Overfladevandet fra kunstgræsbanen vil hhv. nedsive til grundvandet og udledes til 3-søen beliggende ca. 10 m syd for kunstgræsbanen.

Transkript

1 Rudersdal Kommune Teknik og Miljø Øverødvej Holte DATO SAGSR. B23974 Sagsbeh. LS/AMJ Att. Thilde Brorson Thomasen Risikovurdering ved anvendelse af Calciummagnesiumacetat (CMA) på kunstgræsbanen på Rudegaard Stadion, Kongevejen , 2840 Holte, matr. 1a Rudegård, y Holte. Beskrivelse af projektet Det er Rudersdal Kommunes ønske, at det eksisterende udtjente kunstgræstæppe på banen, fjernes og erstattes af et nyt tidssvarende kunstgræstæppe/-system til fodbold. For beskrivelse af baneopbygningen, se Ansøgning om nedsivnings- og udledningstilladelse for afledning af drænvand fra kunstgræsbane på Rudegaard Stadion Kongevejen , 2840 Holte, matr. nr. 1a, Rudegård, y Holte. Overfladevandet fra kunstgræsbanen vil hhv. nedsive til grundvandet og udledes til 3-søen beliggende ca. 10 m syd for kunstgræsbanen. Se bilag 1 plantegninger. Det er et ønske fra brugerne og driftens side at supplere den mekaniske snerydning på kunstgræsbanen med det svanemærkede tømiddel, Eco Icebreaker indeholdende det aktive stof Calciummagnesiumacetat (CMA). ærværende risikovurdering omhandler således anvendelsen af CMA, herunder stoffets påvirkning af grundvandet og recipienten. Afvanding Den eksisterende kunstgræsbane er i dag drænet med drænrør Ø80/92 mm pr. ca. 5 m som banedræn og Ø113/126 mm som hoveddræn jf. tegn. nr. 5-2 Afvandingsplan. Både banedræn fra kunstgræsbanen og de underliggende gamle dræn fra den tidligere grusbane/grusparkeringsplads, er koblet sammen lige syd for kunstgræsbanen og afleder via en Ø200 mm plastledning mod syd til gennemløbsbrønd, inden det via en Ø200 mm plastledning udledes til søen syd for kunstgræsbanen. I projektet kobles indløbet i sydligste gennemløbsbrønd fra og der laves to faskiner med et samlet selvstændigt overløb til søen. Således sikrer man, at kunstgræsbanen har sit eget udløb i søen, da der i dag er flere tilkoblinger fra omkringlæggende arealer til brønden. FALKEVEJ HILLERØD TLF EERGIVEJ SORØ TLF HESTEHAVE 21 O, 1. SAL, 5260 ODESE S TLF mg@dj-mg.dk CVR-R BAK

