Sløjd og håndarbejde. To fag - for personen og samfundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sløjd og håndarbejde. To fag - for personen og samfundet"

Transkript

1 Fra læreruddannelsens historie / 30 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger, pai@dlf.org, og Thorkild Thejsen, tt@dlf.org Sløjd og håndarbejde. To fag - for personen og samfundet Sløjd og håndarbejde kom ind i skolen for mere end hundrede år siden og lidt senere i læreruddannelsen, hvor de nu er smeltet sammen i faget materiel design. Tiderne og ordenen skifter men intentionerne er de samme. Af Anne Katrine Gjerløff og Thorkild Thejsen Fra 2007 har professionshøjskolerne tilbudt linjefaget materiel design i læreruddannelsen som afløser for fagene sløjd og håndarbejde. I materiel design arbejder de lærerstuderende med designprocesser og håndværksmæssig kunnen for at kvalificere sig til undervisning i folkeskolens fag sløjd og håndarbejde. Om materiel design skriver Den Store Danske Encyklopædi: Faget har indtil nu kun haft ringe tilgang af studerende, da de fleste lærerstuderende kun interesserer sig for et af de to fag, sløjd og håndarbejde, som det nye fag er sammensat af. 1 Det skyldes, siger Ove Eskildsen, som tidligere underviste i sløjd på Læreruddannelsen i 1 Materiel design, Denstoredanske.dk

2 Fra læreruddannelsens historie / 30 Skaarup, men som nu underviser på Læreruddannelsen i Jelling, at uddannelsens struktur gør det vanskeligt at oprette andre end det traditionelle linjefag. Men de steder, hvor der bliver oprettet hold i materiel design, fungerer det fornuftigt, og de studerende er galde for faget, lyder hans vurdering Men selv om folkeskoleloven blev revideret stort set samtidig med, at læreruddannelsen blev ændret, slog man ikke sløjd og håndarbejde sammen i skolen. To fag som i dag har en godt 100-årig historie. To fag som i fødslen først og fremmest var et drenge- og et pigefag. Piger kunne godt have sløjd, men det sket yderst sjældent og vist kun på privatskoler. Sløjdlærerne var i begyndelsen helt overvejende mandlige, men en del kvinder tog også faget. Håndarbejde, eller håndgerning, var udelukkende et kvinde- eller lærerindefag de første mange år. Mens der senere var mange kvindelige lærerstuderende, der valgte sløjd, var der kun yderst sjældent, at mandliges studerende valgte håndarbejde. Det er først og fremmest kvinder, der vælger faget materiel design. Personligheds- og samfundskravet Og så gælder det for både sløjd og håndarbejde, at fagenes pionerer havde store visioner med fagene for eleverne, for skolen og for samfundet. Fx skrev privatskolebestyrer Emil Slomann i 1886, at det er Sløjdens særlige Evne, at den tilfredsstiller Børnenes naturlige frembringelseslyst, som ellers er Hjemløs i Skolen 2, kvindesagsforkæmperen Johanne Langballe skrev i 1894 om håndarbejde i skolen, at det nye fag var til Gavn for Kvinden, for Manden for hele det danske Folk.. 3 Københavns skoleborgmester Ernst Kaper udtrykte i 1895 skolens mål som opfyldelsen af to krav: personlighedskravet og samfundskravet, det vil sige både barnets sjælsfunktioner og viden. I andre sammenhænge blev der talt om formelle og reale færdigheder, formelle evner var fx evne til iagttagelse, koncentration, hukom- 2 Slomann, Emil (1886): Sløjden i skolen, Vor Ungdom 3 Langballe, Johanne (1894): Bog og Naal, s. 196.

3 Fra læreruddannelsens historie / 30 melse, fantasi og fornuft, mens reale evner var de helt konkrete kundskaber. Kaper antydede, at børnevenner og opdragere vægtede personlighedskravet, mens staten, faglærere og forældrene støttede samfundskravet. 4 I de sidste årtier af 1800-tallet begyndte flere lærere og pædagoger at argumentere for, at træning af de formelle evner burde være skolens vigtigste opgave. Skolen skulle ikke kun give en faglig uddannelse, men snarere være dannende for barnets personlighed ved både at give grundlæggende færdigheder og forme barnets formelle evner. De ved kun lidt og forstår ikke mange ting Børn ved endnu kun lidt og forstår ikke mange ting; derfor må de undervises og lære. Derved bliver de forstandige 5. Sådan lyder første afsnit i Peder Hjorts læsebog Den Danske Børneven, som blev udgivet første gang i 1838 og blev brugt i skolen i mange år derefter. Indholdet viser, at selvom det kun var kristendom, læsning, skrivning og regning, der var almueskolens lovbefalede fag, blev eleverne præsenteret for mange forskellige emner. Læsebogen handlede om geografi, historie, dyreriget, jorden og himmelrummet. I kristendomsundervisningen indgik emner, der kunne vise Guds magt, fx naturfænomener og læren om dyr og menneskers biologi. I biskop Gerhard Peter Brammers Lærebog i Didactik og Pædagogik fra 1837 omtales også biologi, geografi, antropologi og fysik som nyttig viden for børnene, fordi det bidrog til deres forståelse af Guds magt og skaberværk 6. (Se artiklen, De oplyste Skolemænd, om Brammers lærebog af Anette Faye Jacobsen og Thorkild Thejsen her på folkeskolen.dk) 4 Kaper, Ernst (1918): s. 8ff samme modsætning antydes af Madsen Vorgod i DLF s medlemsblad(senere Folkeskolen) 1895, nr. 8, s Let omskrevet til nutidssprog 6 Jacobsen A.F. og Thejsen T (2011) De oplyste skolemænd. folkeskolen.dk

4 Fra læreruddannelsens historie / 30 Men de fleste danske børn i 1800-tallet fik hverken undervisning i praktiske fag eller i de naturfag, som i løbet af 1900-tallet skulle få fast plads på skemaet. På Skaarup Skolelærerseminarium havde man ved oprettelsen i 1803 fx to naturfag på skemaet: Naturhistorie i sommerhalvåret, hvor seminaristerne kunne komme ud at iagttage den levende natur, og naturlære i vinteråret, som omfattede emner fra fysik, kemi og astronomi. Seminaristerne skulle forstå naturlovene, så de som lærere kunne videregive dem som praktisk viden til deres elever i almueskolen. Men først ved skolereformen i 1903 kom fagene på skemaet i folkeskolen 7. (se artiklen Fysik/kemi i læreruddannelsen og skolen af Gunnar L. Clausen og Thorkild Thejsen her på folkeskolen.dk) Det Styhrske Cirkulære Indholdet af de forskellige fag blev i 1800-tallet kun centralt dikteret gennem de autoriserede lærebøger, men i det Styhrske Cirkulære, som blev udsendt i foråret 1900 på baggrund af kultusminister Hans Valdemar Styhrs skolelovsændringer året før, blev det defineret, hvilke emner og fag, den almene skolegang som minimum skulle indeholde. Geografi, anskuelsesundervisning og historie var nu uomgængeligt, mens fx gymnastik og håndgerning kun var obligatorisk, hvis der var lærere, der kunne undervise i det, og de fysiske rammer tillod det. Det Styhrske cirkulæres viser, at skolen ikke kun skulle give eleverne viden, men også gøre dem til gode mennesker i bred forstand. De skulle lære at være opmærksomme, iagttagende, fantasifulde og ikke mindst videbegærlige. 8 Prøvestenen for Aandsdannelse Eleverne skulle lære at læse og skrive. Ikke blot som ren teknik, men også fordi Sproglig Dannelse er Prøvestenen for Aandsdannelse i almindelighed. Dygtighed i Modersmaalets behandling er ikke en isoleret Færdighed, men et Udtryk for Aandslivets udvikling. Tilsvarende gjaldt det i regning, hvor Børnenes Forstand 7 Clausen G.L. og Thejsen T. (2010) Fysik/kemi i læreruddannelsen og skolen. folkeskolen.dk 8 Styhrske cirkulære og andre steder tilsvarende, fx i Møller og ): Personlighedsudvikling i dens forhold til Skoleopdragelsen i Folkeskolen.

