Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
|
|
|
- Trine Bro
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på pct. i løbet af de seneste ti år, så har alle husstande som gennemsnit kun haft en fremgang på 4 pct. i samme periode. For par over 60 år har stigningen i forbruget været på kr., mens forbruget for par under 60 år uden børn kun har været på godt kr. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 4. august 2012 Analysens hovedkonklusioner Ser man på udviklingen i forbruget over de seneste ti år, så har personer over 60 år haft den største vækst i forbruget. Blandt enlige over 60 år er forbruget således steget realt med kr. svarende til en stigning på 12,5 pct. For enlige under 60 år har stigning realt været kr., svarende til en vækst i forbruget på under 2 pct. For par over 60 år har stigningen i forbruget været på kr. svarende til en fremgang på over 15 pct. på 10 år. For par under 60 år uden børn har væksten været på godt kr. svarende til en stigning på godt 1 pct., og for børnefamilier har væksten været på mellem 6-8 pct. Der er to årsager til, at forbruget er vokset mest hos de 60+ årige. For det første er deres rådighedsbeløb vokset mere end andre familiers rådighedsbeløb i perioden, og for det andet er forbrugskvoten faldet mindre for de 60+ årige end for andre familier. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 I tabel 1 er vist det årlige forbrug for forskellige familietyper. I tabellen er der både vist det samlede reelle forbrug, familien har, og så forbruget omregnet til forbrug pr. forbrugsenhed, hvor man bedre kan sammenligne forbruget mellem forskellige familiestørrelser. Af tabellen ses det bl.a., at enlige over 60 år uden børn næsten har samme forbrug som enlige under 60 år uden børn på omkring kr. årligt. Ser man på par, så har par over 60 år et lidt mindre forbrug end dem på under 60 år uden børn. Tabel 1. Forbrug fordelt på husstandstyper, 2012-priser Samlet forbrug Forbrug pr. forbrugsenhed kr. ALLE HUSSTANDSTYPER 310,4 206,9 Enlige under 60 år uden børn 192,2 192,2 Enlig 60 år og over uden børn 190,0 190,0 Enlige med børn 282,9 188,6 2 voksne, hovedperson under 60 år uden børn 353,0 235,4 2 voksne, hovedperson 60 år og over uden børn 326,9 217,9 2 voksne med børn 464,4 221,1 Anm: Data er fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, og er et gennemsnit af data indsamlet i årene Ser man på udviklingen i forbruget over de seneste ti år, så har personer over 60 år haft den største vækst i forbruget. Blandt enlige over 60 år er forbruget således steget realt med kr. svarende til en stigning på 12,5 pct. For enlige under 60 år har stigningen realt været kr., svarende til en vækst i forbruget på under 2 pct. For par over 60 år har stigningen i forbruget været på kr. svarende til en fremgang på over 15 pct. på 10 år. For par under 60 år uden børn har væksten været på godt kr. svarende til en stigning på godt 1 pct., mens væksten i forbruget blandt børnefamilier har været på mellem 6-8 pct. Samlet har personer over 60 år haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens væksten for denne gruppe har været på pct., så har alle husstande som gennemsnit haft en fremgang på 4 pct. Det er vist i tabel 2. 2
3 Tabel 2. Vækst i samlet forbrug , faste 2012-priser Vækst Relativ vækst kr. Pct. ALLE HUSSTANDSTYPER 297,7 310,4 12,7 4,3 Enlige under 60 år uden børn 188,8 192,2 3,4 1,8 Enlig 60 år og over uden børn 169,0 190,0 21,1 12,5 Enlige med børn 266,8 282,9 16,1 6,0 2 voksne, hovedperson under 60 år uden børn 348,8 353,0 4,2 1,2 2 voksne, hovedperson 60 år og over uden børn 283,5 326,9 43,3 15,3 2 voksne med børn 429,3 464,4 35,1 8,2 Anm: Data er fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse er et gennemsnit over data indsamlet i årene og 2010 er et gennemsnit af data indsamlet i årene En anden måde at sammenligne forbruget imellem husstande over tid er ved at se på forbruget pr. forbrugsenhed i hver familietype og sammenholde det med gennemsnittet. I tabel 3 er forbruget pr. forbrugsenhed indekseret i forhold til forbruget pr. forbrugsenhed for alle husstandstyper. Af tabellen ses det, at en enlig over 60 år uden børn i år 2000 havde et forbrug svarende til indeks 85, dvs. forbruget lå ca. 15 pct. under gennemsnittet. I 2010 er dette steget til indeks 92. Ser man på par over 60 år, ses det, at i år 2000 lå deres forbrug under gennemsnittet. Men i 2010 lå forbruget for et par over 60 år over gennemsnittet. Forbruget for personer over 60 år nærmer sig altså forbruget for personer under 60 år. Tabel 3. Udvikling i forbrug pr. forbrugsenhed, indeks ift. gennemsnit Vækst Indeks ALLE HUSSTANDSTYPER 100,0 100,0 - Enlige under 60 år uden børn 95,2 92,9-2,3 Enlig 60 år og over uden børn 85,2 91,8 6,7 Enlige med børn 89,6 91,1 1,5 2 voksne, hovedperson under 60 år uden børn 117,2 113,7-3,4 2 voksne, hovedperson 60 år og over uden børn 95,3 105,3 10,1 2 voksne med børn 103,0 106,9 3,8 Anm: Som tabel 2. 3
