Sygedagpengefraværet i Østdanmark

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Sygedagpengefraværet i Østdanmark - en analyse af den aktuelle udvikling på sygedagpengeområdet i Østdanmark - November 27

2 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Resultater af analysen Fokusområder i sygedagpengeindsatsen: Udviklingen i sygedagpengefraværet Udviklingen i sygedagpengefraværet Hyppighed og varighed af sygedagpengeforløbene Hvad kendetegner modtagerne af sygedagpenge? Sygedagpengefravær og køn Sygedagpengefravær og aldersgrupper Sygedagpengefravær og herkomst Sygedagpengefravær og uddannelse/a-kasser Hvor kommer sygedagpengemodtagerne fra? Sygedagpengefraværet blandt beskæftigede og ledige Udviklingen blandt grupper af beskæftigede og ledige Bevægelser blandt beskæftigede og ledige Det branchebestemte sygefravær Sygedagpengefraværet i den private og offentlige sektor Sygedagpengefraværet i brancherne Brancher med højt sygedagpengefravær Sociale institutioner Bygge- og anlægsbranchen Transportområdet Fødevareindustrien Sundhedssektoren Post og teleområdet Rengøringsbranchen Renovationsbranchen Folkeskoler Gummi- og plastindustri Sygedagpengefraværet i jobcentrene Hvor højt er sygedagpengefraværet i jobcentrene? Hvor er sygedagpengefraværet steget? Hvilken betydning har jobcentrenes rammevilkår? Hvad betyder brancherne for jobcentrenes sygedagpengefravær? Hvilke andre faktorer spiller ind på sygedagpengefraværet? Afgang, tilbagefald og sygedagpengeindsatsen Afgangssandsynligheder fra sygedagpengeforløb Tilbagefald til sygedagpenge Visitationskategorier Delvise raskmeldinger

3 Forord Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har bedt mploy om at udarbejde en analyse af sygedagpengefraværet i Østdanmark. Formålet med analysen er: at belyse udviklingen i sygedagpengefraværet at beskrive sammensætningen af sygedagpengefraværet at udpege grupper med højt sygedagpengefravær at udpege brancher med højt sygedagpengefravær at belyse sygedagpengefraværet i jobcentrene Nærværende rapport har følgende indhold: I afsnit 1 indledes med en sammenfatning af analysens resultater. I afsnittet fremhæves analysens væsentligste resultater og peges på fokusområder for sygedagpengeindsatsen. I afsnit 2 beskrives den stigende udvikling i sygedagpengefraværet, som har gjort sig gældende i Østdanmark siden 22. Det beskrives, hvad der præger udviklingen, og hvordan sygedagpengefraværet er sammensat. Der analyseres på hvilke grupper på arbejdsmarkedet, der har højt sygedagpengefravær, herunder udviklingen for beskæftigede og ledige. I afsnit 3 belyses udviklingen i det branchebestemte sygedagpengefravær. Det beskrives, hvordan arbejdsmiljøet har udviklet sig, og hvilke brancher der er kendetegnet ved et højt sygedagpengefravær i Østdanmark. Der gives en kort beskrivelse af sammensætningen af sygedagpengefraværet i de udpegede brancher. I afsnit 4 beskrives omfanget af og udviklingen i sygedagpengefravær i jobcentrene i Østdanmark. I afsnittet analyseres betydningen af rammevilkårene i jobcentrene, herunder hvilken betydning branchetilknytningen hos beskæftigede har for forskellene mellem jobcentrene. I afsnit 5 analyseres afgangssandsynligheder og tilbagefald på sygedagpengeområdet. Dvs. hvor mange, der hhv. forlader og returnerer til ordningen over tid. Herudover belyses jobcentrenes brug af visitationskategorier og delvise raskmeldinger i sygedagpengeindsatsen. Det samlede sygefravær består dels af et arbejdsgiverbetalt sygefravær (de første to ugers sygdom hos lønmodtagerne) og dels et offentligt finansieret sygefravær (perioden efter de første to ugers sygdom). Det offentlige afholder også udgifterne til sygedagpenge fra første sygedag for forsikrede ledige samt særlige grupper blandt lønmodtagerne (f.eks personer ansat i fleksjob og lønmodtagere med kroniske lidelser). I nærværende analyse belyses den del af sygefraværet, der er offentligt finansieret, og som i det følgende betegnes som sygedagpengefraværet. Syge kontanthjælpsmodtagere modtager ikke sygedagpenge, men forbliver på kontanthjælp under sygdom. Dette sygefravær kan ikke analyseres ved hjælp af registerdata og indgår ikke i analysen. I analysen er anvendt data fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets dataportal Udover disse to hoveddatakilder er foretaget egne udtræk på Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland ønsker med denne analyse at levere en viden til jobcentrene, der kan understøtte jobcentrenes indsats på sygedagpengeområdet. 2

4 1. Indledning Sygedagpengefraværet i Østdanmark er steget i en årrække. Alene de seneste tre år har ca. 5. flere fuldtidspersoner modtaget sygedagpenge i Østdanmark og dermed modtager ca. 38. personer sygedagpenge i Østdanmark ved udgangen af 2. kvartal 27. Det er ikke nyt, at sygedagpengefraværet stiger. Pr. 1. januar 2 fik offentlige arbejdsgivere mulighed for at få refusion for udgifter til sygedagpenge, og denne lovændring øgede antallet af sygedagpengemodtagere med ca pct. frem til 23. 1) Siden da er antallet af personer på sygedagpenge steget af andre årsager. Det stigende sygedagpengefravær kan blandt andet have følgende årsager: Via lovgivningen har flere adgang til sygedagpenge i længere tid Beskæftigelsen stiger, og det berettiger flere personer til sygedagpenge Den høje aktivitet på arbejdsmarkedet presser arbejdsmiljøet og medfører flere sygemeldinger Den stigende beskæftigelse har givet job til flere personer, som har stået udenfor arbejdsmarkedet. Disse personer er gennemsnitligt oftere syge end andre. Sygedagpengemodtagerne har længere sygeperioder 2) Det stigende sygedagpengefravær i Østdanmark begrænser arbejdsudbudet og medvirker dermed til at lægge pres på et arbejdsmarked, som allerede er præget af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Efter alt at dømme vil sygedagpengefraværet i løbet af 2. halvår 27 for første gang nå et niveau, der overstiger ledighedsniveauet i Østdanmark. Med andre ord er der tegn på, at sygedagpengemodtagerne snart kan udgøre en større reserve af arbejdskraft end de ledige. Udgifterne til sygedagpenge i Østdanmark vil i 27 udgøre i omegnen af 6 mia. kr., og hertil kommer det samfundsøkonomiske tab som følge af tabt produktion. I 27 vil sygedagpengeudgifterne i Østdanmark stige med knap 7 mio. kr. i forhold til 26 fordelt med ca. 2 mio. kr. i staten og ca. 5 mio. kr. i kommunerne. Analysen viser, at beskæftigelsen er stigende inden for hovedparten af de brancher, som er karakteriseret ved at have et højt sygedagpengefravær. Der vil således være risiko for, at sygedagpengefraværet øges yderligere i de kommende år. En aktiv indsats for at nedbringe sygedagpengefraværet kan bidrage til at mindske udgifterne til sygedagpenge og øge det effektive arbejdsudbud. Erfaringer fra undersøgelser viser, at personer i sygdomsforløb oftere og hurtigere bliver raske, hvis de arbejder eller bevarer kontakten til deres arbejdsplads. Samtidig viser undersøgelser, at en tidlig opfølgning har stor betydning for længden af det samlede sygedagpengeforløb. 3) 1) Før 1. januar 2 modtog kun private arbejdsgivere sygedagpengerefusion. 2) De længere sygedagpengeperioder kan bl.a. skyldes, at flere har venteperioder i forbindelse med lægebehandling eller tilkendelse af fleksjob, førtidspension mv. som følge af øgede dokumentationskrav i sagsbehandlingen. 3) Jf. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (27:1) og Kilsgaard m.fl. (27) 3

