Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Transkript

1 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på

2 Indhold 1. Forord Vision og værdier for Højvangskolen Formål med inklusionsindsatsen Inklusionsstrategi for Højvangskolen Tilgange og metoder Pædagogiske Læringscenter (PLC) Ydelseskataloget Forventninger til os som fagpersoner Succeskriterier Viden om inklusion fra forskningen Tids- og procesplan

3 1. Forord I dette dokument finder du skolens vision og værdier, som inklusionsindsatsen tager udgangspunkt i formålet med inklusionsindsatsen og selve inklusionsstrategien. Herunder beskrives den teoretiske forståelsesramme for inklusionsindsatsen, som tager afsæt i KRAP. Endvidere beskrives vores inklusionsindsats som en del af vores Pædagogiske Læringscenter, som også rummer en række fag-faglige indsatser, som alle vil være nævnt her. Endeligt er der en beskrivelse af hvad forventningen til os som fagpersoner er, og hvad vores succeskriterier for det kommende arbejde er. I det følgende vil skolen referere til både skole og SFO, da vi arbejder målrettet med kvaliteten af sammenhængskraften i elevernes hverdag. Med dette dokument i hånden sættes der en ramme og en udviklingsretning for arbejdet med inklusionsarbejdet på Højvangskolen. Der findes derfor ikke svar på alt her. Der vil være områder, vi skal udvikle på i de kommende år, og inspiration vi vil indhente, men rammen er hermed sat for arbejdet fremover. 3

4 2. Vision og værdier for Højvangskolen Skolens overordnede vision 1 Alle elever på Højvangskolen bevarer og øger deres lyst til læring gennem hele skoleforløbet, så de alle fortsætter på en ungdomsuddannelse, samtidig med at de styrker deres selvværd Skolens 3 værdier Værdier: Fællesskab Forskellighed Faglighed Dét forstår vi ved værdien: På Højvangskolen anser vi fællesskabet som fundament for det daglige arbejde på skolen. Gennem deltagelse i skolens fællesskab får den enkelte mulighed for at føle sig værdsat, udvikle sig og lære og at opleve medindflydelse og medansvar i demokratiske processer. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og muligheder, og vi ser forskellighed som en styrke for fællesskabet. Høj faglighed, kreativitet samt kvalitet i det daglige arbejde er fælles mål for børn og voksne på Højvangskolen. Arbejdet med vores inklusionsindsatser understøtter skolens vision og værdier. Denne understøttelse sker ved at, vores værdier afspejles i vores daglige pædagogiske praksis og i vores tiltag og tilgang til den enkelte elev i hverdagen. 1 Fra skolens værdiregelsæt 4

5 3. Formål med inklusionsindsatsen Formålet med inklusionsindsatsen på Højvangskolen er: At alle elever trives og er en del af et læringsfællesskab. Dette vil fremme, at den enkelte opnår den bedst mulige læring og trivsel. At skabe inkluderende fællesskaber, hvor lærer og pædagoger udvikler en fælles forståelse og et fælles sprog for arbejdet med inklusion. I den daglige praksis betyder det: At så mange elever som muligt inkluderes i Højvangskolens tilbud. At vores interne inklusionsressourcer til enhver tid anvendes fleksibelt og målrettet i dagligdagen. At vi i højere grad benytter PPR konsultativt til pædagogiske vejledning og udfærdigelse af strategier, som derved nedbringer antallet af indstillinger til PPR undersøgelser. At der før enhver indstilling til PPR-undersøgelse er lavet målrettede pædagogiske tiltag i forhold til at skabe inkluderende rammer via en målrettet pædagogisk handleplan for det enkelte barn. 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen På Højvangskolen er vores inklusionsindsats en dynamiske proces med en individuel tilpasning - hvor skolen øger mulighederne for oplevelse af deltagelse i fællesskabet, tilstedeværelse i dagligdagen, aktiv deltagelse i undervisningen og et højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. Som inkluderende skole er Højvangskolen kendetegnet ved: Høj grad af gensidig tilpasning mellem skole, fritidsliv, børn og forældre. At den gensidige tilpasning tager særligt hensyn til elever, som er i risikogruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. At ledelsen fokuserer på at udvikle skolen som en lærende organisation. At de professionelle der har direkte relation til eleverne (lærere, pædagoger, inklusionsteam, læsevejledere) håndterer uhensigtsmæssig adfærd ud fra en fælles faglig viden, pædagogisk handlekompetence samt en anerkendende og undersøgende tilgang. At undervisnings- og fritidsdelens indhold, struktur og rammer tilrettelægges i forhold til elevernes konkrete og individuelle behov. At alle elever oplever sig som værdifulde og meningsfulde deltagere i skolens faglige og sociale fællesskab. Skolens holdninger til inklusion udmøntes konkret og tydeligt i praksis af alle, der færdes på skolen. 5

