De ledige årige

Transkript

1 Sundhedsstyrelsen De ledige årige Hvem er de og hvad skal der til for at få dem i uddannelse eller job? 1 Sektionsleder Helle Engelund, COWI

2 2007M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M07 Baggrund og formål COWI har siden 2008 gennemført i alt 12 analyser af de ledige årige Baggrunden har været forskellig, men fokus i alle analyserne har været på: Hvad kendetegner målgruppen? Hvem bliver selvforsørgende og hvem gør ikke? Hvilke barrierer står de unge overfor i forhold til uddannelse og job Hvilken indsats er der iværksat overfor målgruppen? Udviklingen i antallet af ledige årige i perioden januar 2007 til juli Ledige årige 2 Kilde: Statistikbanken.dk

3 Metode og datagrundlag Data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM forløbsdatabasen sammenkørt med forskellige registre hos Danmarks Statistik. Gennemgang af konkrete sager med udgangspunkt i spørgeskema. Sagsoprulning af et antal udvalgte sager. Interview med: Sagsbehandlere Samarbejdspartnere De unge selv Afsluttende Workshop. 3

4 Hvad kendetegner de ledige årige? Størstedelen blandt kontanthjælpsmodtagerne har højst en grundskoleuddannelse som højst opnået uddannelse (80- mod 45 % blandt unge generelt) Forældrene er typisk bedre uddannet end deres børn, men er generelt dårligere uddannet end aldersgruppen år generelt Relativ mange blandt kvinderne har børn, heraf er en del enlige forsørgere Størstedelen har en dansk baggrund (oprindelse) Unge med en anden etnisk baggrund er typisk overrepræsenteret i forhold til blandt unge generelt men ikke markant En tredjedel har været ledige mere end 80% af tiden det sidste 2 år årige konanthjælpsmodtagere 100% 0% 1% 5% 6% 7% 8% 80% 70% 60% 50% 79% 88 % 76% 40% 30% 20% 10% 9% 9% 0% Kommune på Vestegnen Østdanmark Grundskole 1-8 kl. Grundskole 9-10 kl. Gymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Videregående udd. Kilde: Danmarks Statistik 4

5 Hvem kommer i arbejde og hvem gør ikke? Over halvdelen (55%) er fortsat på kontanthjælp 2 år senere Knap hver tredje har været på kontanthjælp uafbrudt i den 2-årige periode Efter uge 13 sker der ikke så meget bevægelse De som har haft størst held med at blive selvforsørget er: 5 Mænd De årige og især dem, som flytter fra kommunen Unge med en kompetencegivende uddannelse jo højere uddannelse, jo flere Jobparate 100% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Permanent ydelse Midlertidig ydelse Selvforsørgelse Uddannelse Atter kontanthjælp Kontanthjælp Udland eller død Egen uddannelse og til dels forældrenes er afgørende for om, de unge bliver selvforsørgende eller ej. Foretager vi en statistisk analyse af, hvor vi korrigerer for uddannelse mv. viser det sig, at det er visitationsgruppen, der er mest afgørende -> andre forhold end de målelige, der er afgørende

6 Hvilke barrierer står de overfor? De væsentligste barrierer i forhold til at opnå en uddannelse eller et job er: Psykisk sygdom med diagnose Socialt belastet opvækst Misbrug/dårlig skolebaggrund Jeg synes, at der er flere, der har ondt i deres ungdomsliv nu. Flere med despression, angst, stress, som ikke er klar til uddannelse lige her og nu. De skal bygges op personligt. Mand Kvinde Alle Ingen barrierer 0% 0% 0% Traumatiseret 3% 3% 3% Socialt belastet opvækst 26% 27% 26% Manglende forældre-/voksenopbakning 6% 7% 6% Dårlig skolebaggrund (dårlige karakterer) 2% 7% 4% Plettet straffeattest uden fængselsstraf 8% 2% 5% Plettet straffeattest med fængselsstraf 2% 0% 1% Alkoholiker 2% 1% 1% Narkoman 1% 0% 0% Hashmisbruger 19% 13% 17% Blandingsmisbrug 11% 1% 7% Børnepasningsproblem 0% 2% 1% Eneforsørger 0% 7% 3% Pasning af ældre familiemedlemmer 1% 0% 0% Psykisk sygdom (med diagnose) 44% 54% 48% Psykiske problemer (uden diagnose) 8% 7% 8% Dårligt begavet 5% 7% 6% Fysiske helbredsproblemer (dårlig ryg mv.) 8% 5% 6% Fysisk funktionsnedsættelse (varig) 3% 5% 4% Læse- og staveproblemer 1% 1% 1% Personlig fremtræden (overvægt/manglende hygienje mv.) 3% 1% 3% Mangel på danskkundskaber (sprog) 1% 0% 1% Mangel på erhvervserfaring 4% 7% 5% ADHD (med diagnose) 9% 9% 9% Andet 16% 21% 18% 6

7 Hvilke barrierer står de overfor? 100% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% > 2 år 6 mdr. - 2 år 6 mdr. 100% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 4% 6% 4% 9% 6% 0,5% 5% 11% 9% 8% 6% 12% 81% 71% 83% 78% 78% 79% 77% 68% 19% 24% 7% 9% 8% 10% 13% 17% 12% Videregående uddannelse Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb Gymnasial uddannelse Grundskole 9-10 kl Grundskole 1-8.kl 7

8 Hvad gør jobcentrene for at få de unge i arbejde? Vejlednings- og opkvalificeringsforløb med eller uden mentor støtte Virksomhedspraktik eller nyttejob Få kommer i løntilskudsjob Psykiske problemer og uafklaret Student Den anden aktør henvender sig til JC med forslag om psykologhjælp Tilmeldt JC og vurderet match Sanktion: mgl. søgning ugers jobsøgningskursus hos anden aktør 25 t Udeblivelse fra samtale Udd.pålæg: Aftales at han starter i afklaringsforløb hos anden aktør uger hos anden aktør med henblik på at etb. praktikforløb 25 t Udd.pålæg: Frist: Varigheden af for-løbet hos Hart-mann fremgår ikke af journalen Aftales at forløb hos anden aktør forsættes arbejdes på praktik Udeblivelse fra samtale Udd.pålæg: forlænges en måned Stop af sag Tilmeldt JC igen og vurderet match måneder hos anden aktør 20 t Udd.pålæg: 3 måneders brobygningsforløb hos anden aktør - 25 t Sanktion: udeblvelse fra tilbud Udd.pålæg:

9 Hvad skal der til? Uddannelse, uddannelse, uddannelse Tidlig opsporing Tidlig individuelt og helhedsorienteret (tværfaglig) indsats Løbende opfølgning Plads til ro og afklaring Kurser i privat økonomi Etablering af servicekultur og fast sagsbehandler 9