5 Til illustration af potentialet i sygedagpengeindsatsen kan gives følgende beregningseksempler: Hvis alle sygedagpengeforløb i Østdanmark afkortes med en uge, vil det reducere sygedagpengefraværet med ca. 3.8 fuldtidspersoner. Det vil give en samlet besparelse i sygedagpengeudgifter på ca. 6 mio. kr. om året, heraf anslået halvdelen i besparelse for kommunerne i Østdanmark. Hvis alle jobcentre havde en varighed af sygedagpengeforløb svarende til maksimalt det nuværende gennemsnit i Østdanmark, ville sygedagpengefraværet reduceres med ca fuldtidspersoner. Besparelsen heraf ville være på ca. 2 mio. kr. om året, heraf anslået halvdelen for kommunerne i Østdanmark Resultater af analysen Der kan fremhæves følgende resultater af analysen: Sygedagpengefraværet i Østdanmark stiger: I de seneste tre år frem til 27 har ca. 5. flere personer modtaget sygedagpenge i Østdanmark. Sygedagpengefraværet er steget med ca. 13 pct. de sidste tre år og med ca. 9 pct. alene det seneste år. Analysen viser følgende kendetegn for udviklingen: Sygedagpengefraværet stiger blandt de beskæftigede, herunder ansatte i fleksjob, nybeskæftigede og øvrige beskæftigede. 4) Sygedagpengefraværet blandt ledige er antalsmæssigt stort set uændret. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, da ledigheden er faldet kraftigt, og det er udtryk for, at de tilbageværende ledige bliver syge oftere og i længere tid end tidligere. Der er kommet flere sygedagpengemodtagere blandt langtidsledige og færre blandt korttidsledige. I de seneste tre år er der kommet flere modtagere af sygedagpenge, men i det seneste år er det alene længden af sygeperioderne, som er steget. Flere grupper på arbejdsmarkedet har højt sygedagpengefravær: Nogle har mere sygedagpengefravær end andre. Det skyldes bl.a., at man udsættes for forskellige påvirkninger fra arbejdsmiljøet. Generelt kan på baggrund af analysen fremhæves, at: Sygedagpengefraværet stiger med alderen Sygedagpengefraværet falder med stigende uddannelsesniveau Sygedagpengefraværet er højere blandt udsatte grupper i forhold til arbejdsmarkedet (f.eks. visse grupper med anden etnisk baggrund end dansk, langtidsledige mv.) Sygedagpengefraværet afhænger bl.a. af arbejdsmiljøet på arbejdspladserne 4) I denne analyse er nybeskæftigede opgjort som personer, der har været i beskæftigelse i under et år, og som før beskæftigelsen modtog dagpenge eller kontanthjælp i mindst 26 uger. 4

6 Analysen viser, at følgende grupper har særligt højt sygedagpengefravær: Kvinder er syge oftere og længere end mænd uanset alder, herkomst og uddannelse årige har størst sygedagpengefravær blandt aldersgrupperne. Indvandrere af ikke-vestlig oprindelse har oftere og længere sygedagpengefravær end andre. Dette afspejler blandt andet, at gruppen i højere grad arbejder i brancher med højt sygedagpengefravær. Personer med grundskoleuddannelse har langt større sygedagpengefravær end øvrige. Medlemmer af NNF, Malerne, 3F, FOA, SL, Kristelige og BUPL har mere sygedagpengefravær end andre a-kassemedlemmer. Dagpengemodtagere er syge oftere, men har kortere sygedagpengeforløb end beskæftigede. Nybeskæftigede er syge oftere og har længere sygdomsforløb end øvrige beskæftigede. En række brancher har særligt højt sygedagpengefravær: Omfanget af sygedagpengefravær i de enkelte brancher bestemmes i høj grad af påvirkningerne fra arbejdsmiljøet. Analysen viser, at følgende tolv brancher har et særligt højt sygedagpengefravær, jf. afsnit 3.3: Rengøringsbranchen (16 dage) Sociale institutioner (13 dage) Renovationsbranchen (12 dage) Gummi- og plastindustri (1 dage) Fødevareindustri (9 dage) Bygge- og anlægsbranchen (9 dage) Anm.: I parentes angives antal sygedagpengedage pr. beskæftiget i løbet af et år Transportområdet (9 dage) Folkeskoler (9 dage) Post- og teleområdet (8 dage) Sten-, ler- og glasindustri (8 dage) Fiskeri (8 dage) Sundhedssektoren (8 dage) Analysen viser samtidig, at karakteren af sygdomsforløbene varierer mellem brancherne. Visse brancher har mange sygdomsforløb og korte sygdomsperioder, mens andre brancher har få forløb og lange perioder. Enkelte brancher har mange forløb og lange perioder. Sygedagpengefraværet i jobcentrene afhænger af borgernes branchetilknytning: Sygedagpengefraværet varierer meget og udvikler sig forskelligt i jobcentrene i Østdanmark. Analysen viser, at forskellene mellem jobcentrene delvist afhænger af borgernes branchetilknytning og rammevilkårene på sygedagpengeområdet: Forskellene i jobcentrenes sygedagpengefravær kan et godt stykke ad vejen forklares af borgernes branchetilknytning. Der er en klar sammenhæng mellem omfanget af sygedagpengefravær og andelen af borgere, som arbejder i brancher med højt sygedagpengefravær. Andelen af beskæftigede med bopæl i en kommune, som arbejder inden for ovennævnte tolv brancher med højest sygedagpengefravær, varierer mellem 29 pct. og 5 pct. I kommuner nord for København arbejder relativt få borgere i de mest sygedagpengeudsatte brancher. I de øvrige kommuner i Østdanmark og især i kommuner 5