2 Faskinerne placeres i forlængelse af hinanden forbundet af et rør i bunden af faskinerne. Faskinerne kan samlet set håndtere en vandmængde på op til ca. 32 m 3, før det via udløbet i kote udledes til søen. Omkring faskinernes bund og sider anlægges der ca. 20 cm filtermuld, med et humus indhold på ca. 3,0 % samt gode dræningsevner. Således kan vandet drænes via faskinernes bund og sider. Som følge af terrænets hældning ned mod søen vurderes hovedparten af vandet, som drænes fra faskinernes bund og sider, at udledes til søen via filtermulden og efterfølgende jordmatricen. Tilslutningsmængder til faskine Teoretisk beregning af afløbsmængden fra kunstgræsbanen er foretaget på baggrund af følgende forudsætninger: orthing (WGS84 ZOE 32) Easting (WGS84 ZOE 32) Årsmiddelnedbør [mm] 687 Middelværdi ekstrem døgnnedbør DMI Klimagrid [mm/dag] 27,8 IDA Spildevandskomiteens regneark til Skrift 30, Regional regnrække version 4.1 Med udgangspunkt i en årsnedbør på ca. 687 mm fås følgende: Baneareal = m 2 Samlet regnmængde på kunstgræsanlægget = m³/år. Med baggrund i en rapport fra DHI, Vandbalance for kunstgræsbaner, Modellering af fordampning, infiltration og drænflow, tabel 6-2, rapport januar 2017/1/ kan de afledte mængder opdeles i tre kategorier henholdsvis fordampning, infiltration og drænmængde. I dette tilfælde vil der være en årlig fordampning på 26 %, en årlig infiltration på 52 % og en årlig afledt drænmængde på 23 %, idet jorden er klassificeret som almindelig moræneler i de underliggende jordlag. Dette er vurderet i forhold til de tidligere udførte geotekniske boringer, boret i 2015, på den anden kunstgræsbane, hvor det overvejende er ler. Se bilag 2 geoteknisk rapport. Regnmængden, der ledes via drænsystemet til faskinerne, vil jf. ovenstående betragtning være omkring 316 m³/år. Ved beregning af faskinestørrelserne for drænvandet anvendes en gentagelsesperiode på 5 år og en sikkerhedsfaktor samlet på 1,2, her indregnet en modelusikkerhedsfaktor på 1,0, en fortætningsfaktor på 1,0 og en klimafaktor på 1,2. Faskinen er således dimensioneret til en 10 års hændelse, svarende til, at der er risiko for, at vandet udledes direkte fra faskinerne til søen via overløbet. Den hydrauliske ledningsevne gennem filtermuld og de øvrige jordlag omkring faskinerne anvendes en værdi på 1,00E -6 m/s svarende til silt/sand. Ved anvendelse af f.eks. RIGO-Fill regnvandsblokke (800x800x663mm) hvor der stables 2 ovenpå hinanden og 2 i siden, giver det en faskine længde på 16,2 meter, med nedsivning i bund og sider. Side 2 af 4

3 Tømmetiden bliver dog på 183 timer, hvilket er mere end det anbefalede på maks. 7 dage, hvorfor der etableres et overløb i toppen af faskinen. Således sikres det, at der ikke sker en tilbagestuvning højere end koterne i de eksisterende sandfangsbrønde beliggende ved de to sider af baneanlægget. edsivningsmængder gennem baneopbygningen På baggrund af den samlede regnmængde beregnet i afsnittet tilslutningsmængder til faskine samt den årlige infiltration på 52%, findes den samlede regnmængde, der nedsives på bane-arealet: Samlet regnmængde der nedsives på banearealet svarer til ca. 715 m³/år. CMA Calciummagnesiumacetat (CMA) er et tømiddel bestående kalk, magnesium og eddikesyre. Tømidlet anvendes ofte som alternativ til natriumchlorid (acl), på særligt miljøfølsomme områder. Den mikrobiologiske nedbrydning af CMA i jorden foregår under iltforbrugende processer, hvor det nedbrydes til Ca, Mg, CO 2 og vand. Ca og Mg er divalente kationer, som i høj grad vil binde sig til lermineralernes negative overflade og således blive tilbageholdt i jorden. Acetat er derimod en svagt basisk anion, som i modsætning til kationerne ikke vil blive tilbageholdt i jorden, men derimod mineraliseret, under hhv. aerobe og anaerobe forhold i jorden af en lang række bakterier. Da CMA er et letnedbrydeligt organisk stof, kan nedbrydningen medføre et iltdeficit i jorden og vandet. Sammenlignet med andre alternative tømidler, f.eks. urea, nedbrydes CMA hurtigt og uden at efterlade kvælstofholdige næringssalte /1,2/. CMA nedbrydes i jorden af mikroorganismer, som er temperaturafhængige. Da mikroorganismerne i jorden er temperaturafhængige er nedbrydningen CMA i jorden dermed også temperaturafhængig. Ved faldende temperatur vil nedbrydningshastigheden af CMA således også være faldende /3/. I rapporten Miljøpåvirkning af traditionelt vejsalt og alternative Tømidler, udarbejdet af Institut for Geovidenskab og aturforvaltning, Københavns Universitet 2015, konkluderes det, at anvendelsen af CMA under normale omstændigheder sjældent eller slet ikke vil påvirke grundvandsressourcen. Det vurderes, at CMA bliver fuldstændig omsat i jordens øverste lag, da CMA består af letomsættelige organiske stoffer, som oftest ses i biologiske stofskifteprocesser. Dog kan høje koncentrationer af CMA medføre udvaskningen af cadmium /1/. En rapport fra Miljøstyrelsen 2016, Påvirkning af grundvand ved nedsivningen af tømidler fra kunstgræsbaner konkluderer, at effekten af tømidler på mobilitet af metaller og organiske forbindelser i jorden er relativt begrænset og i det store hele lokal, dermed har effekten kun en teoretisk betydning for grundvand og drikkevandsindvinding /2/. edbrydningen af CMA i jorden afhænger således af tilstedeværelsen af organisk materiale samt bakterier, temperaturen og opholdstiden i jorden. Risikovurdering Den primære vinterbekæmpelse på kunstgræsbanen vil være mekanisk, dog vil der som supplement hertil blive anvendt det svanemærkede tømiddel, CMA. Da anvendelsen af CMA således kun er som supplement til den mekaniske vinterbekæmpelse vurderes den potentielle mængde af CMA, som vil blive anvendt på banen at være begrænset. Side 3 af 4

