Teleklagenævnet. TDC AIS Jura & Regulering Teglholmsgade København C

Transkript

1 Teleklagenævnet TDC AIS Jura & Regulering Teglholmsgade København C Bredgade 43 DK-1260 København K Tlf Fax Teleklagenævnets afgørelse af TDC AIS' (TDC) klage over IT- og Telestyreisens afgørelse af 21. februar 2008 vedrørende klage over TDC's diskrimination af Tele2 ved varsling af slutbrugerpriser, jf. telelovens 101, stk. 1, nr. 71 /;'. december 2008 Journalnr IT - og Telestyrelsen traf den 21. februar 2008 en afgørelse rettet mod TDC på baggrund af en klage fra Tele2. Det var Tele2's opfattelse, at TDC havde diskrimineret Tele2 i forbindelse med varslede prisændringer på fastnetabonnementer. I afgørelsen fandt styrelsen, at TDC havde handlet i strid med ikke-diskriminationsforpligtelsen pålagt på engrosmarkedet for fastnetaccess (marked 8), jf. telelovens 51 b. Ifølge styrelsen var beslutningen om ændrede fastnetabonnementspriser på detailniveau således ikke blevet meddelt Tele2, der i kraft af en samtrafikaftale med TDC aftog gensalgsproduktet fastnetabonnementer, samtidig og på samme vilkår, som beslutningen herom var blevet udmeldt internt i TDC. Ved klageskrift af 19. marts 2008 indbragte TDC den nævnte afgørelse for Teleklagenævnet2. TDC fremførte i den forbindelse en række anbringender til støtte for, at der ifølge TDC ikke i sagen var grundlag for at konkludere, at TDC skulle have diskrimineret Tele2. TDC fremhævede blandt andet, at telelovens 51 b om ikke-diskrimination alene var gældende, såfremt forholdene var ens, hvilket efter TDC's opfattelse ikke var tilfældet i nærværende sag henset til, at de faktiske forhold mellem TDC's detailforretning og TDC's branchesalg på den ene side og TDC og Tele2 (eller andre gensælgere) på den anden side ikke kunne anses som ens forhold i relation til information om ændring af slutbrugerpriserne. TDC gjorde endvidere gældende, at telelovens 51 d og udmøntningen heraf i markedsafgørelsen på marked 8 - efter princippet om lex specialis - var normerende for TDC's oplysningsforpligtelse i forbindelse med ændring af et samtrafikprodukt, I Jf. senest lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007 af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. 2 I samme klageskrift påklagede TDC endvidere IT- og Telestyrelsens afgørelse ligeledes af 2 I. februar 2008 vedrørende håndteringsvarsel i forbindelse med varsling af prisændringer for gensalgsprodukter. Teleklagenævnet skal henvise til nævnets afgørelse vedrørende denne sag (sagsnr ), idet de to sager bør ses i sammenhæng.

2 hvorfor IT- og Telestyrelsens anvendelse af telelovens 51 b også af denne grund ikke var korrekt..i. For sagsforløbet i øvrigt, herunder en nærmere gennemgang af den påklagede afgørelse og TDC' s klageskrift, henvises til den vedhæftede sagsfremstilling. Teleklagenævnet har behandlet TDC's klage på et møde i nævnet den 8. december Nævnet har herefter på grundlag af det i sagen foreliggende materiale, jf. sagsfremstillingen nedenfor, truffet afgørelse om ikke at give TDC medhold i den indbragte klage. Teleklagenævnet skal bemærke, at nærværende sag efter nævnets opfattelse først og fremmest skal vurderes ud fra den overordnede betragtning, at formålet med TDC' s pligt til at videregive pris informationer til gensælgere er at tilstræbe at sikre ensartede vilkår mellem TDC og gensælgerne, herunder Tele2, og dermed en velfungerende konkurrence. Det er nævnets vurdering, at det heraf må følge, at relevant prisinformation, så vidt det i praksis er muligt, skal videregives samtidigt og på lige vilkår i forhold til alle gensælgere, når denne information foreligger. Som udgangspunkt finder nævnet ikke, at eventuelle særlige forhold vedrørende prisfastsættelsesmetoder, TDC's interne organisation eller andet kan tillægges afgørende betydning i denne forbindelse. Det er samtidig nævnets