Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Furesø

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Furesø

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Mål for Beskæftigelsesministerens mål Lokale mål De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Generelle beskæftigelsespolitiske udfordringer Flere unge skal have en uddannelse (ministermål 1) Færre personer på førtidspension (ministermål 2) Langtidsledigheden skal bekæmpes (ministermål 3) Tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder (ministermål 4) Begrænsning i antallet af borgere som mister retten til A-dagpenge (lokalt mål 1) Begrænsning i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger (lokalt mål 2) Særlig indsats for borgere med ikke-vestlig baggrund i Furesø Kommune (lokalt mål 3) Øget indsats for at styrke lære-/praktikpladsordninger (lokalt mål 4) Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Den borgerrettede indsats Flere unge skal have en uddannelse (ministermål 1) Færre personer på førtidspensioner (ministermål 2) Langtidsledigheden skal bekæmpes (ministermål 3) Tættere kontakt til og styrket dialog med lokale virksomheder (ministermål 4) Begrænsning i antallet af borgere som mister retten til A-dagpenge (lokalt mål 1) Begrænsning i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger (lokalt mål 2) Særlig indsats for borgere med ikke-vestlig baggrund i Furesø Kommune (lokalt mål 3) Øget indsats for at styrke praktik/lærepladsordninger (lokalt mål 4) Budget Bilag 1: Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for Bilag 2: LBR s plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Januar 2014 side 2

3 1 Indledning Denne beskæftigelsesplan beskriver beskæftigelsesindsatsen for 2014 i Jobcenter Furesø. Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen i kommunen. Beskæftigelsesplanen indeholder en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Jobcenter Furesø ser for det kommende år, på baggrund af Beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2014 og de udfordringer, som Jobcenter Furesø særligt står overfor. Talmaterialet, der er anvendt i Jobcenter Furesøs beskæftigelsesplan for 2014, er hentet fra Jobindsats.dk svarende til den kilde, der anvendes i Resultatrevisionen, hvor der følges op på målene fra beskæftigelsesplanen samt notater fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Beskæftigelsesplanen for 2014 følger en fælles fastsat standard. Opbygningen tager afsæt i Beskæftigelsesministerens overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen, hvor Jobcenter Furesø fastsætter måltal for ministermålene. 2 Mål for 2014 Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire landsdækkende indsatsområder og mål, som alle kommuner skal indarbejde i beskæftigelsesplanen. Furesø Kommune skal afdække og beskrive, hvilke udfordringer kommunen har i forhold til de enkelte ministermål. Efterfølgende beskrives de overordnede linjer i den indsats, Furesø Kommune planlægger at iværksætte for at møde målgruppernes beskrevne udfordringer med henblik på at opnå de fastlagte mål. Endelig fastsætter kommunen konkrete niveaumål for de fire ministermål. Kommunen har ventet med at fastsætte niveaumålene, indtil beskæftigelsesplanen offentliggøres. Det sker 31. januar Udover ministerens mål kan kommunen fastlægge supplerende lokale mål på baggrund af særlige lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer. Furesø Kommune har fire lokale mål i Beskæftigelsesministerens mål Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. side 3

4 Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen For Jobcenter Furesø er fastsat nedenstående niveaumål: Ministermål: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 12 % af de unge under 30 år, der afslutter et kontaktforløb i 2014, påbegynder en ordinær uddannelse. Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 50 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 40 % fra december 2012 til december Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 238 personer (antal personer) i december 2014, svarende til et fald på 13 % fra december 2012 til december Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Hver 3. der afslutter et ledighedsforløb i 2013, går i et job formidlet af Jobcenter Furesø Den opsøgende virksomhedsindsats skal foretage virksomhedsbesøg i Lokale mål Furesø Kommune har valgt at målrette den beskæftigelsesrettede indsats med fire lokale mål: Begrænsning i antallet af borgere som mister retten til A-dagpenge Begrænsning i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger Særlig indsats for borgere med ikke-vestlig baggrund i Furesø Kommune Øget indsats for at styrke praktik/lærepladsordninger side 4

5 For de lokale mål er fastsat nedenstående niveaumål: Lokale mål: Lokalt mål 1: Begrænsning i antallet af borgere som mister retten til A-dagpenge Tilgangen fra a-dagpenge til arbejdsmarkedsydelse/særlig uddannelsesydelse reduceres fra 139 i 2013 til 90 i 2014, svarende til en reduktion på 35 %. Lokalt mål 2: Begrænsning i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger Antallet af sygedagpengeforløb reduceres med 18 fra december 2012 til december Ultimo 2014 må der således være 103 forløb over 26 uger. (forudsat uændret lovgivning) Lokalt mål 3: Særlig indsats for borgere med ikke-vestlig baggrund i Furesø Kommune Langtidsledigheden blandt jobklare kontanthjælpsmodtagere indvandret fra ikke-vestlige lande reduceres. Antallet af langtidsledige blandt jobklare kontanthjælpsmodtagere fra ikke-vestlige lande reduceres fra 57 i december 2013 til 49 i december 2014 svarende til et fald på 13 %. Lokalt mål 4: Øget indsats for at styrke praktik/lærepladsordninger Der er mange aktører på lære- og praktikpladsordninger. Inden udgangen af 2014 er etableret procedurer for, hvordan UU-Sjælsø (Ungdommens Uddannelsesvejledning), jobcentret og de mest brugte erhvervsskoler udveksler oplysninger om behovet for praktikpladser. Der etableres 20 voksenlærlingeforløb i 2014 mod 12 i De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 3.1 Generelle beskæftigelsespolitiske udfordringer Furesø kommune har et godt udgangspunkt. Antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse er faldet med 3 % fra januar 2012 til januar I marts 2013 er fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Heraf er ca fuldtidspersoner på permanente ydelser som førtidspension og fleksjob 1. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget, mens stort set alle andre ydelser udviser fald. Antallet af fuldtidspersoner på midlertidig offentlig forsørgelse (Jobcentrets målgruppe) er faldet mere end dobbelt så meget som i klyngen af sammenlignelige jobcentre. Dette betyder, at andelen af befolkningen, der er på midlertidig offentlig forsørgelse nu er væsentlig lavere i Furesø end i klyngen (klyngeopdeling 2013). Ligeledes er antallet af fuldtidspersoner på permanent offentlig forsørgelse faldet noget mere end i klyngen. Men Furesø Kommune står fortsat overfor en række udfordringer i forhold til beskæftigelsesindsatsen i Ledigheden ventes at stige lidt i begyndelsen af 2013, men falde i slutningen af året, så der samlet set sker et lille fald fra udgangen af 2012 til udgangen af I 2014 ventes bruttoledigheden at falde. 1 resultatoversigt dec side 5