4 Overfladevandet fra kunstgræsbanen nedsiver via baneopbygningen til hhv. drænene og grundvandet. Afstrømningen af vandet i drænene til faskinerne vurderes således ikke at være direkte proportionel med nedbørshændelserne, da baneopbygningen forsinker vandet samt nedsætter afstrømningshastigheden. Ved nedsat afstrømningshastighed ved indløbet til faskinerne øges dermed infiltrationsraten i bunden og siderne af faskinerne. Endvidere er faskinerne dimensioneret efter en 10 års hændelse, hvilket begrænser risikoen for udledningen af vandet til søen via overløbet. Samlet set vurderes opbygningen og afvandingen af banen, at øge infiltrationen af vandet og dermed vil den primære udledning af vandet fra banen foregå via jordmatricen. Bunden og siderne omkring faskinerne etableres med ca. 0,2 m filtermuld. Dermed skal vandet således udledes via dette filtermuld til hhv. grundvandet og søen. edbrydningen af CMA i filtermulden afhænger i høj grad af opholdstiden og indholdet af organisk materiale i mulden. Med et organisk indhold på ca. 3 % og en lagtykkelse af filtermulden på ca. 0,2 m giver dette en min. opholdstid i filtermulden på 50 min., hvilket vurderes at være tilstrækkeligt til nedbrydning af CMA. Samlet set vurderes risikoen for udledningen af ikke nedbrudt CMA til recipienten at være begrænset. Selvom anvendelsen af CMA vil forekomme i perioder, hvor temperaturen er lavest og nedbrydningen af CMA dermed også er lavest, vurderes baneopbygningen og det samlede opstuvningsvolumen i faskinerne at være tilstrækkeligt til forsinkelse af vandmængderne ift. nedbrydningshastigheden. På baggrund af den geotekniske rapport samt afstanden til det primære grundvandsmagasin vurderes anvendelsen af CMA ikke at udgøre er risiko for grundvandsressourcen. Hvorvidt anvendelsen af CMA vil medføre iltsvind i recipienten afhænger således af, om der er de nødvendige forhold til stede i jorden til nedbrydning af CMA inden det når recipienten. Således vurderes de nødvendige forhold at være til stede for nærværende kunstgræsbane. På baggrund af ovenstående vurderinger vedr. anvendelses frekvensen, afstrømningsforhold, jordbundsforhold og opholdstid i jorden vurderes anvendelsen af CMA som tømiddel på nærværende kunstgræsbane ikke at udgøre en risiko for den nærliggende 3 sø eller grundvandet. Bilag Bilag 1: Plantegninger Bilag 2: Geoteknisk rapport /1/ Ingerslev, M., & Skov, S. (2015): Miljøpåvirkning af traditionelt vejsalt og alternative tømidler: Et litteraturstudie under Vinterudvalget. Viden og dokumentation. Institut for Geovidenskab og aturforvaltning, Københavns Universitet. IG Rapport, ISB , /2/ Miljøstyrelsen (2016): Påvirkning af grundvand ved nedsivning af tømidler fra kunstgræsbaner. /3/ Horner, R.R. & Brenner, M.V. (1992): Environmental evaluation of calcium magnesium acetate for highway deicing applications. Elsevier. Resources, Conservation and Recycling Volume 7, Issues 1 3, October 1992, Pages Side 4 af 4

