Energi- og klimaregnskab Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Transkript

1 Energi- og klimaregnskab Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013

2 Indhold 01 INDLEDNING RESULTATER Den samlede CO 2 -udledning Det samlede energiforbrug Glostrup Kommune som virksomhed UDVIKLING I CO 2 -UDLEDNING Udviklingen i CO 2 -udledning fra 2008 til Udviklingen i CO 2 -udledning for Glostrup Kommune som virksomhed fra 2008 til PERSPEKTIVER Fremtidige energi- og klimaregnskaber DATAGRUNDLAG OG METODE Definition og afgrænsning El Fjernvarme Naturgas Olieforbrug Graddagskorrektion Transport Korrektioner af

3 01 INDLEDNING Vores brug af fossile brændsler som kul, olie og gas til strøm, opvarmning og transport fører til global opvarmning og klimaforandringer. Klimaforandringerne sker hurtigere end forudset og er en af de største udfordringer, verdenssamfundet har stået overfor. Der er behov for handling. Vi har et fælles ansvar for at mindske vores energiforbrug og nedsætte vores CO 2 -udledning. I Glostrup Kommune tager vi udfordringen op. Kommunens klimapolitik fra 2010 rummer en langsigtet vision og mål frem til Hvert andet år udarbejder vi klimahandlingsplaner med konkrete initiativer. For at sikre et solidt vidensgrundlag er Glostrup Kommunes energiforbrug og CO 2 - udledning kortlagt. Glostrup Kommunes energi- og klimakortlægning for 2012 er den tredje kortlægning i rækken. De tidligere kortlægninger er for årene 1992 og Energiforbruget i Glostrup Kommune som virksomhed og som geografisk område er begge faldet siden Det gør, at også CO 2 -udledningen er reduceret. Faldet i CO 2 forstærkes af en større andel af vedvarende energi i det samlede energisystem. 02 RESULTATER 2012 I klimakortlægningen for 2012 er energiforbrug og CO 2 -udledning for Glostrup Kommune både som geografisk område og som virksomhed undersøgt. Kommunen er opdelt i enheder svarende til forbrugssteder og kilder. Derved kan hver enkelt enhed og dens udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning monitoreres. Kommune er opdelt i følgende enheder: Tabel 2.1: Enheder for opdelingen af Glostrup Kommunes energi- og klimaregnskab Enheder Husholdninger Produktion og erhverv Handel og service Forsyning Andre offentlige enheder Kommunale enheder Transport Underenheder - Rådhus - Skoler - Dagsinstitutioner - Ældrepleje - Specialinstitutioner - Kultur - Andre bygninger I CO 2 -kortlægningen fra 2008 var Produktion og erhverv samt Handel og service samlet under enheden Erhverv. 2

4 2.1 Den samlede CO 2 -udledning 2012 Den samlede beregnede CO 2 -udledning fra Glostrup Kommune udgør 171 kton svarende til 7,5 tons CO 2 pr. indbygger i kommunen 1. Det skal bemærkes at opgørelsen kun omfatter CO 2 -bidrag fra energiforbrug i bygninger i Glostrup samt fra transport i køretøjer, der er indregistreret i kommunen. Borgere, virksomheder og de offentlige enheders forbrug af varer og ydelser er ikke medtaget. Energistyrelsen har opgjort graddagekorrigerede CO 2 -udledninger til 43,9 mio. ton fra energi og transport i 2012, svarende til 7,8 ton per dansker. Fordelingen for kommunen på formål og enheder fremgår af Figur 2.1 og Figur 2.2. Figur 2.1: CO 2 -udledning fordelt på formål for Glostrup Kommune som geografisk område i Ifølge Danmarks Statistik havde Glostrup Kommune indbyggere i