opfattelse, at TDC i nærværende sammenhæng definitorisk må anses som en gensælger på linie med eksempelvis Tele2. Teleklagenævnet har noteret sig, at TDC i henhold til marked 8-afgørelsen er pålagt en priskontrolforpligtelse efter metoden "slutbrugerprisen korrigeret for sparede omkostninger". Dette indebærer, at prisændringer i sagens natur har sit udspring i en ændring aftdc's detailpris/slutbrugerpris, ud fra hvilken engrosprisenlgensalgsprisen justeres med udgangspunkt i en fastsat procentsats, som både TDC og gensælgerne på forhånd er bekendt med. Henset til, at en detailprisændring i den for nærværende sag relevante sammenhæng må antages at have direkte og umiddelbar betydning for gensalgspriserne, og oplysning herom tilsvarende må antages at have umiddelbar værdi for gensælgerne, finder Teleklagenævnet, jf. nævnets bemærkninger ovenfor, at relevant prisinformation i forhold til TDC's opfyldelse af sin varslingsforpligtelse er den information, der foreligger, når TDC har truffet beslutning om ændring detailpriserne. Konkret må dette for så vidt angår nærværende sag betyde det tidspunkt, hvor TDC har truffet beslutning om ændring af detailprisen, og denne beslutning videre- 2

3 kommunikeres - det vil sige, at første led i TDC's kommunikation af sin beslutning om ændring af detailprisen efter nævnets opfattelse må anses som normerende for TDC' s varslingsforpligtelse, idet denne ændring rimeligvis må betragtes som første led i en ændring af engrosprisen. Nævnet finder ikke, at der i denne sammenhæng er belæg for at skelne mellem intern eller ekstern videregiveise, hvorfor information om en ændret detailpris også skal videregives til Tele2 og andre gensælgere, tilsvarende som den kommunikeres internt i TDC fra beslutningstageren til dem, der skal varsle prisændringen i forhold til TDC's egne detailkunder. Teleklagenævnet har noteret sig TDC's bemærkninger vedrørende telelovens 51 b i relation til nærværende sag. Nævnet finder imidlertid ikke, at tekniske forhold vedrørende priskontrolforpligtelsens udmøntning og forhold vedrørende TDC's interne organisation og beslutningsprocesser i sig selv kan medføre, at teleloven 51 b's forudsætning om ens forhold ikke er opfyldt. Nævnet har endvidere noteret sig TDC's bemærkninger vedrørende samspillet mellem marked 8-afgørelsens ikke-diskriminationsforpligtelse, jf. te le lovens 51 b, og markedsafgørelsens gennemsigtighedsforpligtelse, jf. telelovens 51 d. For så vidt angår dette spørgsmål kan Teleklagenævnet tilslutte sig IT- og Telestyrelsens bemærkninger, herunder at de op listede forpligtelser i marked 8-afgørelsen må anses som sideordnede. På den baggrund finder nævnet ikke anledning til at anfægte, at IT- og Telestyrelsen har valgt at vurdere problematikken i nærværende sag ud fra ikkediskriminationsforpligtelsen. Nævnet finder i øvrigt, at de TDC pålagte forpligtelser ifølge marked 8-afgørelsen er så bredt udformet, at det i sig selv taler imod en sådan skarp opdeling imellem dem, som TDC synes at lægge til grund. Sammenfattende er det Teleklagenævnets vurdering, at der ikke i nærværende sag ses at være tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte IT- og Telestyreisens vurdering af, at TDC i det konkrete tilfælde har handlet i strid med ikke-diskriminationsforpligtelsen pålagt på engrosmarkedet for fastnetaccess (marked 8), jf. telelovens 51 b, derved at TDC's beslutning om ændrede fastnetabonnementspriser på detailniveau ikke er blevet meddelt Tele2 samtidig og på samme vilkår, som beslutningen herom blev udmeldt internt i TDC. Teleklagenævnets afgørelse er i henhold til telelovens 102, stk. l, endelig og kan derfor ikke påklages til anden administrativ myndighed, herunder til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Denne afgørelse kan indbringes for domstolene senest otte uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren, jf. telelovens 102, stk. 2. 3

