2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer

Transkript

1 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolen redegør for de særlige udfordringer, den har vedrørende frafaldsmønstre på skolen, herunder hvilke elever der falder fra, hvornår de falder fra, og hvorfor de falder fra. Skolen knytter her an til sin handlingsplan for 2010 og bygger således videre på analysen og indsatsen her. Øget fastholdelse Tiltrækning og fastholdelse af elever i erhvervsuddannelserne har stor bevågenhed også på Syddansk Erhvervsskole. Trindeling af uddannelserne, muligheder for afstigning og senere påstigning, f.eks. som EUD+, særlige undervisningstilbud til såvel ressourcestærke som -svage elever, øget anvendelse af fællesarrangementer, udbredelse af forskellige mentorordninger, introduktionskurser for indvandrerforældre og kompetenceudvikling af de uddannelsesansvarlige i praktikvirksomhederne er blot nogle af de muligheder, vi har forsøgt at tage i anvendelse, om end med skiftende succes. De vigtigste nye initiativer indgår i skolens handlingsplan for øget fastholdelse. Hertil kommer, at skolen vil fokusere på en kvalificering af skolens viden om frafaldet. 2.1 Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2008/ / / /12 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Langsom vækst i ungdomsårgangene Ungdomsårgangene vokser fortsat langsomt frem til 2012, hvorefter der vil ske et mindre fald de følgende år. Foruden en moderat vækst i 2011 vil evt. fremgang i elevtallet komme fra øget fastholdelse og tilgang af elever, som hidtil ikke er kommet på en teknisk skole, herunder et teknisk gymnasium. Som helhed forventer vi dog stagnation i elevtallet i forhold til Konjunktur-udviklingen Konjunkturudviklingen synes helt uforudsigelig. Samtidig med de tydelige tegn på et fornyet opsving, som hersker på nuværende tidspunkt, forudsiger internationale eksperter en dybtgående økonomisk krise på verdensplan. Spørgsmålet for dem er blot, hvornår den kommer. De kraftige offentlige besparelser både i Danmark og internationalt kan påvirke såvel det offentlige som det private forbrug negativt med følgevirkninger for flere af de brancher, skolen betjener og dermed for søgningen til skolens uddannelser. Adgangsbegrænsninger Adgangsbegrænsningen på to af skolens erhvervsuddannelsesindgange har fået vidt forskellige konsekvenser for mulighederne for at gennemføre drømmeuddannelsen. På medieindgangen søger mange elever til den skolebaserede web-integrator, som har frit optag og derfor bedre betingelser end på indgangen Krop og stil, der ikke rummer en tilsvarende fleksibilitet. Kun elever med en uddannelsesaftale til frisør eller kosmetiker skal optages på Krop og stil, mens der er en kvote på 50 % af forrige års uddannelsesaftaler til optag af elever uden uddannelsesaftale. Uddannelserne i indgangen Krop og stil synes nærmest at være i frit fald og i fare for at forsvinde. Vi vil derfor i 2011 arbejde på at 13

2 synliggøre konsekvenserne med henblik på dialog med de ansvarlige politikere og arbejdsmarkedets parter om perspektiverne for disse uddannelser. Praktikplads- og skolepraktiksituationen I 2010 er nedgangen i indgåede praktikaftaler bremset op, men de ligger fortsat langt under de høje tal fra Hvilken effekt, den ekstraordinære præmiering af virksomheder på kr., som tegner uddannelsesaftale i 2010, har, er usikkert, og det er derfor vanskeligt at vurdere, om situationen vil blive bedret i Det er bekymrende, at der på de uddannelser, som har adgangsbegrænsning, ikke er tilmeldt elever med uddannelsesaftale til grundforløbene, men virksomhederne kan have valgt at vente, til eleverne har fået kendskab til faget og kulturen i branchen. I 2011 skal den praktikpladsopsøgende virksomhed yderligere forstærkes såvel på disse uddannelsesområder som i almindelighed, og der skal fortsat gøres en indsats for at introducere alternativer til det fuldstændige uddannelsesforløb for virksomhederne i form af korte uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler. 2.2 Statistiske analyser Ved at sammenstille karakteristika i diverse statistiske opgørelser, forsøges det belyst hvilke elever der falder fra, hvornår de falder fra, og hvorfor de falder fra. Disse statistiske analyser og opgørelser skulle meget vel kunne give en pejling på, hvilke fastholdelsesindsatser der skal iværksættes over for hvilke målgrupper og hvornår og hvorfor, det skal gøres Hvorfor: Udmeldelsesårsager Elevtrivselsundersøgelsen i 2010 viste, at 20 % af eleverne inden for de seneste 3 måneder har overvejet at droppe ud, hvilket ligger i tråd med det frafald, der kan registreres på vores grundforløb og de årsager, eleverne angiver i elevtrivselsundersøgelsen. Kigger man på, hvilke årsager eleverne mener, der kunne være skyld i disse overvejelser, fordeler svarene sig således: Årsag ETU 2010 Procent Placering Forhold som skyldes uddannelsen 35 % 2. Forhold som skyldes skolen 27 % 3. Personlige årsager 38 % 1. Og betragter man dem i sammenhæng med skolens registrerede årsager i EASY, viser de samme tendenser sig ved de faktiske udmeldinger. Årsag EASY Antal Placering Forhold som skyldes uddannelsen Forhold som skyldes skolen Personlige årsager Dette blot for at tydeliggøre den sammenhæng der er mellem det svarede i den nye spørgeramme til elevtrivselsundersøgelsen, og det der faktisk bliver registreret som årsag til frafald. Noget skolen bestræber sig på og fortsat vil bestræbe sig på er at finde egentlig sammenhænge mellem elevtrivselsundersøgelsen og frafald. Et område der vil bliver studeret yderligere i fremtiden, når vi har opnået en større erfaring med den nye spørgeramme. 14

