Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
|
|
- Knud Lindholm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1
2 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare følgende spørgsmål: 1. Hvem bor i kommunen i dag? 2. Hvad kendetegner de borgere, der er flyttet til kommunen i de seneste 10 år? 3. Hvilke faktorer havde indflydelse på tilflytternes beslutning om at flytte til Høje- Taastrup Kommune? 4. Hvad vil få de personer, som pendler til Høje-Taastrup, til at bosætte sig i kommunen? Datagrundlag: Registerdata fra Danmarks Statistik vedrørende dels beboerne pr. 1. januar 2014, dels tilflyttere fra perioden , som stadig bor i kommunen. Spørgeskemaundersøgelse blandt tilflyttere og pendlere til kommunen. 976 besvarelser fra tilflyttere 395 besvarelser fra pendlere 10 interviews med tilflyttere med høj indkomst og højt uddannelsesniveau 5 personer som i høj grad vil anbefale kommunen som bopælskommune til familie og venner 5 som i lav grad vil anbefale kommunen 2
3 Beboerne i dag 3
4 Befolkningen i de forskellige områder "Resten af HTK" Ca beboere i alt, heraf bor knap halvdelen (ca ) i Taastrup. 4
5 Hvad kendetegner beboerne i Høje-Taastrup? Alder: Gennemsnitsalderen for beboerne i Høje-Taastrup Kommune er 39 år, hvilket er lidt yngre end på landsplan. Familietype: Knap halvdelen af familierne i Høje-Taastrup Kommune er par (48 %), heraf har knap halvdelen børn. Enlige uden børn er den mest udbredte enkeltstående familietype (45 %). Denne familietype er der flest af i Høje Taastrup (50%) og Taastrup (45%), mens der omvendt er flest par med børn i Hedehusene (56 %) og "Resten af HTK" (60 %). Uddannelse: Uddannelsesniveauet i HTK ligger lidt under landsgennemsnittet. Der er især mange ikke-faglærte i Høje Taastrup og Taastrup, og relativ mange med en erhvervsfaglig uddannelse i Hedehusene og endelig relativ mange med en videregående uddannelse i "Resten af HTK". Socioøkonomi: Ca. 70 % af befolkningen er i beskæftigelse, hvilket svarer til andelen på landsplan. Flest i "Resten af HTK" (81 %) og færrest i Høje Taastrup (65 %) Hedehusene (73 %) og Taastrup (69%) ligger herimellem. Indkomst: Gennemsnitsindkomsten i HTK er ca under landsgennemsnittet. Højst i "Resten af HTK" lavest i Høje Taastrup og Taastrup. I "Resten af HTK" og Hedehusene liggerne gennemsnitindkomsterne over landsgennemsnittet. Boligtype: 32% bor i parcelhus, 41 % i etagebolig og 25% i rækkehuse. Etageboliger er mest udbredt i Høje Taastrup (65%) og Taastrup (40%). Parcelhusene er omvendt mest udbredt i "Resten af HTK" (70%) og Hedehusene (52%). Pendling: Borgerne pendler i gns. 15,8 km. personer med en kort eller lang videregående uddannelse pendler længst. 5
6 Tilflytterne de sidste 10 år 6
7 Antallet af tilflyttere er faldet fra af kommunens beboere er tilflyttere, svarer til ca. 3 ud af ti. Halvdelen af dem, der er flyttet til de SIDSTE ti år, er flyttet igen. Boligbyggeri i Høje-Taastrup Kommune NEGATIV NETTO- TILFLYTNING SIDEN Boligbyggeri Hedehusene /Fløng Høje Taastrup Taastrup Resten af HTK I alt
8 Hvad kendetegner de borgere, der er flyttet til kommunen de sidste 10 år? Alder: Tilflytterne er generelt yngre end beboerne ca. 10 år. Især er der relativt mange tilflyttere i aldersgruppen år. Alderen på tilflytterne er generelt højst i "Resten af HTK". Familietype: Flere par med børn blandt tilflytterne fra , mens der omvendt var flere enlige uden børn blandt tilflytterne fra Boligtype: Tilflytterne fra bor i højere grad i etageboliger end tilflytterne fra ,mens tilflytterne fra i højere grad bor i parcelhuse og rækkehuse. Tilflytterne fra ligner befolkningen som helhed hvad angår boligtype. Uddannelse: Blandt de der er flyttet til HTK i perioden , er der flere ikke-faglærte end blandt de tilflyttere, der flyttede til før 2008 og blandt beboerne som helhed. Samtidigt er der flere med en videregående uddannelse blandt de, der flyttede til i perioden især med KVU og LVU. Socioøkonomi: Flere blandt de der flyttede til i er i beskæftigelse i dag (77 %), end blandt de der flyttede til i (67 %). Indkomst: Indkomsten blandt tilflytterne er faldet over de seneste 10 år. Tilflyttere fra har en højere indkomst end både samtlige beboere og tilflytterne fra Tilflyttere fra har omvendt en lavere indkomst end samtlige beboere. 8