5 Fra læreruddannelsens historie / 30 udvikles og de vænnes til Energi og Udholdenhed i deres Tænkning, samtidig med at de opnår den i det praktiske Liv så værdifulde Færdighed. Historie skulle fremhjælpe en sund og kraftig Fantasi og være et vigtigt sædeligt Opdragelsesmiddel. 9 De muligheder for personlighedsudvikling, der her lægges i de enkelte fag, er stort set identiske med konklusioner, der blev draget af et udvalg efter et lærermøde i 1862 i Aarhus. Regning og geografi blev vurderet som fag, der udviklede forstanden, mens særligt historie og kristendom var udviklende på barnehjertet. 10 Nye strømninger i den pædagogiske diskussion omkring 1900 satte øget fokus på fag, der kunne virke personlighedsudviklende, og på de krav, samfundet burde stille til børnene, når de gik ud af skolen. Udenadslære blev fordømt af mange, fordi den angiveligt ikke gav eleven egentlig forståelse og ofte omfattede forhold og emner, som ingen praktisk betydning havde i elevens videre liv. 11 Professor Sophus Heegaard kritiserede i sin Opdragelseslære fra 1890 erne, at en dreng, der skulle være tjenestekarl, eller en pige, der skulle blive husmoder, kunne forlade skolen med indsigt i fremmede bjergkæder eller hvirveldyrenes klassificering, men uden viden om de vigtigste rettigheder og pligter, der ventede dem i samfundet. 12 Heegaards kritik byggede til dels på en konservativ opfattelse af samfundets klassedeling, men hans pointe svarede til de følgende årtiers nye pædagogiske krav om, at skolen skulle udvikle kundskaber, der 9 Styhrske Cirkulære under de forskellige fag. 10 Udvalgsbetænkning i Samleren for Skolen og Læreren 1863, 9ff og 26ff. En lignende holdning udtrykkes 30 år efter i Møller Personlighedsudvikling i Forhold til Skoleopdragelsen i DLF s Medlemsblad (senere Folkeskolen) Kapers overvejelser om emnet findes i Den daglige Undervisningsform (1911/1918) og i Rasmussens Vilhelm(1910): Samfundsskolen. 11 Bl.a. Claudi Hansen, Niels i Vor Ungdom 1899, s. 523, Starcke, C.N. Skolen og det praktiske liv 1898, Dam, Axel i Vor Ungdom 1898, s. 69ff og Madsen Vorgod i DLF s Medlemsblad (senere Folkeskolen) 1895 s. 58. Kaper især kendt for bogen Den daglige Undervisnings Form fra 1903, hvor han argumenterede for grundigt forberedt klasseundervisning. Fra var han konservativ borgmester i København for skole, politi, fængsler, huslejeforhold, begravelsesvæsen og kultur og gennemførte på alle områder reformer. 12 Heegaard, Sofus 1893: Om opdragelse. En fremstilling af Pædagogikken tillige med et Omrids af dens Historie, s Bogen udkom første gang i 1880 og derefter i fire forskellige udgaver. Heegaard var fra 1879 medlem af en kommission, der skulle eksaminere kommende lærere, og Opdragelseslære er skrevet med henblik på seminaristernes eksamensforberedelse.

6 Fra læreruddannelsens historie / 30 både var til fordel for samfundet og for barnets personlighed. 13 (Om tidligere tiders udbredte udenadslære i skolen se artiklen Den evangelisk christelige Religion i de danske Skoler om biskop Nicolai Edinger Balles Lærebog fra 1791 af Carsten Oxenvad og Thorkild Thejsen her på folkeskolen.dk) De formelle evners udvikling Lærere drøftede hvilke fag, der særligt kunne bidrage til at udvikle disse evner, ligesom man i 1862 havde diskuteret hvilke fag, der stimulerede hjerne og hjerte. De formelle evners udvikling blev en fast del af argumentation for visse fags betydning. Det gjaldt særligt for de ikke-lovbefalede fag som naturhistorie, sløjd, tegning og håndarbejde. De formelle evners udvikling blev især trukket frem når det gjaldt praktiske fag, der savnede den legitimitet, som de boglige fag havde. Det mest udbredte ideal blandt datidens skolefolk var, at skolen skulle gøre børn til så gode, produktive og lykkelige borgere som muligt, i netop de stillinger som deres køn, klasse og øvrige muligheder tillod. Skolen skulle forme eleverne, så både personen selv og samfundet fik størst mulig nytte af elevens skolegang. Samfundet skulle ikke forandres. 14 Det nye fag, sløjd 13 Kritikken af udenadslære findes adskillige steder, særligt i de pædagogiske foreningers regi, bl.a. i Starckes Vor Undervisning og det praktiske Liv, et foredrag der blev gengivet i bl.a. Vor Ungdom 1998, i Axel Dams Om Opdragelsen af de formelle Sjælsevner, trykt sammesteds og i Madsen Vorgods indlæg i DLF s medlemsblad (senere Folkeskolen) 1895: Al Børneundervisning bør virke opdragende. 14 Bl.a. i Rasmussen, Vilhelm (1919): Samfundsskolen s. 1 2.

7 Fra læreruddannelsens historie / 30 I 1887 fik læserne af tidsskriftet Vor Ungdom 15 præsenteret en scene fra en time i et nyt skolefag, der angiveligt fik børnene til at bruge krop og tanke på en og samme tid: Benyt Lejligheden til at kaste et Blik på en af de små Arbejdere. Mange af dem har ikke vasket sig i dag, men det er dog en Nydelse at se dem. Sveden begynder at bane sig vej gennem Porerne. Skønt det er midt om Vinteren, har et Par af dem kastet Trøjen. Trods Klædernes Brøst og trods Snavset på Ansigt og Hænder er Drengene smukke, som de står der, anspændende hver Evne, de ejer. 16 Det var arbejdet med at save et stykke træ korrekt over, der fik de små arbejdere til at svede, og det nye fag var sløjd. I ældre skoletyper, som spinde- og arbejdsskoler for fattige børn, skulle eleverne lære et håndværk skaffe sig en indtægt ved at arbejde under kontrollerede forhold. Den skolesløjd, der opstod i 1880 erne havde et helt andet sigte. Målet var hverken oplæring i håndværk eller salg af det fremstillede. Fremstilling af trætingene var et pædagogisk middel, og formålet var udvikling af elevens åndelige og fysiske evner. Skolesløjd opstod i Danmark til dels efter inspiration fra Uno Cygnaeus i Finland og i Otto Salomon i Sverige, hvor den såkaldte Nääs-sløjd havde fået opmærksomhed på grund af sin rent pædagogiske målsætning og systematiske og regelbundne opbygning. De danske initiativtagere til sløjd var skoleforstander Aksel Mikkelsen, friskolelærer Søren Meldgaard og lærer og skolebogsforlægger Niels Christian Rom. Mikkelsen havde været på sløjdkursus hos Otto Salomon på herregården Nääs i Sverige, og Rom var grundlægger af den danske husflidsbevægelse. Meldgaard indførte husflid som fag, på de skoler, hvor han arbejdede, men efter et ophold på Nääs erstattede han husflid med sløjd. Dansk Sløjdforening 15 Danmarks første egentlige pædagogiske tidsskrift, som udkom første gang i Mikkelsen, Aksel (1887): Klasseundervisning i Sløjd, Vor Ungdom s. 119.