3 Den følgende tabel er en intern opgørelse over de udmeldelsesårsager, der er registreret i vores EASYsystem i skoleåret 2008/2009 og 2009/2010. Her gives et overblik over hvilke årsager, der tegner sig for de største frafald. Udmeldelsesårsager Total 2008/ /2009 [%] Total 2009/ /2010 [%] 2 Eleven kunne ikke kontaktes 74 1,7 12 Gl. kode - fuldført grundforløb 8 0,2 14 Fuldført EUD hovedforløb , ,6 15 Fuldført kurset 38 0, ,1 20 Gl. kode - Eleven har fået arbejde 3 0,1 21 Gl. kode - Anden skole (ny uddannelse) 1 0,0 27 Gl. kode - Eleven død 2 0,0 1 0,0 28 Gl. kode - Læreforholdet ophørt 2 0,0 29 Uddannelsen fortsættes på anden skole 125 2, ,1 30 Udlån afsluttet 1 0,0 8 0,2 40 Orlov 10 0,2 4 0,1 46 Skifter uddannelseskode pga. ny bekendtgørelse 6 0,1 4 0,1 50 Fulført grundforløb , ,8 51 Uddannelsens faglige niveau for højt 33 0,8 31 0,7 53 Personlige forhold 402 9, ,5 54 Eleven trives ikke i skolens miljø 14 0,3 21 0,5 55 Fortrudt uddannelsesvalg 355 8, ,4 56 Bortvist fra skolen 16 0,4 27 0,6 57 Ej bestået 51 1,2 63 1,5 58 Læreforholdet ophørt 192 4, ,0 59 Ikke uddannelsesparat 125 2, ,6 60 Sygdom 59 1,4 58 1,4 61 Elev er flyttet 25 0,6 19 0,4 62 Har fået uddannelsesaftale 1 0,0 8 0,2 65 Afslutter ikke grundforløb pga. adgangsbegræns. 50 1,1 Hovedtotal Tabel 1: Oversigt over udmeldelsesårsager på Syddansk Erhvervsskole 2008/2009 og 2009/2010. De rækker i tabellen oven for, der er fremhævet med rødt, er de årsager, vi som skole mener, at vi kan påvirke vha. de målrettede indsatser, der er opstillet i handlingsplanen for Største frafaldsårsag - udmeldelsesårsag 55 Fortrudt uddannelsesvalg Indsatserne: 2 Introduktionsforløb og 5 Professionaliserings af virksomhedskonsulentrollen, skal alle være med til at hindre frafald på denne årsag i Pga. Zapper-kulturen, hvor eleverne blot prøver en uddannelse af, fortryder og så derefter går i gang med en anden uddannelse eller helt springer fra en uddannelse, skal skolen i samarbejde med UU-vejledningen, være bedre til at visitere/afklare og informere eleverne både inden, ved selve uddannelsesstarten og i den første tid herefter for at forberede og afklare eleven bedre, til det de skal imødegå og forvente af uddannelsen. Men i lige så høj grad i forhold til senere hen, når de skal ud og finde en praktikplads. 15