4 Kopi af denne afgørelse er tilsendt IT- og Telestyrelsen. (:i~ Sekretær 4

5 Klage fra TDC A/S over IT - og Telestyrelsens afgørelse af 21. februar 2008 vedrørende klage over TDC's diskrimination af Tele2 ved varsling af slutbrugerpriser, jf. telelovens 51 b3 20. november 2008 J.nr Sagsfremstilling Den påklagede afgørelse. IT- og Telestyrelsen traf den 21. februar 2008 en afgørelse rettet mod TDC Totalløsninger (TDC) på baggrund af en klage fra Tele2. Det var Tele2's opfattelse, at TDC havde diskrimineret Tele2 i forbindelse med varslede prisændringer på fastnetabonnementer. I afgørelsen fandt styrelsen, at TDC havde handlet i strid med ikke-diskriminationsforpligtelsen pålagt på engrosmarkedet for fastnetaccess (marked 8), jf. telelovens 51 b4 Ifølge styrelsen var beslutningen om ændrede fastnetabonnementspriser på detailniveau således ikke blevet meddelt Tele2, der i kraft af en samtrafikaftale med TDC aftog gensalgsproduktet fastnetabonnementer, samtidig og på samme vilkår, som beslutningen herom var blevet udmeldt internt i TDC. Af afgørelsen fremgik det indledningsvis, at sagen var en udløber af TDC's prisændringer i forbindelse med selskabets løsningsmodel for så vidt angik den såkaldte "dobbeltdækningsproblematik". Disse prisændringer var blevet offentliggjort på TDC's hjemmeside den 29. maj 2006 kl. 17. Pris ændringerne blev endvidere meddelt Tele2 som gensælger ved e mail afsendt fra TDC's branchesalgsafdeling den 30. maj 2006 kl Det var Tele2's opfattelse, at dette forløb indebar, at TDC havde diskrimineret Tele2 i strid med telelovens 51 b. På siderne 1-8 i afgørelsen gennemgik IT- og Telestyrelsen sagens forløb, herunder de aftdc og Tele2 fremsatte anbringender m.v. På siderne 8-10 redegjorde IT- og Telestyrelsen for lovgrundlaget for den trufne afgørelse. Heraf fremgik, at det i denne sammenhæng relevante marked var marked 8, hvor TDC blandt andet var pålagt en forpligtelse om ikke-diskrimina- 3 IT - og Telestyrelsen traf ligeledes den 21. februar 2008 afgørelse i en sag relateret til den ovennævnte: "Afgørelse vedrørende håndteringsvarsel i forbindelse med varsling af prisændringer for gensalgsprodukter". Også denne sag har TDC efterfølgende indbragt for Teleklagenævnet (j.nr ). 4 Jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007 af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. 5

6 tion. Styrelsen redegjorde for, hvad en sådan forpligtelse omfattede i henhold til de relevante bestemmelser på området. IT- og Telestyrelsens vurdering af den foreliggende sag fremgik af afgørelsens side loff. Ifølge styrelsen var spørgsmålet i nærværende sag, om TDC i forbindelse med implementeringen af sin model for løsning af dobbeltdækningsproblematikken havde handlet i strid med ikke-diskriminationsforpligtelsens krav om, at TDC skulle give information til "andre på samme vilkår og priser og af samme kvalitet, som gælder for de tjenester, der udbydes til TDC selv, dettes datterselskaber eller partnere" (jf. ikkediskrimina-tionsforpligtelsen i marked 8-afgørelsen). Det var styreisens vurdering, at telelovens 51 b og den heraf udmøntede forpligtelse om ikke-diskrimin-ation fandt anvendelse for så vidt angik de varsler, som blev anvendt internt i TDC. IT - og Telestyrelsen bemærkede, at gensalgsprisen for fastnetabonnementer i henhold til marked 8-afgørelsen var fastsat ud fra principperne om slutbrugerprisen korrigeret for sparede omkostninger. Ifølge styrelsen indebar dette, at gensalgsprisen blev beregnet ud fra slutbrugerprisen og den i samtrafikaftalen fastsatte procentsats. Procentsatsen var fastsat i IT- og Telestyrelsens afgørelse af 21. maj 2007 om "fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen for sparede omkostninger i forbindelse med priskontrol efter metoden "slutbrugerprisen korrigeret for sparede