8 Fra læreruddannelsens historie / 30 Aksel Mikkelsen ( ) var dansk skolesløjds stærke og dominerende førstemand. Han oprettede sløjdskole, skrev en lang række artikler og bøger og holdt foredrag. Han blev statens første sløjdinspektør. Æresmedlem i Dansk Sløjdlærerforening. Billedet efter maleri på Dansk Sløjdlærerskole. Aksel Mikkelsens ideer blev begejstret modtaget af en gruppe nytænkende lærere, og i 1883 grundlagde de Dansk Sløjdforening, samtidig med at Mikkelsen åbnede en skole til uddannelse af sløjdlærere, nemlig Dansk Sløjdlærerskole på Værnedamsvej 13 på Frederiksberg 17. De følgende år arbejdede Mikkelsen og Dansk Sløjdforening for udbredelsen af de pædagogiske tanker bag sløjd og for at indføre faget i almueskolen med undervisningsmaterialer og systemer, som Mikkelsen udviklede. En række private skoler og realskoler og også nogle gymnasier indførte faget, men kun få almueskoler. I 1909 overtog Axel Dam ledelsen af sløjdlærerskolen på Værnedamsvej, og i 1912 fik han doktorgraden for en afhandling om udviklingen af barnets formelle og intellektuelle evner. Sløjden var, argumenterede Dam, ikke blot et praktisk fag, men generelt evneog personlighedsudviklende. At faget både omfattede krop og sjæl, førte også til, at det snart blev indført på 17 Her lå den lå i mere end 100 år. I 1997 flyttede Sløjdlærerskolen til Emdrup ved siden af det daværende Danmarks Lærerhøjskole (Bygningen på Frederiksberg huser nu den franske skole Lycée François Prins Henrik)

9 Fra læreruddannelsens historie / 30 institutioner for handicappede børn, som døvstummeskoler, vanføreforeningens skole og Gammel Bakkehus skole for åndssvage. Mikkelsens sløjd-system hvilede på principper om, at værktøjet skulle bruges korrekt og være tilpasset børn i størrelse og udformning. Alle elever skulle lave det samme efter en fast modelrække. Man begyndte med en blomsterpind, og endte fx med en knivkasse. Det var processen, der havde pædagogisk effekt, derfor var det ikke tilladt at finpudse og male genstandene. Ligesom håndarbejdslærerinder ikke tillod pigerne at vaske strikketøjet, inden de blev bedømt, måtte drengene ikke bruge sandpapir til at fjerne ridser og dække over fejl i det, de havde fremstillet. Askov Skolesløjd Søren Meldgaard ( ) indførte husflid som fag på de friskoler, hvor han arbejdede. Oprettede i 1883 en sløjdlærerskole, som han få år senere flyttede til Askov. Aksel Mikkelsens principper stod i modsætning til den internationalt anerkendte svenske sløjd, som var udviklet af Otto Salomon på Nääs, hvor man arbejdede med værktøj af normal voksen-størrelse og lagde stor vægt på produkternes finish. Hvor svensk sløjd byggede på individuelt arbejde, foretrak Mikkelsen klasseun-

10 Fra læreruddannelsens historie / 30 dervisning, hvor alle elever skulle udførte opgaven samtidig. I 1883 oprettede Søren Meldgaard en sløjdlærerskole efter Nääs-principperne. Skolen blev i 1886 blev flyttet til Askov, hvor Meldgaard for egne penge fik opført de første bygninger til Askov Sløjdlærerskole. Året før havde danske tilhængere af Nääs-principperne oprettet en Skole for Overgangsalderen for drenge mellem år, hvor eleverne havde sløjd hver dag. I skolens brochure fra 1897 ses modsætningerne til Mikkelsen principper: På Sløjdkurser undervises efter Nääs Systemet, der er anlagt efter Barnets Tarv m.h.t. Virksomhedstrang, og at Barnet får et ordentligt Produkt med Hjem. Kniven er begyndelsesværktøjet, og Værktøjerne indgår uden nogen forøvelser efterhånden, som de kræves ved Modellernes udførelse. Efter Elevernes individualitet overvåges, at Arbejderne udføres nogenlunde efter Mål, og at de har et for øjet tiltalende Præg. Der lægges vægt på at udvikle Viljestyrke, Ordenssans, Evnen til at planlægge sit Arbejde m.m. Det drejer sig om legemlig og sjælelig Opdragelse. 18 Der var altså to fløje: Mikkelsens Dansk Skolesløjd og Salomons Nääs-fløj. Den sidste blev i Danmark repræsenteret af Askov Sløjd, som havde oprette Husflids- og Sløjdskolen i 1883 (senere Askov Sløjdlærerskole) på Askov Højskole 19, og som en række lærere bekendte sig til. Striden kan være svær at forstå i eftertiden - den handlede ikke kun om pædagogiske principper, men også om mulighed for statstilskud og anerkendelse fra Kultusministeriet 20. Forstand, moral og krop 18 Klitmøller, Linda og Rykind Eriksen, Kirsten (2009) En rod tre stammer, Museumsavisen nr. 48, 4ff. 19 Askov Sløjdskole var privatejet men blev i 1954 en selvejende institution, da sløjd blev linjefag i læreruddannelsen. I 1954 flyttede skolen til Esbjerg. 20 Aksel Mikkelsen brød sig ikke om Askov sløjdens principper, og som statens sløjdinspektør forsøgte han at gøre statstilskuddet til skolen så lille som muligt, Da Jacob Appel, som var forstander på Askov Højskole, blev kultusminister i 1910, skar han igennem diskussionen om det økonomiske tilskuds størrelse og udnævnte en sløjdinspektør, som kun skulle stå for Askov skolen.