4 Det kan nemlig være vanskeligt at finde en praktikplads, og det kan også være en medvirkende årsag til, at eleven fortryder sit uddannelsesvalg. Især i betragtning af at skolepraktikydelsen ikke er nær så høj som en ordinær lærlingeløn, og fordi det heller ikke er alle uddannelser, der kan tilbyde en skolepraktikplads pga. af kvoter på disse. Men ligesom med personlige forhold, kan der være mange årsager til, at eleven fortryder sit uddannelsesvalg, og måske er det også derfor, at denne årsag står for det største frafald (9,4 %). Blandt udmeldelsesårsagerne i 2008/2009 lå denne årsag på 2. pladsen med et frafald på 8,1 % (355 elever). Det vil sige, at der er sket en stigning i frafaldet, både i procenter og antal på denne årsag. Frafaldet i 2009/2010 var på 9,4 % (398 elever). 2. største frafaldsårsag - udmeldelsesårsag 53 Personlige forhold Årsag er meget vidtrækkende, da personlige forhold kan dække over en lang række årsager. Det er muligvis også derfor, at denne årsag tæller den næst største del af frafaldet (6,5 %). Her kan specielt indsats 3 Skolemiljø, være med til at støtte op omkring elever der er potentielle til at melde sig ud på denne årsag. Men i princippet kan alle indsatser være med til at støtte op. Indsatsen: 3 Skolemiljø, bliver i 2011 udvidet til også at omfatte rusmiddelproblematikker ud over det fysiske og psykiske miljø. Alle elevgrupper kan i princippet også være omfattet af denne frafaldsårsag. Blandt udmeldelsesårsagerne i 2008/2009 lå denne årsag på 1. pladsen med et frafald på 9,2 % (402 elever), det vil sige, at der er sket et flot fald, både i procenter og antal, på denne årsag, da frafaldet i 2009/2010 var på 6,5 % (277 elever). Men det er stadig for mange elever, der meldes ud med denne årsag. 3. største frafaldsårsag udmeldelsesårsag 29 - Uddannelsen fortsætter på anden skole Indsatsen: 5 Professionalisering af virksomhedskonsulentrollen og 2 Introduktionsforløb, skal være med til at imødegå denne udmeldelsesårsag i Der er kvoter på skolepraktikken på de forskellige uddannelser, derfor kan det være nødvendigt at forsætte sin uddannelse på en anden skole for at opnå den ønskede uddannelse. I andre tilfælde starter eleverne op på en skole nær deres bopæl, da de ikke kan overskue at skulle rejse, velvidende at de ikke kan færdiggøre deres uddannelse på den skole, de startede ud på. Derfor fortsætter de deres uddannelse på en anden skole senere hen i uddannelsesforløbet for at færdiggøre deres uddannelse. For også at kunne opfylde EMMA-kriterierne skal eleven vise, at de er mobile i forhold til uddannelsen. Dette kan være en forklaring på, at denne årsag er steget så drastisk fra 2009 til Men skole kunne blive bedre til at hjælpe eleverne til en ordinær lærerplads og blive bedre til at samarbejde med UU-vejledningen for bedre at kunne visitere/afklare og informere eleverne både inden, ved selve uddannelsesstarten og i den første tid herefter. Så ville eleven blive bedre afklaret til det, de skal imødegå og forvente af uddannelsen, og det ville give dem hjælp til at skaffe de fornødne praktikpladser. Denne årsag blev ikke taget i betragtning i 2010, fordi årsagen da kun stod for 2,9 % (125 elever) af udmeldelsesårsagerne og ikke blev taget særlig meget i betragtning og derfor også lå uden for de felter, der markeres som inden for skolens handleområde. Men i og med at årsagen tegnede sig for 6,1 % (259 elever) i 2009/2010, kræver den at blive taget med i betragtningen i største frafaldsårsag - udmeldelsesårsagerne 51, 57 og 59 16

5 Udmeldelsesårsag 51 Uddannelsens faglige niveau er for højt, udmeldelsesårsag 57 Ej bestået og udmeldelsesårsag 59 Ikke uddannelsesparat, handler om de samme problematikker: Hvis eleven som udgangspunkt synes, at det faglige niveau er for højt og ikke er uddannelsesparat, har man også svært ved at bestå. Indsatserne: 2 Introduktionsforløb og 3 Skolemiljø, skal være med til at hindre frafald på denne årsag i Ifølge skolens studievejledning ender 80 % af de elever, der fortryder et uddannelsesvalg pga. sværhedsgraden, med at fortsætte på en produktionsskole. Men det er ikke altid nemt for en elev at opgøre deres egentlige bevæggrunde ved en udmeldelse. Skolen skal derfor i samarbejde med UUvejledningen være bedre til at visitere/afklare og informere eleverne både inden, ved selve uddannelsesstarten og i den første tid herefter for at forberede og afklare eleven bedre til det, de skal imødegå og forvente af uddannelsen. Skolemiljøet skal hjælpe eleverne til at finde sig tilpas, finde støtte og opbakning i skolemiljøet. For elever, der trives rigtig godt i skolemiljøet, er villige til at kæmper mere for at klare uddannelsen, end hvis de ikke trives. Blandt udmeldelsesårsagerne i 2008/2009 lå denne årsag på 3. pladsen med et samlet frafald på 4,9 % (206 elever). Det vil sige, at der ikke er sket nogen procentuel ændring i frafaldet på denne årsag. Men ser man på antallet, er dette steget med tre elever. Frafaldet i 2009/2010 tegnede sig samlet for det 4. største frafald på 4,9 % (209 elever). 5. største frafaldsårsag - udmeldelsesårsag 58 Læreforholdet ophørt Indsatsen 5 Professionaliserings af virksomhedskonsulentrollen og 1 Kvalitetssikring af skolepraktikken skal begge være med til at hindre frafald på denne årsag i Her kan der være tale om virksomheder, der enten ikke kan håndtere ungdomskulturen, ikke kender tilstrækkeligt til bekendtgørelserne for uddannelsen eller endnu værre, at virksomheden går konkurs under læreforholdet. Her er der brug for en bedre matchning mellem elev og virksomhed og et tilbud om kurser til de praktikpladsansvarlige. Og i de tilfælde, hvor det ikke lykkes med, at eleven kan fortsætte hos en mester, skal skolen have et alternativt tilbud i skolepraktikken af en god kvalitet. Blandt udmeldelsesårsagerne i 2008/2009 lå denne årsag på 4. pladsen med et samlet frafald på 4,4 % (192 elever). Det vil sige, at der er sket et fald, både i procenter og antal, på denne årsag, da frafaldet i 2009/2010 var på 4,0 % (170 elever). Mindste frafaldsårsag, men med den bredeste betydning - udmeldelsesårsag 54 Eleven trives ikke i skolens miljø Indsats 3 Skolens miljø, er helt klart i spil. Men også indsats 4 Innovation og iværksætteri kan være aktuel, da det også kan være manglende faglige udfordringer, der skaber en dårlig trivsel i uddannelsen. Skolemiljøet har mange vinkler, f.eks. den fysiske-, psykiske-, sociale-, æstetiske- og arbejdsmiljø vinklen. Disse kan dække over en lang række problematikker, som f. eks. et sted at være sammen i pauserne, gerne i pænt indrettede områder, i grønne og sunde omgivelser, med sund mad i et sikkert miljø og uden misbrug og vold. Tilsammen skal det gerne til sammen give et inspirerende miljø, hvor der er gode muligheder for indlæring, og hvor eleven trives. 17