4 Stigende opsparing og faldende forbrugskvote blandt alle familier Der er to årsager til, at forbruget er vokset mest hos de 60+ årige. For det første er deres rådighedsbeløb vokset mere end andre familiers rådighedsbeløb i perioden, og for det andet er forbrugskvoten faldet mindre for de 60+ årige end for andre familier. I tabel 4 er udviklingen i rådighedsbeløbet opgjort ved forbrugsundersøgelsen vist for familierne. Af tabellen ses det, at alle familier har oplevet stigninger i rådighedsbeløbet. Den største stigning er blandt par med børn, hvor stigningen har været på 27 pct. Herefter kommer par over 60 år, som har haft en fremgang i rådighedsbeløbet på kr. svarende til 25 pct., i løbet af ti år. Den tredjestørste relative stigning er blandt enlige over 60 år, hvor stigningen i rådighedsbeløbet har været på knap 22 pct. Det er vist i tabel 4. Tabel 4. Udvikling i rådighedsbeløb opgjort i forbrugsundersøgelsen, faste 2012-priser Vækst Relativ vækst kr. Pct. ALLE HUSSTANDSTYPER 331,6 389,5 57,9 17,4 Enlige under 60 år uden børn 190,9 224,9 34,0 17,8 Enlig 60 år og over uden børn 170,4 207,0 36,6 21,5 Enlige med børn 281,2 307,7 26,5 9,4 2 voksne, hovedperson under 60 år uden børn 418,2 482,6 64,4 15,4 2 voksne, hovedperson 60 år og over uden børn 319,0 399,1 80,0 25,1 2 voksne med børn 467,0 594,0 126,9 27,2 Anm: Som tabel 2. Rådighedsbeløb er opgjort i forbrugsundersøgelsen. Samtidig er nettoopsparingen steget for familierne i løbet af de ti år. Mens enlige over 60 år i år 2000 havde en negativ nettoopsparing (dvs. de forbrugte mere end de havde) på kr., sparede de i gennemsnit kr. op i For enlige under 60 år uden børn er opsparingen dog steget endnu mere. Fra at gælden blev øget med kr. i 2000, sparer de nu netto kr. op. Samme mønster ser man blandt de andre familietyper, hvor nettoopsparingen også er steget. Det er vist i tabel 5. Tabel 5. Nettoopsparing, faste 2012-priser Vækst kr. ALLE HUSSTANDSTYPER 25,5 70,9 45,4 Enlige under 60 år uden børn -2,2 28,7 30,9 Enlig 60 år og over uden børn -4,0 6,7 10,7 Enlige med børn 4,7 20,6 15,9 2 voksne, hovedperson under 60 år uden børn 58,5 120,3 61,9 2 voksne, hovedperson 60 år og over uden børn 25,6 60,3 34,7 2 voksne med børn 26,9 122,0 95,1 Anm: Som tabel 2. Bemærk: Bøder, gaver, velgørenhed og kontingenter indgår ikke i forbruget, hvorfor rådighedsbeløbet forbrug ikke helt svarer til nettoopsparingen. 4
5 Stigningen i opsparingen kan også illustreres ved forbrugskvoten. Den udtrykker hvor stor en del af rådighedsbeløbet, der går til forbrug. Af tabel 6 ses det, at forbrugskvoten har været faldende for alle grupper i perioden. Det mindste fald er blandt enlige med børn, mens det næstmindste fald i forbrugskvoten er blandt personer over 60 år. Dette mindre fald i forbrugskvoten for personer over 60 år er altså en medvirkende årsag til, at det samlede forbrug er steget mere for personer over 60 år end for andre. Tabel 6. Udvikling i forbrugskvoten Forskel Forbrugskvote ALLE HUSSTANDSTYPER 89,8 79,7-10,1 Enlige under 60 år uden børn 98,9 85,5-13,4 Enlig 60 år og over uden børn 99,2 91,8-7,4 Enlige med børn 94,9 91,9-2,9 2 voksne, hovedperson under 60 år uden børn 83,4 73,1-10,3 2 voksne, hovedperson 60 år og over uden børn 88,9 81,9-7,0 2 voksne med børn 91,9 78,2-13,7 Anm: Som tabel 2. Forbrugskvoten er opgjort som Forbrug / Rådighedsbeløb. En forbrugskvote på 100 svarer til, at man bruger hele rådighedsbeløbet og ikke sparer noget op. Faldene i forbrugskvoterne hænger bl.a. sammen med krisebevistheden i befolkningen. Typisk holder man lidt mere på pengene, når det er krisetider for at have sparet op i tilfælde af fx arbejdsløshed. Faldet i forbrugskvoterne og stigningen i nettoopsparingen illustrerer også meget godt, at der er rum for stigninger i privatforbruget, men folk er mere tilbageholdende med at bruge pengene. 5
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
De unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt
1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle
Stor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Kvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Uddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Stigende indkomstforskelle i København
Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt
Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.
Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift
Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De arvinger, der i forvejen tilhører den ene
De fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Familieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Lavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Stor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Piger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.
