Chefkonsulenter: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen Lisbeth Jess Plesner. Info: Lorem est del monte virt del monte est

Transkript

1 Nyhedsbrev Oktober 2012 Samtidighed og vandindvinding Vi har gjort miljøstyrelsen opmærksom på visse problemer i forhold til samtidighedsprincippet og vandindvindingstilladelser. Vi bringer her miljøstyrelsens svar i uddrag. Kommunalbestyrelsen skal, når den meddeler miljøgodkendelse til et dambrug efter miljøbeskyttelsesloven, samtidig meddele en vandindvindingstilladelse efter vandforsyningslovens 20. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte et vilkår i godkendelsen om, at den skal revurderes mindst hvert 10. år. Tidspunktet skal være sammenfaldende med tidspunktet for fornyelsen af vandindvindingstilladelsen. Tidspunktet for revurderingen kan tidligst være 8 år efter meddelelsen af miljøgodkendelsen, da miljøgodkendelser er omfattet af en 8-årig retsbeskyttelsesperiode, jf. miljøbeskyttelseslovens 41 a. Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke beslutte, at en miljøgodkendelse af et dambrug skal revurderes efter en kortere periode, eksempelvis 2 år efter meddelelsen af godkendelsen. Dambrug, der får en miljøgodkendelse i 2012, vil således tidligst i 2020 kunne revurderes og mødes med krav om overgang til regulering ved udlederkontrol. Miljøbeskyttelseslovens 8-årige retsbeskyttelsesperiode for miljøgodkendelser er indtænkt i dambrugsbekendtgørelsens regler om samtidighed. Det fremgår således af dambrugsbekendtgørelsens 4, stk. 4, at hvis vandindvindingstilladelsen efter vandforsyningslovens 20 udløber i den periode, hvor miljøgodkendelsen er omfattet af den 8-årige retsbeskyttelsesperiode, så skal der i den fornyede vandindvindingstilladelse fastsættes vilkår om, at vandindvindingstilladelsen udløber, når retsbeskyttelsesperioden for miljøgodkendelsen udløber. Samtidigheden indtræder altså ved udløbet af miljøgodkendelsens retsbeskyttelsesperiode og ikke ved udløbet af vandindvindingstilladelsen. Konkluderende er det ikke i overensstemmelse med dambrugsbekendtgørelsens 4, stk. 3 og 4, hvis kommunalbestyrelsen meddeler en midlertidig vandindvindingstilladelse til et dambrug, der udløber i miljøgodkendelsens retsbeskyttelsesperiode. Som redegjort for ovenfor ville en sådan vandindvindingstilladelse i øvrigt ikke indebære, at miljøgodkendelsen skulle revurderes og dambruget overgå til regulering ved udlederkontrol. D e t t e n u m m e r i n d e h o l d e r b l. a. : Side 2 EU Kommissionens strategi for blå vækst Side 3 Fiskens Dag blev en succes Side 4 Ørred slår pangasius Side 4 Temadag om vaccination Side 4 Risiko for øget vandløbspåvirkning ved overgang fra foderkvote til udlederkontrol Side 5 Eksporten for perioden januar til juni Side 5 Mini konference om bæredygtigt fiskeri Side 5 Dambrugsbekendtgørelse Side 6 Udvikling i råvarepriser til fiskefoder Ansvarshavende redaktør og direktør: Brian Thomsen Formand: Karl Iver Dahl-Madsen Adm.- og regnskabschef: Marianne Sneftrup Dyrlæge: Niels Henrik Henriksen Chefkonsulenter: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen Lisbeth Jess Plesner Info: Lorem est del monte virt del monte est Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer. Udgives af: Dansk Akvakultur ISSN: X Kontaktdata: Vejlsøvej 51 DK-8600 Silkeborg Tlf.: Fax: danskakvakultur@danskakvakultur.dk