6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland har i 2013 udarbejdet en fremskrivning for ledigheden på kommuneniveau frem til 4.kvt Fremskrivningen er foretaget med udgangspunkt i gældende lov i maj 2013 og tager dermed ikke højde for diverse reformer på beskæftigelsesområdet. Tabel 1: Bruttoledighedsskøn, forsikrede og jobklare 4.kvt kvt kvt Udvikling Furesø ,2% Østdanmark ,9% 2 Beskæftigelsesregionen forventer jf. ovenfor, at ledigheden vil falde mere i Furesø Kommune end i Østdanmark som helhed. Det skyldes blandt andet, at befolkningen i den erhvervsaktive alder er faldet mere end beskæftigelsen det seneste år. Prognosen er baseret på et fortsat fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder. Ifølge Furesø Kommunes befolkningsprognose forventes en lille stigning i befolkningen i den erhvervsaktive alder. Furesø kommune har ikke forudsætninger for at afgøre, om ledighedsudviklingen vil fortsætte mere eller mindre gunstigt end i Østdanmark som helhed. Furesø kommune vælger derfor at følge niveauet for beskæftigelsesregionens fremskrivning ultimo maj 2013 for Østdanmark, svarende til et fald i ledigheden på ca. 13 % fra december 2012 til december I forhold til Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands bud på ledighedsudviklingen i Furesø kommune, har vi følgende bemærkninger vedrørende lokale forhold og det lokale arbejdsmarked, som vi vurderer som særlige udfordringer, der har indflydelse på den faktiske udvikling i ledigheden i Furesø Kommune. Unge Beskæftigelsesregionen forventede i starten af 2013 et fald i ledigheden i Østdanmark blandt årige på 9,7 % fra 4. kvartal 2012 til 4. kvartal I Furesø Kommune har ledigheden blandt unge under 30 år været stigende i 2012 og stigningen har været større end i Østdanmark under et. I januar 2013 var der således 158 bruttoledige under 30 år på midlertidige ydelser. Det svarer til en stigning på 9,7 % fra januar 2012 ca. 14 fuldtidspersoner. Antallet af personer er lavt, men det er en tendens, der skal vendes, hvis den samlede ledighed skal reduceres med 13 %. 2 Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, Fremskrivning af bruttoledighed i Furesø Kommune af 29. maj 2013, baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets fremskrivning fra maj Tabel 4 i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands rapports Overblik over arbejdsmarkedet, Østdanmark 1. halvår side 6

7 Varighed af forløb på offentlig forsørgelse Antallet af offentligt forsørgede er faldende i Furesø Kommune og andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse er lav i forhold til såvel klyngen som Østdanmark. Til gengæld har Furesø Kommune en udfordring i forhold til varigheden af forløbene på offentlig forsørgelse. Nedenstående tabeller viser, hvor stor en andel af de forløb på offentlig forsørgelse, der blev påbegyndt i en uge i 4. kvartal 2011 som er fortsat i et givet antal uger. For eksempel var 58,4 % af de 591 a-dagpengeforløb, som blev påbegyndt i 4. kvartal 2011, endnu ikke afsluttet efter 26 uger. Det fremgår, at en lidt større andel af a-dagpenge-modtagerne forbliver på offentlig forsørgelse uge for uge i løbet af det første år end i såvel klyngen som Østdanmark. Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere i Furesø Kommune er andelen generelt lavere. For de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere bliver andelen lavere end i klyngen og Østdanmark mellem 26. og 30. uge på offentlig forsørgelse. Tabel 2: Andel a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere på offentlig forsørgelse efter x uger, 4. kvt Furesø Statusnotat tabel 30, BRHS april 2013 side 7

8 Blandt sygedagpengemodtagerne ligger Furesø generelt under klyngen. Fra 17. uge er andelen dog højere end i Østdanmark. Tabel 3: Andel sygedagpengemodtagere på offentlig forsørgelse efter x antal uger, 4. kvt Uger Antal Sygedagpenge påbegyndte forløb Furesø ,0 52,2 47,2 46,3 44,8 42,6 41,1 40,1 38,4 38,9 36,9 38,3 674 Klyngen ,1 53,6 49,9 47,1 45,2 42,8 41,4 39,9 39,1 39,1 39,2 39, Østdanmark ,2 52,3 48,1 45,6 43,7 41,7 40,2 38,8 37,9 37,9 38,2 38, Varigheden af forløbene er en parameter, som Jobcentret kan påvirke. 3.2 Flere unge skal have en uddannelse (ministermål 1) De unge i Furesø uddanner sig og flytter fra kommunen. I 2011 udgjorde de årige således 9 % af befolkningen i alderen år. Hvis alle aldersgrupper var ligeligt repræsenteret, skulle aldersgruppen udgøre 18 % af befolkningen. Gruppen af årige er overrepræsenteret på offentlig forsørgelse, idet de udgør 17 % af modtagerne af matchkategoriserede ydelser (a-dagpenge og kontanthjælp) i alderen årige. Nedenfor er vist en oversigt over de ledige årige fordelt på uddannelsesstatus i oktober Tabel 4: Ledige årige i Furesø Kommunen pr. oktober 2010, fordelt efter uddannelsesstatus 6 Ikke faglærte Ikke-faglærte studenter Har kompetencegivende I alt erhvervsuddannelse % Antal % Antal % Antal % Antal 74.5 % % % % 251 Denne oversigt er suppleret med en oversigt over de ikke-faglærtes status to år efter. Det ses, at 16,6 % af de ledige er gået i uddannelse mens ca. 45 % fortsat er ledige. Status efter to år for de ikke-faglærte studenter vises ikke, fordi antallet af personer er så lavt. 5 Sygedagpenge overlevelse BRHS-notat Note: Ikke faglærte er personer med højst 10. kl. som afsluttet grundskoleniveau. Ikke faglærte studenter er personer med STX,HHX,HTX eller HF, men uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Analysen omfatter kun personer i alderen år, som modtager dagpenge eller kontanthjælp pr. primo oktober 2010 side 8