6 Skolens miljø, må siges at have en indirekte indflydelse i rigtig mange sammenhænge. Blandt udmeldelsesårsagerne i 2008/2009 lå denne årsag på et frafald på 0,3 % (14 elever). Det vil sige, at der er sket en stigning, både i procenter og antal, på denne årsag, da frafaldet i 2009/2010 var på 0,5 % (21 elever) Hvornår: Frafald opgjort på perioder Skolen registrerer tilmeldte og fremmødte ved augustoptaget, hvor der historisk set også er de største frafald, først og fremmest pga. de meget store optag der er i august og fordi det primært er elever, der har forladt folkeskolen og derfor ikke altid er ordentligt afklaret mht. uddannelsesvalget. Til forskel fra de øvrige tre optag, der er i oktober, januar og (april), som mest består af omvalgselever og dermed mere afklarede elever. Optaget er også meget mindre på disse tidspunkter. Indsats 2 Introduktionsforløb, sigter mod tre tidspunkter, hvor opmærksomheden er rettet mod frafald. Det er ved augustoptaget, i perioden inden opstart, og det er opstartsdagen og den første periode efter opstarten. Det er nemlig her, den største del af frafaldet forekommer. For at kunne følge frafaldsudvikling over tid, arbejder skolen med to forskellige opgørelser. Den ene er tilmeldte og fremmødte inden og på opstartsdatoen. Og den anden er den periodiske frafaldsopgørelse, der har sit udgangspunkt i tælleperioderne 1-4. Tilmeldte og fremmødte på opstartsdagen ved augustoptag 2010 Uddannelses område Tilmeldte Fremmødte Fremmøde [Antal] [Antal] [%] EUD ,68 Produktion og Udvikling ,25 Strøm, styring og It ,73 Bil, Fly og andre Transportmidler ,20 Bygge og Anlæg ,33 Transport og Logistik ,31 Medier ,02 Mad til Mennesker ,71 Sundhed, Omsorg og Pædagogik ,50 Krop og Stil ,00 Bygnings- og brugerservice ,42 Figur: Tilmeldte og fremmødte ved august optaget i Sundhed, omsorg og pædagogik tegner sig for en meget lav fremmødeprocent, især er det uddannelsen til hospitalsteknisk assistent, der tegner sig herfor. 18

7 Periodisk frafaldsopgørelse (Job Z366 danner grundlag for opgørelsen) Produktion og udvikling 1031 Rød = tidspunkter med obs på frafaldet (Beregnet fra 1. tælleperiode) Periode 1-2 Periode 2-3 Periode 3-4 I alt Periode 1-2 Periode 2-3 Periode 3-4 aug ,6 35,8 39,6 jan ,1 26,8 32,1 aug ,1 18,3 31,3 jan ,3 38,4 43,8 aug ,9 7,8 16,5 Strøm og styring 1032 aug ,2 27,2 35,8 jan ,1 45,1 62,8 aug ,4 21,7 28,9 jan ,3 30,7 39,8 aug ,7 22,3 28,9 Bil fly og andre transport midler 1033 aug ,5 12,6 24,2 jan ,9-17,6-31,4 aug ,8 22,4 26,7 jan ,0 33,9 39,7 aug ,1 15,0 19,2 Bygge og anlæg 1034 maler 10 uger aug ,7 50,8 60,4 jan ,1 43,5 52,9 aug ,2 17,1 25,2 jan ,9 46,5 68,7 aug ,7 35,7 41,4 Transport og logistik 1035 aug ,7 7,4 37,0 jan ,0 37,5 46,9 aug ,0 16,0 26,0 jan ,9 25,0 25,0 aug ,9 28,9 44,7 Medieproduktion 1037 aug ,5 8,8 17,6 jan ,7 21,0 30,6 aug ,1 10,6 15,4 jan ,8 41,6 55,8 aug ,7 20,4 22,9 19

