SPROGLÆRERENS DAG. - Tekst og medier i engelsk med fokus på receptive kompetencer. - kars@ucc.dk

Transkript

1 SPROGLÆRERENS DAG - Tekst og medier i engelsk med fokus på receptive kompetencer - kars@ucc.dk

2 OM MIG Lektor i engelsk ansat i læreruddannelsen siden 2010 Cand. mag. i engelsk fra KU 2007 Har inden for de sidste år, udover at undervise i læreruddannelsen, bl.a. evalueret tidlig sprogstart for Københavns Kommune og startet projekt Play and Learn op i Gentofte Kommune. Har undervist på DLF s kurser om faglig opdatering i sprogfagene.

3 BEFORE WE BEGIN Share your best or favorite text with a person sitting close to you (who is not your colleague) (2. min.s. each) Title What s it about? Why is it your favorite text?

4 OVERSIGT OVER WORKSHOP Hvad dækker det brede tekstbegreb over? Receptive kompetencer? Hvad siger FFM? Eksempler på tekster og lidt om hvordan i 1., 2. og 3. forløb Workshop med fokus på udveksling af gode idéer

5 DET BREDE TEKSTBEGREB HVILKE TEKSTER? Det moderne globale samfund anvender tekster i meget høj grad og med stor kompleksitet i formerne, herunder blandingsformer og multimodale tekster

6 HVAD ER EN TEKST FRA VEJLEDNINGEN TIL FAGET: Som tekst forstås her en samlet struktur af tegn, der sender en meddelelse, som kan fortolkes. Tegn er ofte ord, men kan også være fx symboler, billeder eller lyd. Mennesker søger altid efter mening i meddelelser, og hvis fx en person træder ind i et rum og holder et billede af en bil højt op i luften, vil vi forsøge at forstå, hvad meddelelsen er.

7 FRA VEJLEDNINGEN: Undervisningen skal forberede eleverne på denne verden med en stor kompleksitet af tekster. Eleverne arbejder også med tekster i dansk og kan overføre mange af deres tekstmæssige kompetencer fra dansk, men de kan ikke nødvendigvis selv foretage denne overførsel. Desuden skal indlejringen af tekster i en anden kulturel og samfundsmæssig sammenhæng have særlig opmærksomhed i fremmedsproget.

8 KOBLINGEN MELLEM KULTUR OG SAMFUND OG TEKST OG MEDIER Tekst og medier ligger under kompetenceområdet kultur og samfund. Det betyder, at tekster også skal udvælges for deres kulturbærende betydning. For at kunne vælge tekster på et godt grundlag, er det vigtigt at forstå, at fagets kulturdimension har ændret sig og nu lægger hovedvægt på, at engelsk skal forstås som et internationalt kommunikationsmiddel og at engelskundervisningen skal forberede eleverne på følgende:

9 Eleverne skal i faget engelsk udvikle sproglige, tekstmæssige og interkulturelle kompetencer, således at de kan anvende engelsk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal udvikle deres nysgerrighed og bevidsthed om engelsk sprog og kunne vælge egnede sproglærings- og kommunikationsstrategier som grundlag for fremmedsprogsindlæringen Kilde: UVM. Fagformål for engelsk

10 FORANDRINGEN SKYLDES BL.A. At der er 1.5 mia. engelsktalende på globalt plan heraf kun 329 mio. native speakers

11 Det er vigtig at overveje, ikke blot hvilket sprogligt input en given tekst giver, men også hvilken dybere læring, den indbyder til. Tekster skal, i engelskfaget, altså altid vælges med to læringsmål for øje: et sprogligt og et kulturelt/ tekstmæssigt og de to dimensioner skal vægtes lige højt i udvælgelsen.

12 PROGRESSION I SPROGLÆRING FRA RECEPTIVE TIL PRODUKTIVE KOMPETENCER Fra aktiv lytning og overordnet forståelse, receptive kompetencer Detaljeret forståelse, fokus på sproglige træk, produktive kompetencer

13 LÆSNING BASERET PÅ TRE KOMPETENCER Viden om verden Syntaktisk viden Grafo-fonemisk viden Arbejdet med læsning i engelsk skal understøtte tilegnelsen af alle disse kompetencer. For at kunne læse effektivt har vi brug for viden indenfor alle tre områder. Når vi underviser i fremmedsprog skal vi huske, at elevernes viden om verden måske er relativt begrænset.

14 THE IMPORTANCE OF PRE-KNOWLEDGE What types of knowledge do you draw on to predict what the following texts are about: Bank robber holds hostages Website designer required The sly cat and the clever mouse (example from Gibbons, 2015)

15 TRE-FASET PLANLÆGNING før under efter

16 OVERORDNEDE FORMÅL I DE FORSKELLIGE FASER Før-fasen: at forberede eleverne på at kunne forstå teksten. Fokus på betydningsbærende ordforråd. Her kan tænkes i, at forståelsen af en historie kan udbygges, således at der lægges vægt på forskellige aspekter ved historien og fokus øges på forskellige sproglige træk. Under-fasen: læsning af teksten. Planlæg på en måde, som sikrer, at eleverne skal læse aktivt. Efter-fasen: bearbejdning og konsolidering af ord og udtryk. Husk sammenhæng mellem før-fase og efter-fase. Arbejdet her kommer meget an på læringsmålene.

