorientering Vægtningen af eksamensgenrer og eksamenstræning i undervisningen. Positionerer eleven som en der skal dokumentere hvad han/hun har lært, og skjule sine faglige svagheder. Mere plads til undersøgende og afsøgende skrivning hvor usikkerhed er en faglig dyd og kundskab er skrivningens formål, også for eleverne. Undersøgende og eksperimenterende skrivning skaber rammer for fagligt og sprogligt engagement. Skriverudvikling driver skriveudvikling. 9 2/27/2015 Ellen Krogh

10 Samskrivning didaktiske muligheder Elever skriver vældig meget sammen både i skolen og uden for skolen Den lange tradition i de naturvidenskabelige fag for gruppevise forsøg og samskrivning af journaler og rapporter De digitale forandringer af samskrivningens former og mulighederne for deling af kundskab og tekst Et underdidaktiseret felt med store potentialer. 10 2/27/2015 Ellen Krogh

11 Respons på elevskrivning Skriveprocesserne og læreprocesserne ind i undervisningen Uhensigtsmæssige og vilkårlige elevstrategier Forskellige typer af lærerkommentarer: At sammenblande fejldiagnosticering og lærefokuseret respons Den brugbare respons der udpeger handlemuligheder Behovet for respons på intention og ræsonnement Fryden og ligeværdigheden når der er en oprigtig læser. 11 2/27/2015 Ellen Krogh

12 Brugsorienteret skrivning et udvidet procesbegreb Endnu et underdidaktiseret område: den usynlige, brugsorienterede skrivning Et erfaringsværksted for faglig skrivning En udvidet procesdidaktik: kommunikative kæder hvor kundskab fordybes og forædles, og hvor elevernes selvregulerede tænkeværktøj spiller en vigtig rolle Som appropriering og kreative bidrag til faglige læreprocesser Som trappetrin til større skriftlige produkter. Understøtte og synliggøre progressionen i elevernes eget læringsarbejde. 12 2/27/2015 Ellen Krogh

13 Relevans og formål Skrivning er en nøglekompetence i dagens samfund. En vigtig baggrund herfor er den teknologiske udvikling i kommunikationsmedierne som grundlæggende har ændret skriftlighedens karakter og praksisformer, og som har øget skriftlighedens udbredelse og betydning dramatisk. Der mangler systematisk viden om hvad dette betyder for den enkelte i et læringsbiografisk perspektiv, og hvordan udfordringen håndteres i fag og uddannelser. Formålet med projekt Writing to learn, learning to write er at belyse disse spørgsmål gennem en kvalitativ undersøgelse af skriftbrug i gymnasiale uddannelser hvor studier med et longitudinalt elevperspektiv forbindes med tværgående studier i centrale fag og faglige samspil. Målet er at skabe viden om hvordan elever lærer sig fag gennem skrivning og skrivning gennem fag, og ad hvilke veje de udvikler skrivekompetencer gennem gymnasieuddannelsen Ellen Krogh

14 Baggrund Uddannelsespolitisk fokus på skriftkyndighed som en integreret del af faglig læring CoE 2010 Kunnskapsløftet 2006 DK: gymnasiereform 2005: ny skriftlighed forskningsbehov Forskning: Diskursiv vending i fagdidaktikken (Ongstad 2004) Ellen Krogh

15 Faglighed og skriftlighed Pilotstudie : 9. klasse Projekt i fuld skala , finansieret af Det Frie Forskningsråd: gymnasieniveau, 10 forskere Tværfaglig og tværinstitutionel forskergruppe Internationalt forskerpanel Mål: at undersøge hvordan elever lærer fag gennem skrivning og skrivning gennem fag udvikler skrivekompetencer og skriveridentiteter gennem deres gymnasieuddannelse Ellen Krogh

16 Design Længdestudier i et elevperspektiv 6 elever på 5 forskellige skoler i alle fag: 1+3 år 1 elev på endnu en skole i alle fag: 1+1 år Længdestudier med kortere tidsramme og fokus på udvalgte fag Faggrupper på hf (fagligt samspil): 4 elever på 1 skole, 2 år Matematik: 8 elever på 4 skoler, 1 år Religion: 1 elev på 1skole, 1 år Tematiske studier i et fagperspektiv Dansk, fremmedsprog, samfundsfag, matematik, biologi, religion, faggrupper hf Genreskrivning i dansk på de fire gymnasiale uddannelser Elevdeltagere: 20 Skoler: 13, fordelt på fire gymnasiale uddannelser Ellen Krogh