5 Figur 2.2: CO 2 -udledning fordelt på enheder for Glostrup Kommune som geografisk område i Som det ses af figurerne er CO 2 -udledning fra Glostrup Kommune som geografisk område ligeligt fordelt mellem formålene varme, el og transport. Ses der på CO 2 -udledning fordelt på enheder, er det primært Transport, Husholdninger og Handel og service, som står for de store bidrag. 2.2 Det samlede energiforbrug 2012 Det samlede beregnede energiforbrug til el og varme for Glostrup Kommune som geografisk område udgør 468 GWh. Fordelingen på energikilder fremgår af Figur

6 Figur 2.3: Energiforbrug til el og varme fordelt på energikilder for Glostrup Kommune som geografisk område i Glostrup Kommune som virksomhed 2012 Virksomheden Glostrup Kommune står for 2 % af CO 2 -udledningen (jf. Figur 2.2). Kommunens kørsel i kommunale biler ligger under enheden Transport i opgørelsen over Glostrup som geografisk område og er derfor ikke medregnet i de 2 %. CO 2 -udledning forbundet med kørsel i kommunens egne biler udgør dog en marginal del (< 1 %) af den samlede udledning forbundet med transport for kommunen som geografisk område. Tjenestekørsel i biler ejet af kommunens ansatte er ikke opgjort separat, og indgår sammen med virksomhedernes og borgernes kørsel som beskrevet i 5.7. Med den nuværende afgrænsning bidrager Glostrup Kommune som virksomhed kun marginalt til den samlede CO 2 -udledning for Glostrup Kommune som geografisk område. Kommunens udledning er fordelt på en række forskellige kommunale enheder i Figur

7 Figur 2.4: CO 2 -udledning for Glostrup Kommune som virksomhed fordelt på underenheder. Det er især kulturinstitutioner (bibliotek, biograf, idrætsfaciliteter), skoler og ældreplejen, der står for kommunens CO 2 -udledning, som det fremgår af Figur

8 03 UDVIKLING I CO 2 -UDLEDNING Figur 3.1: Udviklingen i CO 2 -udledning for Glostrup Kommune som geografisk område fra 2008 til (I 2008 var Produktion og erhverv og Handel og service samlet i en enhed her kaldet Produktion og erhverv). 3.1 Udviklingen i CO 2 -udledning fra 2008 til 2012 Totalforbruget af energi for Glostrup Kommune som geografisk område er fra 2008 til 2012 faldet med 9 % til ca. 468 GWh, og CO 2 -udledningen er faldet med ca. 16 % til 171 kton. Tabel 3.1: CO 2 - udledningen for Glostrup Kommune som geografisk område i 2008 og ton CO Husholdninger Handel og service Produktion og erhverv Andre offentlige enheder Forsyning Kommunale enheder Transport Total Reduktionen i CO 2 -udledning skyldes primært en større andel af vedvarende energi i det danske el-miks, som gør at der udledes ca. 27 % mindre CO 2 per kwh el i 2012 end i 2008 I 2012 udledes der 335 g/kwh. Faldet i energiforbrug bidrager også til reduktionen i CO 2 -udledning. Enheden Erhverv (Handel og service samt Produktion og erhverv) har et markant fald i elforbruget på 8,7 GWh. El har en høj emissionsfaktor, og et fald i elforbruget har dermed indflydelse på den samlede CO 2 -udledning fra enheden. Derudover ses der et fald i fjernvarmeforbruget for Andre offentlige enheder på 6,7 GWh, og et fald i naturgasforbruget for Husholdninger på 27 GWh og for Forsyning på 8,6 GWh. 7

9 Figur 3.2: Udviklingen i energi til el og varme (MWh) for Glostrup Kommune som geografisk område fra 2008 til (I 2008 var Produktion og erhverv og Handel og service samlet i en enhed - her kaldet Produktion og erhverv). Tabel 3.2: Energiforbruget for Glostrup Kommune som geografisk område i 2008 og MWh Husholdninger Handel og service Produktion og erhverv Andre offentlige enheder Forsyning Kommunale enheder Total Udviklingen i CO 2 -udledning for Glostrup Kommune som virksomhed fra 2008 til 2012 Kommunen har et fald i energiforbrug på 9 % (1,7 GWh). Sammen med en større andel af vedvarende energi i el- og fjernvarmenettet, giver det et fald i kommunens samlede CO 2 -udledning på 24 % (1,1 kton CO 2 ). 8

