Tale til Energikommissionen ved møde i følgegruppen den 26. maj Leveret af vicedirektør Anders Stouge, Dansk Energi

Transkript

1 Tale til Energikommissionen ved møde i følgegruppen den 26. maj 2016 Leveret af vicedirektør Anders Stouge, Dansk Energi Tak for lejligheden til at give Dansk Energis input til kommissionens arbejde. Jeg har medbragt vores eget debatoplæg, Giv Energien Videre, hvor vi har samlet vores perspektiv på en række af de udfordringer, som skal håndteres fremover. Fundamentalt står vi i dag med en succes, som kun kan bestå, hvis vi tør nytænke rammerne for energisektoren i tide og i takt med, at vi når de mål, som er sat for den danske energiforsyning. Vi har skabt grønnere og mere prisdygtig energi Energisystemets succes kan måles på mange måder. Jeg vil gerne fremhæve nogle eksempler: Vi er lykkedes med udbygningen af vedvarende energi. Prisen på den grønne energi per energienhed er samtidig blevet billigere, og ligger i dag i den europæiske bund. Vi har fået bundet vores markeder sammen med nabolandene, så vi kan håndtere de enorme mængder fluktuerende vindenergi, og med tiden også stigende mængder solenergi. Vi har løbende effektiviseret forbrugssiden, og vi har bl.a. et dansk erhvervsliv, som skaber mere værdi per forbrugt energienhed end nabolandenes erhvervsliv. Vi har nogle forsyningssektorer og her tænker jeg primært på el og gas som har reduceret omkostningerne massivt og indfriet en meget stor del af deres effektiviseringspotentiale. Vi er langt i digitaliseringen af energisektoren. Vi er vel det eneste land i verden, hvor distributionsselskaberne af egen fri vilje har investeret i digitale og timeaflæste elmålere, før Folketinget besluttede, at alle selskaber skulle gøre det. 1

2 Vi er lykkedes med at skabe en industri, som har gjort det grønne og energieffektive til internationale kommercielle succeser. Det skaber betydelige indtægter, og havde ikke kunnet lade sig gøre uden en velfungerende og innovativ energisektor. Det går for langsomt med at elektrificere vores samfund Betyder det så, alting er godt. Nej langt fra. Vi står midt i en brydningstid, der kræver, at vi alle tænker nyt, så vi kan nå den næste fase i omstillingen. For det første er det helt tydeligt, at vi har større succes med at udbygge den vedvarende energi, og at holde energiforbruget i ave, end vi har med, at sikre den elektrificering af vores samfund, som er nødvendig for at nå det langsigtede politiske mål om et Danmark uafhængig af fossile brændstoffer i Lad mig nævne et par tal. I Energistyrelsens vindscenarie forudsættes, at vi i 2035 har elbiler på vejene, varmepumper i danske villaer, og 250 MW store varmepumper i fjernvarmen, samt et elforbrug på fabrikker der omdanner el til transportbrændsler på ca. 7,5 TWh. Uden at gå i detaljer kan jeg godt afsløre, at salget af varmepumper sidste år faldt. At elbilsalget siden nytår stort set er gået i stå. At de økonomiske rammer for varmepumper i fjernvarmen ikke er til stede. Og at der pt. ingen aktuelle planer er om etablering af fabrikker, som omdanner el til flydende transportbrændsler. Konsekvensen er mærkbar. Vi nærmer os det punkt, hvor den marginale danskproducerede el på sol og vind kun i mindre omfang bidrager til dansk udfasning af fossile brændsler. Fordi vi fortsætter med at bruge gas og olie til transport og opvarmning, selvom vi har rigelig og billig grøn el. Og fordi den marginale danske vindproduktion i stadigt mindre omfang fortrænger dansk termisk elproduktion, fordi en stigende andel går til eksport. Lav efterspørgsel på den grønne el betyder mindre aflønning på markedet og stigende støttebehov. Der mangler logisk sammenhæng i vores tilskudssystem og skattesystem For det andet mangler vi en konsekvent og logisk sammenhæng i vores tilskudssystem og skattesystem. Vi har i dag afgifter, som er tårnhøje på den stadigt grønnere el, der skal erstatte de fossile brændsler. Vi har tilskud, som fremmer anvendelsen af fossil energi i fx landbrugserhvervet. 2