17 Datagrundlag Klasserumsobservationer, feltnotater Skriveordrer Elevtekster (skriftlige opgaver og notater) Lærerkommentarer og rettelser Kontekstuelle data (uformelle samtaler, dokumenter) Interview med elever (og lærere) Ellen Krogh

18 Teori og analysebegreber I Skrivning: Literacies/skriftbrug som social praksis (Barton, Kress) Skrifthændelser og skrivehændelser Skriftpraktikker Skriftkulturer Skriver og skriverudvikling: Identifikationer og identiteter socialt mulige selvheder (Ivanič) Selvbiografisk skriverselv Diskursivt selv Forfatterselv Ellen Krogh

19 Teori og analysebegreber II Tekst: Medierende redskaber (Vygotsky, Wertsch, Blåsjö) Tekst Skrivehandling (Berge, Evensen) Diskurs (Gee, Fairclough) Genre (Bakhtin, Halliday) Fag: Fagdidaktik/didaktisering (Ongstad) Faglige tekstnormer Normer for skrivning om fagligt indhold Fagdidaktisk skriftbrug Ellen Krogh

20 Modellering af genstandsfelt I Ellen Krogh

21 Modellering af genstandsfelt II Ellen Krogh

22 Analyseenhed for længdestudier Konstellation af skrifthændelser Skriveordre ELEVTEKST Lærerkommentarer Interview med eleven om opgave, skriveproces, tekst, lærerrettelser Ellen Krogh

23 Analysemodel for konstellationer Analyseenhed Anskuet som tekst Anskuet som diskurs Anskuet som social handling Skriveordre Elevtekst Lærerkommentar Elevinterview Identitetsaspekter Diskursivt selv Forfatterselv Selvbiografisk selv 23 2/27/2015 Ellen Krogh

24 Samarbejde og status Intern styregruppe, StoreFoS og LilleFoS Den tværfaglige samtale Årligt seminar med international ressourcegruppe Delte data på fælles platform, organiseret efter fast systematik Tæt samarbejde om publikationsprofil og publikationer Fælles deltagelse (symposier) på centrale konferencer Besøg os på Ellen Krogh

25 Ellen Krogh

26 Projekt Faglighed og skriftlighed Pilotstudie i 9. klasse Gymnasieprojekt , finansieret af Det Frie Forskningsråd. Hvordan lærer elever sig fag gennem skrivning og skrivning gennem fag? Hvordan udvikler de skriveridentitet og skrivekompetence? Etnografisk, longitudinal datagenerering: Elevperspektiv. Primærdata: Skriveordrer, elevtekster, lærerrespons, elevinterview ( talk around text ), klasserumsobservation. Sociokulturel og socialsemiotisk teoriramme Ellen Krogh

27 Dette studie Én elev i overgangen fra folkeskole til det almene gymnasium Sofia, højtpræsterende, elitesvømmer, kreative interesser, glad for at skrive i dansk Dansklærer i folkeskolen: nu kan jeg snart ikke lære dig mere Kritisk erfaring ved overgangen til gymnasiet Studiets fokus: Danskfagets potentialer som skrivefag, set i Sofias perspektiv To danskfaglige skrivekulturer Teoriperspektiv: skriveridentitet (Ivanic 1998) Ellen Krogh

28 Sofias skriveerfaringer i 9. klasse Årets bedste stil Skriveordre: Klumme. Inspirationstekst: autentisk klumme om at blive frarøvet sine fordomme. Skriv en klumme, hvor du reflekterer over det samme tema. Opgave stillet i opgavehæfte til folkeskolens afgangsprøve. Sofias tekst: Genresikker, humoristisk personlig narrativ om fordomme mod jyder der blev opløst ved et personligt møde. Slutning med et selvironisk tvist. Ungdomssprog, men også skolens sekundærdiskurs. Lærerrespons: højeste karakter. Sprogrettelser i elevteksten. 28 Juni 2009

29 Et lykkeligt møde Interview: det kedelige og skolens faktaer En strategisk præstationsdiskurs En personlig udfoldelsesdiskurs Klummen muliggør mediering mellem diskurserne personlig erkendelse ( selv om man godt ved at det er fordomme, holder man dem alligevel op som et skjold tilbageblik i slutningen af 2. gymnasieklasse) 29 Juni 2009

