LÆREPLAN Pædagogisk. Kulturbørnehuset Nordstjernen

Transkript

1 Pædagogisk LÆREPLAN Kulturbørnehuset Nordstjernen

2 PÆDAGOGISK læreplan Indholdsfortegnelse og forord Side 2: Indholdsfortegnelse og forord Side 3: Den pædagogiske læreplan Side 4: Kulturbørnehusets Nordstjernens idégrundlag og læringssyn Side 5: Værdigrundlaget for det pædagogiske arbejde Side 6: Børn med særlige behov Side 7: Børnemiljøet - fysisk - psykisk - æstetisk Side 8-11: Læreplanen 0 - ca. 3 årige - herunder de 6 læreplanstemaer Side 12-15: Læreplanen 3-6 årige - herunder de 6 læreplanstemaer Forord Det er med stor fornøjelse, at vi her kan præsentere Kulturbørnehuset Nordstjernens nye pædagogiske læreplan, som er gældende fra den 1. januar Kulturbørnehusets læreplan bygger på institutionens værdier og læringsforståelse, da disse har en stor betydning for det pædagogiske indhold. Kulturbørnehuset bruger læreplanen som et arbejdsredskab, der danner grundlag for vores pædagogiske vision samt refleksion over egen praksis. Ligeledes er den pædagogiske læreplan et medie, som er med til at synliggøre vores pædagogiske ståsted overfor forældre og politikere. Den pædagogiske læreplan er godkendt af forældrebestyrelsen for Kulturbørnehuset Nordstjernen. Med venlig hilsen Personalet i Kulturbørnehuset Nordstjernen 2

3 Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan er indført for at understøtte dagtilbudslovens formålsbestemmelse, samt at øge fokus på dagtilbuddets kvalitetsudvikling, dokumentation og læring. Den pædagogiske læreplan skal sikre, at alle dagtilbud arbejder med læring på en systematisk, synlig og kvalificeret måde. Læreplanen behandler følgende temaer. 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kultur og kulturelle udtryksformer og værdier Vi tager i den pædagogiske læreplan udgangspunkt i bekendtgørelsen vedr. læreplanen jf. serviceloven. Guldborgsund Kommunes børnepolitik samt vores værdier for det pædagogiske arbejde. Pædagogiske praksis i arbejdet med læreplanstemaer Kulturbørnehuset Nordstjernen deltager i forsknings- og udviklingsprojektet Fremtidens Dagtilbud, som derfor danner rammen for de overordnede læreplanstemaer i den 2-årige periode, som forskningsprojektet forløber. Læs mere om Fremtidens Dagtilbud på: nordstjernen. guldborgsund.dk Vores årsplan er bygget på, at vi har projekter og aktiviteter, som understøtter læreplanstemaer krop og bevægelse, natur, kultur og kulturelle udtryksformer. Samtidig skal arbejdet med disse temaer understøtte læring i forhold til barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer sprog og naturfænomener. Se årsplanen på vores hjemmeside: nordstjernen.guldborgsund.dk under menu ALT OM OS Årsplan. Følgende figur illustrerer, hvordan arbejdet med læreplanstemaer organiseres i Kulturbørnehuset Nordstjernen Figur 1: Læreplanstemaer Organisering af læreplanstemaer i Kulturbørnehuset Nordstjernen TEMA: Krop og bevægelse Barnets alsidige personlige udvikling TEMA: Natur Barnets alsidige personlige udvikling TEMA: Kultur og kulturelle udtryksformer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sociale kompetencer Sociale kompetencer Sprog Sprog Sprog Naturfænomener Naturfænomener Naturfænomener 3