10 Figur 3.3: Udviklingen i CO 2 - udledning for Glostrup Kommune som virksomhed fra 2008 til Udviklingen i de kommunale enheders energiforbrug ses af Figur 3.4. Det samlede fald skyldes primært en reduktion i energiforbruget for Kultur og idræt samt for Skoler på hhv. 21 % og 8 %. I 2012 er enhederne med de største energiforbrug Skolerne med et energiforbrug på 5,5 GWh, Kulturområdet med 4,3 GWh og Ældreplejen med 4,0 GWh. På skoleområdet er både afdeling Vestervang og Søndervang renoveret siden den sidste klimakortlægning i På kultur- og idrætsområdet er der siden 2008 bygget to nye haller (Ejbyhallen og Søndervanghallen), ligesom biblioteket har næsten fordoblet deres åbningstid. Begge haller er dog bygget som lavenergibyggeri. Desuden har Glostrup Idrætsanlæg gennem mange år arbejdet målrettet med miljøstyring og energibesparelser. De har siden 2004 haft miljømærket Den Grønne Nøgle 9

11 Figur 3.4: Udviklingen i energiforbrug for Glostrup Kommune som virksomhed fra 2008 til

12 04 PERSPEKTIVER Kortlægningen af CO 2 -udledning i Glostrup Kommune som geografisk område peger på, at Glostrup Kommune som virksomhed kun tegner sig for en begrænset del af den samlede CO 2 -udledning (2 %). Derfor vil indsatser rettet mod kommunens eget energiforbrug kun have en marginal effekt på den samlede CO 2 -udledning fra kommunen. Dog kan der være energibesparelsesmuligheder i kommunens egne bygninger, som stadig er økonomisk rentable. Og det er afgørende for kommunens troværdighed i klimadebatten, at kommunen fejer for egen dør og går foran i forhold til de andre aktører, der bidrager væsentligt mere til den globale opvarmning. Udover muligheden for at agere det gode eksempel har Glostrup Kommune bl.a. som planmyndighed en række handlemuligheder. En konvertering til ikke-fossile energikilder i el- og varmeproduktionen vil f.eks. kunne reducere den samlede CO 2 - udleding. Transporten udgør også en væsentlig udfordring, da den står for 34 % af den samlede CO 2 -udledning i 2012 (31% i 2008 og 20% i 1992). Energiforbruget i transportsektoren i Glostrup Kommune forventes fortsat at vokse jf. Energistyrelsens prognoser vokser transport behovet for Danmark med 0,84% årligt frem mod Fremtidige energi- og klimaregnskaber For at arbejde aktivt mod en reduktion i CO 2 -udledningen, er det hensigtsmæssigt at opstille mål for CO 2 -udledning såvel som for det faktiske energiforbrug. Energi- og klimaregnskaber kan anvendes til at dokumentere den løbende udviklingen må målene og til at identificere indsatsområder. Opgørelsen af el, fjernvarme og naturgas er baseret på faktisk registreret forbrug og vil fortsat kunne baseres herpå. Opgørelsen af olieforbruget er beregnet på baggrund af BBR og generelle nøgletal, hvilket erfaringsmæssigt er et usikkert grundlag. Opvarmning med oliefyr spiller imidlertid en lille rolle, og selv større afvigelser fra de anvendte data vil kun betyde mindre ændringer i det samlede billede. Opgørelsen af CO 2 -udledning fra transporten er hovedsageligt baseret på landsdækkende statistiske oplysninger. Denne opgørelsesmetode er naturligvis behæftet med usikkerheder. Med metoden er det vanskeligt, at monitorere effekten af evt. tiltag indenfor transport, som skal kunne ses i CO 2 -kortlægningen. 11