7 i de kystnære områder arbejder relativt mange i brancher med højt sygedagpengefravær. Karakteren af sygedagpengeforløbene er forskellig i jobcentrene. Nogle jobcentre har mange sygdomsforløb og korte sygdomsperioder, mens andre har få forløb og lange perioder. En lille gruppe jobcentre har både mange forløb og lange perioder. Analysen peger på, at forskellene i sygedagpengefraværet i jobcentrene også afhænger af andre forhold end borgernes branchetilknytning. Blandt andre mulige forklaringer kan være befolkningssammensætningen (bl.a. andelen af personer med ikkevestlig oprindelse), ledelses- og sygdomskulturer på arbejdspladserne og tilrettelæggelsen af sygedagpengeindsatsen i jobcentrene. Sandsynligheden for at forlade sygedagpenge falder hurtigt: Sandsynligheden for at forlade sygedagpengeordningen er størst blandt personer, der har modtaget sygedagpenge i kortere tid. Analysen viser: Personer med 1-4 ugers anciennitet på sygedagpenge har 65 pct. chance for at forlade ordningen inden for et kvartal, mens personer med over 32 ugers anciennitet har 29 pct. chance for at forlade ordningen inden for et kvartal. Mange får tilbagefald til sygedagpenge. Efter afslutningen af et sygedagpengeforløb påbegynder ca. 2 pct. et nyt forløb igen allerede efter 4 uger. Tilbagefaldet er størst blandt kvinder, ældre og a-kasser med ikke-faglærte, visse grupper af faglærte og selvstændige medlemmer Fokusområder i sygedagpengeindsatsen: Analysen peger på en række fokusområder for jobcentrenes indsats på sygedagpengeområdet. Følgende elementer kan med fordel indgå i jobcentrenes overvejelser om nedbringelse af varigheden og omfanget af sygedagpengeforløb: En forebyggende indsats over for brancher med højt sygedagpengefravær Identifikation af og samarbejde med lokale virksomheder med mange sygemeldinger og/eller høj grad af tilbagefald blandt de ansatte til sygedagpenge En tidlig indsats overfor særlige grupper på sygedagpenge, herunder for sygedagpengemodtagere fra beskæftigelse i brancher med særligt højt sygefravær Særlige tiltag overfor grupper med særlig højt sygedagpengefravær Historik og kontinuitet i opfølgningen overfor persongrupper med højt tilbagefald til sygedagpenge Fokus på visitering og herunder sondring mellem risikosager og langvarige sager - især for grupper med højt sygedagpengefravær Fokus på koordinering af sygedagpengeindsatsen med lægefaglig ekspertice og arbejdsgivere for at modvirke tilbagefald, herunder ikke mindst brug af delvise raskmeldinger Samarbejde mellem stat og kommune i jobcenteret om en tidlig indsats for sygemeldte dagpengemodtagere. 6

8 2. Udviklingen i sygedagpengefraværet De seneste tre år er antallet af personer på sygedagpenge i Østdanmark steget med ca. 5., svarende til ca. 13 pct. Stigningen betyder, at ca. 38. personer ved udgangen af 2. kvartal 27 modtager sygedagpenge i Østdanmark, jf. figur 1. Figur 1. Antal sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) i Østdanmark Personer kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 27 Personer Kilde: Jobindsats.dk og egen bearbejdning Forklaringen på, at sygedagpengefraværet er steget i de senere år er blandt andet, at beskæftigelsen i Østdanmark er steget, jf. afsnit 2.3. Den stigende beskæftigelse betyder, at flere bliver berettiget til sygedagpenge, og at flere bliver sygemeldt som følge af høj aktivitet på arbejdsmarkedet. Det er nærliggende at antage, at højere aktivitet og udbredte rekrutteringsproblemer på arbejdsmarkedet i de senere år har bidraget til at øge risikoen for arbejdsskader, arbejdsulykker og stressrelateret sygefravær. Det underbygges af sygefraværsforskningen. 5) Samtidig har væksten i beskæftigelsen i de seneste år hjulpet flere fra de svageste grupper ud på arbejdsmarkedet, ligesom antallet af personer i fleksjob er steget. Disse grupper bliver syge oftere end øvrige beskæftigede, jf. afsnit En forklaring på stigningen kan også være, at visse lovgivningsændringer i de senere år har øget anvendelsen af sygedagpengeordningen. Blandt andet er der i efteråret 26 åbnet op for, at perioden med sygedagpenge kan forlænges ud over 52 uger, når den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling. Forlængelserne betyder, at færre forlader ordningen end tidligere, og at personkredsen således udvides. 5) Jf. Arbejdsmiljøinstituttet (26) og Videnscenter for arbejdsmiljø (27) 7

9 Forlængelserne betyder også, at flere modtager sygedagpenge i længere tid. Det er en af grundene til, at sygeperioderne gennemsnitligt er vokset betydeligt i Østdanmark i det seneste år. En anden forklaring kan være, at flere får sygdomme af langvarig karakter bedømt ud fra jobcentrenes kategoriseringer af sygedagpengeforløbene, jf. afsnit Udviklingen i sygedagpengefraværet Det er ikke nyt, at sygedagpengefraværet stiger i Østdanmark. Som det fremgår af figur 2.a, er der tale om en støt stigning siden 22. Som nævnt overfor skyldes stigningen frem til 23 især, at de offentlige arbejdsgivere kom ind i sygedagpengeordningen. 6) Stigningerne i de efterfølgende år skyldes bl.a. påvirkninger fra en øget beskæftigelse og lovgivningsmæssige udvidelser af ordningen. 7) Ved udgangen af 2. kvartal 27 udgør antallet af sygedagpengemodtagere 3, pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 2.a. Til sammenligning er ledighedsprocenten i Østdanmark i samme periode på 3,6 pct. af arbejdsstyrken. Fra 22 til 26 er antallet af personer på sygedagpenge steget med ca. 16 pct. og herefter er niveauet steget med yderligere ca. 9 pct. Der er således tale om en accelererende udvikling i det seneste år. Figur 2.a. Antal sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) i Østdanmark i pct. af arbejdsstyrken Figur 2.b. Antal sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) i Østdanmark , 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, kv6-2kv7 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Personer Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Personer Kilde: Figur 1.a) Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Figur 1.b) Jobindsats.dk Anm.: Den stiplede linie i figur 1.a angiver et databrud hvor der frem til 23 anvendes data fra Danmarks Statistik og efter 23 data fra jobindsats.dk. Idet der anvendes forskellige opgørelsesmetoder i Danmarks Statistik og i jobindsats.dk er udviklingen interpoleret, så niveauerne i Danmarks Statistik er tilpasset niveauerne i jobindsats.dk. Udviklingen tager især fart i perioden fra august 26 til februar 27. Selv om antallet af sygedagpengemodtagere følger det normale sæsonmønster med stigninger fra august til februar, er der tale om usædvanligt store stigninger i perioden, jf. figur 2.b. Udviklingen illustreres også af, at antallet af sygedagpengemodtagere i juli måned stiger med ca. 1.9 personer fra 25 til 26 og med knap 3.5 personer fra 26 til 27. I procent udgør stigningen 6,2 pct. i 26 og 1,6 pct. i 27. 6) Før 1. januar 2 modtog kun private arbejdsgivere sygedagpengerefusion. 7) Lovudvidelserne har medvirket til at synliggøre sygdom, som hidtil har været skjult i anden forsørgelse. 8