5 Bilag 1

6 SKEL IFLG MATRIKELKORT 1a 2,00 3,00 44,00 3,00 FREDSKOVSGRÆSE 36,00 Fredskov 2,00 HÆ K BOM HÆ K LYSMAST ote: Kunstgræsbane LYSMAST E D C HÆ K B A REV. DATO ÆDRIG OMFATTER UDFØRT AF KS AF Koordinater i DKTM3 Koter i DVR90 BYGHERRE RUDERSDAL KOMMUE SAG R EME Kunstgræsudskiftning - Rudegaard Stadion Opstribningsplan TEG. R DIES JØRGESE & CO. A/S RÅDGIVEDE IGEIØRER FRI KIRSEBÆRALLE 9-11 EERGIVEJ HILLERØD 4180 SORØ TLF TLF dj@dj-co.dk HESTEHAVE 21 O, 1. sal 5260 ODESE S Filnavn: B:\01. Sagsarkiv 2020\158xx\ Kunstgræsudskiftning 3 baner Rudersdal-KWM\Anlæg\01 Tegning\CAD TLF MÅL DATO IG/TE KS AF 1: KWM/HK JHe

7 ø425 SF DK: IK: BK: ø113/126 ø425 SF DK: IK: BK: V ø80/92 V 29m-ø200 P V ø113/126 ø113/126 1a 25m-ø200 P ote : Regnvandsledning - Eksisterende Regnvandsledning Drænledning 74m-5 Ledningsfald imellem udløbskote og indløbskote angivet i promille Centerafstand mellem brønde i meter ø425 SF DK: IK: 51,92 UK: BK: 50,92 DK: 51,75 UK: BK: 50,15 23m-ø160P-10 16m-ø160P-14 V 20m-ø200 P ø425 SF DK: V ø425 SF DK: IK: 51,92 UK: BK: 50,92 TK: DK: RK: IK: BK: VS: OK: Brønde Terrænkote Dækselkote Ristekote Indløbskote Bundkote Vandspejlskote Overløbskote E D C B A Eksist. udløb Faskine 11,2 x 1,6 x 1,3 (Lxbxh) VS:49,95 10m-ø 200 P (Lxbxh) 5,6 x 1,6 x 1,3 Faskine / Faskine: Terrænkote: 51,75 Topkote faskine: 51,45 Bundkote: 50,15 Overløbskote: 51,45 Indløbskote: 50,15 REV. DATO ÆDRIG OMFATTER Koordinater i DKTM3 BYGHERRE EME RUDERSDAL KOMMUE Kunstgræsudskiftning - Rudegaard Stadion Kote- og afvandingsplan UDFØRT AF KS AF SAG R. Koter i DVR90 TEG. R ø425 DK: 52,35 BK: 50,12 DIES JØRGESE & CO. A/S RÅDGIVEDE IGEIØRER FRI KIRSEBÆRALLE 9-11 EERGIVEJ HILLERØD 4180 SORØ TLF TLF dj@dj-co.dk HESTEHAVE 21 O, 1. sal 5260 ODESE S Filnavn: B:\01. Sagsarkiv 2020\158xx\ Kunstgræsudskiftning 3 baner Rudersdal-KWM\Anlæg\01 Tegning\CAD TLF MÅL DATO IG/TE KS AF 1: KWM/HK JHe