9 Tilflytternes syn på Høje-Taastrup 9
10 Tilflytterne - Hvad er de første ting, der falder dig ind når du tænker på Høje-Taastrup Kommune? De knap respondenter blandt tilflytterne har i alt angivet ting. Høje-Taastrup Kommune er kendt for at have en central placering tæt på København og for at have gode transport- og indkøbsmuligheder samt for at have attraktive naturområder. Høje-Taastrup Kommune er samtidigt kendt for at have et højt niveau af kriminalitet og for sine ghettoer samt relativt mange borgere med anden etnisk baggrund end dansk. 10
11 Prioriteringskort (baseret på tilflytningstidspunktet) Tilflyttere med høj indkomst ( i husstanden) og højt uddannelsesniveau (Lang videregående eller forsker uddannelse) Emner i dette felt vurderer respondenterne er tilstede, men de har mindre betydning Emner i dette felt vurderer respondenterne ikke er tilstede, men de har heller ikke den store betydning Emner i dette felt vurderer respondenterne både er tilstede og har stor betydning Emner i dette felt vurderer respondenterne har stor betydning, men de er ikke tilstede 11
12 Tilflytternes syn på HTK Kriminalitet: Findes især i få afgrænsede områder, f.eks. i Tåstrupgård og området omkring Høje Taastrup station, hvor der ifølge de 10 interviewede er utrygt at færdes. Fordomme: Især om kriminalitet, men også at kommunen er kedelig. Det efterspørges, at der satses større især i forhold til at tiltrække velhavende borgere. Naturområder: Tilflyttere er ikke fuldt ud klar over kvaliteten/mængden af natur i kommunen på tilflytningstidspunktet mulighed for at udbrede kendskab mere. Rammerne for hverdagslivet: Transport- og indkøbsmuligheder er faktorer, som er vigtige for tilflytterne og som de desuden er meget tilfredse med. Den kommunale service, udbuddet af fritidsaktiviteter og adgangen til grønne områder er vigtige for borgerne i forhold til at blive boende. Blandet opfattelse af kvaliteten i skolerne og institutionerne - I folkeskolerne bruges mange ressourcer på svage elever. Boligområderne: Behov for, at der satses på borgerne frem for virksomheder. Brug for, at boligområder kan tilbyde hele pakken med gode boliger, skoler, transport- og indkøbsmuligheder osv. 12
13 Udsagn tilflyttere "Høje Taastrup station er ikke fedt at komme til om aftenen for en kvinde" "Jeg har mødt det så mange gange, at der er fordomme om kriminalitet. Det fortjener ikke så dårligt et ry som det har i byen." "Når min datter bliver ældre, skal hun ikke med S-toget om aftenen" "Jeg kan tage min datter med ud i naturen, uden at skulle tænke over trafikken" "Det er træls at bo et sted, som alle andre synes er et lortested" "Vores forventninger var en gnidningsfri hverdag med have, terrasse, sandkasse osv., og dette blev indfriet" 13 "Mere action, mindre marketing" (om børneområdet)
14 Pendlernes syn på Høje-Taastrup 14
15 Pendlerne Hvem er de og hvor kommer de fra? De pendlere, der indgår i analysen er generelt ældre og bedre uddannet end tilflytterne og beboerne. Pendlerne bor typisk i København og hovedstadsområdet, samt Roskilde 15
16 Pendlerne - Hvad er de første ting, der falder dig ind når du tænker på Høje-Taastrup Kommune? Der er i alt skrevet ting Blandt de positive ting nævnes City 2 og Ikea oftest. Derudover er der mange, der forbinder Høje Taastrup med gode transportmuligheder, arbejde, grønne områder og borgmesteren. Blandt de negative tilkendegivelser nævnes Høje Taastrup Station, ghettoer, kriminalitet, socialt (sociale problemer) og indvandrere ofte. 16
17 Pendleres kendskab til Høje-Taastrup Kommune (Positivt) kendskab til transportmuligheder, adgang til arbejdspladser og indkøbsmuligheder. Mindre kendskab til naturområder og kriminalitet Kendskabet til kriminalitet er overvejende negativt. Begrænset kendskab til kommunen i øvrigt. 17