9 Tabel 5: Andel af ledige årige ikke faglærte i Furesø Kommune pr. oktober 2010, som er afsluttet til uddannelse m.v. inden marts 2012 Afsluttet til SU Afsluttet til Andet Ledig hele Perioden Køn Kvinder 18.2 % 27.3 % 54.5 % % 88 Mænd 15.2 % 48.5 % 36.4 % % 99 Herkomst Dansk 16.5 % 32.3 % 51.2 % % 127 Vestlig 10.0 % 90.0 % % 10 Ikke-vestlig 18.0 % 44.0 % 38.0 % % 50 Alder år 19.5 % 36.6 % 43.9 % % år 10.9 % 42.2 % 46.9 % % 64 Forsørgelsesgrundlag Dagpenge 11.1 % 77.8 % 11.1 % % 18 Kontanthjælp - ikke jobklar 9.9 % 24.8 % 65.3 % % 101 Kontanthjælp - jobklar 27.9 % 48.5 % 23.5 % % 68 Alle 16.6 % 38.5 % 44.9 % % I alt Antal Jobcentrets mål for uddannelsesindsatsen skal fastsættes som uddannelsesgraden for unge under 30 år uden erhvervskompetence-givende uddannelse på kontanthjælp eller a-dagpenge. Uddannelsesgraden defineres som: Tæller = Uger i uddannelse Nævner= Uger i uddannelse (de samme uger som i tælleren) + antal uger på offentlig forsørgelse Målingen går fra årets start. De hidtidige resultater er vist nedenfor. Tabel 6: Uddannelsesgrad for unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse Jan-dec. 11 Jan-dec. 12 I alt A-dagpenge Kontanthjælp I alt A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelsesgrad 17,9 % 11,4 % 19,0 % 14,4 % 3,3 % 15,8 % Antal ydelsesmodtagere i målgruppen Uddannelsesgraden i Furesø Kommune måles fra januar til december 2012 blandt 338 a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Det vil sige, at antallet i målgruppen sammenlignet 7 Afsluttet til uddannelse inkluderer SU, voksenlærling og SVU/VUS. Afsluttet til andet inkluderer selvforsørgelse og udvandret samt øvrige Of. ydelser der ikke er kontanthjælp eller dagpenge, herunder barsel, sygedagpenge, førtidspension, revalidering fleks/skånejob mv. se endvidere rapporten for uddybende definition. Analysen omfatter kun personer i alderen år, som modtager dagpenge eller kontanthjælp pr. primo oktober Ministermål, Uddannelsesgrad side 9

10 med 2011 er steget med 15,0 %. Til sammenligning kan oplyses, at antallet i målgruppen i klyngen er steget med 18,1 %. Sammenlignet med de øvrige kommuner i klyngen er uddannelsesgraden i Furesø lav. I den seneste opgørelsesperiode, som er for hele 2012, ligger Furesøs uddannelsesandel som den laveste i klyngen. I 2011 var Furesøs uddannelsesgrad den næstlaveste i klyngen. Furesøs uddannelsesgrad i 2012 er således på 14,4 %, hvor gennemsnittet for Østdanmark er 18,8 %. Der har det seneste år været et mindre fald i uddannelsesgraden, hvilket både skyldes et fald i uddannelsesgraden blandt unge a-dagpengemodtagere og unge kontanthjælpsmodtagere (jf. tabel 11). Uddannelsesgraden for unge a-dagpengemodtagere er endvidere kun 3,3 %, hvor gennemsnittet for Østdanmark er 14,6 %. Uddannelsesgraden for a-dagpengemodtagere er den fjerde laveste i Danmark. For a-dagpengemodtagere er uddannelsesgraden det seneste år faldet med 8,1 % -point. Samtidig er målgruppen kun steget med 6,1 % (tabel 10 og 11), mod en stigning på 38 % i klyngen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at målgruppen på a-dagpengeområdet kun omfatter 52 personer. Fra slutningen af 2012 er iværksat en række forløb, herunder specielt FVU-forløb. 3.3 Færre personer på førtidspension (ministermål 2) Førtidspensionisterne udgør 4,5 % af befolkningen i Furesø Kommune. Tidligere års stigninger i ny tilkendelser af førtidspension synes bremset. Tabel 7: Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension Dec Dec Dec Apr I efteråret 2012 gennemgik analysefirmaet Mploy førtidspensionsområdet i Furesø Kommune. Gennemgangen viste blandt andet, at de ny tilkendte førtidspensionister i gennemsnit var 47 år gamle da de blev tilkendt førtidspension. De førtidspensionister, der forlod førtidspensionsordningen, havde til gengæld fået tilkendt førtidspensionen da de i gennemsnit var 50,8 år gamle. Førtidspensionsraten blandt kontanthjælpsmodtagere var højere i Furesø Kommune end i nabo- og klyngekommunerne. Blandt kontanthjælpsmodtagerne i 1. kvartal 2008 var 29 % således på førtidspension primo Blandt indvandrere og efterkommere er 8,4 % af de årige på førtidspension. Denne andel er noget lavere end i klyngen. Reformen forventes at medføre en tilgang på ca. 43 personer i Tilgangen forventes at stige i Beskæftigelsesregionen har fremskrevet tilgangen i Furesø Kommune på grundlag af førtidspensionsreformens budgetforudsætninger. Fremskrivningen angiver en tilgang på 63 i Tilgangen til ressourceforløb forventes at være begrænset i Ministermål førtidspension side 10

