Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014

Transkript

1 Finansiel Strategi Afrapportering for 1. halvår 2014 Økonomiafdelingen

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning Gennemsnitlig kassebeholdning Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer) Afkast af depotet Udvikling i kommunens obligationsdepot Nordeas bemærkninger til 2013 samt forventninger Låneoptagelse og udvikling i låneporteføljen Status på anvendelse af finansielle redskaber Afslutning... 10

3 1. Indledning Kommunens finansielle strategi, som Økonomiudvalget havde til behandling og godkendte i april 2013, omhandler den finansielle styring af den likvide formue samt den langfristede gæld. Den finansielle strategi indeholder rammer for plejen af den likvide formue og den langfristede gæld. For den langfristede gælds vedkommende er der bl.a. fastsat regler for valutasammensætningen samt for hvordan lånene skal fordeles på fast og variabel rente. For den likvide formues vedkommende er der indeholdt bestemmelser om indgåelse af porteføljemanagementaftaler (PM-aftaler)/Rådgivningsaftaler samt hvordan der må investeres i obligationer. I den finansielle strategi er der indeholdt et risikobarometer, som angiver fire valgmuligheder, nemlig ingen risiko, lav risiko, middel risiko og høj risiko. Kommunen har valgt, at den finansielle strategi placeres i kategorien lav risiko. Den finansielle strategi indeholder ligeledes et afsnit om afrapportering, som indebærer, at økonomiudvalget to gange årligt skal orienteres om bl.a. afkastet af formueplejen, samt have en redegørelse for udviklingen i kommunens låneportefølje. Frederikshavn Kommune har i 2014 modtaget 2 afkastrapporter fra Nordea, der opgør kommunens formueplejedepot. Herudover har kommunen modtaget 2 kvartalsrapport fra Nordea vedr. kommunens langfristede lånegæld. Med disse som udgangspunkt, er nærværende resultatopgørelse udarbejdet til forelæggelse for Økonomiudvalget. 2. Gennemsnitlig kassebeholdning Jan. feb. mar. apr. maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec ,1 75,9 69,5 62,0 63,4 63,9 61,9 60,6 58,0 53,2 39,8 29, ,9 24,1 31,9 40,6 41,2 43,9 Frederikshavn Kommunes gennemsnitlige kassebeholdning har været faldende gennem 2013 og udgjorde 29,5 mio. kr. ultimo I budget 2014 var oprindeligt indregnet en kasseopsparing på 48,7 mio. kr. og i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. april 2014 er der indregnet en opsparing på 50,7 mio. kr. Dette tal er efterfølgende blevet korrigeret med de bevillingsmæssige ændringer som blev vedtaget på byrådsmødet den 27. august Frederikshavn Kommune har i 2014 fortsat praksis fra 2013, og hjemtaget de forventede låneberettigede anlægsudgifter via en byggekredit i Kommunekredit. Primo 2014 er således hjemtaget 100 mio. kr. Endvidere er hjemtaget det bevilgede lån til styrkelse af likviditeten på 50 mio. kr. Som følge af budgetopfølgningen pr. 30. april 2014 er forventningerne nu således, at de låneberettigede anlægsudgifter er reduceret til 57,1 mio. kr. hvorfor byggekreditten er reduceret med 42,1 mio. kr. primo juli Vi forventer at se en let stigende likviditet fra nuværende 43,9 mio. kr. op omkring mio. kr. i løbet af 2. halvår Den gennemsnitlige likviditet forudsætter at budget 2014 overholdes og påvirkes af hvorledes de indbyggede besparelser og salgsindtægter tidsmæssigt realiseres i løbet af Placering af likviditet Frederikshavn Kommune har som konsekvens af den begrænsede indskydergaranti der er gældende i Danmark valgt, at undgå at have midler placeret i pengeinstitutter for et beløb på over kr. ( Side 3 af 10