4 Kulturbørnehuset Nordstjernens idegrundlag og læringssyn Idegrundlaget Kulturbørnehuset Nordstjernen har som navnet fortæller en særlig fokus på kunst og kultur. Arbejdet med kultur og kulturelle udtryksformer har altid haft en særlig interesse blandt personalet i vores institution. Både drama, dans, musik og billedkunst kan udvikle og styrke livsglæde, fantasi, abstrakt tænkning, følelsesmæssig intelligens og andre grundelementer for det gode liv. Disse værdier er helt uerstattelige i barnets socialisering og læring, fordi al anden læring bygger på dem og ikke mindst lysten til at lære. Ved etableringen af kulturbørnehuset den 1. april 2014, var målet at sikre et helhedsorienteret læringsmiljø i de æstetiske fag. I vores arbejde med idegrundlaget har vi sat øget fokus på de fysiske rammer, rokeret lidt rundt i hele huset og herved skabt bedre mulighed for at inddele børn i mindre grupper. Det skaber ro og giver plads til fordybelse. Læringssyn Barnets læring handler om kommunikation, interaktion, udfordringer og kreativitet. Vi mener, at barnets læring sker gennem sansning, følelser, aktiv handling og ved at iagttage og imitere andre børn og voksne. Derfor vil læring altid være en vekselvirkning mellem tilrettelagte aktiviteter og egne oplevelser i leg. Læringsrum for aktiviteter er på stuen, grupper på tværs, ude som inde. Vi mener, at den bedste læring sker i en anerkendende relation mellem børn og voksne. Et positivt og anerkendende miljø er med til at skabe fællesskabsfølelse, som er et vigtigt element i vores arbejde med læring. Nysgerrighed og motivation er forudsætninger for at lære. Børns læring understøttes, når vi som personale guider, er nærværende og inspirerende. Det er den voksnes ansvar at skabe et motiverende æstetisk læringsrum. Det gør vi f.eks. ved at have fokus på krop og bevægelse, sang og musik, ture ud af huset og kreative aktiviteter m.v. I hverdagen prioriterer vi vores viden om læring i det sociale samvær mellem børn og voksne, eksempelvis under måltiderne, samling eller legepladsen. 4

5 Værdigrundlaget for det pædagogiske arbejde Kulturbørnehuset Nordstjernen har formuleret et fælles værdigrundlag. Vores værdier har betydning for, hvorledes vi deltager i livet og hvorledes vi indgår i relation til andre. Derfor er værdierne styrende for Kulturbørnehusets lærings- og udviklingsforståelse. Læs mere om vores værdigrundlag på vores hjemmeside. Nærvær Omsorg Tryghed Anerkendelse Nærvær At vi vægter værdien nærvær betyder at vi: - Tager aktivt del i barnets liv ved at være i nuet, ved at være fælles om oplevelser. Dvs. vi er opmærksomme på barnets udspil, så vi kender til barnets behov. Ved at lytte til hvad barnet siger, ser vi, at barnets nysgerrighed og motivation for nye læringsbaner styrkes. Omsorg At vi vægter værdien omsorg betyder at vi: - Tager os tid til og prioriterer en god indkøring. Vi er i hverdagen opmærksomme på, at det enkelte barn trives med den voksne, er lyttende og reagerer på børnenes signaler. Endvidere er vi opmærksomme på barnets velvære (fx. creme, skifte tøj/ble, give nødvendig ro til toiletbesøg m.m.) Tryghed Når vi vægter værdien tryghed betyder det, at vi vil: - Tage barnets spørgsmål alvorligt. Dvs. at vi tager udgangspunkt i barnets motivation for at lære. Vi giver os tid til at lytte, hygge og snakke. Vi skaber genkendelighed i hverdagen og vil være forudsigelige voksne. Anerkendelse At vi vægter værdien anerkendelse, betyder, at vi vil: - Tage udgangspunkt i hvad barnet kan, hvorved barnets motivation bevares. Vi vil bruge anerkendende kommunikation, hvilket betyder, at vi ser barnet, anerkender barnets følelser og at den voksne tager ansvar for relationer. 5