omkostninger" af TDC's priser for tjenesteudbyderadgang for fastnet". Styrelsen oplyste, at når der skete en ændring af slutbrugertaksten, ville ændringen umiddelbart udgøre det nye grundlag for beregning af ny samtrafikpris (gensalgsprisen). Ifølge styrelsen blev den fastsatte procentsats som udgangspunkt ikke berørt af ændringen, med mindre parterne på kommerciel basis havde aftalt noget andet. IT- og Telestyrelsen henviste til, at det fulgte af den TDC pålagte forpligtelse om ikke-diskrimination på marked 8, at TDC skulle varsle ændringer af priser til andre på samme vilkår og af samme kvalitet, som gjaldt for tjenester, der blev udbudt af TDC's interne afdelinger. Ifølge styrelsen indebar dette, at beslutninger om prisændringer skulle meddeles eksterne udbydere på samme tidspunkt og på samme vilkår, som oplysningerne blev udmeldt internt i TDC. Det var i den forbindelse IT- og Telestyrelsens opfattelse, at samtidighedsforudsætningen i ikke-diskriminationsforpligtelsen i nærværende sag, der vedrørte gensalg af fastnetabonnementer, skulle fortolkes således, at i de tilfælde, hvor TDC' s interne afdeling foretog en prisændring på detailniveau på fastnetabonnementer, der havde betydning for gensalgsprisen, skulle disse prisændringer varsies overfor Tele2 samtidigt og på samme vilkår, som pris ændringerne blev varslet overfor TDC's egne interne afdelinger, der befandt sig på samme konkurrencernarked som Tele2. Dette for at sikre, at TDC ikke i strid med ikke-diskriminationsforpligtelsens formål 6

7 begunstigede sine egne datterselskaber m.v. konkurrencemæssigt i forbindelse med udbud af samtrafikprodukter, som var omfattet af adgangsforpligteisen. IT - og Telestyrelsen anførte endvidere, at det ikke skulle have betydning i relation til ikke-diskriminationsforpligtelsen, hvordan TDC måtte have valgt at strukturere sig internt. Styrelsen bemærkede samtidig, at TDC's detail afdeling i nærværende sag var bekendt med pris ændringerne på fastnetabonnementer (detailpriserne), som var bestemmende for engrosprisen på de tilsvarende gensalgsprodukter, inden pris ændringerne blev meddelt til selskabets eksterne gensælgere. IT - og Telestyrelsen fandt, at dette kunne indebære en konkurrencemæssig fordel for TDC i strid med formålet med ikke-diskriminationsforpligtelsen. IT- og Telestyrelsen fandt, at da ændringer i detailprisen som udgangspunkt automatisk udløste en ændring af engrospriserne, og da udmøntningen heraf skulle ske efter principper, som var gældende i den konkrete samtrafikaftale mellem parterne, ville Tele2 kunne beregne konsekvensen af de pågældende ændringer i slutbrugerpriserne. Ifølge styrelsen ville en varsling derfor kunne have umiddelbar værdi for Tele2, hvorfor Tele2 ikke skulle afvente TDC's beregninger af de respektive prisændringer, førend Tele2 blev varslet. På den baggrund var det IT- og Telestyrelsens vurdering, at TDC skulle varsle pris ændringerne på fastnetabonnementer på detailniveau, der havde betydning for gensalgspriserne for de tilsvarende produkter, overfor Tele2 samtidigt og på samme vilkår, som pris ændringerne blev varslet overfor TDC's egne interne afdelinger, der befandt sig på samme konkurrencemarked som Tele2, dvs. i nærværende sag TDC's detailforretning. IT- og Telestyrelsen gennemgik det konkrete forløb hos TDC i forbindelse med beslutningen om ændring af de for denne sag relevante priser. Styrelsen konstaterede blandt andet, at TDC Branchesalg samme dag, som denne afdeling var blevet orienteret om pris ændringerne, k! offentliggjorde pris ændringerne på selskabets hjemmeside, men først dagen efter k! pr. orienterede Tele2 om de planlagte prisændringer. Styrelsen konkluderede, at TDC's detailforretning således havde fået direkte besked om de planlagte prisændringer den 29. maj 2006, hvor beslutningen var blevet truffet (i øvrigt efter en forudgående indstilling fra samme detailsalgsafdeling) og udmeldt internt i TDC (blandt andet til branchesalgsafdelingen), og at Tele2 ikke havde modtaget tilsvarende oplysninger. På den baggrund var det IT - og Telestyrelsens vurdering, at TDC ikke havde varslet Tele2 samtidig og på samme vilkår, som prisændringerne var blevet varslet internt i TDC, og at TDC derfor havde tilsidesat samtidighedsforudsætningen i ikke-diskriminationsforpligtelsen i henhold til marked 8-afgørelsen. Ifølge styrelsen burde TDC således have gi- 7