3 Vi har en stor indirekte favorisering af energiproduktion på matriklen, fordi energiproduktion slipper for at bidrage til velfærdsstaten, den grønne omstilling og energieffektiviseringsindsatsen. Vi har en fjernvarmesektor, som har et stærkt selskabsøkonomisk incitament til at gå efter ren biomassebaseret varme, selvom det samfundsøkonomisk ville være langt mere fornuftigt med eldrevne varmepumper. Skal energipolitikken være europæisk eller national For det tredje er det uafklaret, hvorvidt den danske energipolitik skal ses som en del af det europæiske samarbejde? Eller om vi primært skal opfatte energipolitikken som styret efter en national logik med egne målsætninger, som afviger fra logikken i det europæiske samarbejde? Den diskussion er nok tydeligst i forhold til, hvordan vi skal opfatte vores lands rolle, når det gælder målsætningerne for CO2-reduktioner. Vi, der repræsenterer kvotebelagt energi, vil rigtigt gerne hjælpe med at lette byrden for de sektorer, som ikke er del af kvotesystemet. El ind i transport og opvarmning er en del af svaret på at fastholde et dansk landbrugserhverv, som er stærkt konkurrenceudsat og dermed sårbart for nationale særregler. Vi vil gerne elektrificere vores forbrug. Øget elforbrug vil, afhængigt af hvordan man måler, føre til stigende dansk CO2 udslip. Men fordi vi her taler om kvoteomfattet energi, vil det ikke føre til en øgning af globale emissioner, fordi kvotesystemet på sigt vil neutralisere ændringen. Det er ikke godt for de langsigtede investeringer i elsektoren og for el s potentiale i den grønne omstilling, at klimadebatten sker ud fra en national betragtning, der ikke afspejler den globale regulering, vi indgår i. Men udfordringen går videre. Vi har i stigende grad behov for et nordeuropæisk samarbejde om udbygning med vedvarende energi og den nødvendige transmissionskapacitet, som det kræver at binde vores markeder og ressourcer sammen. Kravet til koordination af VE støttesystemer og udbygningsplaner er stigende. Vi skal indpasse ny teknologi til gavn for kunderne For det fjerde presser ny teknologi sig på. Teknologi som vil give kunderne nye muligheder, som vil digitalisere mangt og meget, som vil gøre, at vi kan producere grøn energi billigere, og forhåbentligt med tiden lagre energi effektivt. 3

4 Den nye teknologi skal hjælpe os til at indfri potentialet for et mere prisfleksibelt elforbrug. Det skal hjælpe os og ikke mindst kunderne til at optimere energianvendelse på tværs af energiarter. Det skal give bedre kundeoplevelser. Det skal bidrage til mere effektiv drift og effektive investeringer i sektoren. Digitalisering spiller her afgørende ind. Der ligger potentielt store værdier i kundernes og energisektorens flere og flere digitaliserede data. Allerede nu findes der løsninger, der kan høste af disse muligheder, og som udvikler sig meget hurtigere, end man fra centralt hold har kunnet forudse og forestille sig. Måske skal vi derfor passe på med at etablere store og dyre centralistiske systemer, da de kan blive overhalet af virkeligheden og måske direkte blive en begrænsning for innovation og fornyelse. Det kræver naturligvis også en økonomisk regulering af energisektoren, der muliggør investeringer i ny teknologi og nye innovative løsninger, og at sektoren uden straf kan indgå i teknologiudviklingsprojekter. Det stiller krav til blandt andet den økonomiske regulering af de naturlige monopoler, som må belønne innovativ adfærd på linje med effektivitet. Vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken. Prøv blot at kaste blikket på vores nabo på den anden side af Nordsøen. Her belønner man nemlig eksplicit både innovation og effektivitet, i den måde elnettet reguleres på. Af bitre erfaringer har man måttet konstatere, at enhver form for innovation og nyudvikling slås ihjel, hvis reguleringen alene har fokus på kortsigtede besparelser og effektivitet. Men innovation og nyudvikling er netop det, vi har behov for, og som vi netop ikke må slå ihjel med et for snævert fokus i reguleringen af energisektoren. For forsyningssikkerheden spiller kraftværkerne fortsat en vigtig rolle For det femte skal vi til at se på forsyningssikkerheden og kraftværkernes rolle i nyt perspektiv. Ind til nu har det været let. Vi kom ud af monopolreguleringen med en moderne kraftværkspark, som kunne levere mere end 100 procent af den nationale efterspørgsel. Nu er tiden endegyldigt en anden. Kraftværkerne lukker. Indtil nu primært de centrale værker, men det kommer også til de decentrale værker. Vi har endegyldigt passeret den grænse, hvor danske kraftværker kunne forsyne alle danske 4