2 Formandens syn og holdninger Havbrug og vindmøller De indre danske farvande fylder ca km 2. Alligevel er der kamp om pladsen. Det er derfor en god ide at undersøge mulighederne for at bruge de begrænsede arealer til flere formål. Dansk Akvakultur deltager i et EU projekt: Mermaid, hvor man netop undersøger mulighederne for at kombinere havbrug af fisk, muslinger og tang med havvindmøller. DONG er med i projektet og vi undersøger sammen først og fremmest Kriegers Flak, som ligger midt i den vestlige Østersø og er en del af den danske, svenske og tyske zone. På denne lokalitet forventes om nogle få år at blive etableret en stor vindmøllepark. Vandet er godt til opdræt af ørreder, med lav saltholdighed og ikke for varmt om sommeren, så vi lægger billet ind på at etablere et eller flere havbrug i samme område. Den vigtigste grund til at kombinere de to aktiviteter er den forbedrede arealudnyttelse. Der er kun et begrænset antal lokaliteter i indre danske farvande, hvor der er gode forhold for havbrug og for vindmøller. Hvis det ene udelukker det andet, vil der være endnu færre muligheder. De foreløbige vurderinger tyder på, at vindmøller og havbrug til fisk godt kan sameksistere. Havbrugene fylder kun lidt i forhold til arealet af vindmølleparken, og placeret korrekt vil de ikke kunne udgøre en risiko for kabelføringer eller genere vedligeholdelsen. Tværtimod kan der være en mulighed for at udgifter til transport og vedligeholdelsesplatforme kan deles mellem de to interessenter. Ikke store beløb, men lidt har også ret. Muslinger og tang er lidt mere kompliceret, da disse produktionsformer fylder ligeså meget som vindmølleparken, men Mermaid vil afdække potentialet. I akvakulturudvalget blev peget på kystzoneplanlægning som et vigtigt redskab til at sikre plads til de nye havbrug. Denne planlægning er, bl.a. på Miljøstyrelsens foranledning, nu gået i gang sammen med vores havbrugere, og der er foreløbigt udpeget fyrre havbrugsområder af en km 2 i de indre danske farvande syd for Djursland. Der vil nu, gennem Mermaid, blive foretaget en beregning og vurdering af den hygiejniske sikkerhedsafstand. Havbrugene må ikke placeres så tæt, at smitterisikoen fra det ene havbrug til det andet er for stor, da vi under ingen omstændigheder ønsker at sætte vores høje veterinære standard over styr. Vi må derpå se om der kan blive plads til flere eller færre end de fyrre. Alle havbrugene foreslås placeret i frisk strømmende vand, hvilket er godt både for fiskene og for miljøet. Både den lokale og regionale miljøpåvirkning fra disse placeringer er så marginal, at vi vil argumentere for at udskyde kvælstofdiskussionen, indtil de andre lande i Østersøregionen får taget deres del af slæbet. Zoneplanlægning er både på land og på havet svaret på, hvordan man sikrer plads til praktisk lønsom produktion og til natur og miljø. Det er på høje tid, at Danmark får lagt disse planer. Karl Iver Dahl-Madsen EU Kommissionens strategi for blå vækst EU Kommissionen har netop udgivet en strategi for blå vækst. EU s blå økonomi repræsenterer 5.4 mio. jobs og en årlig omsætning på knap 500 mia. kr. 75 % af EU s udenrigshandel og 37 % af handlen mellem medlemsstaterne er seaborn. Kommissionen peger på tre nye vækstdrivere. For det første har den teknologiske udvikling gjort det muligt at arbejde offshore på stadigt dybere vanddybder. For det andet er der behov for, at vi undersøger, hvordan vi kan udnytte det faktum, at 71 % af kloden er dækket af vand. Denne ressource har potentiale til at kunne levere mad og energi på måder, der er mere bæredygtige. For det tredje er der et stort potentiale i at flytte gods over vand i stedet for over land, fordi sidst nævnte har en betydeligt lavere udledning af drivhusgasser per ton-kilometer. Vækst i den blå økonomi kan bidrage til at løse den økonomiske vækst krise. Kommissionens blå vækst strategi udgør derfor den marine dimension i Europa 2020 strategien. Kommissionens analyse peger på fem fokus områder, som kan levere vækst og beskæftigelse. 1. Blå energi Kommissionen anslår, at offshore vindenergi kan dække 4 % af EU s behov for elektricitet i 2020 og 14 % i Det vil give beskæftigelse til personer i 2020 og i Bølgeenergi spås også en stor fremtid. Termisk konvertering, som udnyttet temperaturforskellene mellem forskellige vandlag, er en anden mulighed. 2. Akvakultur Fisk udgør ca. 15,7 % af det globale forbrug af animalsk protein. FAO har anslået, at akvakultur tegner sig for halvdelen, og at den andel vil stige til 65 % i Akvakultur vokser globalt med en gennemsnitlig årlig vækstrate på ca. 6,6 % per år, og det er væsentligt over den globale befolkningstilvækst, som ligger på ca. 1,8 % per år. EU Kommissionen noterer endnu en gang, at væksten sker i Asien, og at væksten i EU s akvakultur er stagnerende. Små og mellemstore virksomheder tegner sig for 90 % af EU s akvakultur og den sektor giver ca jobs. Pladsmangel, global konkurrence og tunge godkendelsesprocesser anføres som primære vækst barrierer. Den økonomiske krise har endvidere reduceret adgangen til kapital. Kommissionen påpeger, at der er et stort potentiale for at forbedre godkendelsesprocesserne, og den understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne er opmærksomme på mulighederne for at øge produktionen. Sædvanen tro anføres forskning og udvikling som et vigtigt middel til at skabe vækst gennem fx opdræt af andre arter eller ved at flytte længere til havs. 3. Turisme Den ekstraordinære skønhed og diversitet af Europas kyster,