8 Bilag 2

9 DJ MILJØ & GEOTEKIK P/S RÅDGIVEDE IGEIØRER FRI Geoteknisk undersøgelse Sag nr Rudegård Stadion 2840 Holte 1. Formål: Formål med undersøgelsen er at give en orientering om jordbundsforholdene i forbindelse med etablering af kunstgræsbane på Rudegård Stadion. 2. Boringer: Der er på stedet i januar 2015 udført i alt 8 stk. boringer uden anvendelse af foringsrør, boring nr. B1-B8. Boringerne er udført som 4 snegleboringer med et hydraulisk boreværk. Boringerne er ført til 2,00-4,00 meter under terræn, og der udtages jordprøver i hvert enkelt jordlag, dog maksimalt 0,50 meter imellem de enkelte prøver. I boringerne er der udført styrkeforsøg i alle relevante aflejringer, ligesom betydende laggrænser er indmålt. Resultatet af boringer samt vingeforsøg er optegnet på vedlagte boreprofiler. Boringerne er foretaget som angivet på vedlagte plan. 3. Laboratorieforsøg: På de optagne prøver er der udført geologisk bedømmelse samt bestemmelse af jordens naturlige vandindhold. Resultaterne af laboratorieundersøgelserne er opstillet på boreprofilerne bagerst i rapporten. Jordprøverne opbevares 14 dage fra dato med mindre andet aftales. 4. ivellement: Boringerne er afsat i system DVR90 af Dines Jørgensen & Co A/S. Der gøres opmærksom på, at der i forbindelse med etablering af banen kan ske en terrænregulering, og derved kan koter og jordlagenes tykkelse ændres. 5. Geologiske forhold: I lagfølgeboringerne B1 samt B3-B8 er der under ca. 0,30-1,40 meter muld og muldblandet overjord samt muldholdigt fyldjord truffet senglacial flydejord og/eller smeltevandssand af glacial alder. I lagfølgeboring B2 er der under ca. 3,8 meter muld og muldblandet fyldjord truffet moræneler af glacial alder til boringens slutdybde.

10 2 DJ MILJØ & GEOTEKIK P/S RÅDGIVEDE IGEIØRER FRI 6. Grundvandsforhold: I boring B1 er der konstateret frit vandspejl ved borearbejdets afslutning. Der er nedsat pejlerør i de på profilerne viste boringerne for senere kontrol af vandspejl. Vandspejlet har formentlig ikke nået at stabilisere sig i borehullerne, så det må anbefales at kontrollere vandspejlet inden evt. dybere gravearbejde opstartes. Der gøres opmærksom på at vandspejlets placering i øvrigt kan variere afhængig af årstid og nedbørsmængde. VS Boring nr. Terrænkote Kote Ca. m B1 53,46 50,46 3,00 B2 53,54 - B3 53,61 - B4 53,64 - B5 53,64 - B6 53,66 - B7 53,65 - B8 53,64-7. Jordbundsforhold: På grundlag af ovennævnte boreresultater skal følgende udskiftningsdybder til etablering af kunstgræsbane samt funderingsdybder til evt. etablering af fundamenter under lystmaster være overholdt som angivet i nedenstående skema samt på boreprofiler. OBL Boring nr. Terrænkote Kote Ca. m B1 53,46 52,36 1,10 B2 53,54 49,74 3,80 B3 53,61 53,01 0,60 B4 53,64 52,24 1,40 B5 53,64 53,34 0,30 B6 53,66 52,86 0,80 B7 53,65 53,45 0,20 B8 53,64 53,09 0,55 OBL angiver overside af bæredygtige aflejringer. Idet jordbundsforholdene kan variere væsentligt indenfor få meters afstand fra de steder, hvor boreprøverne er udført, skal man under udgravningsarbejdet være meget opmærksom på variationer i jordbundsforholdene, idet ovennævnte dybder kun giver sikkerhed for bæreevnen i de enkelte prøvepunkter. U:\B-Sagsarkiv\B-239xx\B Rudegård Stadion, Holte, geo-mp\geoteknik\borerapport\ geoteknisk rapport.docx