11 Fra læreruddannelsens historie / 30 Fra Arbejdsstillinger af Aksel Mikkelsen. Dem banebrydende bog fra 1896 indledes med det kendte citat fra Jean- Jacques Rousseaus Émile fra 1762: Alt er godt fra naturens hånd, alt vanslægter under menneskenes hænder Den sunde ranke barnekrop bevæger sig som udgangspunkt naturligt, men forkrøbles ved forkerte vaner. Her vises den korrekte og ukorrekte stilling ved savning. Hvor sjovt var det at have sløjd? Aksel Mikkelsens sløjdsystem antydede, med sin vægt på de såkaldte rytmiske normalbevægelser, også en kritik af gymnastikkens mere kraftbetonede bevægelser. Det var kroppens normale funktioner, der skulle gøres sunde, ikke de ekstreme udfoldelser, der skulle optrænes, sagde han. En sund sjæl i et sundt legeme var sløjdbevægelsens mål. At faget blev opfattet som sjovt af eleverne, og derfor gjorde dem positivt indstillet overfor skolegang i det hele taget, skadede heller ikke. 21 Sløjd var, som ingen andre fag, i stand til at overvinde skolens værste fjende, den kedsommelige ensformighed, som Aksel Mikkelsen udtrykte det. 22 Det er svært at vurdere, om eleverne oplevede det på samme måde 21 Begejstringen refereres bl.a. flere steder i foreningens årsberetning Sløjdsagen i Danmark.

12 Fra læreruddannelsens historie / 30 som Mikkelsen. De lærere, der tog kurser på sløjdskolen på Værnedamsvej, var oftest unge og positive overfor nye pædagogiske ideer, som klasseundervisning, ekskursioner og fröbelske tanker 23 om leg og håndarbejde. Alene det kan være en indikator om, at undervisning i sløjd kan have været et frisk pust på en skole. Til gengæld var vægten på det systematiske og korrekte værktøjsbrug yderst hæmmende for barnets selvstædighed, og målet med sløjd var ikke at udvikle fri kreativitet. Tvært imod skulle der fremstilles helt bestemte genstande i bestemt rækkefølge, på bestemte måder; og savningen skulle helst ske taktfast og synkront. 22 Mikkelsen, Hvad er sløjd, 1886, s Friedrich Fröbel, ( ) I den fröbelske pædagogik er anskuelse og aktiv handlen udgangspunkt for refleksion, og legen er central for læreprocessen. Efter naturvidenskabelige studier begyndte Friedrich Fröbel at arbejde som først som lærer og senere som pædagogisk tænker. Han byggede videre på Johann Heinrich Pestalozzis filosofi om, at mennesket er "naturens barn, menneskets barn og Guds barn".

13 Fra læreruddannelsens historie / 30 Normal Stilling til lettere Længdesavning 1 ste Grundstilling Abnorm Stilling til lettere Længdesavning

14 Fra læreruddannelsens historie / 30 Normal Stilling til Bredfladesavning. Abnorm Stilling til Afkortning. Plancher fra Skårup Seminariums sløjdsamling. Foto: Stig Nielsen. Aksel Mikkelsen fremhævede, at de arbejdsstillinger, eleverne skulle indtage i sløjdtimerne og under fysisk arbejde i det hele taget - skulle være korrekte, og dette princip vakte international opmærksomhed. Kroppens sunde udvikling var et vigtigt emne i den skolehygiejniske bevægelse, og sløjd var, hed det, det eneste fag, der både tilfredsstillede forstand, moral og krop. Ifølge Aksel Mikkelsen burde der fremstilles helt bestemte genstande, i bestemt rækkefølge og på bestemte måder. Og savningen skulle helst ske taktfast og synkront. Men ikke engang Mikkelsen selv fulgte altid sine egne principper og modeller. Han fortæller selv, hvordan han på sin første sløjdskole i Næstved afveg fra sy-

15 Fra læreruddannelsens historie / 30 stematikken, fordi drengene gerne ville lave julegaver: Julegaven bestod til Moderen i Regelen i Køkkensager, til de mindre Søskende i smaa Vogne og Trillebøre, Træsabler og Geværer. Så vidt jeg ved, så var disse Smaagenstande særdeles velkomne i Hjemmet, selvfølgelig mere fordi det var Sønnernes Arbejde end for deres Værds skyld. 24 Sløjd - også for (få) piger Sløjd var helt overvejende for drenge. Ikke fordi fagets bagmænd ikke mente, at piger havde brug for det, men fordi de allerede havde håndarbejde, der havde samme opdragende mål, og fordi man, trods sløjdens pædagogiske målsætning ikke forbandt piger med hårdt fysisk håndværk og værktøjsbrug. Der var (derfor) ikke noget krav om at piger også skulle have faget, og da det i 1937 blev et obligatorisk fag i folkeskolen, var det stadig kun et drengefag. Alligevel var der kvindelige lærere, der tog sløjdlærerkursus på Mikkelsens skole og som derefter underviste i sløjd. Det skete især på højere pigeskoler og realskoler, mens der næppe har været sløjdlærerinder i almueskolen, hvor piger stort set aldrig havde sløjd. Sammen med fem andre højere pigeskoler 25 underviste den private pigeskole, Ingrid Jespersens Skole i København derimod eleverne i sløjd. Produkterne blev fremvist ved årsprøverne, og på Ingrid Jespersens Skole blev sløjd eksamensfag ved studentereksamen. Mikkelsen udtalte, at lærerinderne fuldt kunne måle sig med mændene på hans kursus, skønt deres klæder kom dem en smule i vejen under arbejdet. Til gengæld blev tonen i værkstedet bedre, når der var kvinder med, mente han. Anerkendelse, men langsom udbredelse Selv om sløjd blev støttet af fremtrædende pædagoger, selv om der blev udnævnt en ministeriel sløjdinspektør og der kunne ydes tilskud til indretning af sløjdlokaler, blev faget kun langsomt udbredt. I 1890 havde 60 sko- 24 Mikkelsen, Aksel (1885): Sløjdskolen og dens Forhold til Folkeskolen, s Mikkelsen, Aksel (1908): Angiver at der er seks højere pigeskoler, hvor 756 elever modtager undervisning i sløjd. s. 41.

16 Fra læreruddannelsens historie / 30 ler faget på skemaet, og knap 20 år efter var tallet kun lidt mere end fordoblet, 26 og omkring 1920 havde 200 skoler indført sløjd. 27 Forklaringen på den langsomme udbredelse er nok, at det krævede mange resurser i form at timer på skemaet og et dyrt faglokale. Der skulle være en uddannet sløjdlærer på skolen, og der var løbende udgifter til træ. I Skolelovene fra 1899 og 1903 var det (derfor) fortsat frivilligt for de lokale myndigheder at indføre faget. Sløjdfagets pædagogiske grundlag illustrerer, at de tanker, der i begyndelsen af 1900-tallet fremkom om skolens udvikling af barnets evner og personlighed, havde en lang forhistorie. Aksel Mikkelsen selv mente, at sløjden kunne bygge bro mellem den verden, børnene burde færdes i, og den verden skolen tilbød dem. En lignende holdning havde privatskolebestyreren Emil Slomann, der, som en af de første i landet, havde sløjd på skemaet med op til 14 ugentlige timer i sin skole på Frederiksberg. Slomann påpegede, at udtrykket Ikke for skolen, men for livet ikke betød at skolen skulle bidrage til barnets samfundsnytte i voksenlivet, men at skolen skulle tage udgangspunkt i barnets liv. Undervisningen skulle derfor formes efter barnets natur, hvor især virketrangen var stærk 28 : Slomann og Mikkelsen mente, at virketrang og det legemligt arbejde er årsag til menneskehedens fremskridt. Undervisning i sløjd er blot en videreførelse af dette arbejde og bidrager til udviklingen af de borgere, der skal sikre samfundet fremskridt. At tage hensyn til barnets særlige natur er altså også til samfundets bedste, argumenterede de. Det nye fag - håndarbejde - kun for kvinder og piger Folkeskolen havde frem til anden del af 1900-tallet et fag, der var forbeholdt kvindelige lærere, håndarbejde, der også blev kaldt kvindelig håndgerning, (og i Sverige kvindelig sløjd). Her blev eleverne, som udelukken- 26 Mikkelsen (1908): 25 aars Sløjdundervisning i danske Børneskoler. s Allingbjerg, Curt (1986): Sløjd i Danmark (1983), s Slomann, Emil (1886): Sløjden i Skolen, Vor Ungdom