4 Euro). På den baggrund har Frederikshavn Kommune valgt at indgå bankaftale med Nordea, hvor Frederikshavn Kommune i stedet får en kreditfacilitet til rådighed til finansiering af den løbende drift, og hvor denne kredit i nogen grad modsvares af en obligationsbeholdning. Med denne løsning har Frederikshavn Kommune reduceret modpartsrisikoen over for et pengeinstitut mest muligt. Siden begyndelsen af 2013 har Frederikshavn Kommune derfor haft en obligationsbeholdning på ca. 225 mio. kr., hvor ca. 75 mio. kr. er vores normale overskudslikviditet, og ca. 150 mio. kr. er det køb der er foretaget, for at indeståendet i Nordea ikke overstiger kr. Den aftale der er indgået med Nordea er så gunstig, at den udgift der er til kreditløsningen er af en sådan størrelse at den indtil nu er blevet opvejet af renteindtægten af de købte obligationer. Men rentemarkedet har ændret sig for de korte obligationer, og de genererer ikke længere den samme renteindtægt som før. Samtidig falder Frederikshavn Kommunes kassebeholdning, så obligationsbeholdningen behøver ikke at være så stor som tidligere for at opveje modpartsrisikoen. Obligationsbeholdningen er derfor reduceret fra 150 mio. kr. til 100 mio. kr. Hertil skal lægges de 75 mio. kr. som vedrører overskudslikviditet. 4. Afkast af depot Frederikshavn Kommune har i samarbejde med Nordea valgt at placere 175 mio. kr. i obligationer. Af beløbet udgør 75 mio. kr. som overskudslikviditet, og 100 mio. kr. kommer fra den kredit som er stillet til rådighed for Frederikshavn Kommune, og som gør at der ikke forventes et indestående i Nordea ud over ca kr. Aftalen med Nordea indebærer, at Nordea rådgiver omkring valg af obligationer, men handel gennemføres kun iflg. aftale med Frederikshavn Kommune. Rådgivningen om køb af obligationer sker i overensstemmelse med den godkendte finansielle strategi. For at vurdere det afkast som skabes på grund af Nordea s rådgivning, sammenlignes dette med et benchmark for tilsvarende investeringer. Resultatet sammenholdes med et vægtet gennemsnit for danske obligationer med en varighed på 5 år og for danske obligationer med en varighed på 1 år. Vægtningen sker i forhold til obligationsbeholdningernes del af den samlede obligationsbeholdning. Nordea har fremsendt 2 kvartalsopgørelser for Nedenfor er gengivet oplysningerne fra den samlede rapport fra 2013 samt rapporten (+ er en indtægt) Afkast pr Afkast pr Realiseret gevinst / tab 2. Urealiseret gevinst / tab Rente Omkostninger Depotværdi inkl. vedhængende renter 6. Vedhængende renter Depotværdi ekskl. vedhængende renter *) (5 minus 6) Total afkast efter gebyr (sum af 1 4) Periodens resultat 0,37 % 1,72 % *)Kursværdien vil ikke umiddelbart kunne sammenlignes med skemaet i afsnit 4, da Nordea og Frederikshavn Kommune ikke opgør kursværdien af udtrukne obligationer ens. I opgørelsen er udtrukne obligationer optaget til kurs 100 hos Nordea, og i Frederikshavn Kommunes regnskab sker denne regulering først i 2 halvår har i første halvår givet et afkast på 1,72 %, og det vejede benchmark har opnået et afkast på 1,51 %. Side 4 af 10