8 vet Tele2 meddelelse om de planlagte prisændringer den 29. maj 2006, hvor beslutningen herom var blevet truffet og udmeldt internt i TDC. At de omtvistede oplysninger blev gjort tilgængelige på TDC's hjemmeside den 29. maj 2006 fandt IT- og Telestyrelsen ikke, at Tele2 kunne antages at have været bekendt med. i Afslutningsvis i afgørelsen (side 14-16) fremkom IT- og Telestyrelsen med en række bemærkninger vedrørende de anbringender, som TDC havde fremsat under styreisens behandling af sagen. Styrelsen bemærkede i den forbindelse blandt andet, at det var styreisens opfattelse, at det i en sag som den foreliggende var tilstrækkeligt, at der var konstateret en faktisk forskelsbehandling. Styreisens fandt ikke belæg i den relevante markedsafgørelse eller i telelovgivningen i øvrigt for TDC's synspunkt om, at en sag som denne måtte forudsætte, at TDC konkret havde udnyttet en påvist konkret konkurrencernæssig fordel. For så vidt angik TDC's synspunkt om, at der ikke var tale om ensartede forhold, idet der ikke internt i TDC var udvekslet information til en part, der befandt sig på det samme konkurrencernarked som Tele2, henviste IT- og Telestyrelsen til, at TDC's detailafdeling varetog detailudbuddet af fastnetabonnementer på det samme konkurrencernarked som Tele2. Sluttelig begrundede IT- og Telestyrelsen, hvorfor styrelsen havde fundet det korrekt at behandle det indbragte forhold i medfør af ikke-diskriminationsforpligtelsen i stedet for den forpligtelse til gennemsigtighed, som TDC ligeledes var pålagt i henhold til marked 8-afgørelsen TDC's klage. IT- og Telestyrelsens afgørelse blev indbragt for Teleklagenævnet ved klageskrift af 19. marts med påstand om, at afgørelsen blev ophævet. Af klageskriftet fremgik, at "TDC gør i den forbindelse overordnet gældende: At telelovens 51 b alene gælder, såfremt forholdene er ens, At de faktiske forhold mellem TDC's detailforretning og TDC's branchesalg på den ene side og TDC og Tele2 (eller andre gensælgere) på den anden side kan ikke anses som ens forhold i relation til information om ændring af slu tbrugerpriserne, At selvom Klagenævnet måtte anse forholdene for ens, er telelovens 51 d og udmøntningen heraf i markedsafgørelse på marked 8 - efter princippet om lex specialis - normerendefor TDC's oplysningsforpligtelse i forbindelse med ændring af et samtrafikprodukt. IT- og Telestyreisens anvendelse af 51 b således ikke er korrekt, 5 Fælles klageskrift for så vidt IT- og Telestyrelsens to afgørelser af 21. februar jf. note I ovenfor. 8

9 TDC har opfyldtforpligtelserne efter 51 d (subsidiært 51 b) redeligt, rimeligt og rettidigt, og At der dermed ikke er grundlag for at konkludere, at TDC har diskrimineret Tele2, ligesom det ikke er proportionalt at pålægge TDC at indsætte et håndteringsvarsel i parternes samtrafikaftale." Afslutningsvis anførte TDC, at selskabet snarest ville fremsende supplerende klageskrifter. Efterfølgende meddelte TDC dog ved til Teleklagenævnets sekretariat af 15. april 2008, at "TDC finder, at de to sager kan behandles samlet af Teleklagenævnet, idet sagerne begge vedrører fortolkningen af de samme bestemmelser i teleloven. Med hensyn til supplerende klageskrift skal jeg (TDC) ligeledes bekræfte, at TDC ved en nærmere gennemgang ikke finder anledning til at fremføre yderligere anbringender for nærværende, idet der henvises til selskabets redegørelser som fremført under sagens behandling ved IT- og Telestyrelsen6 TDC skal dog anmode om atfå IT- og Telestyreisens bemærkninger til TDC' s klage i høring, forinden sekretariatetforelægger sagen til afgørelse i Teleklagenævnet." 