11 3.4 Langtidsledigheden skal bekæmpes (ministermål 3) I Furesø Kommune udgør de langtidsledige en større andel af de ledige end i klyngen. Til gengæld er Furesø Kommune godt på vej, idet andelen er faldet mere end i såvel klyngen som i Østdanmark. Dette gælder især på a-dagpenge. Tabel 8. Andel langtidsledige ift. alle ledige Tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder (ministermål 4) Erhvervsstrukturen i Furesø Kommune er kendetegnet ved stor koncentration af mindre og mellem store virksomheder og mange enkeltmandsvirksomheder. Tabel 9: Antal arbejdssteder i Furesø fordelt på antal ansatte. Antal arbejdssteder i Furesø Kommune Andel % % % % % % % I alt % 11 Udviklingen i lokale arbejdspladser i Furesø kommune ses af nedenstående oversigt, hvoraf fremgår, at der fra 2006 til 2011 med finanskrisen som vigtig forklaringsfaktor, er sket en samlet reduktion i antallet af arbejdspladser på Fra 2011 til 2012 er antallet af arbejdspladser igen steget lidt. Tabel 10: Beskæftigede (arbejdssted) efter område og tid Furesø Kommune I alt Blandt de beskæftigede med arbejdssted i Furesø Kommune er bosat i kommunen. Borgerne i Furesø 10 Furesø Statusnotat, BRHS april 2013 Note: Arbejdssteder ultimo perioden med mindst 2 ansatte, der i perioden har haft minimum 1 kontanthjælpsmodtager eller dagpengemodtager i løntilskud eller virksomhedspraktik. Et Arbejdssted indgår kun én gang 11 Arbejdssteder opgjort på DB07 efter område, størrelse og tid side 11

12 Kommune pendler altså i vidt omfang. Virksomhederne i Furesø Kommunen ønsker ofte at rekruttere lokalt og er blevet mere åbne overfor Jobcentret som samarbejdspartner. I 2012 har Jobcentret således formidlet lokale job til hver 4. ledige, som blev afmeldt fra ledighed. Jobbene er indhentet i kraft af Jobcentrets opsøgende virksomhedsindsats og det netværk, der er opstået som følge heraf. Tabel 11: Arbejdssteder i Furesø Kommune med personer i virksomhedsrettet aktivering 12 Det fremgår blandt andet af ovenstående, at Jobcenter Furesø har kontakt med 12,9 % af arbejdsstederne med mindst 2 ansatte. Denne andel er lavere end andelen i såvel klyngen som Østdanmark. 3.6 Begrænsning i antallet af borgere som mister retten til A-dagpenge (lokalt mål 1) Den 16. juni 2010 vedtog Folketinget den lov om ret til a-dagpenge, som begrænser borgernes dagpengeret fra fire til to år. I foråret 2013 er der ca. 80 borgere, som har mindre end 26 ugers a-dagpengeperiode tilbage. Disse borgere forventes i vidt omfang at blive omfattet af forliget om arbejdsmarkedsydelse m.v. 3.7 Begrænsning i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger (lokalt mål 2) Furesø Kommune oplevede i 2012 en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere i forløb fra uger samt i antallet af borgere med sygedagpengeforløb på mere end 52 uger. Efterfølgende er antallet af sygedagpengeforløb faldet markant, men antallet af forløb af mere end 26 ugers varighed er fortsat højt. Tabel 12: Antal sygedagpengeforløb over 26 uger Sygedagpengeforløb jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Over 26 uger Furesø Statusnotat BRHS april Forvaltningens beregninger på grundlag af Sygedagpenge, Antal forløb fordelt på varighed side 12

13 Tabel 13: Andel af sygedagpengeforløb, som varer 26 uger eller derover. Andel over 26 uger jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec % 31 % 33 % 30 % 28 % 29 % 33 % 36 % 32 % 29 % 29 % 28 % % 30 % 30 % 33 % 32 % 34 % 37 % 38 % 39 % 37 % 34 % 32 % % 32 % 32 % 33 % 36 % 39 % 42 % 44 % 38 % 36 % 35 % 33 % % 36 % 14 Der er således fortsat grundlag for en indsats med fokus på at afkorte sygedagpengeforløbene. 3.8 Særlig indsats for borgere med ikke-vestlig baggrund i Furesø Kommune (lokalt mål 3) 9,5 % af befolkningen i Furesø Kommune har en baggrund fra et ikke-vestligt land (heraf er 7,8 % indvandrere og 1,8 % efterkommere). Der er således relativt flere borgere med etnisk minoritetsbaggrund i Furesø Kommune end i hele landet, hvor borgere med ikke-vestlig baggrund udgør 7,3 % af befolkningen. Til sammenligning med etnisk danske ledige, har indvandrere med ikke-vestlig baggrund langt sværere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når de først er blevet ledige. Dette skyldes i vidt omfang lavere uddannelsesgrad. Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere, som er indvandrere fra ikke vestlige lande udgør de langtidsledige således 67 % i februar 2013 (57 fuldtidspersoner), mens den gennemsnitlige andel er ca. 35 %. Som tidligere nævnt udgør førtidspensionisterne 8,4 % af indvandrerne fra ikke-vestlige lande i aldersgruppen år mens den gennemsnitlige andel er 4,5 %. Der er således fortsat grundlag for at have fokus på denne gruppe. 3.9 Øget indsats for at styrke lære-/praktikpladsordninger (lokalt mål 4) I Ungeenheden opleves et voksende behov for lære- og praktikpladser til unge, sådan at de kan få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dette behov imødegås med en række særlige initiativer målrettet lokale virksomheder, hvor lære- og praktikpladser skal opdyrkes. 4 Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats I nedenstående kapitel ridses den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats op i forhold til de særlige udfordringer som Furesø Kommune står over for. 14 Forvaltningens beregninger på grundlag af Sygedagpenge, Antal forløb fordelt på varighed side 13