5 Afkastet er således 0,21% bedre end benchmark. Afkastet er lidt over de forventninger Nordea havde i forbindelse med rapporteringen for 2013, hvor man regnede med et afkast på ca. 1,5 % efter omkostninger. Afkastet af investeringen på 100 mio. kr. som er foretaget for at reducere modpartsrisikoen hos Nordea, og som er finansieret via træk på kreditten i Nordea, har isoleret set givet et afkast på 0,35 % i 1. halvår Med den rentestigning på kreditten der er kommet i foråret 2014 som følge af ændringen i Indskudsbevisrenten, så svarer dette afkast stort set til det vi har betalt i renteudgift på kreditten. Udgiften til sikring af modpartsrisikoen er derfor minimal. Nedenfor vises udviklingen i afkast i 2013 og Depot Benchmark Depot Benchmark 1. halvår -0,41-0,16 1,72 1,51 2. halvår 0,77 0,72 Hele året 0,37 0,29 5. Udviklingen i kommunens obligationsdepot Beholdningen i kommunens formuedepot, havde ved årets begyndelse en kursværdi på 226,6 mio. kr. Med udgangspunkt i Frederikshavn Kommunes finansielle strategi (ønsket om at minimere modpartsrisikoen hos pengeinstitutterne), er der gennem køb/salg/udtrækning sket en reduktion af denne beholdning, så den pr har en kursværdi på 180,6 mio. kr. inkl. tilgodehavende renter. Udviklingen i formuedepotet fremgår af nedenstående skema: Nominel beholdning pr Kursværdi pr Nominel beholdning pr Kursværdi pr % Nordea % Realkredit Danmark % Nykredit % Nykredit ,91 Realkredit Danmark ,45 Nordea ,52% Realkredit Danmark ,76% Nykredit ,76% Nykredit Gennem hele 1. halvår 2014 har vi oplevet kursstigninger hver måned nogle større end andre. Ved udgangen af 1. halvår 2014 er resultatet en urealiseret kursgevinst på kr. Beløbet dækker over den kursgevinst, som ville blive realiseret, såfremt man besluttede at afhænde hele beholdningen af obligationer den Beløbet er det eneste af afkastsbeløbene (kursregulering, rente og omkostninger) som ikke er konteret direkte på Frederikshavn Kommunes driftsregnskab, men kun vist som regulering på obligationsværdien via status. 6. Nordea s bemærkninger til 2014 samt forventninger Foråret har givet meget store rentefald og langt større end vi havde forudset. Side 5 af 10

6 Rentefaldene skal ses i lyset af, at det amerikanske arbejdsmarked viser stabilitet, også selvom FED er i gang med at stoppe deres tilbagekøbsprogram. Vi mener helt klart at renterne er ved at bunde ud nu, og havde ikke set, at renterne kom derned. Vi tror også at den lange rente kan stige kraftigt også før de korte renter begynder at stige. Dog er det meget svært at finde ud af hvornår det måtte ske, men vi tror dog det kommer til at ske. De kraftige rentefald har givet et godt afkast på 1,72 % de første 6 måneder svarende til 3,187 mio. kr. hvilket er bedre end det vi forventede for hele året. For at sikre os mod kraftige kursudsving, har vi omlagt en del af porteføljen, så vi har meget lav varighed på både den lange og den korte pulje. Vi har ydermere omlagt den lange pulje til lavere risiko, da vi vurderer at der kan komme store udtrækninger pr. 31. juli Vi ved godt, at når vi ser på den samlede risiko for aktiver og passiver, så går omlægningen af aktiverne til en lavere varighed imod den lagte strategi, som siger at varigheden på aktiver og passiver bør have samme størrelse. Vi foretager omlægningen af obligationerne på grund udtrækningsrisikoen i vores obligationsbeholdning, som vi ikke kan styre og derfor er det anbefalingen at afvige fra strategien. Vi kunne også følge strategien til punkt og prikke, gennem køb af 3 % obligationer, men hvis den lange renten stiger med blot 0,5%, så skal vi allerede til at omlægge beholdningen, da vi ikke kan være indenfor investeringsrammerne på aktivsiden. I den givne situation, har anbefalingen været at vælge den lavere risiko, selv om den giver et lavere afkast. Den samlede varighed på obligationsdepotet ligger på 0,55, altså meget lavt. Afkastforventninger til 2014: Nordea forventer et plus i 2014 på ca. 2,25%-2,65% %, efter omkostninger. 7. Låneoptagelse og udviklingen i låneporteføljen Overblik over låneporteføljen: Samlet nominel gæld inkl. byggekredit på kr. Gennemsnitlig rente på 1,63 % Varighed 5,72 Den samlede gæld er i danske kroner Udvikling af kommunens omlægning af låneporteføljen. Efter behandling i Økonomiudvalget den 23. april 2014 blev der gennemført en låneomlægning af 2 lån med en samlet retsgæld på 473,7 mio. kr. Samtidig blev 2 renteswaps, som var knyttet til de gamle lån, omlagt. Det nye låns hovedstol er på 514,6 mio. kr. Deri er indeholdt den negative værdi af de 2 gamle swaps på 40,7 mio. kr. Der er indgået en ny renteafdækning på 70% af det nye låns hovedstol gældende frem til lånets udløb i Renten er på 1,77%, hvor renten på de 2 gamle swaps var på hhv. 4,4225% og 4,2950%. Omlægningen blev gennemført for at lette kommunens likviditet, hvilket blev opnået med 35,6 mio. kr. i 2014, 18,8 mio. kr. i 2015, 17,3 mio. kr. i 2016, 15,9 mio. kr. i 2017 og 14,3 mio. kr. i Likviditetslettelsen er opnået ved at omlægge lånene fra serie lån til annuitetslån med en indekseret afdragsprofil. Derved er afdragsbyrden blevet lettet tidligt i afdragsperioden, men stiger så med indekseringsfaktoren på 2% gennem lånets løbetid. Både det nye lån og renteafdækningen er gennemført i Kommunekredit. Udviklingen af kommunens låneportefølje. Kommunen forøgede i første halvår af 2014 sin samlede lånegæld inkl. byggekredit med 124,7 mio. kr., således at den ved udgangen af første halvår af 2014 udgjorde 1.287,1 mio. kr. (ekskl. gæld vedr. finansielt leasede aktiver). Side 6 af 10