1.3. IT- og Telestyrelsens bemærkninger. IT- og Telestyrelsen er fremkommet med bemærkninger til sagen i indlæg af 14. maj 2008 og 26. september IT- og Telestyrelsen fastholdt sin afgørelse og fandt, at TDC' s klagepunkter allerede var behandlet i den påklagede afgøreises sagsfremstilling og begrundelse. Det var styreisens opfattelse, at sagen grundlæggende handlede om, hvorvidt TDC - som konsekvens af selskabets ensidige fastlæggelse af interne arbejdsgange og organisering - forskelsbehandlede selskabets egen gensalgsforretning frem for andre gensælgere på engrosmarkedet for fastnetaccess, herunder hvorvidt TDC i den konkrete sag havde varslet egne afdelinger om engrosprisændringer forud for eksterne gensælgere. IT- og Telestyrelsen henviste til, at styrelsen i den påklagede afgørelse havde vurderet, at når en beslutning om en prisændring var truffet, måtte dette straks meddeles samhandelspartnere (herunder Tele2). Ifølge styrelsen var selve beslutningen om en prisændring foretaget af TDC Marked (detailsalgsafdelingen) relevant, eftersom prissætningen af det underliggende engrosprodukt blev fastsat herefter i henhold til styreisens retail-minus7 priskontrol afgørelse. Styrelsen fremhævede, at formålet med telelovens regler om ikkediskrimination samt udmøntningen heraf i marked 8-afgørelsen var - med henblik på at sikre lige adgang for parter på samme konkurrencemarked - 6 Jf. redegørelsen for TDC's anbringender m.v. i den påklagede afgørelse samt sagens bilag i øvrigt. 7 Dvs. slutbrugerprisen korrigeret for sparede omkostninger. 9 i l

10 at hindre, at udbydere med stærk markedsposition kunne fordreje konkurrencen. Ifølge styrelsen gjorde dette forhold sig særligt gældende for så vidt angik vertikalt integrerede udbydere, der udbød tjenester til alternative udbydere, som de konkurrerede med på detailrnarkedet. Styrelsen anførte endvidere, at ikke-diskriminationsforpligtelsen havde til formål at sikre, at de alternative udbydere blev givet samme mulighed som TDC for at konkurrere på samme marked til fremme af en velfungerende konkurrence. IT- og Telestyrelsen påpegede, at det ikke var en forudsætning for at handle i strid med en forpligtelse om ikke-diskrimination, jf. telelovens 51 b, at der havde været konstateret en faktisk konkurrencernæssig fordel. Efter styreisens opfattelse var telelovens 51 b anvendelig, hvor en konstateret forskelsbehandling skete i strid med en ikke-diskriminationsforpligtelse i en markedsafgørelse. IT- og Telestyrelsen fastholdt, at der i den konkrete sag var tale om tilsvarende forhold, jf. ordlyden af marked 8-afgørelsens ikke-diskriminationsforpligtelse og telelovens 51, stk. 3, nr. 2,jf. 51 b, idet TDC's egen interne afdeling på detailrnarkedet og Tele2 begge varetog detailudbuddet af fastnetabonnementer, dvs. at de udbød tilsvarende tjenester på det samme konkurrencernarked. Styrelsen anførte, at TDC ikke kunne organisere sig ud af forpligtelsen til at skulle varsle på samme tid og med samme kvalitet, som TDC varslede selskabets egne interne afdelinger. Styrelsen bemærkede i samme forbindelse, at der ikke i reguleringen af TDC var noget krav om. at enheden, der fastsatte detailprisen, organisatorisk var placeret i TDC Marked. Ifølge IT- og Telestyrelsen var vurderingen af, hvorvidt ikke-diskriminationsforpligtelsen var tilsidesat, et spørgsmål om, hvorvidt den pågældende information kunne relateres til et produkt omfattet af en markedsafgørelse (her marked 8). Såfremt dette var tilfældet, skulle det ifølge styrelsen vurderes, om de pågældende informationer blev stillet til rådighed på samme vilkår for