5 forbrugere. Det kan de ikke længere på vindstille og solfattige dage. Her er Danmark afhængig af import fra vores naboer. Det er ikke et nødråb, men en konstatering. Men det er som om, myndighederne og de systemansvarlige endnu ikke har forstået, hvor blodrødt elmarkedet er blevet. Vi har i den grad behov for en politisk vedtaget kraftvarmestrategi, som kan betrygge ejerne i, at der er ide i at levetidsforlænge deres værker. Således, at vi kan opretholde forsyningssikkerheden, også når vind, sol og naboerne ikke kan levere. Vi skal også have implementeret det arbejde, som blev gennemført med markedsmodel 2.0, som lagde op til markedsgørelse af de ydelser elsystemet har brug for. Det arbejde pegede i den rigtige retning. Men der er indtil nu ikke blevet gennemført de nødvendige forandringer, så kraftværkerne kan se effekten. Som så ofte før står der en god rapport på hylden, men implementeringskraften eller viljen mangler. Behov for mere ensartede principper i reguleringen af forsyningssektorerne Kommissionen spørger til, hvordan vi kan sikre bedre integration mellem energiarterne. Et svar er naturligvis elektrificering: el ind i fjernvarmen, el ind i transporten. Men et andet svar ligger i mere ensartede principper for reguleringen af de naturlige monopoler. Et tema som vi også forventer, kommer til at indgå i den kommende strategi for forsyningssektorerne. For der er helt sikkert en uforløst synergi i at se energisektorens historisk adskilte søjler i sammenhæng. Som vi bl.a. forstår de foreløbige resultater fra den endnu ikke offentliggjorte analyse, som McKinseys har gennemført, så ligger det største potentiale i en mere ensartet regulering. Mckinsey viser også, at sektorer med indtægtsrammeregulering har et effektiviseringspotentiale per kunde, som er langt mindre end i sektorer underlagt hvile-i-sig-selv. For kunderne er der endnu meget at gå efter, selvom potentialerne er ujævnt fordelt. Danmark som energiteknologisk pionerland Sidst, men ikke mindst spørges der til, hvordan Danmark kan vedblive med at være et energiteknologisk pionerland. Svaret på det spørgsmål er ikke simpelt, men der er en række ingredienser, som må indgå i vækstrecepten. 5

6 Det kræver en troværdig og langsigtet energipolitik, der kan betrygge investorer i ny teknologi. Det kræver forskningsinstitutioner, der kan forske i områder, som har kommerciel interesse for den brede danske energisektor, samt sektorprogrammer som EUDP, der kan lette samarbejdet mellem forskning og energisektor. Det kræver hjælp til at nå ud på eksportmarkederne. Med den danske erhvervsstruktur er der masser af gode argumenter for en offentlig indsats. Ambassadernes og Eksportkreditfondens indsats er vigtig. Men ikke mindst State of Green må fortsætte og videreudvikles. Ligesom vi skal lære af den såkaldte eksportordning, som nu er nedlagt, men som var en bragende succes. Det er også vigtigt, at der er privat kapital til stede i energisektoren. Det er først og fremmest private selskaber, der ved noget om afsætning til udenlandske kunder. Endelig kræver det en regulering og en økonomi i energisektoren, der muliggør investeringer i innovative løsninger, som senere kan blive eksportsuccesser. Alle er velkommen til Energiens Topmøde den 9. juni 2016 Dansk Energi er bevidst om, at Energikommissionen har fået et kommissorium, der mere fokuserer på at beskrive trends og udviklingsudfordringer og i mindre omfang at komme med konkrete policy anbefalinger. Uagtet det vil Dansk Energi på Energiens Topmøde torsdag den 9. juni overlevere en række anbefalinger til vores minister Lars Chr. Lilleholt. Vi vil også lade anbefalingerne tilflyde kommissionen, og dens medlemmer er naturligvis inviteret til at deltage. Tak for ordet. 6

7 5 spørgsmål til Energikommissionen 1. Hvordan vil Energikommissionen sikre, at elforbruget understøtter den grønne omstilling? Herunder hvordan ser kommissionen, at energianvendelsen udvikler sig frem til 2030? 2. Hvordan vil Energikommissionen i en situation med mere vedvarende energi, sikre en fortsat forsyningssikkerhed, herunder at det bliver rentabelt for kraftværkerne at stille den nødvendige kapacitet til rådighed? 3. Hvordan vil Energikommissionen fremme et fremtidigt integreret energisystem, herunder at der kan udvikles nye produkter og services til gavn for kunderne på tværs af forsyningsarterne? 4. Hvordan vil Energikommissionen fremme, at energiselskaberne har incitamenter og økonomi til at understøtte Danmark som teknologisk pionerland på energi med nye innovationer og nye løsninger? 5. Hvordan vil kommissionen bidrage til, at vi ikke opbygger nye siloer mellem forsyningssektorerne - eksempelvis lovpligtige og låste datasiloer, som gør at kunden ikke kan få glæde af mulighederne, som digitaliseringen tilbyder ved at kombinere, vise og anvende data på tværs af forsyningsarter? 7