14 4.1 Den borgerrettede indsats Generelt vil indsatsen tage udgangspunkt i følgende punkter, som indgår i det politiske strategiarbejde på beskæftigelsesområdet (med inspiration fra Gør som de bedste! Tag styringen på beskæftigelsesområdet, Deloitte januar 2013): Borgeren skal ansvarliggøres a) strategi for borgerens medinddragelse b) arbejde mere med progressionsmålinger i kontaktforløb med borgere Opsamle og anvende viden om hvilke indsatser der virker effektmålinger Vi skal prioritere og målrette indsatsen for de jobklare for at skabe rum til de indsatsklare Alle mål for indsatserne skal nedbrydes til effektmål, så linjen fra politik til handling er tydeligere Fokus på virksomhedskontakt a) strategi for servicekoncept b) systematisk kontakt til virksomhederne ved formidling og opfølgning c) skabe eller være en del af netværk 4.2 Flere unge skal have en uddannelse (ministermål 1) Furesø Kommune har i 2011 etableret en ungeenhed, der skal styrke indsatsen over for de årige. Ungeenhedens målgruppe udvides nu til at omfatte alle årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Ungeenheden støtter særligt: Unge på vejen til uddannelse Unge, der er frafaldstruede Unge, der er ophørt med en uddannelse og som ikke modtager en forsørgerydelse Målet er at sikre alle udsatte unge ledige borgere en uddannelsesplan og gennem en helhedsorienteret indsats i særlig grad motivere og støtte de unge til at påbegynde en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hvor det er et behov, tilbydes de unge støtte undervejs i uddannelsesforløbet. Hvis uddannelse viser sig ikke at være en mulighed, lægges jobplaner for de udsatte unge ledige borgere, for at de derigennem sikres en bedre mulighed for varig beskæftige på arbejdsmarkedet. Indsatsen fra Ungeenheden sker i samspil mellem alle relevante fagkompetencer, forvaltninger og med støtte fra øvrige aktører f.eks. igennem parallelle indsatser. Indsatserne omfatter bl.a. følgende elementer: Uddannelsesklub: Uddannelsesklubben i Ungeenheden er organiseret således, at der er fokus på uddannelse samt vigtigheden af, at de unge er i aktivitet sideløbende med, at de vejledes og støttes i forhold til valg af uddannelse, start i uddannelse mm. Dette i tæt samarbejde med vejledere fra UU- Sjælsø som rent fysisk er til stede i Uddannelsesklubben minimum en gang ugentligt. side 14

15 Mentorstøtte: Mentor til unge, som har behov for en særlig støtte i det daglige. Mentor kan støtte i forhold til at komme op om morgenen, få dagligdagen struktureret, hjælp til økonomien, støtte til at søge relevante uddannelser mm. Jobcentervejledning: Jobcentervejledning på uddannelsesinstitutionerne med henblik på at sikre en helhedsorienteret vejledning i forhold til uddannelse, bolig, økonomi, helbred mm. Tidlig støtte og vejledning forventes at forebygge frafald. Samarbejde med UU-Sjælsø: Ungeenheden samarbejder med vejledere fra UU-Sjælsø om, at etablere kontakt til unge, der er ophørt med en ungdomsuddannelse. Uddannelsesvejledning til unge med forsørgelsesydelse: De unge, som modtager forsørgelsesydelse, kontaktes af Ungeenhedens uddannelsesvejleder med henblik på dialog og vejledning omkring uddannelse samt forsøg på, at genoprette kontakten mellem den unge og UU-Sjælsø. Uddannelsesvejledning til unge uden forsørgelsesydelse: De unge, som ikke modtager forsørgelsesydelse bliver kontaktet af Ungeenhedens uddannelsesvejleder, først telefonisk og dernæst forsøg på personligt møde eventuelt på den unges bopæl, hvis dette er mest hensigtsmæssigt for den unge. Læse- og skrivetest: Alle unge, som ikke har en ungdomsuddannelse samt de unge, som umiddelbart har et behov herfor, får tilbudt læse- og skrivetest. Herudover tilbydes læse- og skrivetest til a- dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere over 30 år, hvor det er relevant. Der er indgået samarbejdsaftale med oplysningsforbundet LOF om screening af de unge i Ungeenhedens lokaler en gang månedligt i hold á ca. 8 unge. Dertil kommer FVU danskundervisning til borgere, hvor screeningen viser, at der er et behov herfor. Ordblindeundervisning: De unge, hvor screeningen viser, at der er behov for en grundigere læse/skrive test vil få tilbudt en sådan samt efterfølgende ordblindeundervisning i nærmiljøet. Samarbejde omkring unge fra de fyldt 15 år: Samarbejdet med vejledere fra UU-Sjælsø og Center for børn og familie øges omkring de unge, som er i risiko for frafald, har uddannelsesmæssige udfordringer med mere allerede fra det fyldte 15. år. Praktikpladser: Samarbejdet med erhvervsskolerne om at fremskaffe praktikpladser øges. Grøn Aktivering Alle nyledige henvises til straks aktivering i Grøn Aktivering på kommunens arealer og på den gamle flyvestation i samarbejde med kommunens driftsgård. Intensiv aktiveringsindsats for unge a-dagpengemodtagere: Unge a-dagpengemodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse vil blive tilknyttet kommunens ungeenhed og de tilbud og pligter, der gælder der. Hertil kommer løbende anvendelse af uddannelsespåbud. Unge a- dagpengemodtagere med erhvervskompetencegivende uddannelse vil modtage en intensiv aktiveringsindsats som iværksættes efter 13 ugers ledighed. 4.3 Færre personer på førtidspensioner (ministermål 2) Fødekæden til ressourceforløb/førtidspension er hovedsageligt sygedagpenge og kontanthjælp. På sygedagpengeområdet omlægges indsatsen. side 15

