Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne"

Transkript

1 Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne

2 Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler fra maj Evalueringen har undersøgt hvordan de to skoleformer samarbejder om at få flere elever til at gennemføre en grunduddannelse på en erhvervsskole, og giver anbefalinger til hvordan skolerne kan udvikle samarbejdet. Evalueringen bygger på dokumentation i form af bl.a. 17 skolers selvevalueringer, 4 tekniske skoler og 13 produktionsskoler. Der er også gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om omfanget af produktionsskolers samarbejde og en registerundersøgelse der viser hvilket uddannelsesforløb produktionsskolernes elever har hhv. inden og efter undervisningsforløbet på produktionsskolen. En ekstern ekspertgruppe, evalueringsgruppen, har været tilknyttet evalueringen og har det faglige ansvar for vurderinger og anbefalinger. En projektgruppe på EVA har det metodiske og formidlingsmæssige ansvar for evalueringen. Hæftet her rummer ideer og inspiration til hvordan produktions- og erhvervsskoler sammen kan forbedre de tilbud og muligheder som de giver deres elever. Først giver det ideer til hvordan skolerne i fællesskab kan gribe opgaven an. Derefter følger ideer til hvordan produktionsskolerne kan udvikle undervisningen og den enkelte elevs forløb. Hvert år gennemfører ca elever et undervisningsforløb på gennemsnitligt 20 uger på en dansk produktionsskole. Formålet med skolernes produktionsbaserede undervisning er at styrke elevernes personlige, faglige og sociale udvikling så de bagefter kan gennemføre fx en erhvervsuddannelse. Eleverne er unge under 25 år som endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, enten fordi de endnu ikke har forudsætningerne for at begynde på en, eller fordi de har afbrudt en ungdomsuddannelse typisk en erhvervsfaglig grunduddannelse. Produktionsskolerne skal altså bygge bro til en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Evalueringen viser at samarbejdet mellem produktions- og erhvervsskolernes lærere og vejledere ofte er baseret på personlige kontakter og ildsjæle blandt dem. Ofte er samarbejdet ikke sat i system. Dermed sikrer det ikke at alle elever der med ekstra støtte kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, faktisk får den støtte som de har behov for. Skolerne skal derfor udbrede og udvikle samarbejdet så eleverne i højere grad får undervisningsforløb der passer til deres behov, og støtte til deres overgang til en erhvervsuddannelse. Evalueringen rummer derfor også anbefalinger til Undervisningsministeriet om at forpligte produktionsskolerne og erhvervsskolerne til at samarbejde. Og om at ministeriet udarbejder et enklere lovgrundlag som sikrer at skolerne har overblik over samarbejdsmulighederne og ikke lider økonomiske tab ved at samarbejde om undervisningsforløb. God læselyst, EVA.