17 SÆRLIGT OM AT BRUGE LÆSNING I FREMMEDSPROGSUNDERVISNING: Fremfor at tænke, at nogle tekster er for svære (sprogligt og indholdsmæssigt/ kulturelt) handler den gode læseundervisning i fremmedsprog om, at gøre et grundigt forarbejde. Det gælder om ikke at starte med at læse teksten, men om at klæde eleverne på til at kunne uddrage indholdet af teksten. Det gøres fx ved at arbejde med det sproglige indhold i en tekst (ordforråd), gættestrategier, samt den viden om verden som er nødvendig for at kunne forstå.

18 TRE FASER I PLANLÆGNINGEN FØR, UNDER OG EFTER MED FORSKELLIGE FORMÅL Fokus på før-fasen: Kig på billeder fra teksten og brug tid på at prøve at forudsige, hvad teksten handler om. Stilladser læsning af teksten ved at bruge de ord, eleverne siger og oversætte dem til de ord, der bruges i selve teksten. Tag en kortere tekst og vælg nogle nøgleord fra hvert afsnit. Få eleverne til at diskutere i grupper, med udgangspunkt i ordene, hvad de tror teksten handler om. Derefter kan den læses. Giv eleverne titlen på den tekst, de skal læse, og bed dem finde på spørgsmål.

19 YOU TRY. Eight-year-old tries to rob sweet shop With a partner, try to ask questions that you would like to know the answer to. Read the text (hand-out). How many of your questions were you able to find answers to?

20 LYTNING Parallel proces med læsning men ofte en overset færdighed Trækker på samme færdigheder viden om verden og om sproget samt på fonemisk viden. Forskellige lytte-situationer: Aktiv deltager: interpersonelle eller informationsbaserede (small-talk, transaktioner ) Ikke deltager: interpersonelle eller informationsbaserede (lytte til en historie/ eller en joke) Sprogundervisningen bør inddrage alle fire typer.

21 EKSEMPLER PÅ UNDER-LYTNING AKTIVITETER Hands-up: eleverne får et sæt af spørgsmål, inden de lytter. Når de hører noget, som kunne være et svar, rækker de hånden op. Fill in the blanks eleverne får et ark med gaps og skal lytte efter specifik information. Læs en tekst for eleverne, som adskiller sig lidt fra en tekst, de skal høre (du har lavet ændringerne). Hør den originale tekst. Få eleverne til at spot the difference

22 INPUT FRA LÆSEPLANEN

23 1. FORLØB Valg af billedmateriale og andre tekster skal foretages på baggrund af disses kulturbærende betydning [ ] Der arbejdes med historier og fortællinger fra børns hverdag. Der arbejdes med små parallelsproglige tekster med billedstøtte, fx indkøbssedler og zoobrochurer. Sidst i forløbet skal eleverne arbejde med små lyttetekster som viser eksempler på sproglige forskelle i udtale og ordvalg. Elevernes eget medieforbrug skal inddrages som en ressource.

24 MÅL FOR LYTNING OG LÆSNING

25 LÆSNING AF AUTENTISKE BILLEDBØGER ER EN OPLAGT MÅDE AT INTEGRERE ARBEJDET MED TEKSTER OG FAGETS KULTURDIMENSION I 1. FORLØB Bjerringbro 25

26 MEN OGSÅ MINDRE OPLAGT FX SNAKKE OM FORSKELLE OG LIGHEDER Eat your peas hvordan ligner det noget, du kender? Hvordan er det anderledes? Hvordan er din familie? Hvad kan du lide/ ikke lide at spise? Supplerende materiale en film, som viser, hvad børn spiser i forskellige lande: 26

27 EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER I før-fasen arbejdes især med forståelse af centralt ordforråd der dannes kobling mellem ordet og ordets betydning fx gennem masser af teacher-led input og flashcard-aktiviteter (oddone-out, bingo, memory etc.) I under-fasen arbejdes der med aktiviteter, som understøtter aktiv lytning, fx at tælle, hvor mange gange noget forekommer i en historie eller at udføre aktive handlinger undervejs. Desuden kan der læses højt dialogisk, så læreren herigennem kan få indblik i, hvad eleverne har forstået (who can see the xx, man kan læse forkert etc.)