6 Børn med særlige behov Børn med særlige behov indgår på samme måde som alle andre børn i Kulturbørnehusets læreplan, men de har oftere brug for voksenkontakt i dagligdagen (både hvis de er lidt for stille, lidt for udadrettede eller har fysiske begrænsninger). Vi vil understøtte et godt børnemiljø ved at vælge en inkluderende tilgang. Det vil sige, at vi hjælper børnene til at kunne indgå i relationer, hvor de kan blive anerkendt og respekteret. Vi vil sørge for, at børn med særlige behov - eksempelvis sproglige, motoriske, fysiologiske, sociale eller følelsesmæssige årsager, tilbydes støtte, således at de får mulighed for at tilegne sig kompetencer og viden, der gør det lettere at indgå i sociale relationer med andre børn og derved får mulighed for at blive en del af et fællesskab. Opstår en bekymring for barnets trivsel og udvikling, vil vi først og fremmest dele denne bekymring med barnets forældre. Herudover har vi mulighed for, at få vejledning eller supervision af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Børn med sproglige vanskeligheder kan indstilles til taleundervisning hos talepædagog, som er tilknyttet institutionen. 6

7 Børnemiljøet - fysisk - psykisk - æstetisk Børnemiljøet er en del af læreplanen og indgår således i læreplans sammenhænge, dokumentation og evaluering. Det fysiske børnemiljø: I det fysiske børnemiljø sætter vi fokus på, at der er plads til bevægelse og at de fysiske rammer er med til at skabe udfordrende læringsmiljøer inde som ude. Vi tilstræber at have fokus på, at børnene kan være fysisk aktive og samtidig skabe rum, så børnene kan lege roligt og uforstyrret. Læs mere om Kulturbørnehusets fysiske børnemiljø under institutionens rammer på hjemmesiden. Det æstetiske børnemiljø: Det æstetiske børnemiljø handler om samspillet mellem omgivelserne og børnenes sanser i dagligdagen. Indretning og udsmykning af bygninger, rum og legesteder kan indvirke på børns oplevelser og handlinger. Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene får lyst til at udfolde sig og lære. Det psykiske børnemiljø: I det psykiske børnemiljø sætter vi fokus på at alle børn inkluderes i fællesskabet og at alle børn oplever en hverdag med tryghed, omsorg og anerkendelse fra voksne og børn. Ligeledes er vi opmærksomme på, at børnene inddrages i hverdagens gøremål, og at det enkelte barn synliggøres i gruppen. Opbygning og metode: Psykisk Fysisk Børnemiljø Æstetisk 7

8 Læreplanen 0 - ca. 3 år Kvalitetsudviklingsmodel SMTTE Vi har valgt at bruge kvalitetsudviklingsmodel SMTTE for at beskrive den pædagogiske indsats indenfor de 6. læreplans temaer. SMTTE står for flg: S står for sammenhæng, M for mål, T for tegn, T for tiltag og E for evaluering. En god start Vuggestuetiden skal være med til at give vores børn en god start på livet, og give dem et godt grundlag at bygge videre på i fremtiden. Det er derfor betydningsfuldt, at vi i vuggestuen er bevidste om de læringsmål, metoder og aktiviteter, der er med til fremme børnenes trivsel og udvikling. 1. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING Sammenhæng: For at skabe et grundlæggende følelsesmæssigt fundament for barnets tro på sig selv, selvværdsfølelse, samt barnets trivsel, er det nødvendigt, at barnet mødes med anerkendelse. Ved at blive mødt med anerkendelse, skabes en større mulighed for, at barnet udvikler en personlighed, der præges af nysgerrighed og motivation til at møde verdenen på en måde, der danner grundlag for barnets forudsætninger for læring. Mål: At børnene gives mulighed for at deltage aktivt og få betydningsful de sociale og kulturelle erfaringer. At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativer. At vi sikrer, at det enkelte barn bliver hørt, set og forstået med den personlighed, som barnet ud viser. At vi opmuntrer barnet i at prøve selv og støtter dem I at turde prøve nye ting. At barnets begynder at på at ud trykke egne ønsker og følelser. At barnet viser lyst til at kommunikere. At barnet viser interesse for andre børn. At barnet viser lyst til selv at tage små initiativer. Evaluering: Vi evaluerer løbende alle børns generelle trivsel og udvikling ved stuemøderne. Børnemiljø: Her ser vi fx på om enkelte børn har brug for ekstra støtte, for at kunne være en del af en leg eller aktivitet. I evalueringen vurderer vi ligeledes rummets funktion og udsmykning. Dokumentation: Observationer af hverdagens praksis. Dagbog og billeddokumentation. 8