3 og det store udbud af faciliteter og aktiviteter, gør dem til turisternes foretrukne feriedestinationer. Maritim turisme er den største blå aktivitet. Sektoren beskæftiger 2,4 mio. personer, hvilket svarer til 1,1 % af EU s samlede beskæftigelse. Et godt miljø er en fundamental forudsætning for vækst, og kommissionen peger på en række virkemidler til vækst, herunder investeringer i infrastruktur og øget uddannelse. 4. Marine mineral resurser Prisen på mange ikke-energi råvarer er i perioden 2000 til 2010 steget med ca. 15 % om året. Det skyldes ikke mindste øget efterspørgsel fra en række vækst økonomier. Kommissionen peger på, at det er en reel risiko for, at EU vil komme til at mangle disse råvarer. Havene vurderes at kunne dække 5 % af det globale behov for kobalt, kobber og zink, og det er muligt, at nye teknologier vil gøre det muligt at udvinde opløste mineraler som fx bor og litium. 5. Blå bioteknologi Vi er først nu ved at forstå, at de marine organismer omfatter langt mere end blot fisk og skaldyr. Der har været betydelige landvindinger indenfor genteknologier. Nye antivirus midler er isoleret fra marine svampe, og små marine organismer har bidraget med et præparat mod kræft. Havenes biodiversitet byder på organismer, der kan modstå ekstreme temperaturer og tryk. Flere kan gro uden lys, og der syntes at være et stort potentiale for nye enzymer og lægemidler. Kommissionen vurderer, at det i en årrække fortsat vil være et niche marked, men vækst potentialet er enormt. Kommissionen vil nu tage en række initiativer for at høste potentialet i de fem fokus områder. Det indebærer bl.a. for akvakultur, at kommissionen vil fremme udviklingen af best practises samt nye strategiske vejledninger. Israelsk teknologi finder vej til Polen Det israelske firma AquaMaof Aquaculture Technology har udviklet en ny opdrætsteknologi, der angiveligt reducerer energiomkostningerne med 70 %. Teknologien skal nu anvendes til opdræt af tilapia i Polen. Anlægget, som fylder godt m 2, har en årlig kapacitet på ca tons tilapia. Kilde: The Algemeiner Kompetencer Selskabsret Skatteret Virksomhedstransaktioner Insolvens og rekonstruktion Ansættelsesret Offentlig ret Fast ejendom Proces og voldgiftsret Erstatnings og forsikringsret Familie og arveret Landbrugsret Miljøret Strafferet leoni advokater Generalkommandoen Sct. Mathias Gade 96 B 8800 Viborg Tlf Fax post@leoniadvokater.dk Kontakt advokat Per Steffensen Fiskens Dag blev en succes Sådan lyder det gode budskab fra Fiskebranchen, der melder om godt gæster til arrangementet, der løb af stablen lørdag den 8. september på Rådhuspladsen. Formanden for Danske Fiskeres Producent Organisation, Kurt S. Madsen, udtaler om eventen: Jeg vil ikke tøve med at sige, at det var den bedste Fiskens Dag, jeg har oplevet på Rådhuspladsen! Fiskens Dag 2012 har til formål at synliggøre fisk og skaldyr som et vigtigt element i måltiderne overfor børnefamilier. Dagens hovedattraktion var Sebastian Klein, der i en times tid underholdt børn og deres forældre med fortællinger om de mange forskellige spisefisk. Dansk Akvakultur kunne desværre ikke deltage i år, men vi har sat et kryds i kalenderen ud for lørdag den 14. september 2013.