13 05 DATAGRUNDLAG OG METODE 5.1 Definition og afgrænsning Der eksisterer en række standardafgrænsninger for kortlægning af CO 2. Glostrup Kommune har i 2012, og i de tidligere år, valgt at opgøre CO 2 -udledning forbundet med energi (el og varme) og transport for kommunen som geografisk område. Det betyder, at CO 2 -kortlægningen er udregnet på baggrund af energi- og transportforbrug for Glostrup Kommune som virksomhed og for kommunens virksomheder og borgere. For transport omfatter kortlægningen kun CO 2 -udledning forbundet med vejtransport. Kommunens, virksomhedernes og borgernes forbrug af offentlig transport, taxakørsel og flyrejser er ikke medregnet. Kortlægningen omfatter heller ikke CO 2 -udledning forbundet med kommunens, virksomhedernes og borgernes forbrug af produkter og services, som generelt vurderes at udgøre ca. 80 pct. af den samlede udledning. Det skal yderligere bemærkes, at kortlægningen er baseret på CO 2 -udledning og ikke CO 2 -ækvivalenter (dvs. andre drivhusgasser er ikke medregnet). Glostrup Kommune har dermed valgt at definere CO 2 -udledningen i Glostrup som den udledning, der stammer fra energiforbrug i bygninger placeret i kommunen samt i køretøjer, der er indregistreret i kommunen. Denne opgørelsesmetode indebærer: 12

14 Tabel 5.1: Oversigt over kilder til CO 2 -udledning inkluderet i klimaregnskabet for Glostrup Kommune som geografisk område. Kilde Klimakortlægning for Glostrup Kommune Private boliger/borgere - El Medtaget - Varme (olie, fjernvarme, Medtaget naturgas) - Indkøb af produkter og Ikke medtaget services Virksomheder - El Medtaget - Varme (olie, fjernvarme, Medtaget naturgas) - Indkøb af produkter og Ikke medtaget services Glostrup Kommune - El Medtaget - Varme (olie, fjernvarme, Medtaget naturgas) - Indkøb af produkter og Ikke medtaget services - Anlæg (Produkter, materialer, Ikke medtaget services og transport) Tranport - Kørsel fortaget af køretøjer Medtaget indregistreret i Glostrup kommune - Kørsel fortaget af køretøjer Medtaget ejet af Glostrup Kommune - Tjenesterejser (f.eks. tog- og flyrejser, taxa og skib) Ikke medtaget Kortlægningen følger Energistyrelsens anbefalinger angående valg af datagrundlag og emissionsfaktorer for CO 2 -kortlægning af energiforbrug og transport. Dog er der følgende undtagelser: - Energistyrelsen anbefaler 125 %-metoden til fordeling af udledning fra kraftvarmeproduktion mellem el og varme. VEKS har kun oplyst emissionsfaktoren opgjort efter 200 %-metoden fra fjernvarme. Derfor er emissionsfaktorer for el og fjernvarme i nærværende kortlægning baseret på 200 %-metoden. - Energistyrelsen anbefaler det nationale forbrug af brændsler fra Energistatistikken til at opgøre udledningen fra transport. I nærværende kortlægning er Vejdirektoratets opgørelse over trafikarbejde fordelt på køretøjstyper anvendt. Vejdirektoratets opgørelse er valgt, for at sikre at kortlægningen for 2012 er sammenlignelig med kortlægningen for