6 5. Tilgange og metoder Vores forståelse af inklusion tager udgangspunkt i KRAP s (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik) pædagogiske tilgang og bygger primært på 3 vigtige grundpiller: Tænkning Det vi tænker, oplever vi som virkeligt, men vi kan lære at tænke anderledes Ressourcesyn Alle mennesker har ressourcer, og vi udvikler os bedst gennem vore succeser Anerkendelse Alle mennesker har grundlæggende behov for anerkendelse Figur 1: KRAP grundbog - Lene Metner & Peter Storgård 6. Pædagogiske Læringscenter (PLC) På Højvangskolen har vi samlet alle de forskellige faglige og pædagogiske og støttende tiltag i vores Pædagogiske Læringscenter. PLC arbejder målrettet og understøtter enkelte elevers udvikling og læring eller klassers eller gruppers udvikling og læring ift. særlige udfordringer. Der er i PLC en række ydelser, lærere og pædagoger i dagligdagen kan gøre brug af. Indsatserne er delt i to forskelligrettede hovedindsatser, som dog begge rækker ind over hinanden. Herunder hører de forskellige ydelser i vores inklusionsindsats til. 6

7 Pædagogisk Læringscenter Inklusionsindsatser AKT- indsatser Observation i klassen og sparring fra inklusionsteamet (klasserumsledelse, rammer og visuelle støttesystemer osv) Inklusionsteam Observation og sparring på enkelte børn fra inklusionsteamet (støttesystemer, særlige indsatser) Støtte til klasserumsledelse Elevsamtaler Fag-faglige indsatser Dansk som 2. sprog Sprogudvikling af elever med andet modersmål end dansk Faglige vejledere Bevægelses-, matematik-, læse- og engelskvejledere Inklusionsmøder Elev- eller klassebeskrivelser til møderne Forældresamarbejdsmøder evt. deltagelse med pædagogisk/psykologisk konsulent fra PPR og socialrådgiver. IT-vejledere Pædagogisk IT-vejledning Specialcenteret Særlig faglig støtte til enkeltelever Mellemrummet og Oasen Periodisk undervisning på et lille hold i meget strukturerede rammer Pædagogiske handleplaner Udfærdigelse af konkrete løbende pædagogiske handleplaner Torvet Et fleksibelt læringsrum i indskolingen Fællesskaber for alle Ekstern rådgivning via Børn og Unge KRAP/KRAP-vejledere 7. Ydelseskataloget Ydelser under PLC er specifikt beskrevet enkeltvis i vores ydelseskatalog, som bilag til inklusionsstrategien. 7

8 8. Forventninger til os som fagpersoner For at vi skal blive dygtigere til at arbejde med inklusion i hverdagen, kræver det, at vi alle: Forstår de udfordringer og problematikker, vi møder, ud fra de sammenhænge, rammer og relationer, de er opstået i, og som vi selv er med til at skabe. Er opmærksomme på, at vores sprog skaber virkelighed - og derfor konstant udfordrer vores egen italesættelse af virkeligheden og de udfordringer, vi oplever i dagligdagen, så de udtales som positive udfordringer. Fastholder og arbejder med den forståelse: At børn gør det rigtige, hvis de kan - ikke hvis de vil. Husker på, at hvis børn har uhensigtsmæssig adfærd, er det som regel os professionelle, der ikke har fundet den rigtige vej eller vist dem den rette forståelse. Fokuserer på, at udvikling skabes i en anerkendende og nysgerrig dialog om drømme og ønsker til fremtiden. Konsekvent invitere forældre og familie ind som medspillere i problemforståelse og udfærdigelse af pædagogiske handleplaner. Fokuserer på forståelse af det enkelte barn, rammesætning, skærmning fra andre børn, stressreduktion og struktur. 9. Succeskriterier Når vi er blevet en inkluderende skole: Er elevtrivslen steget for alle elever og især elever med særlige behov. Er alle børn glade for at gå i skole hver dag. Har vi et samlet overblik over den pædagogiske og faglige indsats for alle elever med særlige behov, hvilket blandt andet indebærer dato for næste forældresamarbejdsmøde, anamnese, evt. diagnose og overblik over ekstra ressourcer og hvordan de i praksis anvendes for at støtte elevens konkrete udvikling. Har alle elever med særlige behov en målrettet pædagogisk handleplan, som er udviklet i et velfungerende tværfagligt samarbejde med forældrene ud fra en fælles skabelon på skolen. Denne handleplan justeres løbende til, og alle i teamet omkring eleven kender og anvender handleplanen i praksis. Er omdrejningspunktet for vores samarbejde med eksterne parter at forsøge at forstå og finde muligheder i stedet for at kompensere og løse problemer. Har vi et fælles sprog omkring inklusion og fælles redskaber at arbejde med i det daglige pædagogiske arbejde. Kan vi til enhver tid omstille anvendelsen af vores inklusionsressourcer, hvis der er et akut behov et sted på skolen. Anvender vi i vid udstrækning vores interne inklusions ressourcer til vejledning og udvikling af kolleger. 8