4 Sea lice giver problemer i skotsk opdræt De skotske opdrættere oplever stigende problemer med resistente sea lice. Forbruget af pesticider er over de seneste 4 år steget med 110 %, mens produktionen kun er vokset med 22 %. De skotske miljømyndigheder udtaler, at der ikke er indikationer på kumulative effekter, men udviklingen medfører hård kritik fra en række miljøorganisationer. Kilde: The Guardian. Ørred slår pangasius Pangasius indtog i 2011 femte pladsen på listen over tyskernes mest foretrukne spisefisk. Meget tyder på, at ørred nu står til at overtage den position. Årsagen er faldende vietnamesisk eksport. Lave priser på pangasius har medført store tab for de vietnamesiske opdrættere, som angiveligt har tabt 1,5 kr. per kg opdrættet fisk. MSD Animal Health tidligere Intervet/Schering-Plough leverer produkter og viden til den danske akvakultur Lautrupbjerg Ballerup Tlf Fax Direktør Matthias Keller, som repræsenterer den tyske proces industri, vurderer, at det faldende udbud af pangasius vil blive dækket med ørreder fra bl.a. Danmark og Tyrkiet. De tyske priser på fisk steg med 4 % i 2011, men forbruget forblev uændret på ca. 15,6 kg per capita. Tyskernes foretrukne arter er Alaska Pollock (23 %) efterfulgt af sild (19 %) og laks (13 %). Kilde: Intrafish.com Temadag om vaccination Den 26. september blev der i Herning afholdt temadag om vaccination af fisk. Mere end 50 deltog i mødet. På mødet informerede dyrlæger, forskere og vaccinefabrikanter om status og udvikling på vaccine området. Der blev primært fokuseret på ny viden om forebyggelse af rødmundsyge på dambrug og furunkulose på havbrug. Præsentationerne viste, at der for nuværende desværre ikke findes nogen lette løsninger, men ændrede vaccineringstrategier (eksempelvis dobbelt dyp, dyp + bad, stik) og udvikling af nye vacciner tilpasset danske forhold kan forhåbentlig fremover optimere beskyttelsen mod de nævnte sygdomme. Også status på vaccination mod YDS blev præsenteret. Her ser det desværre ud til, at der kommer til at gå mange år, før der kommer en brugbar vaccine på markedet. Risiko for øget vandløbspåvirkning ved overgang fra foderkvote til udlederkontrol x 136 med vand og fisk.indd :00 Vi har anmodet DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Århus Universitet (det tidligere DMU) - om at vurdere risikoen for øget vandløbspåvirkning ved overgang fra foderkvote til udlederkontrol. Baggrunden er, at der efter den nye bekendtgørelse potentielt vil kunne udledes mere organisk materiale (BI5), end dambruget rent faktisk har udledt i henhold til tilstandskontrollen. Det kan muligvis medføre en forringelse af den målsatte vandløbskvalitet. Vi har vurderet, at der er behov for at få dette forhold belyst med den nyeste viden på området. Vurdering har afsæt i et modeldambrug type 3, i det vi har anmodet om svar på to principielle spørgsmål: 1. Hvad kan der maksimalt udledes af BI5 ifølge hhv. den gamle dambrugsbekendtgørelse, som model 3 dambrug, og ved udlederkontrol under den nye dambrugsbekendtgørelse? 2. Hvad er påvirkningen af BI5 udledninger på vandløbskvaliteten? Du kan se svarene på de to spørgsmål i notatet fra DCE, som du finder på vor hjemmeside

5 Eksporten for perioden januar til juni Eksporten af ørreder er steget med 744 tons (6 %). Fremgangen tilskrives levende og frossen, der er steget med i alt godt tons. Eksporten af røgede er faldet med 396 tons (- 10 %). Den gennemsnitlige pris er faldet med 1,66 kr. per kg. Frossen og filet har haft det største prisfald, mens prisen på levende er steget med 1,29 kr. per kg. (5 %). Værdien af eksporten er på 355 mio. kr. (1 %). Eksporten af rogn er steget med 2 mio. kr. (22 %) som følge af stigende afsætning og lavere priser. Eksporten af ål er fortsat kendetegnet ved faldende afsætning og stigende priser. Eksporten er faldet med i alt 182 tons (- 27 %), men prisen er til gengæld steget med 24 %. Værdien af eksporten er faldet med knap 5 mio. kr. (- 10 %). Den samlede værdi af eksporten er i perioden på 430 mio. kr. (- 1 %). Set fra højre, Ole Eriksen, Mette Gjerskov og Karl Iver Dahl-Madsen. Foto: Irmgard Lorenzen På konferencen blev emner som vækst i akvakultur også i Danmark, muligheder for ekstra kvælstof (N) til akvakultur samt nedsættelse af et Blåt Vækst Udvalg bl.a. debatteret. Mini konference om bæredygtigt fiskeri I forbindelse med Food Festival 7. september 2012 blev afholdt en minikonference om bæredygtigt fiskeri, hvor bl.a. fødevareminister Mette Gjerskov, formand for Thorupstrand kystfiskerlaug Ole Eriksen og formand for Dansk Akuakultur Karl Iver Dahl-Madsen deltog. Dambrugsbekendtgørelse Vi havde et godt og konstruktivt møde om dambrugsbekendtgørelsens syv knaster den 13. september i Vejle. De syv forhold blev drøftet indgående, men der foreligger endnu ingen endelig afklaring. Vi er fortsat i dialog med de relevante interessenter og vender tilbage, så snart der er afgørende nyt i sagen.