8 Mad til mennesker 1038 aug ,0 18,1 23,6 jan ,6 32,4 32,4 aug ,5 27,3 33,0 jan ,5 29,2 40,4 aug ,2 23,5 29,6 Sundhed og omsorg 1039 aug ,0 13,9 19,4 jan ,0 30,0 34,3 aug ,8 13,5 19,9 jan ,6 19,8 25,0 aug ,2 23,5 31,6 Krop og stil 1040 aug ,5 13,6 13,6 jan ,0 3,8 11,5 aug ,3 7,0 14,0 jan ,4 11,1 11,1 aug ,0 2,2 6,5 Bygnings- og brugerservice 1041 aug ,1 22,2 25,9 jan ,7 0,0 10,0 aug ,9 0,0-13,8 jan ,3 18,8 25,0 aug ,0 22,6 32,1 1. tælleperiode =10 dage efter startdato 2. tælleperiode = 35 dage efter startdato 3. tælleperiode = 60 dage efter startdato 4. tælleperiode = 85 dage efter startdato 5. tælleperiode = 110 dage efter startdato (Ved 5. tælleperiode er forløbene afsluttet, hvilket er et naturligt frafald) 20

9 2.2.3 Hvem: Forløbsstatistik elevdemografi Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale Hvis man ser på nedenstående tabel for udviklingen i og , der er baseret på de opgørelser, der er lavet på Undervisningsministeriets EUD-forløbsstatistik: overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale, som belyser om eleverne opnår en praktikplads efter endt grundforløb, og hvad deres status er efter 10 mdr., viser den overordnet, at mængden af aftaler, der ikke bliver indgået, konstant forøges hen over de tre år, statistikken strækker sig. Naturligt nok er antallet af aftaler, der bliver indgået, stærkt faldende i tilsvarende perioder. Plus at mængden af SKP-ordninger er blevet meget forøget gennem hele perioden. Afbrudte aftaler, der ikke bliver gentegnet, har en positiv udvikling i hele perioden. Udvikling i % point Ingen aftaler Ingen aftale, har haft Alm. Aftale SKP Samlet 5,45 7,28-1,49-0,34-5,51-13,09 1,55 6,16 Køn Kvinde 3,53-0,53 0,25 0,01 1,31-3,63 0,79 1,19 Mand 1,92 7,81-1,74-0,35-6,81-9,47 0,76 4,97 Herkomst Dansk 3,29 7,02-1,70-0,09-5,72-11,84 1,37 5,44 Efterkommer 0,52 0,34 0,08-0,13 0,11-0,52 0,05 0,33 Indvandrer 1,29 0,37 0,12-0,12 0,11-0,74 0,13 0,38 Uoplyst 0,36-0,45 Alder - 17 år 2,91 2,27 0,03-0,81-2,17-2,28 1,44 2, år 0,55 3,07-0,48-0,39-0,73-4,04-0,15 1, år 0,76 1,04-0,46 0,67-0,64-1,74 0,08 1, år 1,23 0,89-0,58 0,19-1,96-5,05 0,17 0,72 Tabel: Udvikling mellem grundforløb til uddannelsesaftale i 2007/2008 og 2008/2009 opgjort i procentpoint efter 10 måneder. Ved en umiddelbar analyse på disse data, ser det ud til, at kvinderne har en positiv tendens i deres udvikling, når det handler om at indgå aftaler. De formår at indgå i en skolepraktikordning (SKP) ved manglende praktikplads. For mændene går det lige i den modsatte retning. Her er der en stor negativ udvikling for indgåelse af aftaler og for få, der får gentegnet en ny aftale, når de har mistet den. Men lige som kvinderne formår de at indgå i en skolepraktikordning ved manglende praktikplads. Elever af dansk herkomst tegner sig forsat for den negative udvikling i indgåede aftaler, men med den positiv tendens, at indgåelse i skolepraktikordningen hjælper dem til at få gentegnet aftaler. Her ser efterkommere ud til at stagnere i deres udvikling. De årige oplever dem med den mest negative udvikling, hvor de unge på 17 år og derunder, ser ud til at have vendt deres udvikling i den positive retning. 21