15 5.2 El Data for elforbruget er indhentet fra DONG Energy. Elforbruget er fordelt på kommunens enheder som følger: Tabel 5.2: Fordeling af elforbrug på enheder. Enhed Forbrugsposter Husholdninger Forbrugskategorierne 2 111, 112, 119, 121, 122, 123 og 130. Produktion og erhverv Forbrugskategorierne 310, 340, 350, 382 og 410 Handel og service Forbrugskategorierne 421, 422 og 431, 432 og 433 Forsyning Forbrugskategorierne 441 og 442 Andre offentlige enheder Forbrugskategorierne 443, 444, 445, 446, 447, 450, 460 og 'Færre end 5 forbrugere' Kommunale enheder Fordeling af forbrug efter kommunens EAN-numre Omregningen fra elforbrug til CO 2 -udledning er foretaget med Energinet.dk s CO 2 - emissionsfaktor for Danmark. Emissionsfaktoren er udregnet med 200 %-metoden og et nettab på 5 %. Med 200 %-metoden er emissionsfaktoren 335 kg/mwh Fjernvarme Forbrugstal for fjernvarme er leveret af Glostrup Forsyning og Brøndby Fjernvarme i MWh. Ud fra EAN-numre er forbruget efterfølgende fordelt på kommunens enheder. Omregningen fra fjernvarmeforbrug til CO 2 -udledning er sket på baggrund af VEKS CO 2 -emissionsfaktor for fjernvarme i Glostrups fjernvarmenet, da langt størstedelen af forbruget forsynes gennem Glostrup Fjernvarmes fjernvarmenet. Emissionsfaktoren er udregnet med 200 %-metoden og 15 % nettab. I 2012 var faktoren beregnet til 108 kg CO 2 per MWh. 2 Forbrugskategorierne er defineret af DONG Energy. Kategorierne aggregerer elforbrug for enkelte målernumre i summer efter, hvilken aktivitet der udføres på matriklen. 3 Alternativt kan 125 %-metoden anvendes til at udregne emissionsfaktoren for el og fjernvarme. Med 125 %-metoden er emissionsfaktorerne for el 288 kg CO2 per MWh. De to metoder fordeler udledningen på el og varme ud fra forskellig virkningsgrad. 14

16 5.4 Naturgas Forbrugstal af naturgas i m 3 er indhentet fra HMN Naturgas i to datasæt, et for kommunes bygninger fordelt på adresser og et for de øvrige bygninger i kommunen fordelt på branchekoder. Naturgasforbruget er fordelt på kommunens enheder, hvorefter CO 2 -udledningen er beregnet med et energiindhold i naturgas på 12,2 kwh per m 3 oplyst af HMN Naturgas, og en CO 2 -emissionsfaktor på 204 kg CO 2 per MWh oplyst af Energistyrelsen. Naturgasforbruget er fordelt på enheder som følger: Tabel 5.3: Fordeling af naturgasforbrug på enheder. Enhed Forbrugsposter Husholdninger Branchekoderne , , , samt de uspecificerede poster ikke registreret Produktion og erhverv Branchekoderne , , og Handel og service Branchekoderne , , , , , , og Forsyning (inkl. forbruget til vandforsyning, spildevandsrensning og affaldshåndtering) Andre offentlige enheder Glostrup Kommune som virksomhed Branchekoderne , og Fra opgørelsen over kommunens forbrug er Genbrugsstationens og Glostrup Forsynings naturgasforbrug inkluderet under denne enhed. Branchekoderne , og Derudover er Brandstationens og Børnehaven Solvangens naturgasforbrug inkluderet under enheden Andre offentlige enheder. Forbrug på de kommunale adresser. Forbruget er fordelt på underenheder (jf. tabel 2.1). 5.5 Olieforbrug Forbruget af olie til varme i individuelle oliefyr kendes ikke eksakt, da der ikke findes tilgængelige data om salg eller forbrug af fyringsolie i Glostrup Kommune. I stedet er forbruget estimeret ud fra BBR-data. Fra BBR er udtrukket en oversigt over boliger og erhvervsejendomme, der benytter flydende brændsel. Denne oversigt indeholder det samlede bolig- hhv. erhvervsareal, der opvarmes med oliefyr. For at finde frem til et estimeret olieforbrug i disse bygninger multipliceres disse arealer med teoretiske varmebehov fra Rambølls og Aalborg Universitets Varmeplan Danmark. Udover arealet er det teoretiske varmebehov, ifølge den model, afhængig af bygningens formål og alder. Estimatet indeholder følgende usikkerheder: 4 Branchekoderne er defineret af Erhvervsstyrelsen. Koderne inddeler private og erhvervsejendomme efter, hvilken aktivitet der udføres på matriklen. 5 Den uspecificerede koder er fordelt på hhv. Produktion og erhverv og Handel og service efter den procentvise fordeling mellem forbruget på de to enheder for specificerede branchekoder. 15