7 Ændringen af lånegælden består af resultatet for konverteringen af 2 lån med tilhørende swaps til et lån og en swap. Det gav netto en forøget låneoptagelse på 40,8 mio. kr. Forøgelsen af låneoptagelsen skyldes at negative værdier på de 2 swaps skulle indfries, dette modsvares af en lavere renteudgift. Derudover er der en reduktion af lånegælden fra afdrag med 26,0 mio. kr. og en forøgelse vedr., optagelse af nye lån og træk på byggekredit på i alt 109,9 mio. kr., dette er specificeret nedenfor. Kommunens lånegæld pr (inkl. byggekredit) kr. Afdrag på lån: Selvejende institutioner m/overenskomst Realkredit Kommunekredit - afdrag Kommunekredit indfrielse konvertering Gæld vedr. ældreboliger Afdrag på lån i alt kr. Låneoptagelse: Likviditetslån Lån optaget i forbindelse med lånekonvertering Træk på byggekredit Låneoptagelse i alt kr. Indeksregulering på status pr Kommunens lånegæld pr kr kr. Fordeling af lånegælden på fast og variabel rente Iflg. Frederikshavn Kommunes finansielle strategi skal minimum 30 % af låneporteføljen være indgået med aftale om fast rente. Denne del af strategien har Frederikshavn Kommune opfyldt gennem indgåelser af aftaler med finansielle instrumenter (SWAPS). Disse aftaler er omtalt andet steds i denne rapport. I den finansielle strategi er der indeholdt rammer for fordeling af gælden på lån med henholdsvis fast og variabel rente. Rammerne er fastsat således: Låneportefølje Fast rente Variabel rente Finansiel strategi Minimum Maksimum Minimum Maksimum Låneportefølje pr % 70 % 30 % 70 % 724,1 mio. kr. 398,4 mio. kr. 64,5 % 35,5 % Note: I forhold til beløbene i skemaet øverst på siden, er ovenstående skema ekskl. lån til ældreboliger, lån til selvejende institutioner og byggekredit (der ikke er omfattet af den finansielle strategi). Fordelingen af lån i fast og variabel rente er således i fuld overensstemmelse med de rammer, som er fastlagt i den finansielle strategi. Rentefølsomhed: Ved en stigning i markedsrenten på 1,00 % vil der være følgende ændringer i renteomkostningerne: Resten af ,0 mio. kr ,6 mio. kr. Side 7 af 10