16 Jobcentret ønsker at fremskynde kontakten til den sygemeldte samt at støtte den sygemeldte til tidligt at mestre arbejds- og hjemmesituation, herunder at sikre dialogen mellem sygemeldt og arbejdsgiver. Den evidens som findes på området viser, at en tidlig og tværfaglig indsats kan formindske varigheden af sygemeldinger, som vurderes komplicerede. Enten fordi sygemeldingen er på baggrund af diffuse forhold eller fordi den sygemeldte mangler konkret støtte til at håndtere arbejds- og hjemmesituationen. Støtten fra Jobcentret vil bestå af tidlig kontakt med den sygemeldte og arbejdsgiver, coaching med arbejdsfastholdelses-perspektiv samt værktøjer til håndtering af hjemme- og arbejdssituationen ved sygdommen fra en ergoterapeutisk vinkel. Indsatsen har hidtil primært været fokuseret på det psykiske aspekt i forbindelse med arbejdsfastholdelse. Indsatsen udbygges nu med øget fokus på den fysiologiske indsats ved ansættelse af en ergoterapeut i Jobcentret. (Budgetforslag). Denne tværfaglige indsats forventes i et vist omfang udbredt til kontanthjælpsmodtagerne blandt andet i forlængelse af de erfaringer, der er gjort i forbindelse med Brug for alle. Samtidig forventes fleksjobreformen og fleksjobambassadørordningen at medføre, at tilgangen til førtidspension kan reduceres yderligere. Den tværfaglige tilgang, som ligger i de rehabiliterende teams ind tænkes dermed tidligt i sygedagpengeforløb og kontanthjælpsforløb. Jobcentret forventer at denne metode vil betyde, at tilgangen til såvel ressourceforløb som førtidspension reduceres væsentligt. Der vil dog fortsat være en tilgang af helt unge førtidspensionister, som på grund af meget omfattende funktionsnedsættelser ikke har mulighed for arbejdsmarkedstilknytning. Tilgangen fra denne gruppe forventes at være under 5 om året. 4.4 Langtidsledigheden skal bekæmpes (ministermål 3) Indsatsen for at reducere antallet af langtidsledige falder i to dele: Forebygge langtidsledighed Få langtidsledige ud på arbejdsmarkedet Med udgangspunkt i jobcentrets egne erfaringer og evidens screenes nyledige i forhold til væsentlige karakteristika, som tyder på risiko for langtidsledighed. På dette grundlag kan jobcentret definere, hvilke ledige, der tilhører risikogruppen og skærpe indsatsen for disse ledige. Forebyggelsen af langtidsledigheden påvirkes af de kommende reformer, som begrænser muligheden for at give ny ledige et beskæftigelsesrettet tilbud. Dermed bliver intensive samtaleforløb og formidling de eneste redskaber, der kan anvendes i starten af ledighedsforløbene. Derfor bliver virksomhedsindsatsen endnu vigtigere. Den forebyggende indsats imod langtidsledighed rettes derfor mod intensive jobsamtaler blandt nyledige, idet tidligere erfaringer viser, at en tidlige og hyppig indsats medvirker til bringe borgerne tættere på side 16

17 arbejdsmarkedet. Indsatsen bliver suppleret med en målrettet virksomhedskontakt med henblik på at hjemtage ordinære job, løntilskudsstillinger og praktikpladser til denne målgruppe. Furesø Kommune implementerer fra 2014 en ny virksomhedsstrategi, der understøtter realiseringen af målet om, at Jobcentret skal formidle job til hver 3. ledige, der afmeldes fra ledighed mod hver 4. i (Se under mål 4). Samtidig skal den skærpede virksomhedsindsats medvirke til, at også de jobklare langtidsledige i højere grad kommer i beskæftigelse. For borgere, der er blevet langtidsledige iværksættes forløb med afsæt i erfaringerne fra Job- og Uddannelsesparat, som er et samarbejde mellem reva-centret BOMI, Erhvervsskolen Nordsjælland og Jobcenter Furesø, og hvor målgruppen er langtidsledige borgere, der tilbydes en håndholdt, individuel indsats med kombineret personligt samtaleforløb og erhvervspraktik. En stor del af de langtidsledige er indvandrere. Projektet Flere nydanskere i job har vist en succesrate på 65 % i forhold til job eller uddannelse efter endt forløb. Indsatsen vil derfor også tage udgangspunkt i erfaringerne herfra (se afsnit 4.8). Fra 2013 er der indgået partnerskabsaftale med Furesø Kommunes Center for Drift og Teknik om øget brug af løntilskud kombineret med jobrotationsordningen. Dette betyder, at en del af de ledige borgere i arbejdskraftreserven får mulighed for praktisk erfaring inden for specifikke fagområder, faglig opkvalificering og tilbud om ordinære jobs via rotationsordningen. Også andre kommunale arbejdspladser planlægger større uddannelsesindsatser med jobrotation. Jobcentret har i 2013 via LBR-projektet VIVALDI gennemført et samarbejdsprojekt med a-kasser om at få langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet samt gennemført et projekt med en a-kasse om intensivering af fælles jobsamtaler overfor udvalgt borgere. Resultater og effekter har vist sig at være tilfredsstillende og på baggrund af de opnåede erfaringer fra de projekterne, ønsker Jobcentret at videreføre disse indsatser. 4.5 Tættere kontakt til og styrket dialog med lokale virksomheder (ministermål 4) Visionen for den virksomhedsrettede indsats i Jobcenter Furesø er, at Jobcentret skal være virksomhedernes naturlige samarbejdspartner ved rekruttering, fastholdelse samt voksen- og efter uddannelse af lokal arbejdskraft. Jobcentret vil etablere virksomhedsservice med én indgang for henvendelser. Jobcentrets service skal være helhedsorienteret, så alle typer henvendelser fra virksomhederne kan behandles straks eller formidles hurtigt til en relevant enhed i kommunen. Målet er, at Jobcentret som følge af samarbejdet med virksomhederne formidler job til hver 3. ledige, som afmeldes fra ledighed. (I 2012 havde Jobcentret formidlet job til hver 4. ledige). Indsatsen skal være baseret på struktur og systematik i kontakten til virksomhederne: side 17