3 Samarbejdsformer mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Produktionsskoler og erhvervsskoler har en fælles elevgruppe som det er vigtigt at de samarbejder om for at sikre at så mange elever som muligt får en erhvervsfaglig uddannelse. Der er behov for en særlig indsats. 40 % af produktionsskolernes elever begynder på en kompetencegivende ungdomsuddannelse efter produktionsskoleforløbet. De fleste af dem på et erhvervsfagligt grundforløb. Men mange elever falder fra erhvervsuddannelsen inden for det første år efter produktionsskoleforløbet. I 2003 var det 56 %. Tallet har været faldende, men det er stadig markant højere end erhvervsskolernes gennemsnitlige frafald på ca. 35 %. Generelt falder flere og flere elever på erhvervsskolernes grundforløb fra. Men samarbejde mellem erhvervsskoler og produktionsskolerne kan være med til at bringe frafaldet ned blandt de svageste elever gennem tæt lærerkontakt, vejledning og produktionsbaserede undervisningsforløb. Kombiner elementer fra begge skoleformer Har en elev fra produktionsskole behov for en tryg og produktionsbaseret introduktion til en erhvervsuddannelse, er et forløb der kombinerer elementer fra begge skoleformers undervisning, en god løsning. Det kræver at produktionsskolen og erhvervsskolen arbejder sammen om at tilrettelægge et individuelt kombinationsforløb til eleven. Et kombinationsforløb giver eleven værkstedstilbud, en tæt lærerkontakt og vejledning, og samtidig får eleven erfaring med indholdet og kravene i en erhvervsuddannelse. Kombinationsforløbene kan dermed bygge bro til erhvervsskolen. Forløbene kan både rettes mod elever fra produktionsskoler der på længere sigt gerne vil begynde en erhvervsuddannelse, og mod frafaldstruede elever på en erhvervsuddannelse som med et praktisk og produktionsbaseret forløb kan finde motivationen til at fortsætte en erhvervsfaglig uddannelse. Af de 93 produktionsskoler der har besvaret EVA s spørgeskema, har 65 skoler et samarbejde med erhvervsskoler. 36 af de 65 produktionsskoler har samarbejder om kombinations- eller brobygningsforløb. På produktionsskolerne kan det være naturligt at det er vejlederen eller elevens værkstedslærer der tager initiativ til at tilrettelægge et kombinationsforløb. På erhvervsskolerne er det vigtigt at en person får det overordnede ansvar for kombinationsforløb, og at de informerer produktionsskolerne om hvem vejlederen eller værkstedslæreren skal kontakte for at kunne tilrettelægge et kombinationsforløb. Skab trygge overgange 30 % af produktionsskolernes elever begynder efterfølgende på et grundforløb på en erhvervsskole, men over halvdelen falder fra erhvervsuddannelsen inden for et år. Der er altså også et stort behov for at skolerne samarbejder om de udslusede elever fra produktionsskolen. 77 % af de produktionsskoler der har erfaring med kombinationsforløb, mener at forløbene giver eleverne en god start på deres erhvervsfaglige grunduddannelse. Samarbejdet kan fx ske i et overgangsteam der følger eleven når han eller hun starter på en erhvervsuddannelse. Overgangsteamet kan bestå af en vejleder eller værkstedslærer fra produktionsskolen og en kontaktlærer fra erhvervsskolen. Teamet som helhed kender elevens personlige, sociale og faglige behov og kompetencer og kan derfor være et godt udgangspunkt for at tilrettelægge elevens uddannelsesforløb bedst muligt. Teamet bør i opstartsfasen snakke med eleven om hans eller hendes personlige, faglige eller sociale vanskeligheder. Med den viden kan teamet bedre støtte eleven og derved lette overgangen til erhvervsskolen. Medlemmerne i overgangsteamet kan samtidig dele viden om uddannelsernes kompetencekrav og om hvordan skoleformerne bedre kan støtte hinanden i andre elevforløb. Produktionsskolerne kan frigøre lærerkræfter til overgangsteam ved at organisere noget af undervisningen som fælles aktiviteter, fx idræt eller foredrag, på tværs af værksteder så værkstedsundervisningen ikke er på fuld tid. Skoler der har erfaring med at basere deres samarbejde på skriftlige aftaler, vurderer at aftalerne giver kontinuitet i samarbejdet om elevernes forløb. 19 af de 36 skoler der samarbejder med erhvervsskoler om forløb, har skriftlige aftaler. Det er en god idé at: udarbejde procedurer der sikrer at alle elever der kunne have gavn af det, tilbydes et kombinationsforløb oprette overgangsteam der følger og støtter den enkelte elev sikre skolernes samarbejde gennem skriftlige aftaler. 4 5