17 - fordelingen mellem lave boliger og etageboliger er ikke kendt - fordelingen af erhvervsejendomsarealet på hhv. kontor, handel, service og fremstillingsvirksomheder er ikke kendt - det teoretiske olieforbrug er ikke nødvendigvis identisk med det faktisk varmeforbrug, idet det ikke tager højde for forskelle i adfærd Omregningen fra varmebehov til CO 2 -udledning er baseret på Energistyrelsens CO 2 - emissionsfaktor for dieselolie. 5.6 Graddagskorrektion Fjernvarmeforbruget og naturgasforbruget er graddagskorrigeret efter Energistyrelsens metodik: Bn = B Fg - Bn = normalårets samlede brændselsforbrug - B = det registrerede brændselsforbrug - Fg (graddagefaktoren) = 1/(1- r a (1-G/Gn)) - r = andel af normalårets brændselsforbrug, der anvendes til opvarmningsformål - a = andel af normalårets brændselsforbrug til opvarmning, der afhænger af graddagetallet - G = det registrerede graddagetal i året - Gn = graddagetallet for et normalår Energistyrelsens tabeller for årets graddage og antallet af graddage i et normalår er anvendt. Fjernvarme og naturgas anvendes både til rumopvarmning og opvarmning af vand. Fordelingen er antaget til at være 65 pct. til rumopvarmning og 35 pct. til opvarmning af vand. Kun varmeforbruget til rumopvarmning er graddagekorrigeret, da opvarmning af vand er uafhængigt af antallet af graddage på et år. 5.7 Transport CO 2 -udledning fra transporten er beregnet på baggrund af to datasæt. Det ene sæt er Danmarks Statistiks opgørelser af antallet af køretøjer nationalt og i Glostrup Kommune fordelt på køretøjstyper kombineret med Vejdirektoratets data for det nationale trafikarbejde fordelt på køretøjstyper. Det nationale gennemsnit for kørsel per køretøj for hver køretøjstype er beregnet. Ved at gange med antallet af køretøjer i Glostrup for hver køretøjstype, er kørsel for Glostrups borgere og virksomheder beregnet inklusiv tjenestekørsel i kommunalt ansattes egne biler. Det andet sæt er kommunens opgørelse over brændsler i kommunalt ejede biler. Opgørelsen er anvendt til at vurdere forholdet mellem CO 2 -udledningen fra kørsel i kommunalt ejede biler mod CO 2 -udledningen fra den samlede kørsel i kommunen. Emissionsfaktorer for brændsler er indhentet fra Energistyrelsens Energistatistik og data over de forskellige køretøjers CO 2 -udledning pr. km er indhentet fra DMU (2009) 6. 6 Drivhusgasopgørelse på kommunalt niveau. Beskrivelse af beregningsmetoder. 16

18 5.8 Korrektioner af 2008 For at gøre energi- og klimaregnskabet for 2012 sammenligneligt med 2008, har det været nødvendigt at genbehandle data for I denne kortlægning er Forsyning blevet behandlet som en separat enhed i både 2008 og I Kortlægning af CO 2 - udslip fra Glostrup Kommune som geografisk område (2010) var energiforbruget for forsyning fordelt under de øvrige enheder. I genbehandlingen af data er der sket en stigning i det samlede energiforbrug for 2008 fra 455,4 GWh til 513,3 GWh, hvilket primært skyldes et øget energiforbrug for forsyningsområdet og enheden Husholdninger i forhold til det tidligere datasæt. 17