9 10. Viden om inklusion fra forskningen 2 Forskning og erfaring viser følgende omkring inklusion: Det kan lade sig gøre at inkludere børn med særlige behov med et godt resultat, og det gavner også de andre børn social og fagligt. Resultater viser endvidere, at det ikke har en negativ effekt på almen elevernes faglige og sociale udvikling, at elever med særlige behov er inkluderet i almenundervisningen. Et andet væsentligt resultat er, at det er afgørende for elever med særlige behov ift. den faglige og sociale udvikling, at skolen har en overordnet målsætning for og positiv holdning til inklusion af elever med særlige behov i almenskolen. Lærere og pædagoger, der udviser en negativ holdning til at inkludere elever med særlige behov, har en negativ effekt på den faglige udvikling. En negativ holdning kan endvidere medføre, at eleverne med særlige behov bliver stigmatiserede af deres klassekammerater. I forhold til tolærerordninger viser flere af studierne, at det har en positiv effekt for alle eleverne, at der er to lærere til stede i klassen, hvis der er tale om en almenlærer og en speciallærer, da viden om og strategier for undervisningen af elever med særlige behov er væsentlig

10 Det fremhæves endvidere, at det er væsentligt, at lærerne er instruerede i/efteruddannede til at undervise kollaborativt. Resultaterne viser, at tolærerordninger, hvor der ikke er kendskab til en kollaborativ undervisningsmodel, har negativ eller ingen effekt for eleverne. Det gælder både for tovoksenordninger og pædagoger i undervisningen, at de uden en reel instruktion til deres funktioner risikerer at have en stigmatiserende rolle overfor elever med særlige behov. Tydelige målsætninger og en klar struktur for inklusionstiltag overfor elever med særlige behov er derfor essentielle. Resultaterne viser, at det har en positiv effekt på elevernes aktivitetsniveau, faglige udvikling, selvtillid og selvsikkerhed i forhold til deres klassekammerater, at de har en målsætning for deres egen læring, således at de kan følge deres egen progression. Adgangen til ressourcepersoner (ledere, psykologer, konsulenter og forældre) er afgørende for, om lærerne føler sig kompetente til at udvikle målsætninger for og varetage undervisningen af elever med særlige behov. 11. Tids- og procesplan Skoleåret Uge 49 Uddannelse af KRAP vejledere Vi har igangsat uddannelse af to KRAP-vejledere på skolen. Torvet og akuttelefon Vi har igangsat en etablering af det fælles torv i Indskolingen og etableret en akuttelefon. Uge Arbejdsgruppen ift udvikling af Torvet Vi nedsatte en arbejdsgruppe, som arbejdede med udviklingen af Torvets indretning og pædagogiske indhold osv. Gennem disse uger, kørte Torvet i opstartsperiode. Konkret formål med Torvet blev udarbejdet Uge 6 Præsentation og debat af Torvets funktion og indretning i indskolingen På pædagogisk dag, præsenterede arbejdsgruppen formålet og strategien bag med Torvet. Der var mulighed for inputs til den daglige praksis samt refleksion og evaluering af det allerede igangværende. 10

11 Uge 12 Der udsendes evalueringsskema Alle i indskolingen og i arbejdsgruppen får udsendt evalueringsskema til Torvets funktion. Uge 16 Evaluering af Torvet funktion i arbejdsgruppen - efterfølgende tilbagemelding til indskolingen Evalueringen skrives i et ugebrev i uge 18, sammen med kommende fokusområder. Løbende i foråret 2016 Inklusionsstrategien færdigskrives Kirsten har ansvaret for færdiggørelse Løbende sparring med ledelsen Løbende input og sparring fra inklusionsteamet (og andre der arbejder direkte med de enkelte ydelser) April-juni Start september Lærer- og pædagog møde Skoleåret Oktober/Novem ber Udfærdigelse af ydelsesoversigterne Præsentation af endelig inklusionsstrategi og kommende procesplan til alle medarbejdere Fælles arbejde med implementeringen af inklusionsstrategien på et møde Evaluering af inklusionsstrategien og procesplanen - fokuseret fremadrettet indsats 11