9 Læreplanen 0 - ca. 3 år 2. SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng: De sociale kompetencer handler om det, der skal til for at kunne begå sig i relation i et socialt fællesskab. Det er betydningsfuldt, at der skabes tryghed og tillid i fællesskabet sådan, at barnet tør og har lyst til at deltage. Herigennem oplever sig respekteret og anerkendt i fællesskabet og kan lære at anerkende og respektere andre. Mål: At barnet udvikler små venskaber. At barnet forstår fælles beskeder. At barnet føler sig som en del af fællesskabet i vuggestuen. Tiltag Aktiviteter i mindre grupper, hvor de voksne er rollemodeller for stemningen, tonen for et rart samvær. Understøtter børnene i at være hjælpsomme overfor hinanden, ved at opmuntre og rose. At børnene lærer at vente på tur. Børnene trives og er glade. Børnene begynder at forstå fælles beskeder. Børnene kan begynde at vente på tur. Børnene viser interesse for hinanden. Evaluering: Evaluering på stuemøder. Det evalueres på konkrete aktiviteter, der er sat i gang understøtter målene. Børnemiljø: Særlig fokus på voksen/barn relation. Dokumentation: Observationer af hverdagen sammen med børnene. Vi anvender TRAS (TRAS er et observationsmateriale med fokus på børns sproglige og sociale formåen). 3. SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng: De sproglige kompetencer handler om barnets evne til at udtrykke sine tanker og følelser, både for sig selv og over for andre. Det handler om evnen til at forstå andre. Sproget er ikke kun det talte sprog, men alle de midler barnet har til at skabe kontakt og kommunikation. Læringsmål: At barnet begynder at kunne give udtryk for sine ønsker/behov/ følelser. At barnets sprog fremmes gennem sprog fremmende aktiviteter, som f.eks. rim og remser, musik og sang. At børnene benytter forskellige sprogformer (kropssprog, talesprog m.v.) At børnene bliver opmuntret til at kommunikere. Dialogisk oplæsning i små grupper. Vi synger og leger med rim og rem ser dagligt. Benævner så mange ting, som muligt, ved forskellige former for samlinger, ved praktiske gøremål i hverdagen, og i aktiviteterne med børnene. Vi leger og laver aktiviteter i små overskuelige børnegrupper. Barnet lytter og reagerer. Barnet bruger ord til at udtrykke behov og følelser. Barnet gentager, hvad andre børn og voksne siger. Barnet spørger til nye ord. 9