10 Med den aktuelle udvikling kan der ved udgangen af 27 forventes at være ca. 45. sygedagpengemodtagere i Østdanmark, svarende til ca. 3,6 pct. af arbejdsstyrken. Dermed vil sygedagpengeniveauet kunne overstige ledigheden i regionen ved udgangen af året Hyppighed og varighed af sygedagpengeforløbene Som illustreret i figur 1 har ca. 38. fuldtidspersoner modtaget sygedagpenge i Østdanmark i det seneste år. Det dækker over, at ca. 2. personer har modtaget sygedagpenge i gennemsnitligt ca. 1 uger. Betragtes udviklingen i antal berørte personer og længden af sygeperioderne, tegner der sig et billede af, at sygedagpengefraværet har skiftet karakter. Fra 4. kvartal 24 til 4. kvartal 26 baserer stigningen sig primært på, at flere personer berøres af sygedagpenge. På kun to år stiger antallet af berørte personer med ca. 1. personer, jf. figur 3.a. Derimod bygger stigningen fra 4. kvartal 26 udelukkende på en stigende forløbsvarighed fra 9,2 uger til 9,9 uger. Figur 3.a. Hyppigheden og varigheden af sygedagpengeforløb i Østdanmark Antal berørte Antal berørte (venstre akse) 4. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 27 Gnst. varighed (højre akse) Gnst. varighed 1,3 1,2 1,1 1, 9,9 9,8 9,7 9,6 9,5 9,4 9,3 9,2 9,1 9, 8,9 8,8 8,7 8,6 Figur 3.b. Udviklingen i varighederne for afsluttede sygedagpengeforløb i Østdanmark Årlig stigning i pct ,5 2,5 1,4-13,4-2,9 4, 2,3-8,5-4,2,2 5,8 4,2 2.kvt.25 2.kvt.26 2.kvt.27-4 uger 5-26 uger uger Over 52 uger Årlig stigning i pct Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger. Som tidligere nævnt har nye forlængelsesmuligheder i efteråret 26 betydet, at flere modtager sygedagpenge i over 52 uger. Det afspejler sig tydeligt i udviklingen af de lange sygedagpengeforløb i de seneste år, jf. figur 3.b. 8) I 27 stiger antallet af forløb over 52 uger med mere end 5 pct., hvor der i årene forud blev færre af de lange forløb. I 25 og 26 er det tale om fald på hhv. 13 og 9 pct. I alle tre år stiger antallet af mellemlange forløb (27-52 uger), jf. figur 3.b. Stigninger i de mellemlange forløb må formodes at medvirke til, at der kommer flere lange forløb 8) Antallet af påbegyndte førtidspensionsforløb er faldet med ca. 25 pct. i Østdanmark i januar-april 27 sammenlignet med året før. Det tyder på, at flere personer venter i længere tid på tilkendelse af førtidspension, mens de modtager sygedagpenge. 9

11 over 52 uger og indsatsen for at reducere de mellemlange forløb vil derfor være et vigtigt fokusområde for jobcentrenes sygedagpengeindsats Hvad kendetegner modtagerne af sygedagpenge? Omfanget af sygedagpengefravær afhænger bl.a. af køn, alder, herkomst, uddannelse og branchetilknytning. Nedenfor belyses, hvad der kendetegner sygedagpengemodtagerne i Østdanmark. I hovedtræk viser analysen følgende kendetegn: Kvinder har oftere sygedagpengefravær end mænd uanset alder, herkomst og uddannelse. Og kvinder har længere sygedagpengeforløb end mænd. Sygefraværet stiger med alderen. De 5-59 årige har det største sygedagpengefravær og udgør den største gruppe blandt sygedagpengemodtagerne. Personer af ikke-vestlig oprindelse har mere og længere sygedagpengefravær end øvrige herkomstgrupper. I gruppen er flest med tyrkisk baggrund, men personer med oprindelse i Balkan har det højeste sygedagpengefravær. Jo højere uddannelse, jo lavere sygedagpengefravær. Personer med grundskoleuddannelse har næsten fire gange så højt sygedagpengefravær som personer med lange videregående uddannelser. Sygedagpengefraværet er størst i a-kasser, hvor medlemmerne er kortuddannede og typisk oplever et mere belastende arbejdsmiljø Sygedagpengefravær og køn Kvinder har et højere sygedagpengefravær end mænd, og forskellen er steget betydeligt i de seneste 1-2 år, jf. figur 4.a. Figur 4.a. Antal sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) i Østdanmark i pct. af arbejdsstyrken, fordelt på køn Figur 4.b. Antal sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) i Østdanmark, fordelt på køn 4, 4, 24. 3,5 3, 2,5 3,5 3, 2, , 2, 18. 1,5 1,5 1, 1,,5,5,, jan-5 apr-5 jul-5 okt-5 jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 Kvinder Mænd kvt kvt kvt kvt 27 Kvinder Mænd Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm: Idet arbejdsstyrketal for 27 endnu ikke er offentliggjorte anvendes tal for 26 i beregningerne for 27. Figur 4.a er et 12 måneders glidende gennemsnit. Som vist ovenfor udgør det samlede sygedagpengefravær i juli 27 i Østdanmark 3, pct. af arbejdsstyrken. Kvinderne har i juli 27 et sygedagpengefravær på 3,7 pct. af arbejdsstyrken og dermed et betydeligt højere niveau end mænd (2,4 pct.). 1

12 Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har kvinder 36 pct. større risiko for sygefravær end mænd. Overrisikoen stiger yderligere, hvis kvinder er udsat for et samspil af fysiske belastninger og psykosociale påvirkninger - f.eks at man udsættes for modstridende krav i sit arbejde eller ikke ved præcist, hvad ens arbejdsopgaver er. 9) Flere kvinder end mænd modtager sygedagpenge - i 2. kvartal 27 modtog ca. 22. kvinder og ca. 15. mænd sygedagpenge i Østdanmark, jf. figur 4.b. På tre år er der kommet godt 3. flere kvinder og godt 1. flere mænd på sygedagpenge. Som følge af denne udvikling er kvindernes andel af alle sygedagpengemodtagere steget fra ca. 56 pct. til ca. 6 pct. frem til 2. kvartal 27. Om sygedagpengefraværet blandt mænd og kvinder kan yderligere fremhæves: Boks 1: Sygedagpengefraværet blandt mænd og kvinder. Kvinder i alle aldersgrupper, herkomstgrupper, visitationsgrupper og uddannelsesgrupper har højere sygedagpengefravær end mænd (gennemsnit hhv. 3,6 pct. og 2,4 pct.) Varigheden af sygeforløbene er højere for kvinder end mænd i alle aldersgrupper, herkomstgrupper, visitationsgrupper og uddannelsesgrupper (gns. hhv. 1,5 og 9,1 uger) Forskellen i sygedagpengefravær mellem mænd og kvinder er størst for de 3-39 årige (hhv. 1,9 pct. og 3,2 pct.) og for de 4-49 årige (hhv. 2,7 pct. og 4,4 pct.) Blandt mænd og kvinder har følgende grupper det højeste sygedagpengefravær: Indvandrere fra ikke-vestlige lande (mænd: 4,7 pct. og kvinder: 6,7 pct.) Personer med grundskoleuddannelse (mænd: 2,7 pct. og kvinder 4,1 pct.) 5-59 årige kvinder (5,1 pct.) samt årige mænd (3,7 pct.) Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik samt egne beregninger. Anm.: erne angiver sygedagpengefraværets størrelse i pct. af arbejdsstyrken. Et gennemsnitligt sygedagpengeniveau er på 3 pct. af arbejdsstyrken, og den gennemsnitlige varighed er 9,9 uger i perioden fra 3.kvartal 26 til 2. kvartal 27. 9) Jf. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (27) 11

13 Sygedagpengefravær og aldersgrupper Sygedagpengefraværet stiger kraftigt med alderen, jf. figur 5.b. Andelen af de 4-49 og 5-59 årige i arbejdsstyrken, som modtager sygedagpenge, udgør henholdsvis 3,7 pct. og 4,6 pct. i juli 27. Til sammenligning modtager under 1,5 pct. af personerne under 3 år i arbejdsstyrken sygedagpenge i juli 27. Figur 5.a. Antallet af sygedagpengemodtagere i Østdanmark (fuldtidspersoner) i pct. af arbejdsstyrken fordelt på alder Figur 5.b Antallet af sygedagpengemodtagere i Østdanmark (fuldtidspersoner) fordelt på aldersgrupper 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, jan-5 mar-5 maj-5 jul-5 sep-5 nov-5 jan-6 mar-6 maj-6 jul-6 sep-6 nov-6 jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 Under Over 6 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Fuldtidspersoner Under 3 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år over 6 år 2. kvt kvt 27 Fuldtidspersoner Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik samt egne beregninger Anm: Idet arbejdsstyrketal for 27 endnu ikke er offentliggjorte anvendes tal for 26 i beregningerne for 27. Figur 5.a er et 12 måneders glidende gennemsnit. Udviklingen i de senere år har øget de 4-59 åriges andel af sygedagpengefraværet, jf. figur 5.b. På tre år er antallet af 4-59 årige sygedagpengemodtagere steget med ca. 3.2 personer og dermed mere end dobbelt så meget som de øvrige aldersgrupper til sammen. Om sygedagpengefraværet blandt aldersgrupperne kan yderligere fremhæves: Boks 2: Sygedagpengefraværet blandt aldersgrupperne. Sygedagpengefraværet stiger med alderen for alle uddannelsesgrupper, men topper i 5-59 års alderen (4,3 pct.), herefter falder fraværet for de 6-69 årige (4,1 pct.). De resterende aldersgrupper har følgende sygedagpengefravær: Personer under 3 år (1,3 pct.), 3-39 år (2,6 pct.) og 4-49 år (3,5 pct.) Den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløbene følger samme systematik som ovenstående: Personer under 3 år (6,4 uger), 3-39 år (9, uger), 4-49 år (1,6 uger), 5-59 år (12,3 uger) og over 6 år (1,9 uger) Blandt personer på under 3 år og på 3-39 år har efterkommere fra ikke-vestlige lande det største sygedagpengefravær blandt herkomst grupper (hhv. 2,1 pct. og 7,3 pct.). I de resterende aldersgrupper har indvandrere fra ikke-vestlige lande det største sygedagpengefravær: 4-49 år (7,7 pct.), 5-59 år (11, pct.) og over 6 år (9,7 pct.) Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik samt egne beregninger. Anm.: erne angiver sygedagpengefraværets størrelse i pct. af arbejdsstyrken. Et gennemsnitligt sygedagpengeniveau er på 3 pct. af arbejdsstyrken, og den gennemsnitlige varighed er 9,9 uger i perioden fra 3.kvartal 26 til 2. kvartal

14 Sygedagpengefravær og herkomst Personer af ikke-vestlig oprindelse har dobbelt så højt sygedagpengefravær som personer af dansk oprindelse, jf. figur 6.a. Det skyldes blandt andet, at borgere med baggrund i ikke-vestlige lande i højere grad end borgere med dansk baggrund arbejder i brancher med relativt højt sygefravær, f.eks. rengøringsområdet, social- og sundhedsområdet, transportområdet mv. Figur 6.a Antal sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) i Østdanmark i pct. af arbejdsstyrken, fordelt på herkomst Figur 6.b Antal sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) i Østdanmark, fordelt på herkomst jan-5 mar-5 maj-5 jul-5 sep-5 nov-5 jan-6 mar-6 maj-6 jul-6 sep-6 nov-6 jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 7 Danskere Personer fra vestlige lande Personer fra ikke vestlige lande Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Dansk oprindelse Vestlige lande Ikke-vestlige lande 2. kvt kvt 27 Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks statistik Anm.: Idet arbejdsstyrketal for 27 endnu ikke er offentliggjorte anvendes tal for 26 i beregningerne for 27. Figur 5.a er et 12 måneders glidende gennemsnit. I juli 27 havde personer af ikke-vestlig oprindelse et sygedagpengefravær svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken, mens fraværet blandt etniske danskere var på 2,9 pct. Set over de seneste tre år er sygedagpengefraværet øget både for personer med dansk baggrund og for personer af ikke-vestlig oprindelse, jf. figur 6.b. Udviklingen har betydet, at personerne af ikke-vestlig oprindelse har fået en øget repræsentation blandt sygedagpengemodtagerne i Østdanmark. Den positive udvikling på arbejdsmarkedet, hvor flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er kommet i arbejde, må formodes at være en stor faktor i denne stigning, idet andelen indenfor gruppen, der er berettiget til sygedagpenge, således er steget. I 2. kvartal 27 bærer de ikke-vestlige personer ca. 11 pct. af sygedagpengefraværet, mens de tegner sig for ca. 6 pct. af arbejdsstyrken i Østdanmark. Om sygedagpengefraværet kan yderligere fremhæves: 13

15 Boks 3: Sygedagpengefraværet blandt herkomstgrupperne. Grupperne af indvandrere og efterkommere har en markant anderledes aldersfordelingen end personer med dansk oprindelse. 98 pct. af efterkommerne fra ikke vestlige lande er under 4 år. Efterkommere fra vestlige lande og indvandrere fra ikke vestlige lande har få ældre (hhv. 16 pct. og 12 pct. over 5 år for personer med dansk oprindelse er 28 pct. over 5 år). Indvandrere fra vestlige lande har en gennemsnitlig alderssammensætning Indvandrere fra ikke vestlige lande har det højeste sygedagpengefravær blandt personer over 4 år: 4-49 år (7,7 pct.), 5-59 år (11,), over 6 år (9,7) Efterkommere med oprindelse fra ikke vestlige lande har det højeste sygedagpengefravær blandt personer under 4 år (98 pct. er under 4 år). Sygedagpengefraværet blandt de under 3 årige, og de 3-39 årige er hhv. 2,1 pct. og 7,3 pct. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande har et sygedagpengefravær, der er højere end personer med dansk oprindelse (hhv. 3,2 pct. og 4,2 pct. overfor 2,8 pct.). For efterkommerne er forskellen reelt endnu større, når der tages højde for, at der er få ældre i denne gruppe Kilde: Jobindsats.dk og udtræk på beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt egne beregninger. Anm.: erne angiver sygedagpengefraværets størrelse i pct. af arbejdsstyrken. Et gennemsnitligt sygedagpengeniveau er på 3 pct. af arbejdsstyrken, og den gennemsnitlige varighed er 9,9 uger i perioden fra 3.kvartal 26 til 2. kvartal Sygedagpengefravær og uddannelse/a-kasser Sygedagpengefravær afhænger i høj grad af uddannelse: Jo højere uddannelse, jo lavere sygedagpengefravær. Blandt personer med grundskoleuddannelse var 3,3 pct. af arbejdsstyrken på sygedagpenge i 26, mens,9 pct. af personer med lange videregående uddannelse modtog sygedagpenge, jf. figur 7.a. Sygedagpengefraværet er højere blandt personer med mellemlang videregående uddannelse end blandt personer med kort videregående uddannede, jf. figur 7.a. Det skyldes primært, at pædagogerne og folkeskolelærerne arbejder i brancher med højt sygedagpengefravær, jf. afsnit 3.3. Figur 7.a. Sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) i Østdanmark i pct. af arbejdsstyrken, fordelt på uddannelser 26. Figur 7.b Antal sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) i Østdanmark, fordelt på uddannelser , 4, 3,5 3,3 3,5 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner , 2,9 3, ,5 2, 1,5 1,,5, Grundskole Erhvervsudd. 2,3 1,9 Kort vid. Mellemlange vid.,6 Bachelor,9 Lange vid. 2,5 2, 1,5 1,,5, Grundskole Erhvervsudd Kort vid. Mellemlange vid. 16 Bachelor 1.62 Lange vid Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 14

16 Langt de fleste sygedagpengemodtagere i Østdanmark er personer med grundskole eller erhvervsuddannelse. I 26 tegnede disse grupper sig for ca. ¾ af sygedagpengefraværet, jf. figur 7.b. Såvel grundskoleuddannede som erhvervsuddannede personer er overrepræsenterede blandt sygedagpengemodtagerne i Østdanmark. De udgjorde samlet 58 pct. af de beskæftigede og 72 pct. af sygedagpengemodtagerne i 26, jf. tabel 1. Tabel 1: Antal sygedagpengemodtagere i Østdanmark, fordelt på uddannelser. 26. Andel af beskæftigede (pct.) Andel af fuldtidspersoner på sygedagpenge i 26 (pct.) Antal sygedagpengedage per beskæftiget i 26 Udviklingen i antal sygedagpengedage per beskæftiget (pct.) Grundskole ,3 1 Erhvervsfaglige udd ,9 23 Korte vid. udd ,1 26 Mellemlange vid. udd ,6 33 Bachelor 2 1 2,2 22 Lange vid. udd ,2 37 Øvrige ,9 32 I alt 1 1 9,1 17 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. I 26 havde de grundskoleuddannede personer næste fire gange så mange sygedagpengedage pr. beskæftiget (12,3 dage) som personer med en lang videregående uddannelse (3,2 dage). Det hænger bl.a. sammen med, at arbejdsmiljøet er meget forskelligt for kort- og højtuddannede. Ifølge Arbejdsmiljøinstituttet kan påvirkninger fra arbejdsmiljøet forklare 49 pct. af sygefraværet blandt ufaglærte arbejdere, 45 pct. af sygefraværet blandt faglærte og pct. af sygefraværet blandt funktionærer. 1) Sygedagpengefraværet falder med uddannelsesniveauet både på tværs af uddannelser og inden for de fleste uddannelsesområder. Et eksempel er, at der inden for sundhedsuddannelserne sker et fald i antallet af sygedagpengedage pr. beskæftiget fra 15,8 dage blandt erhvervsuddannede til 2,8 dage blandt personer med lange videregående uddannelser, jf. tabel 2. I gennemsnit har de sundhedsuddannede 1,2 sygedagpengedage pr. beskæftiget. Tabel 2: Sygedagpengedage pr. beskæftiget i Østdanmark, fordelt på uddannelse og udvalgte uddannelsesområder. 26. Uddannelser inden for sundhed Uddannelser inden for transport Uddannelser inden for levnedsmiddel Uddannelser inden for pædagogik Uddannelser Tekniske inden for uddannelser jordbrug mv. Grundskole ,3 Erhvervsuddannede 15,8 8,9 1,7 15,2 8,8 6,4 1,9 Kortere vid. udd. 9,1 7,5 8,5 16,1 5,7 4,7 7,1 Mellemlange vid. udd. 7,3 4,1 6,1 1,1 2,4 13,2 8,6 Lange vid. udd. 2,5-4,2 6,2 2, 2, 3,2 I alt 1,2 6,5 1,1 1,1 4,1 5,3 9,1 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. I alt 1) Jf. Arbejdsmiljøinstituttet (23) 15

17 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at en række forhold i arbejdsmiljøet øger sygefraværet: a) stående og gående arbejde, b) løft og flytninger, c) bøjning af nakke og øvre ryg samt d) træk og skub af genstande og personer. Herudover øges kvinders sygefravær ifølge Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, når de er utilfredse med ledelseskvalitet, oplever rollekonflikter og lav belønning i arbejdet, mens mænds sygefravær øges, når de er udsat for høje følelsesmæssige krav og krav om at skjule følelser. 11) Sygedagpengefraværet er størst i a-kasser, hvor medlemmerne er beskæftiget inden for brancher og/eller med jobfunktioner, som er kendetegnet ved ovennævnte påvirkninger fra arbejdsmiljøet, jf. figur 8.a. Det gælder bl.a. NNF, Malerne, 3F og FOA, SL, BUPL, Kristelige samt Funktionærer og servicefag. 12) Næsten hver femte sygedagpengemodtager er medlem af 3F, og hovedparten af sygedagpengemodtagerne i Østdanmark kommer fra a-kasser med primært kortuddannede og/eller ikke-faglærte medlemmer, jf. figur 8.b. Figur 8.a Sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) i pct. af forsikrede fordelt på a-kasser i Østdanmark. 3. kvartal kvartal 27. Figur 8.b Antal sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) i Østdanmark, fordelt på a-kasser ,1 5,9 5,3 4,4 4,3 3,9 3,7 3,4 2,9 2,7 2,6 2,4 NNF Malerne 3 F FOA Socialpædagoger Kristelige BUPL Funkt. og servicefag TIB DANA Danske lønmodtagere Stats- og Teleansatte Blik- og rør ASE HK Lærene Metal Funkt. og tjen.mænd Sundhedsorg. El-Faget Frie Funktionærer Teknikerne Lederne Business Danmark IT-faget og Merk. Journalistik mv. Magistrene Akademikerne Ledelse og økonomi Ingeniørerne 1,6 1,4 1,2, Øvrige (28%) Lærerne (3%) BUPL (4%) Kilde: Udtræk på beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger. FTF-A (5%) ASE (6%) 3F (19%) FOA (13%) HK (12%) Kristelige (1%) Om sygedagpengefraværet blandt a-kasserne kan yderligere fremhæves: 11) Jf. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (27) 12) Sammenhængen mellem a-kasser og brancher skal fortolkes med en vis forsigtighed, da a-kasserne kan have medlemmer fra forskellige fagområder, som følge af det frie a-kassevalg. 16

18 Boks 4: Sygedagpengefraværet blandt a-kasserne. 13 a-kasser er overrepræsenterede blandt sygedagpengemodtagerne i Østdanmark. Det drejer sig om NNF, Malerne, 3F, FOA, SL, Kristelige, BUPL, Funk. og servicefag, TIB, DA- NA, DLA, STA samt Blik og Rør. Disse a-kasser er kendetegnet ved, at medlemmerne berøres af sygedagpenge oftere og i længere tid. (NNF, SL samt Blik og Rør har mange berørte, men relativt korte forløb) I fire a-kasser berøres mere end hvert femte medlem af sygedagpenge i løbet af et år: Malerne (26%), NNF (23%), FOA (22%) og 3F (22%). I ni a-kasser berøres mindre end hver 1. medlem af sygedagpenge i løbet af et år: Teknikerne (9%), Lederne (7%), Business Danmark (7%), Journalisterne mv. (7%), IT-faget (6%), Magistrene (6%), Akademikerne (6%), C3 (4%) samt Ingeniørerne (3%). De længste sygedagpengeforløb findes hos DLA (1,3 påbegyndte sygedagpengeuger pr. forløb), IT-faget (9,9 uger), Ingeniørerne (9,6 uger), FOA (9,5 uger) og 3F (9, uger). De korteste sygedagpengeforløb findes hos: El-faget (5,2 påbegyndte sygedagpengeuger pr. forløb), Blik og Rør (5,8 uger), metal (6,4 uger), Teknikerne (6,4 uger), Funktionærer og Tjenestemænd (6,6 uger) samt Frie funktionærer (6,8 uger). Anm.: erne i parentes angiver antal berørte i pct. af antallet af medlemmer i a-kassen 2.3. Hvor kommer sygedagpengemodtagerne fra? Den generelle udvikling på arbejdsmarkedet har stor betydning for udviklingen i sygedagpengefraværet. I de senere år har arbejdsmarkedet i Østdanmark været præget af store stigninger i beskæftigelsen og en faldende ledighed, jf. figur 9.a og 9.b. Beskæftigelsen er steget med ca. 44. personer siden 24, svarende til en stigning på 3,6 pct., mens den gennemsnitlige ledighed er faldet med ca. 26. personer, svarende til et fald på ca. 35 pct. Figur 9.a. Beskæftigelsen i Østdanmark Figur 9.b. Antallet af ledige (fuldtidspersoner) i Østdanmark Personer 1.3. Personer 1.3. Fuldtidspersoner 12. Fuldtidspersoner Prognose K1 1999K1 2K1 21K1 22K1 23K1 24K1 25K1 26K1 27K1 Kilde: Figur 1.a. Danmarks Statistik og BRHS (prognosen). Figur 1.b. Danmarks Statistik. Væksten i beskæftigelsen har i sig selv trukket antallet af sygedagpengemodtagere op, idet flere er blevet berettiget til sygedagpenge. Hertil kommer, at virksomhederne i en situation med lav ledighed i højere grad har rekrutteret fra de svageste grupper af ledige, dvs. grupper som typisk kan have et større sygefravær end gennemsnitligt. 17

19 I det følgende beskrives udviklingen i sygefraværet blandt beskæftigede og ledige i Østdanmark. Udviklingen er i hovedtræk: Sygedagpengefraværet stiger primært blandt beskæftigede. Både antallet af berørte personer og længden af sygeperioderne blandt de beskæftigede stiger. Antallet af sygedagpengemodtagere blandt nybeskæftigede og personer i fleksjob stiger, og de nybeskæftigedes sygeperioder bliver længere. Sygedagpengefraværet blandt ledige er stort set uændret. Det er bemærkelsesværdigt i lyset af den faldende ledighed, og det er udtryk for, at ledige bliver syge oftere end tidligere, og at længden af sygeperioderne stiger. Antallet af sygedagpengemodtagere falder blandt personer, der har været ledige under 1 år og personer, der har været ledige 1-2 år. Derimod stiger antallet af sygedagpengemodtagere blandt ledige med mere end 2 års ledighed. Ledige har som helhed kortere sygedagpengeperioder end beskæftigede. Ledige med over 2 års ledighed har dog sammen med gruppen af nybeskæftigede - de længste sygedagpengeperioder blandt grupperne på arbejdsmarkedet. Det afspejler, at netop disse to grupper omfatter mange personer fra de svageste grupper på arbejdsmarkedet Sygedagpengefraværet blandt beskæftigede og ledige Stigningen i antallet af sygedagpengemodtagere finder primært sted blandt beskæftigede og personer i fleksjob, jf. figur 1.a. Antallet af ledige sygedagpengemodtagere er derimod kun steget ganske svagt frem til 26 og er herefter faldet en smule, jf. figur 1.b. Figur 1.a. Antal sygedagpengemodtagerne (fuldtidspersoner) fordelt på arbejdsmarkedsstatus Fuldtidspersoner Beskæftigede, venstre akse Fleksjob, højre akse Ledige, højre akse Fuldtidspersoner Figur 1.b. Sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) fordelt på arbejdsmarkedsstatus. 2. kvartal 26 og 2. kvartal 27. Fuldtidspersoner Beskæftigelse Ledighed Fleksjob 2. kvartal kvartal 27 Fuldtidspersoner Kilde: Figur 1.a: Danmarks Statistik og egne beregninger. Figur 1.b: Dream og egne beregninger. Anm.: Figur 1.b er excl. personer, der bliver syge fra barselsorlov, SU og SVU (ca. 5 pct.). I det seneste år udgør de beskæftigede ca. 4/5 af sygedagpengemodtagerne. Den sidste 1/5 kommer fra ledighed. 18