30 Den første opgave i gymnasiet Skriveordre: Pressefoto (såret soldat i Afghanistan): Du skal analysere billedet (=beskrive). Husk at argumentere. Retoriske appelformer? Egen holdning til billede og budskab. Sofias tekst: Beskriver hvad hun ser, associerer til actionfilm (narrativ), reflekterer i humoristisk tone, afsluttende moralsk fortolkning. Raffineret komposition der indeholder analytiske pointer i semantiske kæder. Lærerrespons: Middelkarakter. Roser struktur og sprog. Kritiserer narrativ ( fint nok at du digter en lille historie, men den må ikke tage overhånd ). Kritiserer manglende faglig billedanalyse. Kritiserer kludret syntaks Ellen Krogh

31 Et frustrerende møde Interview: Så hun [læreren] vil have sådan nogle flere konkrete faktaer i stedet for hvad jeg synes. Jeg synes der er ret mange begreber, sådan nogle semantiske skemaer man skal kunne ( ). Her er der jo rigtig mange rammer og du skal altid ramme præcist ind i rammerne for ellers er det jo forkert. En anden faglig skrivekultur: andre forventninger, andre genrer Men ingen tragedie Sofia approprierer med tiden den nye skrivekultur og genvinder glæden ved at skrive i dansk Ellen Krogh

32 Danskfaglige skrivekulturer Folkeskolens afgangsprøve: Fiktion, journalistik, essay tekster er produktivt inspirationsgrundlag Kundskabsreferencer: hverdagserfaring Fortælle, beskrive lyrisk eller dramatisk (reportage), argumentere og reflektere personligt De gymnasiale uddannelser: Tekstanalyse, formidling, essay tekstanalyse i alle opgaver Kundskabsreferencer: faglige og almene/saglige Redegøre, analysere, fortolke, argumentere og reflektere sagligt Ellen Krogh

33 Possibilities of selfhood For Sofia giver danskfaglig skrivning muligheder for at aktualisere: personlige erfaringsrum narrative ressourcer selvkomponerede længere tekster eksperimenter med sprog og stil (stemme/diskursivt selv) erkendelsesbærende arbejde med tekstskabelse og sproglig formgivning en voksende vilje til at integrere fag og verden (andre stemmer) Ellen Krogh

34 Tak Ellen Krogh

35 Folkeskoledansk og gymnasiedansk Opgaver i 9. klasse Undskyld ventetiden. Du har sikkert prøvet det selv. At vente på nogen eller noget, at stå i kø, at blive utålmodig Skriv et essay om tid og ventetid. I dit essay skal du blandt andet reflektere over teksten herunder. Mellem midnat og morgen Skriv en stemningsfuld reportage om byen med rubrikken Mellem midnat og morgen. Billedet skal kunne illustrere din reportage. Opgaver i 1.gymnasieklasse Skriv en litterær artikel om nyere dansk musik. Din artikel skal indeholde en analyse og fortolkning af en sang efter frit valg, hvor du bl.a. fokuserer på sangens sproglige virkemidler og budskab. Du skal desuden perspektivere sangen til Henriks Vesterbergs artikel, herunder hans fire fællestræk. Skriv en kronik om snyd i gymnasiet. Du skal tage udgangspunkt i en redegørelse for synspunkterne i uddraget af Lene Wittrups kronik Jamen, så afskaf dog dansk stil i gymnasiet og diskutere disse, idet du i diskussionen inddrager artiklen Studerende charmer sig til topkarakterer samt egne eksempler Ellen Krogh

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer NNMF/SMDI Göteborg Universitet 6.12.2013 Ellen Krogh, Syddansk Universitet Projekt Faglighed

Læs mere

Faglighed og skriftlighed Fund og perspektiver

Faglighed og skriftlighed Fund og perspektiver Faglighed og skriftlighed Fund og perspektiver Syddansk Universitet 21. januar 2015 Ellen Krogh Professor, leder af projekt Faglighed og skriftlighed Projekt Faglighed og skriftlighed Grundantagelse: Elever

Læs mere

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Workshop ved konferencen Faglighed og skriftlighed 22. marts 2012 v/nikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt,

Læs mere

Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi

Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi Teorier og metoder i Faglighed og skriftlighed Ellen Krogh Språkbrukskollokviet, Stockholm 4. februar 2015 Projekt Faglighed og skriftlighed Relevans: Skriftlighedens

Læs mere

Skrivekulturer i niende klasse

Skrivekulturer i niende klasse Skrivekulturer i niende klasse Et etnografisk studie Växjö 5. maj 2014 Ellen Krogh Fremdrift i oplægget Introduktion (projekt Faglighed og skriftlighed/skrivekulturer) Teoriramme for projektet Den bærende

Læs mere

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Steffen M. Iversen Institut for Kulturvidenskaber Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet Konferencen Status for Læsning 10. September 2012

Læs mere

Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed

Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed Ny Skriftlighed Konference for norske og danske gymnasielærere og forskere Peter Hobel, Schæffergården, den 2. april 2013 Program

Læs mere

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12.