10 Læreplanen 0 - ca. 3 år Evaluering: Løbende observationer belyses på stuemøder. Anvendelse af TRAS*. Børnemiljø: Fokus på rum, rammer og børnesammensætning. Fokus på sprogfremmende aktiviteter. Dokumentation: Praksisfortællinger og fotodokumentation. TRAS. Guldborgsund kommune har valgt, at alle dagtilbud skal anvende materialet TRAS, - tidlig registrering af sprogudvikling -, til alle børn som er fyldt 2 år. Pædagogerne i vuggestuen udfylder et skema, omhandlende barnets ordforråd, udtale, samspil, opmærksomhed og kommunikation med andre. 4. KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng: Kroppen er et værktøj til at bevæge sig med, f.eks. de fin- og grovmotoriske færdigheder. Kroppen er et sansesystem, som fortæller os om lugte, lyde, om vi fryser, er for varme, sultne osv. Kroppen er en tilgang til vores egen person Vi kan kropsligt mærke, om vi er bange, glade, spændte, ivrige, kede af det. Læringsmål At der skabes gode muligheder for fysiske aktiviteter inde og ude. At der skabes gode muligheder for at barnet kan udvikle og styrke sansemotoriske færdigheder. At der skabes gode muligheder for, at barnet kan udvikle og styrke grov og finmotorik. Tiltag At understøtte udviklingen hos det enkelte barn ved at bruge plan lagte og spontane aktiviteter i hverdagen. F.eks. kravle, lege, tumle på gulvet eller på madras. At bruge legepladsen og benytte sig af ture i nærmiljøet. At rytmik og sanglege indgår i hver dagen. At finmotorik øves i alle daglige be givenheder f.eks. holde på kop, ske, hjælpe til ved af- og påklæd ning m.v. Tegn Barnet viser interesse og lyst til at prøve selv. Barnet gør opmærksom på sig selv, og viser, hvad det kan. Barnet vil gerne være med i legene inde som ude. Barnet viser lyst til at være fysisk aktiv fx løber op og ned ad bakker. Evaluering: Til evaluering af børnenes motoriske udvikling anvender vi TrasMo. TrasMo-skemaet er til brug ved registrering af, hvordan barnet bruger sine sansemotoriske færdigheder i dagligdagen i vuggestuen og børnehaven. TrasMo beskriver aktiviteter, der er typiske for børn inden for 8 forskellige områder: Personlige færdigheder, daglige færdigheder, leg, regulering af sanseindtryk, grovmotorik, finmotorik, tegnefærdigheder og boldfærdigheder. Børnemiljø: At der skabes gode muligheder for at være fysisk aktiv både inde som ude. At det voksne har lyst til at være fysisk aktive (rollemodel). Dokumentation: Billeder, fotoplancher og praksisfortællinger. 10

11 Læreplanen 0 - ca. 3 år 5. NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng: Temaet rummer barnets oplevelse af naturen, og kendskab til naturen (f.eks. årstiderne, dyreliv planter) og naturfænomener (f.eks. lys og mørke, vind, regn, sne, osv.). Læringsmål: At barnet oplever naturen med krop og sanser. At barnet tilegner sig viden om naturen og samler erfaring i naturen. At de voksne sammen med børnene udforsker natur og naturfæno mener, fx lege i vandpytter, opleve skoven m.v. Vi har små projekter, hvor vi samler materialer ind fra naturen (blade, kastanjer o. lign), vi maler, og læser historier. Vi lærer barnet, at smådyr og insekter ikke er farlige ved at kigge og studere småkryb på legepladsen og når vi går ture. Barnet udtrykker lyst til at komme ud. Barnet oplever glæde ved at være i naturen - plasker i vandpytter, roder i jorden m.v. Barnet peger genkendende på dyr og planter. Evaluering: Når vi planlægger et lille projekt med naturtema, fastlægger vi læringsmål for de enkelte projekter. Her overvejer vi nøje læringsmål og metode for at kunne måle indsatsen. Børnemiljø: Fokus på, at vi sikrer at børnene kommer ud og kan få oplevelser i naturen. Dokumentation: Fotos af aktiviteter, projekter og dagligdags aktiviteter. 6. KULTUR OG KULTURELLE UDTRYKSFORMER Sammenhæng: Der er to hovedpunkter i dette tema. Det ene handler om værdier og traditioner, f.eks. jul eller fødselsdag. Det andet handler om kunst og kulturelle udtryksformer, f.eks at se på billeder, høre musik, spille, tegne, male og fortælle historier. Læringsmål At barnet viser interesse for kulturelle fællesoplevelser, traditioner og aktiviteter. At barnet gives mulighed for at del tage i forskellige kreative udtryks former, fx musik, drama, dans, historiefortælling, billedkunst, kreative sysler med forskellige materia ler. Tiltag Ved at de voksne i vuggestuen ind drager musik og bevægelse som en naturlig del af hverdagen i vuggestuen. At børnene stifter bekendtskab med traditioner, fx fastelavn, på ske, jul, fødselsdage m.v. Vi tilbyder kreative aktiviteter fx maler, tegner, klipper sammen med børnene. Barnet viser glæde ved de forskel lige oplevelser. Barnet prøver at synge med på sange, klappe til sange. Barnet kan deltage i socialt sam vær sammen med andre. Evaluering: Vi drøfter om, børnene når de mål vi gerne vil og om børnene anden gang udviser større glæde til en genkendelse af tradition. Vi tager udgangspunkt i de forskellige kulturer, vi har i institutionen, og udvikler dem løbende. Børnemiljø: Fokus på det æstetiske børnemiljø, rummets udsmykning. Dokumentation: Der tages billeder af hverdagens oplevelser. Børnenes produkter - tegninger hænges op for en tid. 11