TDC's eksterne parter og internt i TDC NS. IT- og Telestyrelsen noterede sig, at TDC under sagen havde gjort gældende, at TDC ikke aftog et gensalgsprodukt. Styrelsen bemærkede hertil, at TDC Marked i en regulatorisk sammenhæng var at betragte som en gensælger af det engrosprodukt, der blev udbudt af TDC Branchesalg (engrossalgsafdelingen) - ganske som enhver anden gensælger, der aftog produktet. Styrelsen anførte videre, at TDC Marked under alle omstændigheder konkurrerede med tils varende produkter på samme konkurrencernarked som andre gensælgere. Hvordan det pågældende gensalgsprodukt i henhold til markedsafgørelsen blev prisfastsat, måtte efter IT- og Telestyrelsens opfattelse være TDC's regulatoriske status uvedkommende. Styrelsen bemærkede herudover, at såfremt TDC's argumentation skulle følges, ville pålægge Ise af en forpligtelse om ikke-diskrimination i sammenhæng med en priskontrol efter retail-minus være uden reelt indhold, idet TDC's detailforretning i denne situation ikke umiddelbart ville kunne sidestilles 10

11 med andre udbydere, der baserede deres forretning på gensalg af TDC's produkter. Til TDC's anbringender vedrørende det forhold, at IT- og Telestyrelsen havde vurderet sagen ud fra ikke-diskriminationsforpligtelsen i stedet for den ligeledes i marked 8-afgørelsen pålagte gennemsigtighedsforpligtelse bemærkede styrelsen, at de nævnte forpligtelser var sideordnede, hvorfor den ene ikke havde forrang i for den anden. Det var styreisens opfattelse, at forpligtelserne kunne vurderes hver for sig i relation til samme forhold, uden at udstrækningen af den ene forpligtelse satte begrænsninger for udstrækningen af den anden. Heraf fulgte ifølge IT- og Telestyrelsen, at en vurdering af, hvorvidt TDC havde overholdt gennemsigtighedsforpligtelsen, jf. telelovens 51 d, ikke havde betydning for en vurdering af, hvorvidt der eventuelt (også) forelå en tilsidesættelse af telelovens 51 b om ikke-diskrimination TDC's supplerende bemærkninger. TDC er fremkommet med yderligere bemærkninger ved indlæg af 14. juli 2008 og 29. oktober TDC fandt ikke, at IT- og Telestyrelsens supplerende bemærkninger gav selskabet anledning til at fremsætte væsentlige nye anbringende~. TDC anførte, at det var selskabets klare opfattelse, at der ikke i nærværende sag var tale om ensartede forhold. TDC henviste til, at det fremgik direkte af ordlyden af telelovens 51 b, at forudsætningen for anvendelse af bestemmelsen var, at TDC skulle "formidle oolvsninrer til andre på samme vilkår og samme kvalitet, som gælder for de tienester, der udbydes til TDC selv.." (TDC' s understregninger). Ifølge TDC var der ikke i nærværende sag tale om, at TDC og Tele2 (gensælgeren) aftog samme tjeneste, idet TDC ikke aftog et gensalgsprodukt. Derimod var gensalgsproduktet et resultat af det slutbrugerprodukt, som TDC's detailforretning til enhver tid besluttede at udbyde til egne slutbrugere. TDC oplyste, at gensalgsproduktet historisk efter teleloven og senest markeds afgørelsen på marked 8 var defineret som gensalg af TDC's slutbrugerprodukt, og prissætningen var baseret på TDC's slutbrugerpris korrigeret for sparede omkostninger. TDC bemærkede, at prisen på gensalgsproduktet således blev fastsat indirekte af TDC' s detailforretning, og TDC's detailforretning vidste derfor pr. definition, hvilken prissætning, der ville blive lagt til grund for beregningen af engrosprisen for gensalgsproduktet. TDC tilføjede, at det selvsagt måtte være detailforretningen, der fastsatte priserne på detailprodukterne. Alt andet ville ifølge TDC være ren teori og uden sammenhæng med, hvorledes prissætningen fungerer i et detailmarked udsat for konkurrence. TDC bemærkede, at det forhold, at TDC Detail pr. definition var bekendt med, hvilken prissætning, der ville blive lagt til grund for beregningen af gensalgsprisen, ikke i sig selv var nok til at påbyde TDC særlige handlepligter. 11