18 Betydning for pendlernes overvejelser om at flytte til Høje-Taastrup Kommune? Vigtigst er, at der er gode transportmuligheder og et lavt niveau af kriminalitet. De faktorer, som har betydning for, om pendlerne ønsker at bosætte sig i Høje- Taastrup Kommune stort set er de samme, som dem, som tilflytterne angiver er tilstede og som er væsentlige i forhold til at blive boende i kommunen. 18
19 Prioriteringskort for pendlerne Opfattelsen af, at der er meget kriminalitet i kommunen - meget afgørende for kommunens omdømme. Dette skyldes i høj grad at pendlere har relativ lidt kendskab til andre elementer i kommunen. 19
20 De store linjer Hvordan ser pendlerne på HTK? Kriminalitet: Kriminalitet er den vigtigste hindring for pendlerne i forbindelse med en evt. flytning til HTK. Potentiale for at skabe større tryghed på områder, hvor mange pendlere færdes. Transport- og indkøbsmuligheder: Pendlerne har et godt kendskab til transport- og indkøbsmulighederne i kommunen, hvilket er vigtigt i forbindelse med en evt. flytning. Rammer for hverdagslivet: Pendlerne vurderer, at der tilfredsstillende adgang til arbejdspladser, hvilket er en forholdsvis vigtig faktor. Natur og grønne områder: Pendlere har i forholdsvis lav grad kendskab til kommunens grønne områder selvom de sætter pris på dette. Potentiale for at udbrede kendskabet blandt pendlerne. Boligområdet: Det er vigtigt for potentielle tilflyttere, at den rigtige bolig i det rigtige område er tilgængelig til den rigtige pris. Tilflyttere synes i højere grad at dette er tilfældet end pendlerne. Her er ligeledes potentiale for at udbrede kendskab i højere grad. Hele pakken skal således være til stede 20
21 Konklusioner Borgerne i HTK er yngre og har typisk en lavere uddannelse og bruttoindkomst end borgerne på landsplan. Til gengæld er andelen, som er i beskæftigelse, lige så høj som på landsplan. Borgerne i Hedehusene og især i "Resten af HTK" er de mest ressourcestærke borgere i HTK målt på uddannelse, indkomst og bolig, mens borgerne i Taastrup og især i Høje Taastrup omvendt er de mest ressourcesvage målt på samme parametre. Borgerne i både "Resten af HTK" og Hedehusene har typisk samtidigt et højere uddannelsesniveau og højere årlig bruttoindkomst samt en højere grad af arbejdsmarkedstilknytning end borgerne på landsplan. De tilflyttere, der er flyttet til i perioden , er generelt mere ressourcestærke end HTK-borgerne, mens de, der flyttede til i perioden er mindre ressourcestærke, hvad angår uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedstilknytning. HTK er især kendt for sine gode transport- og indkøbsmuligheder og beliggenhed tæt på København, samt til dels sine attraktive naturområder. Kriminalitetsniveauet vurderes at være for højt især i Tåstrupgård og omkring Høje Taastrup Station. Giver dårligt omdømme og fraholder pendlere fra at flytte til. Det som er vigtigt i forhold til såvel af fastholde tilflytterne og tiltrække pendlerne er gode rammer for familie- og fritidslivet, og tryghed, givet de gode transport- og indkøbsmuligheder. 21
22 Anbefalinger Indsatser og aktiviteter i forhold til at sikre, at potentielle tilflyttere opnår et bredere kendskab til kommunen generelt herunder: Attraktive boligområder meget bolig for pengene. Natur og grønne områder. Børne- og ungeområdet. Kultur og fritid. Brug eventuelt tilflyttere som ambassadører Tryghedsskabende initiativer især i området omkring Høje Taastrup station, og Tåstrupgård. Indsatser og initiativer med fokus på at forskønne byen og give den et nyt brand med det mål at gøre op med billedet af kommunen, som grå og kedelig. Fokus på skoleområdet: Vigtigt at fokusere på alle elever inkl. de stærke elever. Fokus på at imødekomme højindkomstgrupperne i forbindelse med byplanlægningen. 22
23 Udsagn anbefalinger "Kommunen har næsten forbløffende få interessante / spændende boligområder for familier med god og stabil indkomst." "Hvis NærHeden skulle være attraktiv for mig, skal der være et ambitiøst kulturhus, der samler områdets borgere om fælles temaer, interesser og aktiviteter." 23
Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs merePerceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?
JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99
Læs mereBosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.
Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant
Læs mereFlytninger fra byer til land- og yderkommuner
Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvorfor vælger henholdsvis højtuddannede og socialt udsatte
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereAkademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse
Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs mereAllerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling DECEMBER 2014 FREMTIDSSCENARIER FOR BEFOLKNINGEN I ALLERØD
Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling 1 Præcisering af oplæg Allerød Kommune har bedt COWI om at undersøge, hvordan befolkningen vil udvikle sig i perioden 2015-2031. I den forbindelse er COWI
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereBOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereFuresø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009
Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning
Læs mereDel 5: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mere4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen
Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede
Læs mereByrådscentret Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling
NOTAT Byrådscentret 30-07-2015 Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling Kommunens opgaver, udgifter og indtægter Kommunens opgaver er defineret i en række overordnede statslige og andre krav, samt i skrevne
Læs mereKommunal/regionalpolitik
Kommunal/regionalpolitik OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om hvilken opfattelse folk der har eller har haft en psykisk sygdom har af nuværende politiske tiltag samt ønsker til tiltag efter
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereP Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner
Halsnæs Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Halsnæs Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling
Læs mereLangeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D
Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D Borgmester Bjarne Nielsen Langeland Kommune bn@langelandkommune.dk Befolkning og befolkningsudvikling Største
Læs mereTILFLYTTERANALYSEN 2016
Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereTILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby
ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE TILFLYTTERANALYSE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereFrederikshavn Kommune. - et godt sted at bo
Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik marts 2015 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger 14 De
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs merevideregående uddannelse
Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 7. september 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent
Læs mereTillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015
Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og
Læs mereNår børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI
Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen
Læs mereKommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg
Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt
Læs mereNotat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018
Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereTendenser på boligmarkedet
Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereBEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune
BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion
Læs mereEmne: Befolkningsprognose bilag 1
Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle
Læs mereP Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner
Struer Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Struer Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs merefødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)
1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver
Læs mereBeskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Læs mereN OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden
N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen
Læs mereÅrsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev
Årsplan 2016 Sammen skaber vi et stærkere Herlev Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Sammen skaber vi et stærkere Herlev... 4 Måltal i årsplanen som aktivt styringsredskab... 4 1. fælles måltal: Herlev
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereBØRKOP - BYPROFIL. En ung by, en tilflytterby, et stort økonomisk potentiale til lokal udvikling, hvis man kan få borgerne engageret.
BØRKOP - PROFIL BØRKOP - BYPROFIL En ung by, en tilflytterby, et stort økonomisk potentiale til lokal udvikling, hvis man kan få borgerne engageret. Børkop er en pendlerby, velplaceret i forhold til arbejdspladser
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereRapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent
Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereAnalyse af førstegangskøbere
8. april 2013 Analyse af førstegangskøbere Analyseinstituttet Epinion har på vegne af Realkreditrådet gennemført en undersøgelse om førstegangskøbere. Undersøgelsen er baseret på interviews via internettet
Læs mereFællesskab giver nærmiljøet værdi. Det gode seniorliv i Landsbyen 10.11.14 - Steen Hjorth, Kerteminde Landsbyråd
Fællesskab giver nærmiljøet værdi Steen Hjorth 60 år tilfreds efterlønner Bl.a formand for Mesinge Sogns Lokalråd og Kerteminde Landsbyråd Bor i Midskov på Hindsholm, Kerteminde Kommune Fællesskab giver
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereLave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Læs mereFORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter
Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereBosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015
Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...
Læs mereBefolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den
Læs mereNotat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016
Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereBrugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT
Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Åboulevarden 80 Telefon 8732 3334 Postboks
Læs mereElevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11
Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et
Læs mereStørst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Læs mereSyddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse
Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.07 baggrund og analyse Hjerner tur/retur I Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen.
Læs mereUDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS
UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over
Læs mereSigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune
Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal
Læs mereRef. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser
Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring
Læs mereAntal børnefamilier i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 16. august 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede børnefamilier i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent Følgende analyse undersøger børnefamiliers
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights
Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereÅrlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015
Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereBefolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014
Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereStrategi 2015-2020. - bolig med nærhed
Strategi 2015-2020 - bolig med nærhed Indhold Før strategiplan 2015-2020...5 Missionen...6 Om BOLIGNÆSTVED...7 Værdierne Troværdighed...8 Nærvær og engagement...8 Handlekraft...9 Visionen...10 Målsætningerne
Læs mereStatistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov
Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2012
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Først og fremmest har vi naturligvis interesseret os for besøg over Sundet. Skåningene krydser Sundet mere end sjællænderne ( bruges i dette notat som betegnelse
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mere5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.
5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet
Læs mere