18 Kontakten til virksomhederne skal tage udgangspunkt i alle Jobcentrets målgrupper af ledige. Der sættes måltal for antal virksomhedskontakter, hjemtagne jobåbninger, løntilskud og praktikker. Endvidere fastsættes kvalitetsmål for mødet med virksomheden og tilbagemeldingen til Jobcentret. Jobcentret evaluerer via brugerundersøgelser virksomhedernes oplevelser af kontakt og udbytte af samarbejdet med Jobcentret, herunder responstiden. Øget intensitet i opsøgning af jobåbninger til alle målgrupper af ledige over 30 år som er i risiko for langtidsledighed: Jobcentrets vigtigste instrument i den tidlige indsats for ledige, som er i risiko for at blive langtidsledige, er jobformidling. Det er således vigtigt, at der er den størst mulige faglige bredde og det størst mulige antal jobåbninger. Jobcentret skal derfor øge kontakten til eksisterende virksomhedskontakter og kontinuerligt opsøge nye virksomheder i nærområdet, dvs. også i kommuner, som støder op til Furesø. Øget sparring af ledige i jobsøgningen: For en væsentlig del af de ledige vil kommende reformer begrænse muligheden for at give nyledige et beskæftigelsesrettet tilbud. Der vil kun være mulighed for at formidle jobåbninger og intensivere samtalerne omkring jobsøgning for de nyledige. Job- og virksomhedskonsulenterne vil således skulle gennemføre flere og mere intensive samtaler. Organisatoriske tiltag i Jobcentret Jobcentret iværksætter en centralt forankret matrix, som favner alle job- og virksomhedskonsulenter med virksomhedskontakt, uanset hvilken målgruppe af borgere man arbejder med. Der etableres én indgang til Jobcentret for virksomhedernes henvendelser via hjemmesiden/ /telefon. Kompetenceudvikling Job- og virksomhedskonsulenterne gennemgår kompetenceudviklingsforløb med henblik på en marketingforståelse af virksomhedskontakten. Videreførelse af virksomhedscentre Virksomhedscentrene er etableret på lokale virksomheder. Der er indgået ensartede kontrakter om antal pladser, vilkår i form af støtte til virksomhed og borger og tilbagemeldinger fra såvel virksomhed, borger som jobcenter. Målet er at bane vejen for, at borgere på kanten af arbejdsmarkedet kan komme i beskæftigelse i lokale virksomheder i det, der kan betragtes som reel udvikling i arbejdsevnen og med muligheder for at overgå til ordinær beskæftigelse. Aktuelt har Jobcenter Furesø etableret 5 virksomhedscentre. Fremadrettet forventes 6 virksomhedscentre med 18 pladser. 4.6 Begrænsning i antallet af borgere som mister retten til A-dagpenge (lokalt mål 1) For at begrænse antallet af borgere, der mister retten til a-dagpenge indføres fuldtidsaktivering af a- dagpengemodtagere fra 78. uge. side 18

19 Herudover forventes den intensiverede jobformidling at medføre, at færre a-dagpengemodtagere bliver langtidsledige. Disse indsatser forventes sammen med indsatserne for at bekæmpe langtidsledighed og indsatserne i afsnit 4.8 at kunne reducere tilgangen til seniorjob og arbejdsmarkedsydelse. 4.7 Begrænsning i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger (lokalt mål 2) Jobcentret arbejder i dag ud fra lovgivningens minimumskrav om kontakt med sygemeldte borgere. Dette betyder, at 1. samtale blot skal være afholdt inden udgangen af den 8. uge fra sygemeldingen. Der er indført en for screening af de sygemeldte, hvor lægekonsulenten, fastholdelseskonsulenten og en tovholder fra sygedagpengeteamet screener alle ny indkomne sager, for at finde de sager, hvor der er risiko for langvarige forløb. Denne gruppe udvides fra årsskiftet med en ergoterapeut. Jobcentret ønsker at fremskynde kontakten til de sygemeldte til 5. uge af sygemeldingen og straks tilbyde sygemeldte i risikogruppen støtte til håndtering af fraværet. Den evidens, som findes på området, viser at en tidlig og tværfaglig indsats kan mindske varigheden af sygemeldinger, som vurderes komplicerede. Enten, fordi sygemeldingen er på baggrund af diffuse forhold eller, fordi der mangler konkret støtte til den sygemeldte til at håndtere arbejds- og hjemmesituationen. Jobcentret ønsker ved denne indsats at fremskynde kontakten til den sygemeldte, samt at støtte den sygemeldte til tidligt at mestre arbejds- og hjemmesituation herunder at sikre dialogen mellem sygemeldt og arbejdsgiver. Støtten fra Jobcentret består af tidlig kontakt med den sygemeldte og arbejdsgiver, coaching med arbejdsfastholdelses perspektiv samt værktøjer til håndtering af hjemme- og arbejdssituationen ved sygdommen fra en ergoterapeutisk vinkel. Målet med Jobcentrets indsats er at øge antallet af delvise raskmeldinger, dvs. hvor den sygemeldte bevarer kontakten til arbejdsgiveren og arbejdsfunktioner, samt en forventet tidligere fuld tilbagevenden til arbejde. Initiativet understøtter den politiske beslutning ultimo 2012, hvor det blev besluttet at gøre en særlig indsats for at nedbringe antallet af borgere, som ekskluderes fra arbejdsmarkedet og indstilles til førtidspension, blandt andet fordi tilknytningen til arbejdsmarkedet og arbejdsidentiteten svækkes ved langvarigt fravær fra arbejde. 4.8 Særlig indsats for borgere med ikke-vestlig baggrund i Furesø Kommune (lokalt mål 3) Blandt borgere med ikke-vestlig baggrund er der øget risiko for langtidsledighed og tilgang til førtidspensionssystemet. Kommunens erfaringer fra projekt Flere nydanskere i job viser, at en tidlig og mere intensiv indsats i form af flere samtaler samt virksomhedsnære og jobnære indsatser har størst effekt på målgruppen. Indsatsen skal tage udgangspunkt i en meget tæt og individuel opfølgning af den enkelte borger, hvor intensive vejlednings- og jobsamtaler bliver kombineret med handleplaner for faglig opkvalificering og /eller virksomhedsnære tilbud. side 19