17 Fra læreruddannelsens historie / 30 de var piger, undervist i grundlæggende teknikker til fremstilling af beklædning og andre tekstiler til husholdningen med vægt på strikning og syning. Der var stor forskel på undervisningen i byerne og på landet, i privatskoler og i den offentlige almueskole. Mens private pigeskoler i købstæder og København normalt tilbød en ganske omfattende undervisning i håndarbejde, var faget ikke obligatorisk i almueskoler på landet. Det blev det i alle købstadsskoler med skoleloven af , men på landet skulle der kun undervises i Kvindelig Håndgerning, hvis der i Skoledistriktet er ansat en Lærerinde På de små skoler på landet var der kun ansat en enkelt mandlig lærer, så der fik pigerne kun håndgerning, hvis sognerådet ville betale en anden for undervisningen fx enelærerens kone. Men efterhånden som børnetallet voksede, og skolerne blev større, ansatte man ofte forskole-lærerinder, som skulle stå for undervisningen af de yngste elever og for håndgerning for alle skolens piger. Håndgernings timetal varierede meget. I almueskolerne var den næppe på mere end et par timer om ugen, mens piger i København omkring 1900 havde fire-otte timers håndarbejde afhængigt af klassetrin i årene. Det betød, at pigerne nogle steder havde længere skoledag end drengene. I forslaget til undervisningsplaner i en af fagets første lærebøger blev fire ugentlige timer kaldt et mindre antal, mens seks timer kaldes som større antal. 30 Til Gavn for Kvinden, for Manden for hele det danske Folk Og hvorfor blev håndarbejde/håndgerning i et fag i skolen? En oplagt forklaring er industrialisering og urbanisering og der deraf følgende samfundsmæssige forandringer. De traditionelle familiemønstre var i opbrud, 29 Fra 1899 var forskole lærerinder forpligtet til at undervise alle skolens piger i håndarbejde ud over de 36 ugentlige undervisningstimer. I 1904 indsamlede DLF oplysninger, der viste, at lærerindernes arbejdsdag, der inkluderede undervisning i håndarbejde og gymnastik, samt optænding i skolens kakkelovn og rengøring af skolen, ofte var op til ti timer daglig, seks dage om ugen. 30 West, Emilie (1889): Veiledning til metodisk Undervisning i kvindeligt Haandarbejde s. 131ff

18 Fra læreruddannelsens historie / 30 og ændringerne gjorde fuldstændig selvforsyning mindre nødvendig. Debattører og myndigheder mente, at man i fremtiden derfor ikke kunne forvente, at piger lærte grundlæggende håndarbejdsfærdigheder i hjemmene. Og da man mente, at disse færdigheder både økonomisk, socialt og moralsk var vigtige, måtte skolen påtage sig at undervise pigerne. Den samme argumentation blev brugt om det andet pigefag, som kom til omkring 1900, husgerning. Et eksempel på kampagner for indførelse af håndarbejde som en samfundssag ses kvindesagskvinden Johanne Langballes artikler i Bog og Naal i 1890 erne. Johanne Langballe beskrev sine egne forsøg på at indføre undervisning i håndarbejde i hjemsognet i Salling, og den modstand hun mødte fra sognerådet, der var imod ekstraudgifterne, og forældre, der var imod den forlængede skoledag. Langballe beskrev evnen til at udføre håndarbejde som et fremskridt både for den enkelte og for samfundet. Faget var til Gavn for Kvinden, for Manden for hele det danske Folk.. 31 Det gjaldt den økonomiske gevinst ved selv at kunne fremstille og ikke mindst reparere tøj, men i lige så høj grad den opdragende effekt som undervisningen ville føre med sig. Stik ind! Slå om! Træk igennem! Slip! Træk til! 31 Langballe, Johanne (1894): Bog og Naal s. 196.

19 Fra læreruddannelsens historie / 30 Rigtig kropsstilling Urigtig Kropsstilling Flid, Agtpaagivenhed, Nøjagtighed, Taalmodighed, Sparsommelighed, Renlighed og Ordenssans 32 samt arbejdsglæde og generel praktisk sans var blandt de kvindelige dyder, som undervisningen hævdedes at føre med sig. Skårup Seminarium. Foto: Stig Nielsen. Disse dyder spillede en stor rolle i den pædagogiske interesse, der omgærdede håndarbejdsundervisningen i 1800-tallets sidste årtier. Indførelsen af den såkaldte Methodiske Haandarbejdsundervisning eller den Schallenfeldske Metode opkaldt efter dens schweiziske ophavskvinde, Rosalie Schallenfeld - professionaliserede for alvor håndarbejdslærerindernes undervisning. Metoden blev fra 1881 brugt på Zahles skole, hvor lærerinderne havde stiftet bekendtskab med den 32 West, Emilie (1888): Veiledning s. 5.

20 Fra læreruddannelsens historie / 30 under en studietur til Schweiz. Den første detaljerede introduktion på dansk blev skrevet af Emilie West i 1889: Veiledning til Methodisk Undervisning i kvindeligt Haandarbejde. Emilie West var lærerinde på Frederiksberg og havde været på udlandsrejse for at lære metoden, med økonomisk støtte fra Kultusministeriet, der anbefalede bogen officielt til uddannelse af håndarbejdslærerinder. Fortalerne for metoden var en række aktive og alsidige lærerinder, bl.a. Augusta Fenger og Emma Hørup, men også skolemanden Joakim Larsen, der samarbejdede med Emilie West om indførelsen af metoden på Frederiksberg og om uddannelse af håndarbejdslærerinder. De fremhævede, at metoden både ville lære pigerne de vigtige færdigheder og have en grundlæggende opdragende virkning i tråd med tidens kvindesyn. Augusta Fenger ( ) var en meget aktiv lærerinde, og hun skrev som den første om den Schallenfeldske Metode i Danmark. Den nye undervisning skulle være systematisk fremadskridende og med bestemte elementer i undervisningen: anskuelse, øvelse og progression fra let til svært. Lærerinden forklarede fremgangsmåden for hele klassen ved hjælp af tegninger på tavlen, anskuelsesbilleder eller ved demonstration ved hjælp af forstørrede redskaber fx meget store strikkepinde og tykt garn. Alle elever skulle udføre arbejdet samtidig. Særlig ved strikning, der var det første trin i de små klassers