11 3 DJ MILJØ & GEOTEKIK P/S RÅDGIVEDE IGEIØRER FRI Da der i niveau med bæredygtigt lag træffes både sand og sandblandet ler, bør banens bæreevne samt bæreevnen til fundamenter bestemmes ud fra nedenstående målte parameter samt efter den europæiske funderingsnorm E 1997 og det nationale anneks. For sandaflejringerne kan skønsmæssigt påregnes φ PL ~ 36. For leraflejringerne er målt følgende forskydningsstyrker i niveau med OBL Cu ~ k/m 2 γ ~ 18 k/m 3 8. Overskudsjord Det bemærkes i øvrigt at der, i forbindelse med bortskaffelse af eventuel overskudsjord, er krav om dokumentation for jordens forureningsgrad iht. Miljøstyrelsens Bekendtgørelse nr Om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Denne dokumentation skal typisk leveres i form af miljøtekniske jordanalyser. DJ Miljø & Geoteknik P/S har i forbindelse med det geotekniske arbejde udtaget jordprøver til miljøteknisk analyse. Miljørapport fremsendes særskilt. 9. Konklusion: Der er truffet vandspejl i boring B1 i forbindelse med det geotekniske arbejde. Samtlige boringer er ført til bæredygtige aflejringer. For at få en korrekt opbygning af kunstgræsbanen må det anbefales at foretage en udskiftning af de muldholdige aflejringer ned til intakte bæredygtige aflejringer og derfra foretage opbygning af kunstgræsbanen. Dette vil dog være en bekostelig affære, idet mægtigheden af muldholdige aflejringer samt fyldjord flere steder er betydelig. Alternativt kan der udlægges geonet. Ved etablering af kunstgræsbanen uden at udskifte de muldholdige aflejringer og den ukontrollerede fyld, kan der ikke gives garanti for, at der ikke kan opstå mindre differenssætninger. For at imødegå eventuelle lokale sætninger vil vi anbefale, at der i forbindelse med opbygning af banen udlægges geonet f.eks. af typen Geogrid 30/30, Tenax LBO330 eller E grid 3030 direkte på planum. Udlægning af geonet skal kun ske, såfremt der ikke foretages udskiftning af de muldholdige aflejringer under nuværende terræn i de geotekniske boringer. Fremtidige lysmaster kan funderes direkte i ovennævnte funderingsdybder. Samtlige fundamenter føres til rene intakte aflejringer med de fornødne styrker for den aktuelle belastning. U:\B-Sagsarkiv\B-239xx\B Rudegård Stadion, Holte, geo-mp\geoteknik\borerapport\ geoteknisk rapport.docx

12 4 DJ MILJØ & GEOTEKIK P/S RÅDGIVEDE IGEIØRER FRI Fundamenter føres i frostfri dybde 1,20 meter under fremtidig terræn for fritstående fundamenter, og samtidig skal de i pkt. 7 angivende funderingsdybder til bæredygtige aflejringer overholdes. Fundamenter skal overholde krav i henhold til den europæiske funderingsnorm, DS/E 1997 samt det nationale anneks. Inden udstøbning af fundamenter, skal der foretages en effektiv manuel oprensning af alt løst eventuelt nedskredet materiale. Det bemærkes, at denne rapport er en undersøgelsesrapport, og at den iht. DS/E 1997 skal følges op af en projekteringsrapport. Hillerød den Med venlig hilsen Sagsbehandler: Claus Jespersen Skånvad Kvalitetskontrol: Brian Hornemann U:\B-Sagsarkiv\B-239xx\B Rudegård Stadion, Holte, geo-mp\geoteknik\borerapport\ geoteknisk rapport.docx