10 Elevdemografi på Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle De følgende afbruds- og baggrundstal er hentet fra Undervisningsministeriets EUD-forløbsstatistik, der er frigivet den 12. januar Her skabes et overblik over hvilke elevgruppe, der tegner sig for de største frafald (uo) ud fra elevdemografien. Opgørelserne tager afsæt i følgende elevdata: Skolemæssig baggrund Kønsmæssig fordeling Aldersmæssig fordeling Etnisk fordeling Skolemæssig baggrund Det er vigtigt at se på den skolemæssig baggrund, eleverne møder op med, når de starter på skolen. Det faglige niveau eleverne har ved starten af skoleforløbet er toneangivende for det videre skoleforløb og den støtte, den enkelte elev har behov for. Støtten kan komme i flere former, for det gælder dels om at kunne få hjælp og støtte hos de nærmeste såsom skolen, forældrene/stærke ressourcepersoner, men i lige så høj grad også fra skolekammerater eller lign. I vores indsatser har vi valgt at satse på et bedre introduktionsforløb (indsats 2) og et godt skolemiljø (indsats 3) for at støtte op omkring specielt de fagligt svageste elever. Indsatsen innovation & iværksætteri (indsats 4) har vi valgt for at give de elever, der er stærke, nogle flere udfordringer. Data Status6-5 (7trins-skala) 5-7 (7trins-skala) 7 - (7trins-skala) Uoplyst/ukendt Procent af elever Afbr(mo) 8,26% 3,34% 0% 4,55% Afbr(uo) 20,69% 15,96% 10,00% 29,99% Fuldf 21,17% 34,32% 39,00% 30,92% Igang 49,88% 46,38% 51,00% 34,54% Antal af elever Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Total sum 39,18% 16,93% 3,14% 40,75% Total antal Tabel 3: Skolemæssig baggrund, udtrukket af forløbsstatistikken for grundforløbet Elever med gennemsnit under 5 Mindre end hver anden elev (39,18 %)(08-09: 42,25 %), der er startet på Syddansk Erhvervsskole i 2009/2010, havde et gennemsnit, der lå under 5, og kun ca. hver femte (20,69 %)(08-09: 43,51 %) af disse elever har et afbrud uden omvalg efter 6 måneder. Det viser, at elever, der er startet hos os på grundforløbet i skoleåret 09/10, er bedre fagligt funderet end i det foregående år, og at de har fået nedbragt deres frafald (uo) betydeligt. Elever med gennemsnit mellem 5 og 7 Omkring hver sjette elev (16,93 %) (08-09: 18,86 %), der er startet på Syddansk Erhvervsskole i 2009/2010, havde et gennemsnit, der lå mellem

11 Omkring hver syvende (15,96 %) (08-09: 13,67 %) af disse elever har et afbrud uden omvalg efter 6 måneder. Det viser, at der er startet færre elever med en karakter mellem 5 og 7 hos os på grundforløbet i skoleåret 09/10 end i det foregående år, og at de er steget en anelse i deres frafald (uo). Elever med gennemsnit over 7 Omkring hver 30. elev (3,14 %)(08-09: 4,20 %), der er startet på Syddansk Erhvervsskole i 2009/2010, havde et gennemsnit, der lå højere end 7. Og næsten hver 10. elev (10 %) (08-09: 2,37 %, har et afbrud uden omvalg efter 6 måneder. Det viser, at der er startet færre elever med en karakter der lå over 7 hos os på grundforløbet i skoleåret 09/10 end i det foregående år, og at deres frafald (uo) er steget betydeligt. Kønsmæssig fordeling Grundforløb Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Kvinde ,0 31,30% ,7% 23,55% ,46% 26,3% Mand ,0 24,70% ,3% 20,53% ,54% 22,2% Total , ,0% ,0% - Hovedforløb Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Kvinde ,5% 8,59% ,4% 6,67% ,94% 9,3% Mand ,5% 6,68% ,6% 5,98% ,06% 7,9% Total ,0% ,0% ,0% - Tabel 4: Kønsmæssig baggrund, udtrukket af forløbsstatistikken for Der er over dobbelt så mange mænd som kvinder på grundforløbet og over tre gange så mange mænd som kvinder på hovedforløbet i 2009/2010. Det tyder på, at flere kvinder end mænd falder fra mellem grund- og hovedforløbet. Taget i betragtning at kvindernes frafald er større end mændenes, både på grund- og hovedforløb, er der angiveligt flere årsager til det manglende antal kvinder på hovedforløbet i forhold til grundforløbet. F.eks. kan kvinder have sværere ved at få en praktikplads (indsats 5 Professionalisering af virksomhedskonsulentrollen) i forhold til mændene og/eller føle, at de enten ikke får de fornødne udfordringer i deres uddannelse (indsats 4 Innovation og iværksætteri), fordi de som reglen har bedre gennemsnit fra folkeskolen end mændene, og/eller at de ikke befinder sig godt i skolemiljøet (indsats 3 Skolemiljø), da det kan bære præg af en vis mandekultur. I bestemte dele af de meget kvindeprægede fag, såsom frisørfagene, der tager elever i Ny mesterlære, kan selve det, at de er i Ny mesterlære, være årsag til frafaldet på denne uddannelse. Mange virksomheder består af få ansatte og har måske ikke de nødvendige ressourcer eller indsigt i bekendtgørelserne for uddannelsen til at løft opgaven, så eleverne får et tilstrækkeligt højt fagligt niveau til at klare sig videre på hovedforløbet. Her er det vigtigt med bedre matchning mellem virksomhed og elev, såvel som at tilbyde kurser, så mestrene kan opnå den fornødne indsigt (indsats 3.1.5: Professionalisering af virksomhedskonsulentrollen). 23