21 Fra læreruddannelsens historie / 30 håndarbejdsundervisning, kunne øvelserne udføres i takt via kommandoer fra lærerinden: Stik ind! Slå om! Træk igennem! Slip! Træk til!. 33 Enkel og god smag, sparsommelighed og renlighed De idealer, der blev fremelsket i den metodiske håndarbejdsundervisning, afspejlede det fremherskende kvindesyn i årtierne omkring Det var nøjagtighed, enkel og god smag, sparsommelighed og renlighed, der blev lagt vægt på, og som pigernes håndarbejde blev bedømt på. Særligt på de finere private pigeskoler blev øvelsesstykker og andre fremstillede genstande ofte fremlagt som demonstration af skolens resultater over for forældre og offentlighed. Maskeopslagning med een Traad. Anskuelsestavle til Marie Rosings Haandarbejde som Skolefag At slå masker op til strikning var den indledende øvelse i metodisk håndarbejdsundervisning. 33 Hansen, Sophie (1912): Haandarbejdet i Skolen, s. 6,

22 Fra læreruddannelsens historie / 30 Der var krav om, at håndarbejdet ikke måtte vaskes før fremlæggelse. Det skulle vises. Som det så ud, når eleven var færdig med fremstillingen. Det gjaldt om at holde både håndarbejde og sin personlighed propert og pænt. Metodens fortalere anbefalede at strikketeknik blev demonstreret for klassen med store pinde og tykt garn, som lærerinden holdt op foran eleverne mens hun selv havde ryggen til, så hendes højre og venstre side svarede til elevernes. Den norske lærerinde Marie Rosing udarbejdede et system under delvis inspiration fra det Schallenfeldske System, hvor der også hørte store forklarende tavler til lærerindens instruktion af klassen. Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Foto: stig Nielsen. I de senere teknikker som syning af forskellige typer sting samt stopning og andre reparationsteknikker, var udførelsen mindre taktfast, men det centrale var, at alle teknikker skulle læres af alle, før man gik videre til næste trin. Eleven skulle mestre arbejdet selv.

23 Fra læreruddannelsens historie / 30 Kappestrid og faglig stolthed internt og mellem skolerne kunne af og til overtrumfe hensynet til metodens fordring om, at eleven selv skulle udføre alt arbejdet. Nogle lærerinder beskyldte endda hinanden for at hjælpe for meget eller udbedre fejl i elevernes produkter. 34 Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Foto: Stig Nielsen Øvestykket før øvestykket Et fast redskab til undervisningen var øvestykkerne stofstykker, hvor de forskellige sting og teknikker skulle laves korrekt, før man kunne begynde at strikke eller sy egentlige brugsting. Ønsket om at øvestykkerne i sig selv skulle være smukke produkter, og ikke kun rene prøveklude, medførte paradoksalt nok, at en manual foreslog, at de sværeste teknikker kunne øves på et særligt stykke stof, inden det udførtes på selve 34 Omtales i Kragelund, Minna, i Nielsen, Vagn Oluf, (1996): Skolefag i 100 år. s. 86.

24 Fra læreruddannelsens historie / 30 øvelsesstykket her vandt fokus på det nydelige udstillingsprodukt over fokus på læreprocessen. Kappestrid og faglig stolthed internt og skolerne imellem kunne også overtrumfe hensynet til metodens fordring om, at eleven selv skulle udføre alt arbejdet. Nogle lærerinder beskyldte endda hinanden for at hjælpe for meget eller udbedre fejl i elevernes produkter. 35 Emma Hørup, der var lærerinde på De Forenende Kirkeskoler i København, kritiserede denne fiksering på det pæne og rene produkt, og hun beskrev hvordan det vigtigste ikke var, at garnet var rent, men at børnene havde lært teknikken, fx når en strømpe blev stikket om op til seks gange med det samme garn: Enhver kan vist tænke sig hvorledes en sådan Hæl ser ud; den er sortere end Kakkelovnen; men naar jeg har set den mærkelige Tingest efter og fundet den fejlfri, så straaler ansigtet på det lille Menneske af Tilfredshed, og hun og jeg er i grunden lige henrykte over det sorte Uhyre. 36 Lærerindernes professionalisering og generel ligestilling Faget håndarbejde har i bakspejlet været bedømt negativt dels på grund af det traditionelle kvindesyn som faget syntes at understøtte, og dels for den rigide metode og kravet om perfektion, hvormed undervisningen blev udført, og som ikke altid huskes med glæde i skoleerindringer fra perioden. Man kan dog også betragte håndarbejdsfaget som et led i lærerindernes professionalisering og i en mere generel ligestillingstendens. Kvindernes monopol på faget medførte, at de blev autoriteter på området. Udviklingen af faget gav de involverede kvinder mulighed for offentligt understøttede studierejser, udvikling af kurser, politisk og filantropisk indflydelse og udgivelse af lærebøger. 35 Omtales i Kragelund, Minna, i Nielsen, Vagn Oluf, (1996): Skolefag i 100 år. s Hørup: Mm metodisk Haandarbejdsundervisning, Vor Ungdom 1894, s. 525.

25 Fra læreruddannelsens historie / 30 Johanne Blom ( ) var aktiv lærerinde. Da kvinderne fik stemmeret til Københavns Borgerrepræsentation i 1908 stillede hun op og blev valgt på en Tværpolitisk Borgerliste. I 1916 udnævntes hun til den nyoprettede stilling som håndarbejdsinspektør for landets folke og realskoler og siden også gymnasiet. Lokalpolitikeren Johanne Blom blev i 1916 udnævnt til håndarbejdsinspektør i det nyoprettede undervisningsministerium (Kultusministeriet blev delt i et kirke- og et undervisningsministerium.) Her var hun en af de første kvindelige overordnede embedsmænd. Også en række andre lærerinder fik stor pædagogisk indflydelse fx Emilie West som forfatter til Veiledning til metodisk Undervisning i kvindeligt Haandarbejde og Theodora Lang, som oprettede det første forskolelærerindeseminarium i. Silkeborg. To fag for hele livet Sløjd og håndarbejdes pionerer var ikke i tvivl: skolen skulle ikke kun lære eleverne at læse og regne, men også hjælpe dem til at udnytte deres fulde personlige potentiale. Både for deres egen og for samfundets skyld. Fra at skulle opfylde det fromme krav i Peter Hjorts læsebog, Den Danske Børneven, om at gøre de uvidende børn forstandige, blev folkeskolen i begyndelsen af 1900-tallet nu af mange set som den samfundsinstitution, der havde det overordnede ansvar for barnets udvikling til voksent individ og nyttig samfundsborger. Den udbredte opfattelse omkring århundredskiftet var, at samfundstraditioner var under forandring som følge af industrialisering, ligestilling og urbanisering, og nye fag som sløjd og naturhistorie blev opfattet som nyttige, fordi de kunne udvikle barnets formelle evner, som var særligt vigtige i et moderne samfunds hektiske og

