Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler

Transkript

1 Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Sundhedskoordinationsudvalgets møde på Københavns rådhus 4. december 2015 Anette Johansen og Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet

2 Databasen Børns Sundhed Tværkommunalt samarbejde mellem sundhedsplejerskerne i 13 kommuner og Statens Institut for Folkesundhed. Deltagende kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Køge, Roskilde, Rødovre og Tårnby Kommune. Region Hovedstanden en aktiv medspiller både økonomisk og planlægningsmæssigt. Formand: Ledende sundhedsplejerske Lene Møller Næstformand: Ledende sundhedsplejerske Pia Rønnenkamp Vi vil meget gerne have flere medlemmer!

3 Formål 1. at monitorere børns sundhed 2. at monitorere ydelser fra sundhedsplejen 3. at bidrage til udvikling af sundhedsplejen 4. at skabe basis for videnskabelige projekter

4 Dataindsamling Databasen bygger på data fra fire sundhedsplejerskebesøg hos familierne i første leveår og indskolingsundersøgelsen i 0. klasse. Data indsamles ved hjælp af en standardiseret og kvalitetssikret journal Samme data fra alle deltagende kommuner. Data samles ikke ind med et forskningsformål, men er en del af sundhedsplejerskernes daglige arbejde, hvor de registrerer barnets udvikling og eventuelle problematikker samt en række baggrundsfaktorer for familien.

5 Data omfatter Spædbørnsdata for ca børn født i perioden Indskolingsdata for børn, der er indskolet i perioden For cirka halvdelen af indskolingsbørnene, har vi spædbørnsdata Fra 2016 også udskolingsdata Muligt at følge børnene igennem mange år og derved opnå viden om hvordan de har det og udvikler sig.

6 Arbejdsgang De ledende sundhedsplejersker udvælger hvert år et tema om de 0 1 årige og et tema for indskolingsbørn. SIF udarbejder hvert år en temarapport om de 0 1 årige, denne indeholder også årstals. en temarapport om indskolingsbørn, denne indeholder også årstal. hver kommune får egne temarapporter om de to emner. PowerPoint præsentationer.

7 Temarapporter om 0 1 årige Rapporterne er frit tilgængelige på folkesundhed.dk under links Data Basen Børns sundhed

8 Temarapporter om indskolingsbørn Næste temarapport handler om allergi Rapporterne er frit tilgængelige på under links Data Basen Børns sundhed

9 Samarbejde med Region H, i fremtiden gerne Regionerne Sundhedsprofil om børn i Region Hovedstaden Inspirere til øget samvirke mellem kommuner og region

10 Hvad får kommunerne ud af det? 1. To årlige rapporter, der gør det muligt at følge udviklingen i kommunen, sammenligne sig med den samlede population eller med andre kommuner 2. Løbende tilbagemelding til sundhedsplejerskerne skaber faglig udvikling og videndeling både internt i kommunerne og på tværs af kommuner 3. Sundhedsplejens arbejde bliver mere synlig 4. Den systematiske og kvalitetssikrede journal sikrer en god monitorering af børns sundhed

11 Hvis du ønsker mere viden om Databasen Børns Sundhed Interesserede kommuner kan kontakte formanden for styregruppen, Lene Møller. Tlf , e mail soclvm@rk.dk For andre spørgsmål kontakt Anette Johansen, Tlf , e mail ajo@si folkesundhed.dk Rapporter foreligger på hjemmesiden folkesundhed.dk under links Data Basen Børns sundhed

12 Eksempler på ny viden om spædbørns sundhed

13 Efterfødselsreaktion Lad os sige, at kassen repræsenterer 1000 nye mødre Her er dem, der har efterfødselsreaktion Her er dem der har ved to tre efterfødselsreaktion måneders ved Og alderen fire her til dem seks der måneders har efterfødselsreaktion alderen ved otte til timåneders alderen Man kan ikke vide på forhånd, hvem der bliver ramt Selv om det kun er få ad gangen, så bliver mange (31%) ramt i løbet af et år

14 Efterfødselsreaktion Hvis mor har psykiske vanskeligheder ved når barnet er fire til seks måneder gammelt er der... Femdoblet risiko for problemer med forældre barn kontakt ved otte ti måneders alderen Tredoblet risiko for problemer med barnets signaler og reaktioner ved otte ti måneders alderen Forhøjet risiko for at barnet har problemer med jævnaldrende ved indskolingen

15 Regulatoriske problemer i første leveår Samlebetegnelse for gråd og uro, spiseproblemer, søvnproblemer (for lidt søvn, ringe søvnkvalitet, manglende døgnrytme) Problemer med gråd og uro rammer ca. 7 % af familierne Spiseproblemer rammer ca. 7 % af familierne Søvnproblemer rammer 9 10 % af familierne Samlet rammes hver femte familie af mindst ét af disse problemer