4 Undervisning med fokus på elevens læring Når produktionsskolerne skal sikre at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev, er det vigtigt at vejlederen både kender elevens behov og kompetencer og har viden om de muligheder og krav der ligger i erhvervsuddannelserne. Få opdateret viden om uddannelser Det er lettere for produktionsskolens lærere at målrette elevens ophold og værkstedsundervisningen til en relevant erhvervsuddannelse når de har opdateret viden om indholdet i uddannelserne og kompetencekravene til eleverne. De kan bedre forberede eleven på et kommende uddannelsesforløb når de ved hvilke kompetencer eleverne skal sigte efter at udvikle for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Lærerne kan opdatere deres viden om erhvervsuddannelsernes indhold og udveksle viden om de faglige krav ved at holde seminarer og fagmesser med erhvervsuddannelserne. Lærerne kan også tage med på besøg på erhvervsskoler når elever bliver vist rundt, og de kan fx udveksle undervisningsmateriale med hinanden. Etablerer skolerne overgangsteam, er det oplagt at teammedlemmerne udveksler viden om de to forskellige skoleformer der. Evaluér elevens udvikling Kender produktionsskolens vejledere og lærere elevens behov og faglige og personlige kompetencer og udviklingsforløb, kan skolen bedre tilrettelægge elevens uddannelsesforløb. De fleste skoler afdækker allerede elevernes kompetencer. Men det er vigtigt systematisk både at afdække kompetencer, løbende sætte mål for hvad eleven skal lære under forløbet på produktionsskolen, og løbende evaluere om eleven når målene. En systematisk evaluering af elevens kompetencer kan være et redskab for lærerne til at tilrette undervisningen og til at give eleven et klarere billede af hvad han eller hun lærer på produktionsskolen. Evalueringen kan gøre det tydeligere for både lærer og elev hvornår eleven kan magte en erhvervsuddannelse, og den kan gøre eleven mere bevidst om den udvikling han eller hun går igennem. Og udviklingsbevidstheden er en væsentlig motivationsfaktor for mange elever. Kun 2,6 % af produktionsskolernes elever får et kombinationsforløb. Skoler der har erfaring med forløbene, mener at 25 % af eleverne kunne have glæde af et kombinationsforløb. Skolerne bør udvikle et kompetenceskema som de også bruger systematisk når de evaluerer elevernes udvikling og læring. Fx når elev og værkstedslærer snakker om elevens fremgang og følger op på om eleven når sine læringsmål. Skab tydelige faglige sammenhænge Produktionsskolerne lægger vægt på at eleverne får kompetencer til at kommunikere og træffe valg, møde til tiden og samarbejde. At eleverne får lyst til og forudsætninger for at begynde en uddannelse, er vigtigt for skolerne. Produktionsskolerne har fx smedeværksted, tømrerværksted, it-værksted, tekstilværksted og køkken hvor eleverne kan udvikle forskellige kompetencer. I 2002 kom 29 % af produktionsskoleeleverne uden grundskoleeksamen i gang med en erhvervsuddannelse efter produktionsskolen, mens 46 % af produktionsskoleeleverne med en 9. klasses afgangsprøve var begyndt. Eleven har frit valg mellem værkstederne, og de frie rammer er centrale for at give de ofte skoletrætte elever lyst til at lære. Men det er samtidig en god ide at produktionsskolerne bruger værkstederne mere uddannelsesstrategisk. Dvs. så eleverne kan tilegne sig forskellige kompetencer der supplerer hinanden, og få udvidet deres horisont. Og så der kan skabes en mere direkte faglig sammenhæng mellem opholdet på produktionsskolen og det grundforløb som eleven vælger bagefter. Det er også vigtigt at produktionsskolerne gør det attraktivt for eleverne at få almen undervisning, fx i dansk og matematik, der supplerer den praktiske læreproces i værkstederne og giver dem bedre mulighed for at klare sig efter produktionsskolen. Fx ved at gøre det tydeligt for eleverne at den almene undervisning kvalificerer deres arbejde med produktionen, og ved at sikre at de oplever en tæt sammenhæng med produktionen. De almene kompetencer er nødvendige i et efterfølgende uddannelsesforløb, og derfor skal produktionsskolerne også fokusere på at styrke dem hos eleverne. Brug forløbsplaner som aktivt redskab På produktionsskolerne har eleverne forløbsplaner, mens de på erhvervsskolerne har personlige uddannelsesplaner som den enkelte elev udarbejder sammen med sin vejleder eller kontaktlærer. Skal forløbsplanerne blive et aktivt redskab for eleven, er det en god idé at sammentænke forløbsplanen på produktionsskolen med elevplanen på erhvervsskolen så elevens planer og kompetenceudvikling dokumenteres ét sted og bringes videre. På den måde får skolerne også viden om eleven. Det er en god idé at: klarlægge elevernes kompetencer og interesser systematisk sætte evaluerbare læringsmål for eleven gøre eleverne bevidste om hvad de lærer. 6