12 Aldersmæssig fordeling Grundforløb Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) - 17 år ,2% 22,88% ,0% 16,87% ,67% 23,88% år ,0% 31,30% ,0% 24,75% ,09% 25,00% år ,3% 35,95% ,8% 27,32% ,07% 21,80% 25 år ,6% 24,22% ,2% 21,64% ,17% 22,85% Total ,0% , ,0% - Hovedforløb Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) - 17 år ,3% 5,20% ,1% 5,36% ,47% 10,91% år ,3% 7,34% ,1% 5,75% ,48% 6,75% år ,1% 9,07% ,1% 6,97% ,07% 9,15% 25 år ,3% 6,53% ,7% 6,41% ,98% 7,92% Total ,0% ,0% ,0% - Tabel 5: Aldersmæssig baggrund, udtrukket af forløbsstatistikken for De største frafaldsprocenter på grundforløbet er hos de årige (25 %) og hos de unge på 17 år og derunder (23,88 %). Disse grupper står for 54,76 % af eleverne på grundforløbet, hvor fastholdelsen kan forbedres og derfor bør være størst fokus på. De største frafaldsprocenter på hovedforløbet er hos de unge på 17 år og derunder (10,91 %) og hos de årige (9,15 %). Disse grupper står for 38,54 % af eleverne på hovedforløbet, hvor fastholdelsen kan forbedres og derfor bør være størst fokus på. I , var de største frafaldsprocenter blandt de årige både på grundforløb (27,32 %) og på hovedforløbet (6,97 %). Grundforløbet har forbedret frafaldet uden omvalg blandt de årige, mens hovedforløbet har øget frafaldet uden omvalg for disse. Dette understreger blot, at der skal være endnu mere fokus på de årige på hovedforløbet. På grundforløbet kan der trækkes på indsatserne (indsats 3 Skolemiljø), hvis det vurderes, at der er nogle behov, der kan dækkes i skolemiljøet for at kunne tiltrække disse aldersgrupper, eller hvis der mangler udfordring for eleverne (indsats 4 Innovation og iværksætteri) og endelig kan (indsats: 1 Introduktionsforløb) bringes i anvendelse, hvis det er, fordi eleverne ikke føler sig godt nok modtaget på skolen eller ikke er blevet afklaret godt nok i introduktionstiden. På hovedforløbet kan der trækkes på indsatserne (indsats 3 Skolemiljø), hvis det vurderes, at der er nogle behov, der kan dækkes i skolemiljøet for at kunne tiltrække disse aldersgrupper, eller hvis der mangler udfordring for eleverne (indsats 4 Innovation og iværksætteri), og endelig kan (indsatserne: 5 Professionalisering af virksomhedskonsulentrollen og 1 Kvalitetssikring af skolepraktikken) bringes i anvendelse, hvis det er, fordi eleverne mister deres uddannelsesaftaler og har brug for at finde anden virksomhed eller evt. skal i skolepraktik. 24

13 Etnisk fordeling Grundforløb Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Dansk ,6% 26,56% ,5% 20,56% ,1% 23,07% Efterkommere 135 3,9% 26,67% 121 3,6% 22,31% 117 3,7% 28,21% Indvandrer 287 8,2% 32,06% 326 9,7% 27,30% 284 8,9% 25,00% Uoplyst 10 0,3% 0,00% 6 0,2% 50,00% 43 1,3% 16,28% Total ,0% , ,0% - Hovedforløb Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Antal % Afbr. (uo) Dansk ,1% 6,81% ,0% 6,10% ,2% 7,92% Efterkommere 14 0,8% 0,00% 27 1,7% 7,41% 28 2,0% 17,86% Indvandrer 72 4,1% 15,28% 69 4,2% 5,80% 69 4,8% 10,14% Uoplyst 0 0,0% 2 0,1% 0,00% 0 0,00% 0,00% Total , , ,0% - Tabel 6: Herkomst, udtrukket af forløbsstatistikken for Ca. hver elev på grundforløbet (12,6 %) er af anden etnisk herkomst end dansk. Ser man på frafaldet blandt disse, ligger det 2-5 % højere (28,21 % og 25,00 %) i frafaldet uden omvalg, end elever af dansk herkomst (23,07 %). Samme tendenser som der var året før. På hovedforløbet er det godt hver femtende elever (6,8 %), der er af anden etnisk herkomst end dansk. Ser man på frafaldet blandt disse, ligger det 2,5-10 % højere (17,86 % og 10,14 %) i frafaldet uden omvalg, end hos elever af dansk herkomst (7,92 %). En lidt større procentandel end sidste år, men det samme i antal elever. Her er sket en markant stigning i frafaldet uden omvalg i forhold til året før (det er gået fra hhv. 7,41 % og 5,80 % til hhv. 17,86 % og 10,14 %). Ud fra den betragtning kan det konstateres, at en større andel af ikke-etniske danskere falder fra mellem grund- og hovedforløb end etniske danskere. På grundforløbet kan der trækkes på indsatserne (indsats 3 Skolemiljø), hvis det vurderes, at der er nogle behov, der kan dækkes i skolemiljøet for at kunne tiltrække elever med en anden kulturel baggrund, eller (indsats: 2 Introduktionsforløb) kan bringes i anvendelse, hvis det er, fordi eleverne ikke føler sig godt nok modtaget på skolen eller ikke er blevet afklaret godt nok i introduktionstiden. Og endelig også en bedre information om vigtigheden af at fuldføre sin uddannelse og ikke tro, at blot fordi grundforløbet er gennemført, så er det ikke nødvendigt at fuldføre uddannelsen med hovedforløbet. I enkelte undersøgelser har dette nemlig vist sig at være den opfattelse, som forældrene til de unge med anden etniske herkomst kan have. Også (indsatserne: 5 Professionalisering af virksomhedskonsulentrollen og 1 Kvalitetssikring af skolepraktikken) bringes i anvendelse for at finde og matche virksomheder til eleverne. Hvis der ikke kan findes en praktikplads, kan alternativet være en skolepraktikplads. På hovedforløbet kan der trækkes på indsatserne (indsats 3 Skolemiljø), hvis det vurderes, at der er nogle behov, der kan dækkes i skolemiljøet for at kunne tiltrække elever med en anden kulturel baggrund, eller hvis der mangler udfordring for eleverne (indsats 4 Innovation og iværksætteri). 25

14 Endelig kan (indsatserne: 5 Professionalisering af virksomhedskonsulentrollen og 1 Kvalitetssikring af skolepraktikken) bringes i anvendelse, hvis det er, fordi eleverne mister deres uddannelsesaftaler og har brug for at finde anden virksomhed eller evt. skal i skolepraktik Uddannelser, der med fordel kan øge gennemførelsen Ved gennemgang af forløbsstatistikken for skoleåret 2009/2010 har det vist sig, at Syddansk Erhvervsskole på nogle uddannelser har en større frafaldsprocent uden omvalg (uo) end hhv. skole- og landsgennemsnittet, som det fremgår af nedenstående tabeller. De uddannelser, der har et afbrud uden omvalg (uo), der ligger højere end skole- og landsgennemsnittet, skal som minimum vælge én indsats på uddannelsen, dog med en hensyntagen til antallet af elever. Der skal være mindst 4 elever (uo) for at aktivere en indsats. Det er væsentligt også at se på årsager til frafaldet, da det kan skyldes udefrakommende faktorer, som skolen ikke har nogen direkte indflydelse på og derfor ikke har noget ud af at iværksætte en indsats på. Grundforløb Uddannelse [%] [%] [Antal] 1031 Produktion og udvikling 20,44 23, Strøm, styring og it 17,48 20, Bil, fly og andre transportmidler 15,28 20, Bygge og anlæg 23,48 18, Transport og logistik 27,56 56,61* Medier 27,34 21, Mad til mennesker 23,76 18, Sundhed, omsorg og pædagogik 21,83 19, Krop og stil 14,39 19, Bygnings- og brugerservice 29,35 33,33 58 Gennemsnit SDE 21,33 23, Gennemsnit DK 20,48 20, *Fratrækkes fejlregistrerede brobygningselever, er frafald(uo) ca. 25 %. 26

15 Hovedforløb Uddannelse [%] [%] [Antal] 1110 Smedeuddannelsen 4,88 15, Skibstekniker 3,85 20, Industriteknikeruddannelsen 1,85 8, Data- og kommunikationsuddannelsen 9,21 5, Automatik- og procesuddannelsen 0,00 0, Hospitalsteknisk assistent 0,00 18, Murer 8,79 6, Anlægsstruktør, bygningstruk. og brolægger 3,45 5, Træfagenes byggeuddannelse 3,04 4, Snedkeruddannelsen 7,69 0, Maskinsnedker 0,00 20, VVS-uddannelsen 9,52 4, Elektriker 9,28 4, Byggemontagetekniker 27, Ejendomsservice 2,04 4, Bygningsmaler 9,28 9, Web-integrator 19,05 18, Mekaniker 2,49 2, Digital media 0, Mediegrafiker 16,00 0, Vejgodstransportuddannelsen 12,12 4, Lager- og terminaluddannelsen 9,30 18, Detailslagter 8,33 3, Ernæringsassistent 6,67 0, Serviceassistent 0, Bager og konditor 14,29 35, Tandklinikassistent 0,00 0, Frisør 4,84 4, Kosmetiker 0,00 8, Teknisk designer 0,00 12,50 4 Gennemsnit SDE 6,10 8, Gennemsnit DK 8,09 7,