20 En mere målrettet og kvalitativ indsats i visitationen skal medvirke til, at borgerne får de tilbud, der mest effektivt kan sikre hurtigere tilbagevende til arbejdsmarkedet. Jobcentret vil inddrage evidens fra diverse rapporter i arbejdet med at spotte borgere der er i risiko for langtidsledighed. I 2014 vil der være øget fokus på at forbedre det første møde med borgeren gennem et systematisk arbejde med objektive og subjektive kendetegn hos nyledige, som kan medføre øget risiko for langtidsledighed. Kommunen vil videreføre anvendelsen af virksomhedscentre i Øget indsats for at styrke praktik/lærepladsordninger (lokalt mål 4) Ungeenheden samarbejder med erhvervsskolerne om at fremskaffe lære- og praktikpladser med henblik på at sikre de unge en erhvervskompetencegivende uddannelse. Vi vil anvende kombinationsforløb, hvor privat/offentlige virksomheder deles om en praktikant. Det er en oplagt mulighed, at Furesø Kommune indgår i et kombinationsforløb enten internt på tværs af forvaltninger eller med en ekstern virksomhed. I kraft af at Jobcentret skal være virksomhedernes naturlige samarbejdspartner ved rekruttering, fastholdelse og efter- og videreuddannelse af lokal arbejdskraft, vil den intensiverede virksomhedskontakt give mulighed for at finde og skabe flere lære- og praktikpladser. Den øgede virksomhedskontakt forventes at øge muligheden for at oprettet lære- og praktikpladser på tværs af virksomheder. Jobcentret indgår en partnerskabsaftale med Foreningen Nydansker med henblik på at skaffe flere lære- og praktikpladser. Foreningen har et netværk på 500 virksomheder, som kan medvirke til at skaffe lære- og praktikpladser til såvel nydanske som etniske danske uddannelsessøgende. Dette lokale mål ligger i forlængelse af ministermål 1 og 4. side 20

21 5 Budget 2014 Den aktive beskæftigelsesindsats 2014 Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Opr. Budget 2013 i niveau mio. kr. * Budget 2014 mio. kr.* Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering Udgifter (konto , gruppering ) 22,1 18,4 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp Udgifter (konto samt ) 58,8 53,8 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter (konto ) 27,5 30,5 Antal helårspersoner inkl. løntilskud Enhedsomkostning Revalidering Udgifter (konto ) 3,6 4,6 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs) Udgifter (konto ) 54,2 55,1 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Sygedagpenge Udgifter (konto ) 64,5 55,1 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Mentorordning Udgifter (konto og 017) 2,0 2,0 Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 2,1 2,1 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Dagpenge i aktive perioder og under selvvalgt uddannelse, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 10,6 5,9 Antal helårspersoner Enhedsomkostning side 21

22 Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 33,2 38,9 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Dagpenge ved ikke-rettidig aktivering, 100 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (gruppering ) 0,0 0,0 Antal helårspersoner 0 - Enhedsomkostning - - Forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere Udgifter (konto , gruppering ) 5,5 4,8 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Udgifter (konto , gruppering 106) 16,5 4,5 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Udgifter (konto , gruppering ) 0,4 0,4 Antal helårspersoner - - Enhedsomkostning - - Jobrotation Udgifter (konto , gruppering ) 2,0 0,0 Antal helårspersoner 2 - Enhedsomkostning Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige ** Driftsudgifter (konto , gruppering 005) 0,1 0,1 Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Driftsudgifter (konto , gruppering 006) 0,1 0,1 Personlig assistance til handicappede Udgifter (konto , gruppering ) 0,9 0,9 Antal helårspersoner - - Enhedsomkostning - - Hovedkonto 6. Administration mv. Opr. Budget 2013 i niveau mio. kr. * Budget 2014 Mio. kr. * Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Udgifter (konto ) 14,6 14,5 LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats * Opgørelsen omfatter udgifter og indtægter (dranst 1), men før statsrefusion dranst 2). ** A-dagpenge og befordringsgodtgørelse omfatter alene kommunens medfinansieringsbidrag, der skal fremgå, Herudover er afsat 4,2 mio. kr. til særlig uddannelsesordning/arbejdsmarkedsydelse og 4,3 mio. kr. til ressourceforløb side 22

23 Bilag 1: Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for 2014 Ministermål: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 12 % af de unge under 30 år, der afslutter et kontaktforløb i 2014, påbegynder en ordinær uddannelse. Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 50 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 40 % fra december 2012 til december Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 238 personer (antal personer) i december 2014, svarende til et fald på 13 % fra december 2012 til december Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Hver 3. der afslutter et ledighedsforløb i 2013, går i et job formidlet af Jobcenter Furesø Den opsøgende virksomhedsindsats skal foretage virksomhedsbesøg i Lokale mål: Lokalt mål 1: Begrænsning i antallet af borgere som mister retten til A-dagpenge Tilgangen fra a-dagpenge til arbejdsmarkedsydelse/særlig uddannelsesydelse reduceres fra 139 i 2013 til 90 i 2014, svarende til en reduktion på 35 %. Lokalt mål 2: Begrænsning i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger Antallet af sygedagpengeforløb reduceres med 18 fra december 2012 til december Ultimo 2014 må der således være 103 forløb over 26 uger. (forudsat uændret lovgivning) Lokalt mål 3: Særlig indsats for borgere med ikke-vestlig baggrund i Furesø Kommune Langtidsledigheden blandt jobklare kontanthjælpsmodtagere indvandret fra ikke-vestlige lande reduceres. Antallet af langtidsledige blandt jobklare kontanthjælpsmodtagere fra ikke-vestlige lande reduceres fra 57 i december 2013 til 49 i december 2014 svarende til et fald på 13 %. Lokalt mål 4: Øget indsats for at styrke praktik/lærepladsordninger Der er mange aktører på lære- og praktikpladsordninger. Inden udgangen af 2014 er etableret procedurer for, hvordan UU-Sjælsø (Ungdommens Uddannelsesvejledning), jobcentret og de mest brugte erhvervsskoler udveksler oplysninger om behovet for praktikpladser. Der etableres 20 voksenlærlingeforløb i 2014 mod 12 i side 23

24 Bilag 2: LBR s plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Arbejdsmarkedsstyrelsen har meddelt, at LBR-midlerne er midlertidigt bortfaldet i Ekstrabevilling for 2013 overføres til Indsatsen fastlægges i februar side 24