25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,
Få kvinder betaler topskat
Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.
I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland
I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland De 10 kommuner, hvor indbyggerne lever kortest tid, er alle placeret på Sjælland. Det drejer sig om København og en række kommuner på Vest- og Sydsjælland
De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed
De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus
Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus Hovedstadsområdet er blevet mere opdelt siden krisen. Mens de rigeste områder, Klampenborg, Rungsted og Hellerup har haft en real stigning i
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Overførsler for de rigeste i Danmark
Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er
Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Flere fattige og udsigt til stor stigning
Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er
Fattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Fremrykket provenu ved pensionsloft
Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres
De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste
De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner
7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere
Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere Det såkaldt moderne kontanthjælpsloft som er aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative rammer særlig
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Formuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Middelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Hvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af
Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne
Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret fra 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Mens der hele tiden har været en synlig effekt på sodavand,
Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark
Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,
Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger
Nye tal for varslede fyringer og ledige stillinger Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Der var i oktober måned en stor stigning i antallet af varslede fyringer. Stigningen ser ikke ud
Stor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Indkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Indkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst
Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang
Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job
Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt
Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer
Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer
De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder
De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder Der er en stigende geografisk indkomstforskel i Danmark. Udviklingen er specielt gået stærkt efter finanskrisen, hvor vi har oplevet en
kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter
8. kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter Regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer indeholder en række tiltag, der letter skatten på aktier og investeringer. Disse tiltag
Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for
Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
De usynlige skatter er steget voldsomt under VK
De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er
Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer
Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,
Lavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark
Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.
Pendling blandt elektrikere
Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,
Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet
r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Store gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Øget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,
VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Nyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
25 års forskel på ældste og yngste postnummer
25 års forskel på ældste og yngste postnummer Der er store aldersforskelle på tværs af Danmark. Det postnummer med den laveste gennemsnitsalder er 2200 København N (Nørrebro), hvor befolkningen i gennemsnit
Dele af København stikker af, andre steder kradser krisen stadig
Dele af København stikker af, andre steder kradser krisen stadig Der er en stigende geografisk indkomstforskel i København. Udviklingen er tydelig efter krisen: De rigeste områder oplever stor indkomstfremgang,
Dansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv