Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder"

Transkript

1 Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder Denne rapport er udarbejdet med støtte fra Det Europæiske Fælleskabs finansielle instrument LIFE. LIFE-projektet AGWAPLAN AGriculture and WAter PLAN

2 Lægmandsrapport om AGWAPLAN Editors: Irene Wiborg, Dansk Landbrugsrådgivning Mette Thorsen, Miljøcenter Århus Finn Vinther, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Korrektur, grafisk opsætning og produktion: Karen Engell Dalsgaard, Korrektur Vagn Brostrup, Opsætning GP-TRYK A/S Grenaa Februar 2009 Indhold Forord - projektbeskrivelse Alt vand skal være rent Hvordan sikrer man langtidseffekt af tiltag? Styrken i partnerskabet Viden om drikkevand, sø og fjord Reduktionsmål for oplande og for landmænd? Manual til forbedret landbrugspraksis Integreret rådgivning hos landmænd og i oplandet Demonstrationer Udtalelser fra Landmænd, Rådgivere, Myndigheder, Forskningen 2

3 Forord projektbeskrivelse Mere miljø i rådgivningen af landmænd Grundstenen i AGWAPLAN er at fremskaffe den bedst mulige viden om landbrug og miljø til brug for en samlet landbrugs- og vandmiljørådgivning på den enkelte bedrift. Der sættes fokus på såvel landmandens ønsker til drift og økonomi som de overordnede mål for opfyldelse af kravene i EU s vandrammedirektiv. Miljømål fastlægges Der er tre pilotområder: Norsminde Fjord med opland, Ravn Sø med opland og et drikkevandsområde ved Hinnerup vandværk. Der fastsættes foreløbige tålegrænser for de tre vandområder, og belastningen fra oplandet vurderes. Hermed får man et mål for hvilke reduktioner, der skal nås for at opnå en balance mellem vandmiljøet og landbrugsdriften. Vurdering af målopfyldelse Den frivilligt ændrede landbrugsdrift, der følger med bevidstheden om effekter af forskellige former for landbrugsdrift, vil blive vurderet op imod de fastsatte tålegrænser i de tre pilotområder. Et pilotprojekt AGWAPLAN er et pilotprojekt, hvor det har været afprøvet, hvordan man i dialog mellem landbrug og miljømyndighed kan nå frem til at opfylde de krav, der følger af vandplanerne i 2009 og finde de løsninger, som er optimale for både miljøet og landbruget. De tre pilotområder: Drikkevandsoplandet til Hinnerup vandværk i Favrskov kommune og oplandene til Ravn Sø i Skanderborg kommune og Norsminde Fjord i Odder kommune. 3

4 Alt vand skal være rent det siger Vandrammedirektivet, og det fremgår, at man skal involvere interessenterne i at finde løsninger. Hvad er Vandrammedirektivet? Danmark og de øvrige EU-medlemslande vedtog i 2000 det såkaldte vandrammedirektiv. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i år Derfor skal Danmark og de andre EU-lande gennemføre en målrettet vandplanlægning for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Målet er god miljøtilstand Målet om god tilstand betyder, at vandløb, søer og den kystnære del af havet skal rumme gode livsbetingelser for dyr og planter. Menneskelige påvirkninger må kun føre til mindre afvigelser i forhold til, hvad man kunne finde ved uberørte forhold. Grundvand skal have god kemisk kvalitet, og vandindvindingen må på sigt ikke overstige dannelsen af grundvand. Miljømålsloven Vandrammedirektivets bestemmelser er overført til dansk lovgivning med miljømålsloven, som beskriver den arbejdsog planlægningsproces, som skal gennemføres for at nå målet. Der er tale om en proces, hvor offentligheden ad flere omgange inviteres til at bidrage med forslag og kommentarer. Aktiv involvering I direktivet er det understreget, at der skal finde Aktiv involvering af interessenter sted i forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet. Med aktiv involvering menes, at folk aktivt deltager i planlægningsprocessen ved at diskutere emner og bidrager til at finde løsninger til gavn for miljøet. AGWAPLAN er et eksempel på, hvordan landmænd og myndigheder i samarbejde har været aktivt involveret i at foreslå løsninger der kan reducere næringsstofbelastningen fra den enkelte bedrift og dermed også til recipienten fjorden, søen eller grundvandet.. 4

5 Hvordan sikrer man langtidseffekt af tiltag? Med AGWAPLAN har vi søgt at finde en metode, der kan understøtte den praktiske implementering af vandrammedirektivet på den enkelte bedrift og i oplandet. Centralt for metoden er samarbejdet mellem landbruget og miljømyndigheden (kommune og Miljøcenter), og det har været vigtigt at søge løsninger, der giver mening for både landmanden og hans bedrift samt for miljøet. De tre pilotområder er alle intensivt dyrket, og set fra et miljømæssigt synspunkt er der kritiske niveauer af kvælstof eller fosfor i enten overflade- eller grundvandet. Ved at bruge de bedst tilgængelige landbrugs- og miljødata i et integreret rådgivningssystem har vi lavet planer med landmanden om, hvordan hans produktion kan optimeres på en måde, som hænger sammen med ønsker til hans bedrifts udvikling og det omgivende miljø. AGWAPLAN er et godt eksempel på, hvordan interessenter (landmænd) kan blive involveret i implementeringen af Vandrammedirektivet. I praksis har de peget på tiltag, der kunne bruges til at reducere kvælstof- og fosforudvaskningen fra landbruget for dermed at kunne nå målene i Vandrammedirektivet i deres område. Landmændene har gennemført tiltag, som reducerer kvælstof- og fosforudvaskningen til en vis grad. Men nogle steder er der ikke fundet tilstrækkeligt med løsninger til at nå de mål, der var beregnet som projektets mål for Vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand. Det viser, at der nogle steder vil være brug for flere virkemidler, så det sikres, at miljømålene nås. 6. De lette metoder til begrænsning af kvælstof og fosfor er billige at gennemføre for landmændene og samfundet. Hvilke metoder, der er billige, vil variere afhængigt af de specifikke forhold, der gør sig gældende for den enkelte bedrift 7. Ved at sikre, at landmændene tager målene til efterretning i deres daglige planlægning, er der sikret en god basis for en langtidseffekt af tiltagene. 8. Miljømålene kan sandsynligvis ikke nås alle steder gennem frivillige tiltag, der er brug for flere virkemidler. Udfordringer: 9. Er niveauet af viden højt nok i EU til, at man kan arbejde med Integreret Rådgivning på bedrifts- og oplandsniveau? 10. Er myndigheder og landmænd klar til at investere i et Integreret Rådgivningskoncept, der gør, at man kan finde målrettede metoder til at implementere vandrammedirektivet? 11. Er landmænd og myndigheder klar til at investere i et koncept, hvor der vil være forskel på løsningerne fra område til område og fra landmand til landmand. Hvordan sikres handlemuligheder for den enkelte landmand også de landmænd, der rammes hårdest? 12. Hvordan sikrer vi, at alle landmænd i et område er med på ideen? 13. Det er væsentligt for kommunerne, at lovgivningen stiller de rette redskaber til rådighed, så målene kan nås i handleplanerne. Konklusioner: 1. Et fælles professionelt udgangspunkt og en fælles forståelse af problemerne er vigtigt, og det tager lang tid at opnå 2. Data skal være præcise og relevante, hvis man skal kunne handle ud fra dem 3. Struktur for samarbejde skal være lejret i de relevante organisationer 4. Dialog, samarbejde, tillid og indsigt er nødvendige gennem hele processen 5. Forståelse og accept af andres mål giver et bedre grundlag for at handle 5

6 Styrken i partnerskabet Udgangspunktet i projektet har været en samarbejdende tilgang, hvor vi skulle finde løsninger, som alle kunne gå ind for. Lokalt udgangspunkt Der er forskel på problemernes størrelser fra område til område i Danmark. Samtidig vil også løsningsmulighederne variere fra område til område. I vandplaner og handleplaner tager man netop udgangspunkt i de lokale forhold både når man beregner miljømål, reduktionskrav og søger løsninger. I AGWAPLAN har vi arbejdet ud fra en metode, hvor de lokale muligheder og ønsker er centrale i processen frem mod miljømålet. Det kræver, at myndigheden har kendskab til områdets karakteristika, fx landbrugsstruktur og historiske forhold; mens landmand og landbrugsrådgivning skal have en indsigt i de lokale miljøprocesser for at kunne fremlægge relevante løsningsforslag. Vi har samlet de centrale interessenter for at finde lokale løsninger, dvs. landmændene, den lokale rådgivning, den Forandringskommunikation: Ændret adfærd sikres bedst med involvering. Man kan ikke sikre ændret adfærd med kommunikation alene, men for at finde løsninger i et samarbejde er det fremmende at sørge for dialog og involvering af parterne. Miljømyndigheden skal involvere interessenterne, og landmænd/konsulenter skal være åbne og gå konstruktivt og reelt ind i dialogen. lokale landboforening og kommunen er repræsenteret. Vi har arbejdet ud fra en erkendelse af, at ændret adfærd det vil sige ændring af arealanvendelsen for at nå miljømålene kræver at landmanden både har kendskab, accept og motivation til at nå miljømålene. Miljømyndigheden kan fremme denne proces ved at kommunikere på forskellige niveauer. Processen nedenfor viser, at ændret adfærd bedst nås ved aktiv involvering. Uden involvering er sandsynligheden for at opnå en ændring i adfærden hos aktørerne mindre. Nationale interessenter Miljøministeriet er repræsenteret gennem Miljøcenter Århus. Miljøcentrene står for udarbejdelsen af de vandplaner, der lægger rammerne for den indsats, der skal gøres. Landbrugsforskning er repræsenteret gennem Danmarks Jordbrugsforskning, Foulum, Århus Universitet. Den nationale rådgivning er repræsenteret via Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Landscentret har ansvaret for at sikre, at man lokalt opnår en optimeret rådgivning i forhold til implementering af vandplanerne. Hermed har vi søgt at få de parter repræsenteret, der kan sikre, at konceptet er holdbart og kan udbredes og anvendes generelt. Information Dialog Involvering Kendskab Accept Motivation Handling 6

7 Viden om drikkevand, sø og fjord Viden om grundvand, overfladevand og vandets kredsløb lokalt er meget vigtigt for alle parter, når man søger at finde løsninger, som passer lige præcis til det aktuelle lokale miljø og de udfordringer der skal imødekommes. Landbrugsrådgivningen og forskningen har haft en central rolle som dem, der formidlede de relevante data mellem landbrug og miljømyndigheder og har kunnet sige god for dem. Herudover har landmændene i områderne haft behov for at kunne stille spørgsmål til data. Ligeledes har det været afgørende for myndighederne at der anvendes viden om både miljøtilstand og metoder, som er generelt anerkendte. Kvaliteten af grundvandet i indsatsområdet til Hinnerup vandværk er overvejende god. Der er dog problemer med nitrat en del steder, og det kan forudsiges, at problemerne vil blive større, hvis der ikke sker en indsats for at reducere nitratudvaskningen. Problemet er, at de stoffer der er i jordlagene, der reducerer nitrat, gradvist bliver opbrugt, hvorved nitrat kommer længere ned mod det niveau, hvorfra man pumper grundvand op. I området mellem Hinnerup og Grundfør i de dybe begravede dale er nitrat således nu trængt ned omkring 60 m under terræn omkring den dybde, hvorfra man pumper vand op. Miljøproblemerne er forskellige i de tre pilotområder: Norsminde Fjord er meget lavvandet med en gennemsnitsdybde på 0,5 m og en maksimal dybde på 1,5 m. Der tilføres ferskvand fra oplandet til fjorden. Den største tilførsel kommer fra Rævs Å, hvis opland er intensivt dyrket. Den store tilførsel af næringsstoffer fra oplandet til fjorden har stor indflydelse på den økologiske tilstand i Norsminde Fjord. Meget forurenings tolerante arter så som søsalat (sea lettuce) og løstflydende alger, som tåler høje koncentrationer af næringsstoffer, dominerer fjorden, mens der kun er mindre forekomster af ønskelig vegetation som ålegræs (eelgrass) og havgræs. (sea grass) Ravn sø hører med til de mellemstore søer i Danmark. Med en største dybde på 33 m er den Danmarks tredjedybeste sø. Største vandløb i oplandet er Knud Å. Tilførslen af kvælstof og især fosfor til søen er nedbragt gennem de seneste år men søen modtager stadig for mange næringsstoffer. Sigtdybden om sommeren er ca. 3,1 meter som gennemsnit, men der er perioder i sensommeren med mange blågrønalger (Blue-green algae), uklart vand og en sigtdybde på ned til 1 meter. Norsminde Fjord Søsalat Ravn sø 7

8 Reduktionsmål for oplande og for landmænd Reduktionsbehovet bestemmes på oplandsskala, men indsatsen skal i sidste ende ske på den enkelte bedrifts marker. Den problemstilling har vi arbejdet med i AGWAPLAN, hvor vi har søgt at få opgjort data på oplandsniveau og på bedrifts- og markniveau. På markniveau er der i AGWAPLAN udført jordbundskortlægning, beregnet nitratudvaskning og udarbejdet P- index. Disse data har i vid udstrækning været rigtig gode i drøftelserne af, hvor og hvorfor der skulle finde en indsats sted. De reduktionsmål, som vi på oplandsniveau har forholdt os til, er: Ravn Sø 1,3 t P 0,75 t P Norsminde Fjord 129 t N 65 t N Hinnerup 7,1 t N 4,5 t N Tons P/år Tons N/år Tons N/år Nuværende belastning Målsat belastning Nuværende belastning Målsat belastning Nuværende belastning Målsat belastning Reduktion: 42% Reduktion: 50% Reduktion: 36% Reduktionsmålene fastsættes af myndighederne på oplandsniveau, men indsatsen skal gennemføres lokalt på den enkelte bedrift. Landmændene har derfor været meget optaget af, at data blev repræsenteret på så lokal skala, at de bedriftsmæssigt kunne forholde sig til dem, Billede af de forskellige skalaer man arbejder med (nationalt niveau, oplandsniveau, deloplandsniveau og bedriftsniveau/ markniveau): Målrettede tiltag Med den forbedrede kortlægning er perspektivet i at gennemføre indsatsen der, hvor den virkelig nytter, kommet højt på dagsordnen, og landmændene har set perspektivet i at foretage markplanlægningen efter, hvor jorden bedst holder på næringsstofferne, da hverken de eller miljøet har gavn af, at næringsstofferne tabes til vandmiljøet. Ud fra devisen, at det, der holdes til afgrøden, ikke tabes, har man været glad for jordbundskortene. Der er foretaget EM38 (elektromagnetiske målinger) på en stor del af pilotlandmændenes arealer. På baggrund af disse målinger har man kunnet lave forbedrede jordartskort 8

9 Fremtidige udfordringer Der udestår dog nogle udfordringer. For det første mangler vi, at få landmændenes planteavlskonsulenter til at tage kortlægningen til sig, da det er dem, der indgår i drøftelserne af mark og gødningsplanerne. For det andet mangler vi fortsat viden om transportvejen fra under rodzonen og videre til f.eks. fjorden. Hvor stor en del af de næringsstoffer, der tabes fra rodzonen, bliver ført direkte ud i f.eks. fjorden eller til grundvandet? Og hvor under transporten sker der eventuelt en reduktion - enten helt eller delvist? Vand indeholdende næringsstoffer transporteres gennem jorden ad forskellige veje. Oplandsmøde, hvor landmænd fra Ravn Sø oplandet iagttager gravede jordprofiler, der viser, hvordan underjorden er forskellige steder i deres område Med de forbedrede jordartskort og med viden om landmændenes dyrkningspraksis har man kunnet lave beregninger over udvaskningsrisikoen for de enkelte arealer. Kortene er gode, når man skal drøfte, hvor udvaskningsrisikoen er størst! 9

10 Manual til forbedret landbrugspraksis For at forbedre/forenkle tilgængeligheden af eksisterende viden for konsulent og landmand, er der i Agwaplan udarbejdet en manual til forbedret landbrugspraksis. Manualen består af to elementer: Et katalog med kort beskrivelse af forskellige metoder til at reducere kvælstof og fosforudvaskningen. Der er kun inddraget metoder, der er videnskabeligt anerkendte. Et regneark, der gør det muligt at vurdere effekten af at bruge de forskellige metoder. Værktøjet er godt som dialogværktøj, hvor man kan drøfte forskellige metoders effektivitet og effekt. Eksempel fra landmand Ole Lyngbye, oplandet til Norsminde Fjord: Jordtype Metode Reduktion, kg N per ha Reduktion, total på bedriften Kg N 6 38 ha placeret handelsgødning ha anvendes udelukkende ammonium i stedet for nitratgødning ha tidlig såning af vintersæd ha med øget anvendelse af efterafgrøder ha forårspløjning af græsmarker 37, I alt bedriftstiltag Dertil er der etableret et minivådområde på bedriften. 10

11 Integreret rådgivning hos landmænd og i oplandet Begrebet Integreret Rådgivning blev brugt til at definere et af hovedformålene med AGWAPLAN-projektet: Vi mente, at der var brug for at integrere miljøviden og miljømål i rådgivningen af landmænd. Den Integrerede Rådgivning har fundet sted på to niveauer, - dels ude hos den enkelte landmand og dels i oplandet. landbrug, og hvad vi vil med det. Og selvfølgelig er det også vigtigt, at vi får en forståelse for de omgivelser, vi kan påvirke med vores produktion. Kun ved at sidde sammen kan vi finde nogle løsninger, som holder, - også på længere sigt! Hos landmanden Hos landmanden er der taget udgangspunkt i visionen for hans bedrift og de faktiske miljøforhold, der gør sig gældende på de pågældende arealer. Der har typisk deltaget en repræsentant fra miljømyndigheden, en landbrugskonsulent og landmanden samt evt. hans driftsleder og nære familiemedlemmer. Gennem samarbejde skaber vi fremtidens resultater Jens Gammelgaard siger: Jeg tror på, at det er vigtigt, at vi får skabt en forståelse for både, hvordan vi driver vores Eksempel på, at en landmand har fundet frem til direkte drænudløb. Han overvejer at afbryde dræn længere inde på marken og lade vand sive ned på marken i stedet. Integreret rådgivning hos familien Gammelgaard. 11

12 Oplandsproces På bedrifterne er der fundet en række løsninger, men nogle steder er der ikke fundet tilstrækkeligt med løsninger til at nå de beregnede miljømål. I disse tilfælde er det oplagt at gå i gang med en oplandsproces, hvilket vi også har gjort i alle tre pilotområder. dets kulturhistorie og områdets beliggenhed tæt ved større byer kombineret med, at der er flere ældre landmænd i området, giver nye muligheder for at skabe et fritidslandskab, hvor arealerne i mindre omfang dyrkes så intensivt. I Norsminde er vådområder tilsyneladende vejen frem. En oplandsproces vil sige, at landmænd, landbrugsrådgivning, miljømyndigheder og eventuelt andre relevante aktører i et opland sætter sig sammen for at finde indsatser på tværs af bedrifter for at nå miljømålene. Det kan fx være udvikling af en bestemt type landbrug, større vådområder, skove eller andet, som der lokalt er et ønske om at udvikle. Vi har oplevet, at oplandsprocesserne har været meget forskellige afhængigt af de typer landmænd, konsulenter og myndighedspersoner, der var implicerede og afhængigt af, hvilke udfordringer man stod med. Behov for områdeplanlægning I Hinnerup vandværks opland har man efter lang tids overvejelse fundet frem til, at områ- Oplandet til Hinnerup vandværk indeholder spændende muligheder for et fritidslandskab. Drøftelse af hvordan oplandsproces skal finde sted 12

13 Demonstrationer derfor som demonstrationsprojekt etableret et minirenseanlæg, der har til formål at fjerne en del kvælstof og fosfor fra drænvand og vandløbsvand, inden det når frem til fjorden. Anlægget blev etableret i foråret 2008, og der blev over sommer og efterår 2008 gennemført målinger. De foreløbige resultater indikerer, at der fjernes både kvælstof og fosfor i anlægget, men det er endnu for tidligt at drage endelige konklusioner om effektiviteten. Minivådområde i Norsminde Fjords opland (foto Mikael Møller) Hvilke tiltag er gode at anvende? Virker de? Er de komplicerede at håndtere? Disse og mange andre spørgsmål er blevet stillet til en række af de mulige tiltag til reduktion af N og P. Efterafgrøder I Hinnerup området har der været arbejdet med efterafgrøder som virkemiddel, og effekten er blevet undersøgt gennem målinger af uorganisk kvælstof (Nmin) i rodzonen under marker både med og uden efterafgrøder. Resultaterne viser, at efterafgrøder kan reducere mængden af mineralsk kvælstof i rodzonen efter dyrkningssæsonen. Effektiviteten afhænger dog meget af, hvor godt efterafgrøderne bliver etableret. Fokus på fosfor i oplandet til Ravn sø ved hjælp af fosforindeks Baseret på oplysninger om blandt andet jordbundsforhold og topografi/hældning, er der i AGWAPLAN udarbejdet et P-indeks. Dette indeks fortæller hvor stor risikoen er for overfladeafstrømning eller erosion, og hvis der er et vandløb i et område med høj P-indeks, vil der være risiko for at vandløbet overbelastes med fosfor. Hos Per Bek viste det sig, at der var en mark, der slog ud i P-indekset. Arealet skrånede ned mod vandløb, og der var ofte majs på arealet. Med den nye bevidsthed om risikoen for fosfor flyttede Per Bek majsmarken og anlagde permanent græs på arealet Vådområder svenske erfaringer inddraget Der er mange varierende erfaringer med anlæggelse af vådområder, - og for at blive klogere på de forskellige typer vådområder tog vi til Sverige, hvor man har forsøgt sig med anlæggelse af mange typer vådområder. Det gav blod på tanden, og i Norsmindeområdet fik landmændene lyst til at sætte særligt fokus på vådområder. Der blev Fosforindeks for området omkring Ravn sø. Den røde farve markerer områder med størst risiko for erosion. Marker tilhørende AGWAPLAN projektbedrifter er afgrænset med sort farve. 13

14 Udtalelser fra Landmænd, Rådgivere og Myndigheder Det fælles udgangspunkt har været: Alle kan vinde ved samarbejdet. Da der et langt stykke ad vejen er tale om en win-win situation, kan indsatsen gavne både landbrug og miljø: Hvad der ikke tabes til vandmiljøet er vundet for planteproduktionen Det vil sige, at hvis landmændene kan holde på kvælstoffet med f.eks. efterafgrøder i stedet for, at det udvaskes, er der tale om en win-win situation for både miljø og produktion. konsulenter og landmænd har været inddraget i vidensopbygningen. Et fælles fagligt grundlag, som alle parter anerkender, har givet gensidig tillid og åben dialog. Konceptet fra AGWAPLAN har virket godt, men er meget ressourcekrævende. Det er en udfordring at kontrollere mange af de benyttede bedriftstiltag. Konsulenter og landmænd: Vi kan nå et stykke ad vejen hos den enkelte landmand, men vi kan ikke nå hele vejen, hvis der er krav om store reduktioner. Kommunen skal forholde sig til, at landmanden ikke kan løse hele problemet på bedriftsniveau, - der kan være behov for oplandsløsninger Mål skal sættes på deloplandsniveau for, at man kan tage lokalt ansvar for at finde løsninger Mål skal gøres synlige hos produktionskonsulenterne, der indgår i den daglige rådgivning af landmændene. Planteavlskonsulenterne skal på banen, - han kender landmanden og kan bygge på et tillidsforhold. Det er i samspillet mellem landbrug og myndigheder at løsninger kan findes. Der kan med fordel ansættes oplandskonsulenter, der skal initiere oplandsprocessen og få igangsat de tiltag som passer bedst til området Myndigheder (kommuner og Miljøcenter) Samspillet med landbruget er vigtigt, og AGWAPLAN har vist at det er muligt. Det har været en gevinst, at få et tillidsforhold til landmænd og konsulenter. Det har været afgørende for dialogen, at både myndighed, 14

15 Yderligere information om AGWAPLAN: I er velkomne til at kontakte repræsentanter fra projektet: Irene Wiborg, Dansk Landbrugsrådgivning, tlf Finn Vinther, Århus Universitet, DJF, tlf Mette Thorsen, Miljøcenter Århus, tlf I projektet har følgende deltaget: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Miljøministeriet, Miljøcenter Århus Landboforeningen Odder-Skanderborg, Søhøjlandets Landboforening Århus Hadsten Landboforening Århus Kommune Skanderborg Kommune Favrskov Kommune Odder Kommune..og de 22 landmænd i de tre pilotområder. 15

16 Landboforeningen Odder-Skanderborg LandboØst Århus-Hadsten Landboforening og 22 landmænd *LIFE-projekter er innovative projekter, som skal fremme forståelsen i EU-landene for miljøproblemer, bidrage til at løse dem og formidle løsningerne til offentligheden.

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets

Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. april 2009 (rev2. 17. april) Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udpegning af risikoområder

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Barrierer for Integreret Rådgivning

Barrierer for Integreret Rådgivning Barrierer for Integreret Rådgivning Evaluering af den integrerede rådgivning og oplæg til workshop Egon Noe og Mads Lægdsgaard Madsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Århus Universitet Oplæggets baggrund:

Læs mere

AQUARIUS Et samarbejds- og udviklingsprojekt om landmanden som vandforvalter

AQUARIUS Et samarbejds- og udviklingsprojekt om landmanden som vandforvalter AQUARIUS Et samarbejds- og udviklingsprojekt om landmanden som vandforvalter Anne Mette S. Langvad, Videnscentret for landbrug Disposition 1. Hvad er AQUARIUS? - formål, mål, baggrund og metode - som innovationsprojekt

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Landmanden som vandforvalter 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Promilleafgiftsfonden for landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Ådale og lavbundsjorde

Ådale og lavbundsjorde Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.

Læs mere

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Administration af tilladelser til markvanding under forandring Kommunalreform (fra amt

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Dansk Skovforening kan ikke finde en repræsentant til Det Grønne Råd og har derfor takket nej til deltagelse.

Dansk Skovforening kan ikke finde en repræsentant til Det Grønne Råd og har derfor takket nej til deltagelse. Til Det Grønne Råd Miljø og Teknik Natur og Vand Laksetorvet DK 8900 Randers Telefon +45 89 15 1850 Telefax +45 89151660 ove.noerregaard@randers.dk www.randers.dk 10. marts 2008 Referat fra mødet i Det

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne. Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: tbj@kerteminde.dk www.kerteminde.dk

Læs mere

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og

Læs mere

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben Lean på OUH Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet Lean-staben OUH ganske kort fortalt Odense Universitetshospital er et af landets tre største hospitalscentre med opgaver inden for behandling,

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010

Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010 December 2004 Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010 Indhold Projektet Kvægproduktion 2010... 1 Aktiviteter og Budget 2005... 7 Delprojekt 1: Rådgivning med Fremdrift... 9 Delprojekt 2: Driftsledelse og

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 490 Offentligt Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene BK og BL, stillet af Torben Hansen (S) Spørgsmål BK: Er det ministerens opfattelse,

Læs mere

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

Frederiksberg Kommunes HR-strategi Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Frivillighed, fællesskab og samskabelse

Frivillighed, fællesskab og samskabelse Frivillighed, og samskabelse Politik for den indsats Forord Vision Den indsats i Kommune er et vigtigt bidrag i den samlede indsats, fordi den har afgørende betydning for den enkelte borgers oplevelse

Læs mere

Mere ukrudt på banen Uge 45 11. November 2010

Mere ukrudt på banen Uge 45 11. November 2010 Mere ukrudt på banen AGENDA Golf s ressourceforbrug Hvilke regler påvirkes vi af? Pause/konkurrence Konsekvensen og mulige løsninger Uddannelse Miljø og golf på dagsordenen også i 2011 Pesticidaftalen

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

www.ikast-brande.dk Sendt pr. mail - jf. mailliste 3. juni 2014 Referat af møde i Grønt Forum - landbrug den 22. maj 2014

www.ikast-brande.dk Sendt pr. mail - jf. mailliste 3. juni 2014 Referat af møde i Grønt Forum - landbrug den 22. maj 2014 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Sendt pr. mail - jf. mailliste 3. juni 2014 Referat af møde i Grønt Forum - landbrug den 22. maj 2014 Deltagere: Fra landbruget: Helle Borum, Heden & Fjorden;

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus

Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus Henriette Bjerregaard Hvorfor interessere sig for P indeks? Miljøtilstanden i søer og i en række fjorde er primært styret

Læs mere

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller

Læs mere

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 17 Offentligt Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013 Minivådområder Minivådområder er både for landmænd og

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs

Læs mere

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Notat Emne Forslag til besvarelse af modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Sagsnr 2012-21791 Dokumentnr 2012-97949 Dato 01-11-2012 Administrativ enhed Center for

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Produktionen på ejendommen må maximalt være 56,6 DE i heste.

Produktionen på ejendommen må maximalt være 56,6 DE i heste. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 56 09 HANDEL MED HESTE JOHN BYRIALSEN Vievej 24 8832 Skals virksomhedsmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk 10 tilladelse til etablering/lovliggørelse

Læs mere

Mastercase 2011. Driftsledelse med tryk på LEDELSE. Driftsledelse og effektivisering. Kunde: Ankestyrelsen

Mastercase 2011. Driftsledelse med tryk på LEDELSE. Driftsledelse og effektivisering. Kunde: Ankestyrelsen Mastercase 2011 Driftsledelse med tryk på LEDELSE Kunde: Ankestyrelsen Vi har et godt indtryk af Valcon, og vi har allerede anbefalet dem til en anden afdeling herinde, som nu selv er gået i gang med et

Læs mere

BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler

BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler MED BESKRIVELSER OG ANALYSER AF 25 FRIVILLIGE VIRKEMIDLER Nr. Virkemiddel Side 1 MVJ-kvælstofkontrakter 2 2 MVJ-grønne regnskaber 5 3 MVJ-nedsættelse af

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Notat. Behov for strategi hos en landmand. Udvælgelse af landmandscasen. Formål. Interview om strategi

Notat. Behov for strategi hos en landmand. Udvælgelse af landmandscasen. Formål. Interview om strategi Notat SEGES P/S Erhvervsøkonomi Behov for strategi hos en landmand Ansvarlig KGOU Oprettet 23-12-2015 Projekt: 7482 Fra nøgletal til strategiimplementering Side 1 af 5 Behov for strategi hos en landmand

Læs mere

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger

Læs mere

Undersøgelse om afvandingsforhold. Danske planteavlskonsulenter.

Undersøgelse om afvandingsforhold. Danske planteavlskonsulenter. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 285 Offentligt Undersøgelse om afvandingsforhold. Danske planteavlskonsulenter. Spørgeundersøgelse gennemført blandt alle danske planteavlskonsulenter

Læs mere

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer 4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

Vandindvinding i fremtiden

Vandindvinding i fremtiden Vandindvinding i fremtiden Hvordan vil KE agere forhold til vandplanerne Udpumpning af grundvand til Sølvbækken ved Gummersmarke kildeplads Vandindvinding i fremtiden Hvad jeg kommer omkring de næste 15

Læs mere