5 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T F E eva@eva.dk H EVA håber at hæftet vil inspirere produktionsskolerne og erhvervsskolerne til at udbygge deres samarbejde. Hæftet bygger på evalueringsrapporten Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler som du kan finde i sin helhed på EVA s hjemmeside, Her kan du også læse om EVA s øvrige projekter og finde tilbud om oplæg, kurser og sparringsforløb. Har skolen brug for flere eksemplarer af hæftet her, kan det købes i sæt med fire eksemplarer for 80 kr. Din lokale boghandler kan skaffe hæftet hjem. God læselyst, EVA. Opsamlende Produktionsskoler og erhvervsskoler kan udvikle deres samarbejde ved at: etablere flere kombinationsforløb mellem de to skoleformer etablere overgangsteam der giver den enkelte elev en tryg overgang til erhvervsskolen basere deres samarbejde på skriftlige aftaler udveksle viden om erhvervsuddannelsernes faglige og personlige krav til eleverne sammentænke forløbsplaner på produktionsskolen med personlige uddannelsesplaner på erhvervsskolen. Tekst: Marie Nielsen Layout: kühnel a:s Tryk: De Facto A/S Fotos: Getty Images, Scanpix: Liselotte Sabroe, Sonja Iskov, Morten Nillson 2006 EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde

Læs mere

Erhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse

Erhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse Erhvervsklasser Inspiration til at starte en erhvervsklasse Indhold Hvorfor erhvervsklasse i vores kommune? 4 Hvordan kommer vi i gang? 7 Hvad skal vi være opmærksomme på undervejs? 9 Cases som inspiration

Læs mere

23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021

23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021 Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluering af initiativ 4.2.6 Målretning af

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD INTRODUKTION Som led i Satspuljeprojektet Fremme af mental sundhed hos

Læs mere

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indhold Handlingsplan 2004 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Bilag til spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere og uddannelsesledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Evaluering af personlige

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse. 2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune

e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune Forord Der er mange milepæle i de fleste menneskers liv, og overgang

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Arbejdet. med pædagogiske læreplaner. - kort gennemgang af den landsdækkende evaluering

Arbejdet. med pædagogiske læreplaner. - kort gennemgang af den landsdækkende evaluering Arbejdet med pædagogiske læreplaner - kort gennemgang af den landsdækkende evaluering Indholdsfortegnelse og kolofon Pædagogiske læreplaner er en succes s. 3 Pædagogiske læreplaner gør en forskel på pædagogikken

Læs mere

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

INTRODUKTION og AFTALESKRIFT

INTRODUKTION og AFTALESKRIFT INTRODUKTION og AFTALESKRIFT Formål med frivillige madguider: At hjælpe borgeren til varige livsstilsændringer i forhold til: - At højne livskvaliteten for borgeren og vejlede denne i at træffe sunde valg

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K

Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K 25.1.2015 Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.

Læs mere

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse)

Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse) Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse) Folketinget har pr. 1. juni 2007 vedtaget Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (L564). Loven giver kommunerne

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning 1 2 Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU) etc. Med henblik på at styrke indsatsen for at

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler Til lovforslag nr. L 64 Folketinget 2010-11 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 14. december 2010 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler 1. Udvalgsarbejdet

Læs mere

Styrkelse af lærernes it-kompetencer

Styrkelse af lærernes it-kompetencer Styrkelse af lærernes it-kompetencer Målsætning Forbedre og udvikle forudsætningerne for, at skolerne kan udnytte de læringsmæssige, pædagogiske og organisatoriske muligheder ved de digitale medier. Resultatkrav

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast Placering Tingagerskolen har to mulige lokaler. Tilbudet placeres i første omgang på Tingagerskolen/ Ikke stedmæssigt forankret, opstart med beliggenhed på Tingagerskolen, men med mulighed for placering

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Hele Danmarks. efterskole

Hele Danmarks. efterskole Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Kold College (Dalum UddannelsesCenter) Institutionsnummer: 461305 Dato: 1. marts 2011 Thomas Johansen, Formand for bestyrelsen

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009

Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Resumé Indledning Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Læs mere

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem

Læs mere

ErhvervsGrundUddannelsen - EGU... 3. Placering i uddannelsesbilledet... 3. Målgruppe... 4. Uddannelsesbeviset... 4. Opbygning... 5. Praktikdelen...

ErhvervsGrundUddannelsen - EGU... 3. Placering i uddannelsesbilledet... 3. Målgruppe... 4. Uddannelsesbeviset... 4. Opbygning... 5. Praktikdelen... VORDINGBORG KOMMUNE INDHOLD Denne folder skal informere om EGU. Informationen er henvendt til vejledere i Vordingborg Kommune og andre der ønsker grundlæggende viden om EGU og uddannelsens muligheder.

Læs mere