26 Fra læreruddannelsens historie / 30 konkurrenceprægede liv. Dertil kom, at en nogle frygtede eller fornemmede, at hjemmenes betydning for opdragelsen var i opløsning. For 100 år siden og nu Aksel Mikkelsen formulerede de i 1901 sådan: Børneskolen er den af vore moderne Indretninger, Tanken uvilkaarligt dvæler ved, når der skal udrettes et eller andet til Slægtens Forædling. På den dynger man alle sine Krav. Den skal ikke alene lære Børnene at regne og skrive, bibringe dem de vigtigste religiøse og nationale Forestillinger, kendskab til Fortiden, til Naturen, Samfundsindretninger og Love og meget andet, men det kræves ogsaa, at den skal agitere mod Alkohol, Krig o.s.v., og i den seneste Tid, at Børnene her skal lære at lege, drive Sport m.m. Er der end meget urigtigt og misvisende i mange af disse Krav til Almenskolen, så peger de dog i samme Retning, idet Skolen mere og mere foruden den fra Fortiden nedarvede Opgave, at bringe slægten Kundskaber, delvis må overtage selve Opdragelsen, fordi Hjemmet ikke længere kan løse denne Opgave, og fordi ingen anden af vore moderne Institutioner egner sig dertil. 37 I dag siger man det lidt anderledes, men intentionerne bag er de samme. Det fremgår af en pressemeddelelse, som i efteråret 2010 blev udsendt af Danmarks Håndarbejdslærerforening, Danmarks Sløjdlærerforening og Materiel Design i Læreruddannelsen. Her står der bl.a., at skolen i dag er så bundet op på boglige fag, at vi glemmer alle de andre sider af elevernes dannelse. Altså at børnene er hele mennesker og ikke kun omvandrende bogligt faglige leksika. En vigtig del af denne almene dannelse er netop de praktisk musiske fag, og herunder altså også håndarbejde og sløjd. Disse fag er vigtige ikke kun som håndværksmæssige fag, men også som fag, hvori eleverne lærer at tænke alsidigt, kreativt og problemløsende. Noget, der beviseligt også fremmer elevernes boglige indlæring Allingbjerg, Curt (1986) (1983),): Sløjd i Danmark s Danmarks Sløjdlærerforenings hjemmeside, DK/Knuder+og+knaster/Knuder+og+knaster.htm

27 Fra læreruddannelsens historie / 30 Anne Katrine Gjerløff, ph.d. i historie, post.doc. på projektet Dansk Skolehistorie på Institut for Uddannelse og pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Thorkild Thejsen, lærer og journalist, exam. pæd., PD, chefredaktør for fagbladet Folkeskolen , tt@dlf.org Kilder: Allingbjerg, Curt (1986): Sløjd i Danmark (1983).Fenger, Augusta ( ) Vor Ungdom. Hørup Emma (1894) i Vor Ungdom. Lovtekster og Undervisningsplaner om faget håndarbejde (1982), Danmarks Lærerhøjsko

28 Fra læreruddannelsens historie / 30 le. Fenger, Augusta (1888): Kort Vejledning i Haandarbejde for de første Skoleaar efter den saakaldte Schallenfeldske Haandarbejdsmetode, (udgivet anonymt), Hansen, Sophie (1912): Haandarbejdet i Skolen. Haandbog for Lærerinder. Langballe, Johanne (1894, 1899 og 1903, Bog og Naal. Hilden, Adda ( (1993)): Lærerindeuddannelse, Bind 3 i serien Dansk Læreruddannelse. Hilden, Adda (1987): Da kvinder lærte at lære i tidsskriftet Fortid og Nutid, bind 2, s , Bog og Naal, januar Kragelund, Minna (1989): Opdragende Håndarbejde, Kragelund, Minna (1990): Sømmelige piger i Fortid og Nutid, Kragelund, Minna (1996): Håndarbejde fra pertentlighed til problemløsning i Skolefag i 100 år (red. Vagn Oluf Nielsen). Kragelund, Minna: ( ): Opdragende håndarbejde en analyse af skolehåndarbejder på Kalundborg og Omegns Museum i Arv og Eje, Kragelund, Minna (1987): Håndarbejde et pigefag i drengeskolen Uddannelseshistorie. Larsen. Joakim (1984): Den danske Skoles Historie. Mikkelsen (1901): Den praktiske Opdragelse og Sløjden. Mikkelsen, Aksel (1887): Klasseundervisning i Sløjd fra Vor Ungdom, Mikkelsen, Aksel (1885):Sløjdskolen og dens Forhold til Folkeskolen, Mikkelsen, Aksel (1886): Hvad er Sløjd? Mikkelsen, Aksel (1896): Arbejdsstillinger, Mikkelsen, Aksel (1908) 25 Aars Sløjdundervisning i danske Børneskoler (1908), Nielsen Mogens (1970): Sløjd. Træk af fagets idehistorie, Rosing, Marie (1880): Haandarbejde som skolefag. Vejledning for Lærerinder, Schurmann, J.: Historiske Efterretninger om det kongelige Skolelærer Seminarium i Skaarup i Fyen i Tidsrummet Odense Skaarup Seminarium Odense Slomann, Emil (1886): Sløjden i Skolen i Vor Ungdom, Thejsen, Thorkild: Fra degn til professionel i Håndbog for Pædagogikfaget, Gyldendal 2011, København. Trier, Herman (1902): Sløjdundervisning i Af Dagen og Vejen. West, Emilie (1902): Vejledning til metodisk Undervisning i Kvindeligt Haandarbejde, Se udsendelsen på folkeskolen.dk: Fra sløjd og håndarbejde til materiel design i læreruddannelsen Se også de øvrige fire udsendelser om læreruddannelsen før og nu på dk4 og folkeskolen.dk: Lærerseminariets betydning for lokalområdet Et fyrtårn for undervisning, forenings- og kulturliv nedlægges Læreruddannelse i 208 år Fra præstegårdsseminarium i Skårup til University College Lillebælt Se udsendelsen på folkeskolen.dk Fysik/kemi i læreruddannelsen og skolen Lærerne lærte fysik og kemi, 100 år før eleverne fik faget i skolen

29 Idrætsundervisning fra militærtræning til eliteidræt? Se udsendelsen på folkeskolen.dk Fra læreruddannelsens historie / 30 Læs baggrundsartikler her på folkeskolen.dk under temaet Skolebænken, læreruddannelsen : Kan man altid blive lærer? Først var de seminarister og seminarieelever, så blev de lærerstuderende. Hvad er forskellen på at være elev og studerende? Af Andreas Rasch-Christensen og Thorkild Thejsen Fra seminarium over CVU til University College Først skulle seminarierne uddanne bibelstærke lærere, der forstod at være bønder blandt bønder. Senere skulle de uddanne lærere med metodefrihed. I dag eksisterer seminariet ikke mere som institution, folkeskolelæreren er nu professionsbachelor fra et University College. Af Andreas Rasch-Christensen og Thorkild Thejsen Først var de degne, så blev de lærere Læreruddannelsens fag og udviklingen fra kirketjener til professionel lærer. Fra timers daglig undervisning til 13 timers ugentlig undervisning. Af Thorkild Thejsen Peter August Wedel, seminariestifter og -forstander Han oprettede Skårup Seminarium, der eksisterede i 208 år. I sin tid som forstander uddannede Wedel 400 lærere. Af Thorkild Thejsen Den evangelisk christelige Religion i de danske Skoler. Om biskop Balles lærebog Lærebogen fra 1791 blev bogen i læreruddannelsen og i almueskolen. Af Carsten Oxenvad og Thorkild Thejsen De oplyste Skolemænd. Om G.P. Brammers Didactik og Pædagogik Om og fra den dominerende lærebog om pædagogik og didaktik i sidste halvdel af 1800-tallet. Af Anette Faye Jacobsen og Thorkild Thejsen Om og fra Claudius Wilkens lærebog Grundtræk af Pædagogikken Om teori og praksis, om regler for undervisning og om lærerens og læreruddannelsens betydning. Af Tonny Hansen og Thorkild Thejsen Lærereksamen 1806 og 2010 De første skriftlige opgaver på Skaarup Seminarium og de seneste bacheloropgaver fra Læreruddannelsen Skårup, UC Lillebælt. Riffelskydning og hugning i gymnastik Uddrag fra bogen Haandbog i Gymnastik Udarbejdet af Gymnastikkommissionen på opfordring af Kike- og Undervisningsministeriet. folkeskolen.dk

30 Fra læreruddannelsens historie / 30

Sløjd og håndarbejde. To fag - for personen og samfundet

Sløjd og håndarbejde. To fag - for personen og samfundet Fra læreruddannelsens historie 2011 1 / 30 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger, pai@dlf.org, og Thorkild Thejsen,

Læs mere

Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut

Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut Fra læreruddannelsens historie 2011 1 / 6 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen - på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger pai@dlf.org og Thorkild Thejsen

Læs mere

Læreruddannelsen i 200 år

Læreruddannelsen i 200 år Læreruddannelsen i 200 år Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i

Læs mere

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

2. Kom evt. med andre handlingsforslag som jeres diskussion har inspireret til.

2. Kom evt. med andre handlingsforslag som jeres diskussion har inspireret til. Sådan gik det til fælles forældremøde den 26. oktober! I alt ca. 100 forældre og medarbejdere mødte frem for at drøfte resultatet af den store forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemførtes i august

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE VELKOMMEN! Tak fordi I nu overvejer eller har besluttet jer for at blive Red Barnet ambassadørskole. Red Barnet har nemlig meget brug for at samarbejde med jer. Over hele

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

Kogebog for god nordisk skoleudvikling

Kogebog for god nordisk skoleudvikling Kogebog for god nordisk skoleudvikling Frederiksberg Ny skole November 2012 Hvad skal på menuen i vidensamfundets dannelses og uddannelsesinstitutioner? Hvordan sikrer vi vores børn og unge den rette kostsammensætning,

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS:

NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS: DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS: NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL! Uddannelsesleder Marianne B. Johansen Tlf. 8923 4017 mbj@silkets.dk

Læs mere

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Forskellige skoler til forskellige børn

Forskellige skoler til forskellige børn Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sat i system 1850-1920 Anne Katrine Gjerløff og Anette Faye Jacobsen

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

ktive fortællinger, rim og remser

ktive fortællinger, rim og remser Skrevet af Lotte Salling Illustreret af Jarl Egeberg ktive fortællinger, rim og remser dialogisk læsning med børn Bogen er skrevet med støtte fra Kunstrådets Litteraturpulje Indhold Aldersopdelt indholdsfortegnelse.....................................

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Oversigt over inspirationsmaterialet

Oversigt over inspirationsmaterialet Oversigt over inspirationsmaterialet Inspirationsmaterialet til UGE200 er tænkt til inspiration, hvorudfra man kan hente ideer til konkrete undervisningslektioner og sammensætte uge200, som det passer

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Skolevejens Børnehave Målgruppe: 4-6

Læs mere

Introforløb for 1.htx 2006

Introforløb for 1.htx 2006 Introforløb for 1.htx 2006 De mere end 50 nye elever på Teknisk Gymnasium har i år fået en temmelig anderledes studiestart takket været et 4-uger-langt introforløb. Kirsten Ramskov Galamba fortæller om

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

FREMTIDENS SKOLE. linjer i 7. - 9. klasse

FREMTIDENS SKOLE. linjer i 7. - 9. klasse FREMTIDENS SKOLE linjer i 7. - 9. klasse»eggeslevmagle Skole tilbyder tre linjer for elever i 7. klasse. Linjerne fortsætter i 8. og 9. klasse. Du skal vælge mellem Sportslinjen, Science-/IT-linjen og

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Landet, hvor specialundervisningen

Landet, hvor specialundervisningen Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har

Læs mere

Referat d. 9. april 2015. Fællesbestyrelsen

Referat d. 9. april 2015. Fællesbestyrelsen Referat d. 9. april 2015 Møde : 07, skoleåret 20142015 Sted : Allingåbroskolen, lokale 06 Den : 15. april 2015 Tidsrum : Kl. 18.3020.30 Birte Kjeldsen Fællesbestyrelsen Hilde Marie Søgaard Jan Salling

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse.

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse. Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 350 Offentligt København den 23.9.10. Til Folketingest Uddannelsesudvalg. Det har i den sidste tid i pressen været til diskussion, at 68-pædagogikken er behæftet

Læs mere

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 LandboUngdom besluttede at foretage en undersøgelse af alle landbrugsskoleelevers uddannelses-, arbejds- og lønforhold

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje

Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje Læsevejleder og læsekonsulent: Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje Hvis målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal fuldføre en uddannelse, skal

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet

Læs mere

FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 29.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Emnet for foredraget vil blive bragt i vores nyhedsbrev og på www.historienshus.dk

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Odense stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Konfirmation, skole og ferie (Uddrag) ( ) Jeg var meget forskelligt udviklet i fagene i skolen. I håndarbejde blev jeg rost for mit proper arbejde, og mit

Læs mere

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet,

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet, Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet, 65 Realeksamen: Kammeraternes drillerier og udfrysningen af mig voksede i takt med at vi blev ældre. Kammeraterne mente der var noget galt med mig jeg var nok tosset.

Læs mere

11.000 unge tager folkeskolefag om

11.000 unge tager folkeskolefag om 7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det

Læs mere

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder: Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

BØRN OG UNGE SSP Aarhus Oplæg v. Konsulent Heidi Alstrup. Gademægling

BØRN OG UNGE SSP Aarhus Oplæg v. Konsulent Heidi Alstrup. Gademægling Gademægling Hvad er gademægling? Gademægling er et kriminalpræventivt projekt, som arbejder på at give unge i socialt udsatte boligområder redskaber til at løse og undgå konflikter. De unge er primært

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Skrevet af: Karin Thier, Vellev Børnehus Ganna Lindhard, Ulstrup Børnehave Vejleder: Line Skov Hansen 1 Drop berøringsangsten nu.... 3 IT- inspirator...

Læs mere

B. Tilsynsførende, navn og adresse: C. Pædagogisk-psykologisk rådgivning: alpædagogisk bistand, i det omfang der er behov 2000 Frederiksberg

B. Tilsynsførende, navn og adresse: C. Pædagogisk-psykologisk rådgivning: alpædagogisk bistand, i det omfang der er behov 2000 Frederiksberg Afsnit 1: Oplysning om institutionen A. Navn på opholdssted/institution og overenskomstpart Behandlingshjemmet Solbjerg Søndre Fasanvej 16 2000 Frederiksberg B. Tilsynsførende, navn og adresse: C. Pædagogisk-psykologisk

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

Hjælp til jobsøgningen

Hjælp til jobsøgningen Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret

Læs mere