12 Læreplanen 3-6 årige I henhold til læreplanerne vil vi i Kulturbørnehuset Nordstjernen lægge særlig vægt på et kreativt læringsmiljø. Forudsætningen for udviklingen af børns kreativitet er afhængig af, om børnene oplever børnehaven, som et trygt sted og at pædagogerne evner at stimulere børnene til at prøve nye ting og også, at de voksne selv viser interesse og lyst til at deltage i kreative projekter. 1. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING Sammenhæng: Barnets alsidige kompetence, handler om, at børnene får en social forståelse og adfærd, således at deres evner til samarbejde udvikles. Læringsmål: Vi vil styrke barnets selvværdsfølelse. Vi vil give barnet mulighed for at have livsglæde, spontanitet og nysgerrighed. Vi vil hjælpe barnet i at øve omsorg, empati, respekt og medan svar for andre. Vi vil støtte barnet i at være selvhjulpen i forhold til deres udviklingstrin. Vi støtter barnet i at blive selvhjulpen. Vi inddrager barnet i hverdagens aktivitet. Vi møder barnet med begejstring. Vi spiller teater, griner, pjatter, danser og synger. At barnet tager initiativer til at sætte lege i gang. At barnet viser interesse i at afprøve selv (fx prøve selv at tage tøj på.). At barnet forhandler roller i legen. At barnet har lyst til at hjælpe til (fx borddækning). At barnet føler sig som en del af fællesskabet. Evaluering: Evaluering på stuemøde. Børnemiljø: Hverdagen tilrettelægges således, at der er tid til, at det enkelte barn har mulighed for at deltage i legefællesskaber og aktiviteter. At institutionens fysiske rammer understøtter og giver mulighed for, at børnene finder rum og plads til fordybelse. Dokumentation: Dagbog på Mit Guld og på Entrenet samt billeddokumentation. 2. SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng: Børn skal anerkendes og respekteres som de personer, de er. Børn skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn. Der tages afstand til mobning, drilleri og usynlig udskilning. Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, herunder samarbejde med andre børn og voksne og være med i demokratiske beslutningsprocesser. Læringsmål: At barnet kan indgå i fællesskaber som basis for venskaber. At barnet udvikler forståelse for det sociale samspil med andre. At barnet kan vise empati. At vi støtter op om venskaber og legefællesskaber. At vi lader børnene have indflydelse på deres hverdag. At vi lader børnene fortolke hinandens udtryk og kropssprog, f.eks. i forbindelse med konflikter. At vi lader børnene argumentere for deres meninger. At barnet udviser nysgerrighed. At barnet kan udtrykke følelser. 12