8 2016 3,4 mio. kr ,1 mio. kr ,8 mio. kr. Det er Nordeas forventning, at der på baggrund af fortsatte forbedringer af den amerikanske økonomi og lidt højere inflationstal fra euroområdet, vil lægge en bund under de danske renter over de kommende måneder og dermed vil det nedadgående pres på de danske renter aftage. Det forventes, at der i efteråret vil ske en stigning af især de lange renter. Den opadgående bevægelse på renterne vil tage yderligere fart i 2015, bl.a. med forventning om, at den amerikanske centralbank på det tidspunkt ventes, at gennemføre de første renteforhøjelser. Lånegæld i Frederikshavn Kommune Beløb i kr Pr Lånegæld, primo Afdrag på lån (inkl. indeksregulering på statu Låneoptagelse samt byggekredit Lånegæld, ultimo Finansielt leasede aktiver Lånegæld, inkl. finansielt leasede aktiver Tilgodehavende hos forsyningen Tilgodehavende, Kloakforsyningen Tilgodehavender, Varmeforsyningen Gæld til Renovationen Tilgodehavende hos forsyningen Lånegæld, inkl. finansielt leasede aktiver og tilgodehavende ved Forsyningen Antal borgere Frederikshavn Kommune Lånegæld i kr. pr. borger i Fr.havn Sammenligning med region Nordjylland og hele landet Lånegæld i kr. pr. borger (excl. tilgodehavende hos Forsyningen) Frederikshavn Kommune Region Nordjylland Hele landet Kildeangivelse ved sammenligning med Region Nordjylland og hele landet: Kommunale Nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Side 8 af 10

9 8. Status på anvendelse af finansielle redskaber Som nævnt i forrige afsnit, giver Frederikshavn Kommunes finansielle strategi mulighed for låneomlægning inden for visse rammer. I første halvdel af 2014 har der været foretaget en omlægning af 2 lån hvortil der var tilknyttet 2 swaps. Omlægningen resulterede i optagelse af 1 lån og en swap der dækker 70 % af hovedstolen på det optagne lån. Størrelse af afdækningen i fast rente er stort set uændret set i forhold til restgælden på samtlige lån, mens renten for de omlagte swaps er ændret fra aktuelt variabelt 0,295 % (knock-in balance swap, hvor fast rente var 4,41 %) og 4,4225 % til ny swap med 1,77 % i rente. Herudover er løbetiden forlænget på swapsene fra udløb i september 2020 og marts 2029 til udløb i maj Den finansielle strategi indeholder, udover muligheden for låneomlægning, muligheden for at bruge finansielle styringsinstrumenter. Af de finansielle styringsinstrumenter anvender Frederikshavn Kommune renteswap. Renteswap er en aftale, om på bestemte tidspunkter, at betale/modtage fast rente og modtage/betale variabel rente i samme valuta. En renteswap benyttes derfor til, at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller omvendt. Renteswap giver således mulighed for, at ændre Frederikshavn Kommunes risikoprofil i forhold til renteudviklingen. Hvis Frederikshavn Kommune ønsker at omlægge et lån med variabel rente til et nyt lån med fast rente, er det som regel forbundet med store omkostninger. Ved at bytte rentebetalinger via renteswap, uden at ændre det underliggende lån, opnås den samme effekt, men uden de store omkostninger. Sådanne omlægninger af renteswaps må kun ske med Økonomiudvalget forudgående godkendelse. Pr. den har kommunen således 8 renteswaps. Restgælden for disse 8 renteswaps er på i alt 724,1 mio. kr. Dette beløb er således med til at afdække variabelt forrentede lån med fast rente. De 6 renteswaps har kommunen indgået med Nordea samt 2 der er indgået med KommuneKredit. Markedsværdien af de 8 renteswaps er opgjort til -39,8 mio. kr. pr Tabet er dog kun aktuelt, hvis alle renteswaps realiseres. Værdien af renteswaps udvikler sig løbende i forhold til rentekurven, dvs. de forventede rentesatser på bestemte, fremtidige datoer. Set i forhold til den negative markedsværdi ultimo 2013, har der været et fald på 10,5 mio. kr. Her skal det dog tages i betragtning, at der har været foretaget indfrielse af swaps med en negativ værdi på indfrielsestidspunktet på 40,7 mio. kr. Set over første halvår af 2014, har der været en faldende renteudvikling, hvorved vi ser at de negative markedsværdier på kommunens swaps er steget. Med disse 8 swaps er 64,5 % af kommunens låneportefølje dækket af med fast rente. Der er således afdækket med en andel i fast rente, der er indenfor den ramme som den finansielle strategi giver mulighed for. I den nuværende markedssituation, anbefaler Nordea, at forholdet i fordelingen mellem fast og variabel rente fastholdes. Nordea bemærker ligeledes at kommunen har en høj varighed i rentesammensætning, hvilket betyder at kommunen er godt eksponeret over for et rentestigningssenarie. Side 9 af 10