12 TDC bemærkede videre, at IT- og Telestyrelsen i den påklagede afgørelse lagde vægt på, at pris ændringerne "blev meddelt TDC's detailforretning den 29. maj 2006", og at der ved denne meddelelse skete en videregiveise internt i TDC. Denne videregiveise skulle således være normerende for, hvornår ikke-diskriminationsforpligtelsen indtrådte. Ifølge TDC gav det dog ingen mening at tale om, at der blev formidlet oplysninger om priser til TDC's detailforretning, idet der i sagens natur var tale om, at TDC's detailforretnings pris organ (T-team) besluttede en ny prissætning, og at TDC's detailforretning som følge heraf igangsatte en forberedelse af de ændrede priser. Efter TDC's opfattelse gjorde det forhold, at TDC's detailforretning indrettede sig på en kommende prissætning - som var opstået på initiativ og besluttet af detailforretningen selv - ikke, at TDC dermed ''formidler oplysninger" i teleloven 51 b's forstand eller "har anvendt forskellige varslingsprocesser i forhold til selskabets eksterne og interne udbydere" som anført af IT- og Telestyrelsen. Ifølge TDC var der således heller ikke tale om, at TDC havde organiseret sig på en bestemt måde for at undgå regulering, men det fulgte af den regulatoriske definition af gensalgsproduktet, at TDC's detailforretning var bekendt med oplysninger om nye slutbrugerpriser, før de blev meddelt til aftagere af TDC's gensalgsprodukter. TDC fremkom endvidere med en række bemærkninger vedrørende selskabets anbringende om, at telelovens 51 b (ikke-diskrimination) ikke fandt anvendelse på den foreliggende situation, hvor TDC's detailforretning havde truffet beslutning om nye slutbrugerpriser, men at den rette bestemmelse at vurdere forholdet ud fra i stedet var telelovens 51 d (gennemsigtighed). Til støtte for sit synspunkt refererede TDC blandt andet et uddrag af IT- og Telestyrelsens marked 8-afgørelse for så vidt angik gennemsigtighedsforpligtelsen. Det var TDC's opfattelse, at såfremt TDC allerede efter ikke-diskriminationsforpligtelsen var pålagt at offentliggøre og varsle ændringer i eksisterende samtrafikprodukter, havde det været unødvendigt for lovgiver at indsætte en særlig oplysningsforpligtelse i telelovens 51 d. Ifølge TDC var således klart, at lovgiver med gennemsigtighedsbestemmelsen havde reguleret den situation, som nu var genstand for IT- og Telestyrelsens vurdering i nærværende sag. TDC bemærkede, at der ikke efter telelovens 51 b eller markedsafgørelsen var støtte for, at der kunne indfortolkes en videre forpligtelse til at meddele ændringer i eksisterende samtrafikprodukter, end der fulgte af gennemsigtighedsforpligtelsen. For så vidt angik TDC' s håndtering af den konkrete sag henviste TDC til, at selskabet havde offentliggjort de kommende prisændringer af gensalgstjenesten på selskabets hjemmeside ( samme dag, som de blev besluttet. Offentliggørelsen var således foretaget i overensstemmelse med den pålagte gennemsigtighedsforpligtelse. 12

13 Det var derfor TDC's opfattelse, at selskabet havde opfyldt sin forpligtelse redeligt, rimeligt og rettidigt, jf. ordlyden af marked 8-afgørelsen både for så vidt angik ikke-diskriminationsforpligtelsen og forpligtelsen om gennemsigtighed. For så vidt angik ordlyden af ikkediskriminationsforpligtelsen i marked 8-afgørelsen bemærkede TDC, at det heraf fulgte, at det afgørende for en vurdering af en eventuel overtrædelse af denne forpligtelse var, om TDC konkret havde udnyttet en konkurrencemæssig fordel. Ifølge TDC var dette ikke tilfældet i nærværende sag. TDC henviste i den forbindelse til, at Tele2 havde fået meddelelse om prisændringer under 24 timer efter beslutningen blev truffet i TDC's detailforretning, hvilket var før TDC's egen individuelle varsling af selskabets slutkunder, og mere end 4 måneder før ændringerne fik virkning for Tele2. 13