13 Læreplanen 3-6 årige At barnet kan se og forstå andres behov. At barnet kan indgå i venskaber og relation med andre. Evaluering: Evalueringen sker på stuemøder. Børnemiljø: At vi udviser rummelighed, så hvert enkelt barn oplever sig selv som grundlæggende socialt kompetent. I omgivelser, hvor børn føler sig sete, trygge og respekterede, vil en udvikling af deres sociale kompetencer være en naturlig del af deres hverdag igennem leg og samvær med andre børn og voksne. Dokumentation: Dagbog på Mit Guld og på Entrenet samt billeddokumentation. FRI FOR MOBBERI: MARY FONDEN OG RED BARNET Kulturbørnehuset Nordstjernen arbejder periodevis med projektet Fri for Mobberi, hvor der arbejdes ud fra de grundlæggende principper: Bamsefiguren Bamseven er maskot for Fri for Mobberi. Den symboliserer tryghed, omsorg og venskab og minder børnene om at passe godt på hinanden og være gode kammerater. Læs mere om FRI FOR MOBBERI på vores hjemmeside under menu ALT OM OS Fri for mobberi. 3. SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng: Sproget er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, fx talesprog, skriftsprog, kropsprog og billedsprog. Sproget skaber kontakt og gennem sproget får børnene mulighed for at give udtryk for tanker, følelser, ideer samt løse konflikter sige fra og til. Mål: At barnet kan forstå sin omverden. At barnet kan skabe kontakt og kommunikere. At barnet udvikler ordforråd og forståelse af sproget og sprogets regler. At barnet kan udtrykke sig nuanceret. Kreativ stimulering af sproget ved at skabe et fællesskab med børnene omkring sange og dans, lege, rim og remser, eventyr, fort ællinger, børnebøger, bøger om natur og kunst. At have fokus på, at børn udvikler og omformer deres sproglige forståelse i leg med andre børn og andre selvigangsatte handlinger. At sproget indgår som et vigtigt element i legen. At barnet kan sætte ord på handlinger. At barnet anvender sproget til at udtrykke behov, følelser, tvivl m.m. Evaluering: Grundlag for evaluering anvendes TRAS og sprogvurderinger.* Dokumentation: Dagbog på Mit Guld og på Entrenet samt billeddokumentation. *TRAS + SPROGVURDERING: Guldborgsund Kommune har valgt, at alle dagtilbud skal anvende materialet TRAS, - tidlig registrering af sprogudvikling -, til alle børn som er fyldt 2 år. Pædagogerne i vuggestuen udfylder et skema, omhandlende barnets ordforråd, udtale, samspil, opmærksomhed og kommunikation med andre. 13

14 Læreplanen 3-6 årige Når barnet er ca. 3 år og 5 år er daginstitutionerne, ifølge Dagtilbudsloven, forpligtet til at gennemføre en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver en formodning om, at barnet kan have behov for en opfølgende sprogindsats. Læs mere om vores tilgang til arbejdet med sproget på vores hjemmeside, under menu hvad laver vi Fokus på sprog. 4. KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng: Barnets kropsforståelse er en vigtig forudsætning for deres udvikling. Derfor vil vi give børnene mulighed for, at færdes i varierede bevægelsesmiljøer og i en kultur, som kan stimulere deres sanser og være udviklende i forhold til deres motorik og bevægelsesglæde. Mål: At barnet kan bruge sin krop til bevægelse og leg. At barnet får lyst at være motorisk aktiv og udforske egne grænser. At barnet kan være selvhjulpen (beklædning og hygiejne). At barnet bruger fingrene til at mestre brug af redskaber (blyant, saks mv.). Bevægelseslege i børnehave ude og inde. Turdage med fysiske udfordringer. Kreative tiltag; tegne, skrive, klippe, sanglege, dans m.v. Støtte barnet i at være selvhjulpen fx tage tøj på, dække rullevogn m.v. At barnet viser glæde ved at bruge kroppen til bevægelse og leg. At barnet er bevidst om sin krop, som en del af sin personlighed. At barnet anvender skriveredskaber m.m. Evaluering: Vi anvender TrasMo, hvis vi oplever en bekymring i forhold til barnets motoriske udvikling. Tras- Mo-skemaet er til brug ved registrering af, hvordan barnet bruger sine sansemotoriske færdigheder i dagligdagen i vuggestuen og børnehaven. TrasMo beskriver aktiviteter, der er typiske for børn inden for 8 forskellige områder: Personlige færdigheder, daglige færdigheder, leg, regulering af sanseindtryk, grovmotorik, finmotorik, tegnefærdigheder og boldfærdigheder. Børnemiljø: At der skabes gode muligheder for at være fysisk aktiv både inde som ude. At den voksne deltager i bevægelseslege og viser glæde og engagement. Dokumentation: Beskrivelse af indsats i forhold til læringsmål. Billeddokumentation. 5. NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng: Udelivet er et vigtigt led i vores daglige arbejde. Kendskab til naturen og naturfænomener, glæde for naturen ved at færdes ude, logisk tænkning og herved fremme børnenes kendskab til begreber som form, farver, vægt og antal. Mål: At have kendskab til at kunne begå sig i naturen i lokalområdet. At understøtte barnets nysgerrighed og give barnet mulighed for at undre sig. At have kendskab og erfaring med naturfænomener. At fremme logisk tænkning. 14