10 9. Afslutning Afkastet af Frederikshavn Kommunes obligationsbeholdning har været 1,72 %, hvilket er højere end det benchmark der sammenlignes med, og som var på 1,51 %. En del af dette højere afkast skyldes gevinsthjemtagelse og samtidig omlægning til variabelt forrentede obligationer. Nordea forventer efter 1. halvår er et positivt afkast på mellem 2,25 2,65% for hele En del af obligationsbeholdningen (100 mio. kr.) er opstået i forbindelse med reduktionen af modpartsrisikoen i forhold til Nordea og en anden del er anbragt overskudslikviditet. Overskudslikviditeten udgør 75 mio. kr. og er placeret med en løbetid på 0,58 år. Frederikshavn Kommune har en samlet gæld på lån på mio. kr. (ekskl. lån til ældreboliger, som ikke er omfattet af reglerne i Finansiel Strategi) hvoraf 724 mio. kr. er optaget med fast rente. Det svarer til 64,5 % af den samlede lånerestgæld. Den maksimale del af låneportefølgen der må etableres med fast rente er 70 % iflg. den finansielle strategi. Den gennemsnitlige rente for hele låneporteføljen er 1,63 % og lånene har en varighed på 5,72 år. Et af elementerne i den finansielle strategi er at man skal se aktiver og passiver under eet. Hvis man har samme strategi omkring placering af langfristede aktiver og optagelse af lån, så vil man på den måde være i stand til at eliminere store og utilsigtede udsving i enten den ene eller anden type. Frederikshavn Kommune har det sigte, at varigheden på aktiver og passiver skal være på samme niveau. Et udsving i f.eks. renten forventes i den situation at have samme effekt på både lån og obligationer. Frederikshavn Kommune har i samråd med Nordea valgt at reducere beholdningen af 4 % obligationer, og i stedet købt variabelt forrentede obligationer. Denne omlægning har medført en væsentlig lavere varighed på obligationerne end den varighed der er på låneportefølgen. Beslutningen om omlægningen er truffet af frygt for massive udtræk i beholdningerne, med kurstab til følge. Frederikshavn Kommunes strategi vedr. løbetider på aktiver og passiver er, at de skal passe over for hinanden. På grund af frygten for udtrækninger af obligationer, er den nuværende varighed på obligationsbeholdningen på 0,58 år og varigheden på lånene er 5,72 år. Men målet er fortsat gennem fremtidige positioner, at varigheden på aktiver og passiver passer sammen. I Frederikshavn Kommune er der dog den udfordring, at vi har passiver for kr. og aktiver for Vores renterisiko vil derfor fortsat være størst vedr. de optagne lån, da de kun af afdækket med ca. 5,8 % gennem obligationerne. En renteændring vil derfor have større virkning på den langfristede gæld end det har på obligationsbeholdningens værdi. Frederikshavn Kommune har som nævnt gennemført en større låneomlægning i 1. halvår af Den foretagne låneomlægning har det formål, at udnytte den maksimale tilbagebetalingstid for lånene, og dermed få en anden afdragsprofil på disse lån, som passer bedre ind i Frederikshavn Kommunes nuværende likviditetsudfordring. Den nuværende fordeling mellem fast rente og variabel rente på lånene fastholdes. Side 10 af 10