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. januar 2017 Faglig skrivning og overgangen til de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

Skrivekulturer i niende klasse

Skrivekulturer i niende klasse Skrivekulturer i niende klasse Formål, metoder, analyseværktøjer, fund Ellen Krogh, Syddansk Universitet Trondheim 16.12.2013 Projekt Faglighed og skriftlighed Pilotstudie 2009-2010: 9. klasse Projekt

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Faglighed og skriftlighed. Odense Congress Center, 9. april 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet

Faglighed og skriftlighed. Odense Congress Center, 9. april 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet Faglighed og skriftlighed Odense Congress Center, 9. april 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet Disposition for oplægget Faglighed og skriftlighed introduktion

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

FAGLIGHED OG SKRIFTLIGHED FUND OG PERSPEKTIVER

FAGLIGHED OG SKRIFTLIGHED FUND OG PERSPEKTIVER Skrive(r)udvikling og skriveredskaber i de gymnasiale matematikfag. Fund og perspektiver fra et 2-årigt studie af elevskrivere i faget matematik i stx og htx. v/steffen Møllegaard Iversen, ph.d., specialkonsulent,

Læs mere

Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen?

Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Afsluttende og perspektiverende oplæg på UVMs konference Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser hvordan gør vi? 26. oktober

Læs mere

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Skrivere i overgange identitet og udvikling

Skrivere i overgange identitet og udvikling Skrivere i overgange identitet og udvikling ELLEN KROGH, PROFESSOR, SYDDANSK UNIVERSITET Artiklen fortæller om tre unge skriveres erfaringer med overgangen fra folkeskolens niende klasse og til en gymnasial

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Skriverudviklinger i gymnasiet

Skriverudviklinger i gymnasiet Skriverudviklinger i gymnasiet Redigeret af Ellen Krogh og Karen Sonne Jakobsen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitetsforlag 2016 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2016 Sats og

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Når lærere forsker i egen praksis. Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel

Når lærere forsker i egen praksis. Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel Når lærere forsker i egen praksis Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel Netværks- og interventionssamarbejder 2 Forskningsinteresse Hvordan kan praktikere

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde kan have form af

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

KURSISTERNES. Konference for hf-lærere 16. November 2011 Adjunkt, ph.d. Peter Hobel ifpr/sdu

KURSISTERNES. Konference for hf-lærere 16. November 2011 Adjunkt, ph.d. Peter Hobel ifpr/sdu KURSISTERNES STUDIEFORBERENDE SKRIVNING Konference for hf-lærere 16. November 2011 Adjunkt, ph.d. Peter Hobel ifpr/sdu INDLEDNING SKRIFTSPROGETS FUNKTION OG BEGREBSAPPARAT 17-11-2011 Peter Hobel -IFPR-SDU

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle

Læs mere

Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk

Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk Paperpræsentation, NOFA 3, Karlstad Nikolaj Frydensbjerg Elf Download præsentation på www.nikolaj-frydensbjerg-elf.dk

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Skriftlighedsprojektet i gymnasiet og på universitetet? Program. Forskningsfronten - status

Skriftlighedsprojektet i gymnasiet og på universitetet? Program. Forskningsfronten - status Skriftlighedsprojektet i gymnasiet og på universitetet? Roskilde Universitet 6.1.2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Program Forskningsfronten om skrivning

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag 1: Første Observationsskema Dato: Tidspunkt: Klasse: Lærer og fag: Observatør: Hvad? Hvorfor? Hvem? Indhold og emner Formål Publikum/modtager(e)

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

SKRIFTLIGHED, SAMSPIL OG PROGRESSION. Peter Hobel - IFPR Gymnasiedage 2010

SKRIFTLIGHED, SAMSPIL OG PROGRESSION. Peter Hobel - IFPR Gymnasiedage 2010 SKRIFTLIGHED, SAMSPIL OG PROGRESSION Peter Hobel - IFPR Gymnasiedage 2010 FØRST ET PAR CENTRALE BEGREBER Genrer: trinvist opbyggede, målorienterede processer i sproget. Bindeled mellem sprog og samfund.