15 Læreplanen 3-6 årige Sanseoplevelser (se, lytte, føle, lugte m.m.). Ture med mulighed for oplevelser i lokalområdet. At følge skiftende årstider. (lokal fugle- og insektliv, naturen omkring os). At bruge naturens afgrøder i mad lavning, herunder bål mad (fx bag ning, æblegrød m.v.). Give plads til forskellige lege fx konstruktionslege, puslespil og tællelege. Barnet viser glæde ved oplevelser i naturen og legepladsen. Barnet bruger viden om naturen aktivt. Barnet opsøger og fordyber sig i natur omkring sig. Barnet samtaler om årsag, virkning og sammenhænge. Evaluering: På stue- og personalemøder i forhold til den konkrete aktivitet. Børnemiljø: Vi tilstræber, at børn kommer ud hver dag. Dokumentation: Dagbog, foto og div. udstilling. 6. KULTUR OG KULTURELLE UDTRYKSFORMER Sammenhæng: Vi vil bibringe børn en større indsigt i den danske kulturarv og ved møde med børn og voksne fra andre kulturelle baggrunde søger vi at skabe indsigt og forståelse for andres kulturer og værdier. Samtidig vil vi Kulturbørnehuset være et sted, hvor børnene finder tid til at fordybe sig og herved fremme glæden for musiske og kreative fag således at børnene får lyst til at udtrykke sig gennem sang, musik, bevægelse, sansemotorik, dans, billedkunst og digitale værktøjer. Mål: At børnene tilbydes forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, At børnene får indblik i egnens kulturarv. At understøtte et alsidigt læringsmiljø, hvor børnene kan udvikle forskellige måder at ud trykke sig på. At styrke børnenes selvtillid og selvværd. Værkstedsaktiviteter (billedkunst, teater, drama, natur m.v.) Daglige musiske aktiviteter (instrumenter, sanglege og sange). Højtlæsning og fortælling. Deltagelse i arrangementer fx biblioteket. Lade børnene opleve professionelle teaterstykker. Besøge/opleve forskellige kulturelle institutioner, seværdigheder og museer (fx Fuglsang). Børnene har en begyndende forståelse for egen kultur og traditioner. Børnene viser glæde ved at være skabende. Børnene tager egne initiativer og prøver sig frem. Evaluering: Indsatsen på enkelte aktiviteter og projekter evalueres på stuemøder. Børnemiljø: Særlig opmærksomhed på fysiske rammer understøtter et kreativt læringsmiljø og at pædagogen tager ansvar for at udvikle nye kreative tilgange i den pædagogiske hverdag. Dokumentation: Fernisering af børnenes produkter/kunst. Foto dokumentation. 15