20 Selv om der samlet set er flere beskæftigede, som modtager sygedagpenge, bliver gruppen af beskæftigede ikke oftere syge end tidligere. Andelen af beskæftigede, som modtager sygedagpenge, er stort set uændret i perioden fra 22 til 26, jf. figur 11.a. Over hele perioden har ca. 11 pct. af de beskæftigede perioder med sygedagpenge. De beskæftigedes sygedagpengeperioder er blevet en uge længere siden 22 og varer i gennemsnit 86 dage i 26, jf. figur 11.b. Figur 11.a. Andelen af beskæftigede i Østdanmark, der modtager sygedagpenge Figur 11.b. Den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb blandt beskæftigede i Østdanmark ,1 11,1 1,8 1,9 1, Dage Dage Kilde: Figur11.a. Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Værdien for 24 er interpoleret pga. databrud Den stigende varighed blandt beskæftigedes sygedagpengeforløb kan skyldes flere forhold. Dels er der i perioden kommet flere forlængelsesmuligheder i sygedagpengeordningen, og dels er der blandt de beskæftigede sket en vækst i antallet af kronisk syge og personer i fleksjob, som har ret til sygedagpenge fra første sygedag. Endvidere er der tegn på, at sygedagpengeforløbene i stigende grad har en langvarig karakter, hvilket kan hænge sammen med en høj aktivitet på arbejdsmarkedet og stigende travlhed på arbejdspladserne. I lyset af den faldende ledighed i Østdanmark er det bemærkelsesværdigt, at der er et stort set uændret sygedagpengeniveau for ledige målt i fuldtidspersoner. Det er bl.a. udtryk for, at en stigende andel af de ledige modtager sygedagpenge. I 23 modtager godt 12 pct. af de ledige sygedagpenge i løbet af et år, og i 26 er andelen steget til 14 pct., jf. figur 12.a. Det er også udtryk for, at de lediges sygedagpengeforløb bliver længere, jf. figur 12.b. Antallet af sygedage pr. forløb stiger fra 93 dage i 23 til 97 dage i 26. Med andre ord bliver de ledige syge oftere og i længere tid end tidligere. Det afspejler, at der blandt de resterende ledige er mange fra de svageste grupper på arbejdsmarkedet, samt at restgruppen af ledige udsættes for et større pres i takt med faldet i ledigheden. 19

21 Figur 12.a. Andelen af ledige i Østdanmark, der modtager sygedagpenge Figur 12.b. Den gennemsnitlige varighed for sygedagpengeforløb blandt ledige i Østdanmark fra 23 til ,4 12,5 13,1 14, Dage Dage Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Værdien for 24 er interpoleret pga. databrud Udviklingen blandt grupper af beskæftigede og ledige De ledige har som helhed - i det seneste år - kortere sygeperioder end de beskæftigede, jf. figur 13.a. 13) Den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb i perioden fra 3. kvartal 26 til 2. kvartal 27 er således på 7,6 uger for ledige og 8,2 uger for beskæftigede. Figur 13.a. Gennemsnitlig varighed af forløb for grupper på arbejdsmarkedet. 3. kvartal kvartal 27 Figur 13.b. Udvikling i sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) for grupper på arbejdsmarkedet Uger ,1 8,2 I alt Beskæftigede Nybeskæftigede 8,7 Fleksjob 2,5 Ledige i alt 7,6 7,3 Ledige under 1 år Ledige 1-2 år 8,5 8,7 Ledige over 2 år Uger I alt Beskæftigede Nybeskæftigede Fleksjob Ledige i alt Ledige under 1 år Ledige 1-2 år Ledige over 2 år Kilde: Udtræk på beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger. Anm.: Nybeskæftigede er opgjort som personer, der har været i beskæftigelse i under et år, og som før beskæftigelsen var dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere i mindst 26 uger. De tre undergrupper blandt ledige er opgjort ud fra varigheden af det aktuelle ledighedsforløb. Varigheden i figur 13a er opgjort i DREAM. Det bemærkes, at de absolutte niveauer afviger fra Danmarks Statistik og Jobindsats.dk grundet forskelle i opgørelsesmetoder. Figur 13.a anvendes derfor primært til at sammenligne niveauerne mellem de forskellige grupper. 13) Varigheden er her opgjort i DREAM. Niveauerne afviger fra Danmarks Statistik og Jobindsats.dk grundet forskellige opgørelsesmetoder. Figur 13.a skal derfor primært anvendes til at sammenligne niveauerne mellem de forskellige grupper. 2

22 Personer i fleksjob har med en gennemsnitlig varighed på 2,5 uge de korteste sygedagpengeperioder. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at gruppen har ret til sygedagpenge fra første sygedag. Dermed medregnes gruppens mange korte sygeperioder, som blandt andet omfatter jævnlige lægebesøg mv. Længden af sygeperioder stiger med ledighedslængden, jf. figur 13.a. For personer med en ledighed på under 1 år varer sygedagpengeperioderne gennemsnitligt 7,3 uger, mens personer med 1-2 års ledighed har en gennemsnitlig varighed på 8,5 uge. For personer med over 2 års ledighed varer den gennemsnitlige periode med sygedagpenge 8,7 uger. De langtidsledige har sammen med de nybeskæftigede de længste sygedagpengeperioder. 14) Det afspejler, at der netop i disse to grupper befinder sig mange fra de svageste grupper på arbejdsmarkedet. Begge grupper har et stigende sygedagpengefravær, jf. figur 13.b. Sygedagpengefraværet blandt de nybeskæftigede I det seneste år (fra 3. kvartal kvartal 27) er der knap 4.9 nybeskæftigede, som har modtaget sygedagpenge i Østdanmark, jf. figur 14.a. Antallet af sygedagpengemodtagere i gruppen af nybeskæftigede er steget med 2 pct. siden 25. På baggrund af stigningen i beskæftigelsen i Østdanmark vurderes det med et forsigtigt skøn, at op mod 1/5 af de nybeskæftigede har modtaget sygedagpenge i det seneste år. Figur 14.a. Antallet af sygedagpengemodtagere blandt nybeskæftigede (fuldtidspersoner) Figur 14.b. Antallet af påbegyndte sygedagpengeuger pr. forløb for nybeskæftigede Personer kv2-2kv kv3-2kv4 3kv4-2kv kv5-2kv kv6-2kv7 Personer Uger ,1 8,3 3kv2-2kv3 3kv3-2kv4 8,6 8,7 8,7 3kv4-2kv5 3kv5-2kv6 3kv6-2kv7 Uger Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger. Anm.: Nybeskæftigede er opgjort som personer, der har været i beskæftigelse i under et år, og som før beskæftigelsen var dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere i mindst 26 uger. Denne stramme definition er anvendt af opgørelsestekniske grunde. For gruppen af nybeskæftigede er længden af sygedagpengeperioderne steget fra 8,1 uger i 23 til 8,7 uger i 27, jf. figur 14.b. Der er således tale om længere sygeperioder for de nybeskæftigede end for gruppen af beskæftigede som helhed, som i 27 har en varighed på 8,2 uger. 14) Nybeskæftigede har dog et længere samlet sygefravær, når de to arbejdsgiverbetalte uger medregnes. 21