Læs mere

Årsplan for 0.x i dansk

Årsplan for 0.x i dansk Årsplan for 0.x i dansk Lærer Hold 0.x Katrine Amtkjær Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Forfatterskab Naja Marie Aidt 33-35 2 TEMA: Kærlighed

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Dansk A hhx, februar 2014

Dansk A hhx, februar 2014 Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Skrivekulturer, teknologier og elevers udvikling som skrivere Casestudier af en tvetydig og kompleks cocktail på stx og htx

Skrivekulturer, teknologier og elevers udvikling som skrivere Casestudier af en tvetydig og kompleks cocktail på stx og htx Skrivekulturer, teknologier og elevers udvikling som skrivere Casestudier af en tvetydig og kompleks cocktail på stx og htx Nikolaj F. Elf, lektor, ph.d., IKV Konferencen Faglighed og skriftlighed, SDU,

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN?

KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN? KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN? Et oplæg til diskussion med udgangspunkt i fund fra en undersøgelse af skrivning i den naturvidenskabelige gruppe og kultur- og samfundsfagsgruppen

Læs mere

Dansk A Htx Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2012

Dansk A Htx Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2012 Dansk A Htx Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2012 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og

Læs mere

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes

Læs mere

Hvordan understøtte undersøgende og kundskabsudviklende skriveprocesser?

Hvordan understøtte undersøgende og kundskabsudviklende skriveprocesser? Hvordan understøtte undersøgende og kundskabsudviklende skriveprocesser? Konference om Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Ellen Krogh Disposition for workshop 1. Oplæg

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Skriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013

Skriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Skriftlighed i studieområdet Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Forskningsfront og udgangspunkt Skrivning udvikles og læres som en del af de faglige læreprocesser

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Workshop om skriftlighed

Workshop om skriftlighed Workshop om skriftlighed Hvordan arbejder vi i danskfaget progressivt og integreret med skriftlighed i litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver? I workshoppen får du konkrete bud på det skriftlige

Læs mere

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen.

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Workshop-oplæg v/ellen Krogh Faglighed og skriftlighed fund og perspektiver

Læs mere

Insistér på en ordentlig tone. Skriv f.eks. at du gerne vil deltage i snakken/debatten, men at du gerne vil have en ordentlig tone.

Insistér på en ordentlig tone. Skriv f.eks. at du gerne vil deltage i snakken/debatten, men at du gerne vil have en ordentlig tone. Dogmeregler for god debatkultur Den hårde tone Særligt på de sociale medier har mange af os svært ved at holde den gode tone. Sproget på de sociale medier er ifølge forsker i digital mobning Helle Rabøl

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Kunstnerisk MUSIK A ENGELSK A DRAMA C ELLER BILLEDKUNST C ELLER MEDIEFAG C Hvis du brænder for musik, både det praktiske, men også det teoretiske, så

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

«Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst

«Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst «Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst 137 «Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst I artiklen undersøges en elevtekst i dens kontekst. Den analysetilgang

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

Faglighed og fornyelse i de gymnasiale uddannelser

Faglighed og fornyelse i de gymnasiale uddannelser Faglighed og fornyelse i de gymnasiale uddannelser Faglige Fora konference 13. november 2014 Tema: Faglig overgang og progression Annegrete Larsen Kontor for Gymnasiale Uddannelser Afdelingen for Ungdoms-

Læs mere

Ny skriftlighed på tværs af fag og i danskfaget 1

Ny skriftlighed på tværs af fag og i danskfaget 1 Ny skriftlighed på tværs af fag og i danskfaget 1 Ellen Krogh, professor i danskfagets didaktik ved Syddansk Universitet Artiklen konstaterer at samfundet i de seneste årtier er blevet skriftliggjort i

Læs mere

Analyse af episke tekster

Analyse af episke tekster Analyse af episke tekster Følgende forløb er udviklet i forlængelse af et års samarbejde mellem Silkeborg Gymnasium og Hvinningdalskolen, hvor vi lærere har besøgt og overværet hinandens undervisning i

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Faglighed og skriftlighed Modelleringer af relationer mellem tekster og kontekster

Faglighed og skriftlighed Modelleringer af relationer mellem tekster og kontekster Faglighed og skriftlighed Symposium ved Skriv! Les! Nordisk forskerkonferanse om lesing og skriving, Trondheim 8.-10. maj 2013 Formålet med symposiet er at præsentere analyser og fund fra forskningsprojektet

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2013 / 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Teknisk Gymnasium, Esbjerg HTX Dansk A Lærer(e)

Læs mere

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag

Læs mere

KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen

KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen 21-04-2016 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side

Læs mere