16 Sundhedsplejerskens observationer i første leveår og psykiske vanskeligheder i 5 7 års alderen Sundhedsplejersken observerer problemer mht. mundmotorik 5,0 gange større risiko for autismespektrum problemer senere Sundhedsplejersken observerer problemer mht. aktivitet og interesse 5,3 gange større risiko for autismespektrum problemer senere 4,7 gange større risiko for hyperkinetisk sygdom senere 2,2 gange større risiko for emotionelle problemer senere Sundhedsplejerskerne kan formentlig hjælpe familierne til en bedre håndtering af disse problemer Elberling et al. J Child Psychol Psychiatr 2014;55:

17 Fordeling af besøg i første leveår

18 Fordeling af besøg i første leveår Behovssundhedspleje

19 Behovssundhedspleje (Karen Mylin: Speciale fra Syddansk Universitet 2013) 24,4 % af alle børn/familier får behovssundhedspleje defineret som mere end syv besøg i første leveår Der er et hav af risikofaktorer for at få behovssundhedspleje (faktisk over 25 risikofaktorer)... men hver af disse kan kun forklare en lille del af den samlede tildeling af behovssundhedspleje Det er nødvendigt, at sundhedsplejersken kommer i familierne og følger med i barnets udvikling; det er grundlaget for at tildele behovssundhedspleje

20 Amning Hos barnet beskytter amning mod udvikling af overvægt og fedme, infektioner pga bedre immunfunktion udvikling af astma og allergi, udvikling af type 1 diabetes, muligvis også type 2 diabetes, udvikling af leukæmi i barndommen og amning virker fremmende for den kognitive præstation. Hos moderen virker amning beskyttende overfor: udvikling af kræft i bryst og æggestok, type 2 diabetes

21 Pct. af spædbørn, 70 som ammes fuldt indtil firemåneders alderen

22 Hvad finder sundhedsplejerskerne i første leveår?

23

24 Forbløffende mange bemærkninger, her tal om alle fire besøg tilsammen Antal bemærkninger Procent N Ingen bemærkninger 9,6 % 629 En bemærkning 16,6 % 1092 To bemærkninger 18,4 % 1209 Tre eller flere bemærkninger 55,4 % 3637

25 Pct. nyfødte som ammes fuldt i fire måneder års skolegang > 10 års skolegang Ammes fuldt mindst 4 måneder Jørgensen S et al. Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden: data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn, 2013

26 Pct. nyfødte som udsættes for tobaksrøg 45 i hjemmet års skolegang > 10 års skolegang Procent udsat for passiv rygning hjemme Jørgensen S et al. Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden: data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn, 2013

27 Pct. overvægtige ved indskoling års skolegang > 10 års skolegang Procent overvægtige Jørgensen S et al. Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden: data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn, 2013

28 Social ulighed Familier med lav uddannelse, arbejdsløse, brudte familier har øget risiko for mange problemer, fx Kortvarig ammeperiode Overvægt Passiv rygning For andre problemer er der ingen social ulighed, fx Motoriske problemer Efterfødselsreaktion Søvnproblemer Allergi

29 Samlet om sundhed i første leveår, data fra sundhedsplejersker 10 % har psykiske vanskeligheder og tilknytningsproblemer 15 % har regulationsproblemer 30 % af mødrene har efterfødselsreaktion 20 % er overvægtige eller i risiko for overvægt 25 % har ikke alderssvarende motorik 13 % er passivrygere Social ulighed, men mindre end man ellers ser

30 Eksempler på ny viden om sundhed blandt indskolingsbørn

31 Motoriske problemer ved indskoling Motoriske problemer kan give mistrivsel og problemer i skolen. I alt 25 % har forsinket motorisk udvikling; 12 % af drengene og 8 % af pigerne har betydelige motoriske problemer.

32 90 Overvægt ved skolestart ,6 % , ,4 Vægtstatus i otte til ti måneders alderen 10 0 Normal På grænsen Overvægtig

33 Omkring hver femte er 90 overvægtig ved skolestart. Risikoen er størst for dem med overvægtig i seks til 80 ti måneders alderen Så mange er overvægtige ved indskolingen % Vægtstatus i seks til ti måneders alderen Normal På grænsen Overvægtig

34 Samlet om indskolingsbørns sundhed, data fra sundhedsplejersker Psykiske vanskeligheder og trivselsproblemer (10 16 %) Ca. hver fjerde er motorisk dårlig 19 % er passivrygere Ca. 20 % er overvægtige Mange sygdomme og funktionsforstyrrelser, ca. 10 % med allergi, 14 % eksem, 11 % problemer med syn og 16 % problemer med hørelsen Social ulighed, men mindre end man ellers ser

35 Sammenfatning Databasen er skabt af sundhedsplejersker (bottom up) Med det formål at lære mere om børns sundhed Og styrke den sundhedsfremmende indsats Databasen giver unik ny viden om børns sundhed Viden som sundhedsplejerskerne bruger i praksis Udgifterne er beskedne

36 Tak for opmærksomheden