28 2. FORLØB Der fokuseres på mange nuancerede måder at leve på. Undervisningen skal tage udgangspunkt i aldersrelevante tekster og emner, som kan give eleverne mulighed for at forstå forskelle og ligheder i forskellige kulturelle og samfundsmæssige grupper [ ] Der skal fokuseres på særlige grupper indenfor engelsksprogede områder, fx amerikansk ungdomskultur og fodboldkultur i verden. Eleverne skal kunne genkende træk ved enkle fagtekster med lydog billedstøtte. Der skal anvendes lyd- og billedmedier, som omfatter centrale emner [ ] Der arbejdes med en variation af genrer igennem forløbet som fx interviews, fagtekster og forskellige fiktionstekster. Eleverne skal kunne uddrage informationer fra egnede internetsider og skal gradvist lære at kunne udnytte informationer fra forskellige digitale værktøjer, fx blogs og internetbaserede spil. Elevernes eget medieforbrug skal inddrages som en ressource.

29 MÅL FOR LYTNING/ LÆSNING

30 I 1. FASE I 2. FORLØB SKAL ELEVERNE BESKÆFTIGE SIG MED FAGTEKSTER FX SOM PÅ DENNE SIDE, HVOR DER BÅDE ER LYTTE- OG LÆSETEKSTER:

31 EKSEMPEL PÅ AKTIVITET Mål (læsning, 2. fase): eleven kan finde specifikke detaljer i forskellige teksttyper/ eleven har viden om skanning i forhold til læseformål. Choose an animal from the San Diego Zoo website. Find out where your animal lives, what it likes to eat, how big it is and how it has babies. What does your animal look like? What is special about your animal? If there are words that you don t know, then you can use the glossary (word list) on the website. Make a description of your animal for your classmates and have them go hunt for it who gets the most right? Her er det oplagt at have stilladseret eleverne inden de går i gang, så deres forforståelse og basale dyreordforråd er på plads. Til den sidste opgave kan læreren have lavet en description inden og ladet eleverne finde et par dyr. Man kan også lave en beskrivelse af et dyr i fællesskab på klassen. Det er afgørende, at eleverne har de sproglige ressourcer til at kunne løse en opgave, inden de bliver sat i gang.

32 FILM ER OGSÅ ET OPLAGT MATERIALE FIND INSPIRERENDE FORLØB TIL GODE FILM PÅ FILMSTRIBEN.DK

33 FOR FIKTIONSTEKSTER, NOGLE OGSÅ MED AUDIO:

34 EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER Mål (læsning, fase 3) Eleven kan forstå hovedindhold og sammenhæng i forskellige teksttyper/ Eleven har viden om læsestrategier i forhold til læseformål. Tekst og medier (fase 2) Eleven kan sammenligne typer af fiktive tekster på engelsk/ Eleven har viden om enkle genretræk ved fiktionstekster. Make a timeline of the story. What language is used to show when something happens (example: the next day. Write a short summary of each of the chapters in the story what happens? How do you know it s not a true story find examples of things that do not exist in real life. Cut up your timeline and give it to another pair. See if they can put it back together.

35 3. FORLØB eleverne skal arbejde med refleksion over kultur og kulturmøder [ ] Eleverne skal klædes på til at undgå stereotyper og misforståelser [ ] Undervisningen skal tage udgangspunkt i tekster, som både er relevante for eleverne, og som samtidig giver en nuanceret opfattelse af kultur- og samfundsforhold i engelsksprogede områder over tid [ ] Eleverne skal arbejde med flere typer af sproglige varianter, dels regionale og sociale, dels forskellige registre, fx gennem film og medier og på tværs af skriftlige og mundtlige genrer. Eleverne skal kunne identificere de væsentligste sproglige træk, der kendetegner de forskellige varianter. Eleverne skal kunne vurdere teksterne i forhold til genre og sprogbrug gennem arbejdet med et alsidigt udbud af tekster om emner med personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Eleven skal have viden om struktur og funktion i multimodale tekster [ ] målet er, at de selv skal kunne anvende varierede teksttyper i forskellige medier. Elevernes eget medieforbrug skal inddrages som en ressource.

36 MÅL FOR LYTNING OG LÆSNING:

37 LYTTEØVELSER FINDES FX HER: ORG/SKILLS/LISTENING-SKILLS-PRACTICE (+ TRANSCRIPTS)

38 MEN MAN ARBEJDER SELVFØLGELIG OGSÅ MED LISTENING SKILLS, NÅR MAN SER FILM Find gode, korte og relevante film her: Her er også materialer til note-tagning og en instruktion til elever: Students: Watch the 10-minute film Summer s Choice. While you watch, you might take notes using our Film Club Double-Entry Journal (PDF) to help you remember specific moments. Then post a thought or two about the film by clicking the comment box at the top or bottom of this post. Feel free to simply write what occurs to you, or use any of the questions below to help you get started.

39 OG SPØRGSMÅL:

40 YOUR TURN Find a partner and collaborate on a lesson design centred around a text (written, spoken, audio- or visual). Use one of the resources presented here, one on display or one, that you know yourself. Focus on receptive skills reading or listening. Share with another pair.