6 Udviklingsministeren besøger dansk fiskefoderfabrik Udviklingsminister Christian Friis Bach har besøgt Aller Aquas fiskefoderfabrik i Egypten. Aller Aqua, der overtog majoriteten i fabrikken i 2011, forventer at kunne øge produktionen i de kommende år efter at have iværksat en række optimeringer. Udvikling i råvarepriser til fiskefoder Disclaimer Råvareprisindex Råvareprisindexet er udtrykt som gennemsnitlige priser og vil derfor altid kun være vejledende. Der anvendes kun NON-GMO råvarer til råvareprisindexet. Råvareprisindexet er baseret på råvarepriser leveret til Skandinavien, hvorfor diverse fragtrater fra andre verdensdele også kan spille en rolle i indexet. Råvareprisindexet er udarbejdet på baggrund af priser i Euro, hvorfor eventuelle udsving på valutamarkedet i forhold til denne valuta, kan have en vis betydning. Det skal bemærkes at en lang række af råvarerne handles i udenlandsk valuta. Man skal være opmærksom på at det fysiske marked på råvare ofte reagere anderledes end de priser der realiseres på eventuelle råvarebørser. En priskorrektion på børsen er ikke altid lig med en korrektion i det fysiske marked og omvendt Råvareprisindexset tager ikke højde for eventuelle finansielle omkostninger der måttet blive pålagt råvarens pris Råvareprisindekset udarbejdes, på foranledning af fiskefoderproducenterne i Danmark, af firmaet Holtermann i Norge, der er et stort anerkendt norsk handelshus indenfor forskellige råvarer til fiskefoder industrien. Vi har fra den danske ambassade i Grækenland modtaget følgende: Der investeres igen i græsk akvakultur Trods finanskrisen klarer Grækenlands fiskeopdrættere sig godt. Og potentialet for yderligere udvikling er stort. Netop nu er der fornyet investeringsinteresse i sektoren, og danske leverandører opfordres til at holde øje med mulighederne, der byder sig som følge heraf. Den græske akvakultursektor består fortrinsvis af havopdræt, hvor Grækenland er den største producent af havaborre og guldbrasen i Europa. Efter en årrække, hvor der er sket en kraftig koncentration af virksomhederne i branchen, er der i dag ca. 80 producenter i markedet., hvoraf flere er noteret på Athens fondsbørs. Nogle af virksomhederne har en såkaldt vertikal produktion startende med yngelproduktion, opfedning, slagtning og i nogle tilfælde forarbejdning af fisk, mens andre (de fleste) koncentrerer sig om opfedning. I 2011 lå den græske produktion af havaborre og guldbrasen på over 110 mio. tons fisk, hvoraf godt 70 % blev eksporteret, og sektoren bidrager dermed positivt tillandets handelsbalance. Eksporten forventes at vokse de kommende år pga. en stigende efterspørgsel fra udlandet. Den fornyede investeringsinteresse skyldes på den ene side de gode udviklingsmuligheder, man ser i branchen, og på den anden side, at der netop er åbnet op for et støtteprogram, der giver tilskud i form af EU-midler og græske nationale midler på mellem 15 og 60 % af de støtteberettigede omkostninger i forbindelse med realisering af investeringen. Til dette støtteprogram blev der i alt indgivet 186 investeringsplaner med et budget på over 1 mia. DKK inden ansøgningsfristens udløb i udgangen af juli I skrivende øjeblik er nævnte investeringsplaner ved at blive evalueret af de relevante græske myndigheder. I tillæg til fiskeproduktion, opererer der desuden 590 muslingeopdræt med en produktion på ca tons årligt. I alt vil der blive fordelt mindst 410 mio. DKK i støttemidler til de græske fiskeopdræt og fiskeforarbejdningsvirksomheder inden for de næste tre år. Samlet set vil det betyde en investering på ca. 1,2 mia. DKK i modernisering af eksisterende opdræt, udstyr og maskiner til standardisering og forarbejdning af fisk m.v. Det er ikke for sent for danske virksomheder at komme ind i billedet som leverandører. For yderligere oplysninger, venligst kontakt: Ambassaden i Athen, Ida Enemark Tlf: , idaene@um.dk Med venlig hilsen Fiskefoderproducenterne i Danmark Foto: Anne Helene Jerris

7

8